We Not Me

 

[Dau]

Haha! Imponerende!
Nu ved jeg jo ikke hvordan det er gået i CL, men når du allerede er sikker på mesterskabet i Skotland, kan du sagtens bruge alle kræfter på at avancere fra gruppen internationalt.

Har ikke kommenteret de sidste updates, men jeg læser selvfølgelig stadig med.

Igen tak! Der kommer en opdatering i dag om min europæiske situation, så det kan du snart se.

En vildt imponerende blog, men desværre er du Celtic, hvor de generelt er meget nemt at hive det nationale mesterskab hjem. Men det ødelægger dog ikke mit indtryk af bloggen, og det er uden tvivl den bedste på siden lige pt.

Tusind tak, glad for du læser med. Niveauet i Skotland er ikke specielt højt, i hvert fald ikke over hele linjen. Jeg regner heller ikke med, at jeg bliver i Celtic i hele denne blog. Men disse planer får I nok at se senere!

Super updates, kan rigtig godt lide din blog!

Dog spiller man 38 kampe i Skotland Du skrev vidst 37 i den sidste.

Desuden forstår jeg ikke, hvorfor du ikke bytter Hoyte og Wilson, Wilson er klart bedst i højre side IMO.

Hov, det var lige en fejl - Skal nok nok rette - Det var heller ikke skrevet helt forståeligt. Den 'opstilling' jeg skrev der, var min svageste i forsvaret. Min startende er (fra venstre) Bale, Caldwell, McManus, Wilson - Så vi er helt enige om, at Wilson er bedre i højre side

[Suicide]

Ahh okay Er Caldwell meget bedre end O'Dea, jeg syntes nemlig altid at O'Dea holder et højt bundniveau ved mig?

[Dau]

Ahh okay Er Caldwell meget bedre end O'Dea, jeg syntes nemlig altid at O'Dea holder et højt bundniveau ved mig?

Caldwell, O'Dea og Kennedy er meget lige niveau-mæssigt, så roterer en del. I de store kampe bruger jeg dog Caldwell/McManus, Caldwell har nemlig nogle offensive kvaliteter, som O'Dea ikke helt kan matche (sparker af og til frispark)

[Dau]

The Herald ▪ 13.12.08
Drama til sidste sekund
"Afbidte neglerester overalt. Cigaretskodder hobede sig op i massevis. På pubber i Glasgow, i de mange hjem, og på Emirates Stadium i London. Celtic ’befolkningen’ verden over var på tæerne, da holdets fremtid i Champions League i aftes blev afgjort"

Gruppe B
  1. Arsenal - 16pts
  2. Celtic - 7 pts.
  3. Spartak - 5 pts.
  4. FC Bayern - 5pts.

Kvalifikation
FC Bayern ▪ Celtic – 0:1
Celtic ▪ Arsenal – 1:2
Celtic ▪ Spartak – 1:1
Spartak ▪ Celtic – 0:3
Celtic ▪ FC Bayern – 2:1
Arsenal ▪ Celtic – 4:1

Inden aftenens havde de fleste fans gjort sig klart, hvad holdets skæbne højst sandsynligt ville blive. For at være sikker på avancement skulle Arsenal besejres hjemme – alle andre resultater ville ikke holde, såfremt FC Bayern altså slog Spartak Moskva på Allianz Arena. Man kunne altså godt håbe på uafgjort i Tyskland, men de scenarier der ikke udmundede i en sejr til FC Bayern, virkede urealistiske – ja nærmest en ren utopi.

Og allerede efter 7 minutter så det sort ud. Arsenal var ikke kommet for at dele gaver ud, og på trods af deres sikre førsteplads, så stillede holdet stadigvæk i noget nær stærkeste opstilling. Det skulle ikke hedde sig, at de tabte til ”The Bhoys”. Robin van Persie var manden bag scoringen, som på en god dag nok aldrig var kommet. Efter et sløset målspark fra Shay Given blev bolden hurtigt sparkede frem på Celtics banehalvdel, hvor den hurtige hollænder hurtigt opsnappede den, afdribblede sin markør McManus og derefter sendte bolden af sted mod netmaskerne, hvor den få sekunder efter arriverede.

Og efter 26 minutter blev alt håb slukket. Andrés Guardado havde gjort det til 2-0. Stemningen på lægterne var nu vendt fra spændt til sørgelig. De mange medrejste tog sig en kort pause fra den ellers ustandselige opbakning. Og på Emirates var der stille indtil det 55. minut.

Et hurtigt kig på måltavlen. Nej, Celtic scorede ikke – Den stod stadigvæk 2-0. Grunden til brølet på Emirates var altså ikke fordi, der skete noget mærkværdigt i denne kamp. Et lille russisk mirakel havde indfundet sig i Tyskland. Navnet Artem Dzyuba klinger ikke rigtigt i ørerne på folk. Mange vil nok sætte et spørgsmålstegn til, om hvad det i det hele taget er, eller betyder. Men den 20-årige russer blev så sandelig en populær herre i dag – omend han nok var glemt igen, inden aftenen var ovre. Spartak var foran mod Bayern – Celtic var videre i Champions League.

Dette brøl satte igen gang i de medrejste ”Bhoys”. Måltavlen havde skruet op for lydniveauet mens Celtic spillede sig ind i kampen. Arsenal spillerne var mere og mere resignerede, og det ambitiøse angrebsspil holdet havde leveret i førstehalvleg var nu en saga blot. Og i det 79. Minut kom forløsningen på Celtics presspil. Endnu en Arsenal-spiller scorede, men denne gang var det lejesvenden Theo Walcott. Den indskiftede angriber stod rigtigt placeret i feltet, og da et skud fra
Harry Kewell blev pareret, skulle Walcott bare sætte støvle til bolden, og så kom han på tavlen. Det var hans første mål på Emirates Stadium – og så som modstander!

Men hvad der skete på banen var egentlig ligegyldigt. På tribunen handlede det kun om en ting, måltavlen – og så selvfølgelig at holde gang i sangene. Så længe tyskerne ikke fik scoret, så kunne kampen lige så godt ende med et stort nederlag.
Og det gjorde det også. I de sidste 10 minutter skruede Arsenal igen bissen på. Abou Diaby scorede kort efter Walcotts mål på et langskud, og et par minutter senere scorede Carlos Vela. Men det ændrede ikke på noget – der var fest i Glasgow, fest på stadion.

FC Bayern skuffede fælt hjemme mod Lokomotiv og tabte med det enlige mål. Det betød ikke bare at holdet tabte kampen, de mistede både pladsen i Champions League, såvel som UEFA Cuppen. Hvilken katastrofe for ”Die Roten”.

I den kommende knockoutfase kan Celtic møde følgende hold: Barcelona, Liverpool, Manchester United, Inter, Real Madrid, Porto eller Chelsea. Drømmen her må hedde Porto, mens alle de andre modstandere vil være utroligt hårde modstandere.
Udover Celtic kom FC København, Juventus, Lyon, sidste års endestation Valencia, Lazio, Milan og Olympiakos videre. De danske mestre fra København må siges at være den største overraskelse, mens Olympiakos endnu engang cementerede deres plads som tophold i Europa, ved at slå Villarreal og Saint-Etienne ud af turneringen.

[Guldbrand]

Utrolig flot og spændende læsning.. Og tillykke med 2. pladsen i Champions League, selvom du dog skulle bruge en russisk hjælpende hånd til sidst..   

[Dau]

Utrolig flot og spændende læsning.. Og tillykke med 2. pladsen i Champions League, selvom du dog skulle bruge en russisk hjælpende hånd til sidst..   

Tak, er jeg glad for. Ja, man må sige det ikke gik helt som smurt, men jeg er nu stadigvæk tilfreds!

[Dau]

The Herald ▪ 07.01.08
Chris Killen
"Portræt af en outsider. Chris Killen har siden sin ankomst hos Celtic været ude i kulden, men den 27-årige ’kiwi’ agter ikke at give op – Han vil slå igennem hos ”The Bhoys”."

Fakta
Navn: Christopher John Killen
Født: 8. oktober 1980 - 27 år gammel.
Landskampe: 34/24 (kampe/mål)

Karriere
97-03: Manchester City
00-01: Wrexham
01-02: Port Vale
03-05: Oldham
05-07: Hibernian
07-??: Celtic
07/08: Crystal Palace
08 MLS: New England

Selvfølgelig regnede det. Endnu en dag på træningsanlægget nær Glasgow, en dag som alle andre. Men ikke for Chris Killen. Det er to måneder siden han returnerede fra et succesfuldt lejeophold på den anden side af Atlanten – det sted på jorden, hvor Chris Killen rent geografisk har længst væk ”hjem”. I Boston, Massachusetts, hvor New England Revolution hører til, spillede Killen senest fodbold på højeste plan. Han og den nu forhåndværende holdkammerat Thomas Gravesen var i sæsonen 2008 gæster i det amerikanske, og begge havde stor indflydelse på et hold, der så sandelig trængte til et frisk pust. Killen blev hurtigt en publikumsfavorit i New England, men kunne desværre ikke hjælpe holdet til en plads i slutspillet. Med nyt blod på tanden, og mange erfaringer rigere, rejste Chris Killen altså atter tværs over Atlanten med et fornyet håb om førsteholdsfodbold.

Men under Mike Sorber er det er ikke blevet til meget spilletid for newzealænderen. Da amerikaneren tiltrådte i klubben var Killen et nyindkøb, men Killen blev vejet for let, og står den dag i dag stadigvæk foran sin debut i Celtic-trøjen. I hans første Celtic sæson blev han ligeledes udlejet, hvor han gjorde det godt for Crystal Palace, der også forgæves prøvede på at skrive kontrakt med den stærke angriber. Men forgæves – Sorber ville beholde det newzealandske islæt.

Men tilbage til hvorfor, at dagen i dag var en speciel en af slagsen. For første gang i to år træner han igen med førsteholdet. For første gang i lang, lang tid ser det ud til, at Killen skal spille for Celtic. Det er ikke fordi holdet i øjeblikket er skadesplaget. Det er ikke fordi holdet har solgt en angriber. Men Chris Killen får chancen alligevel.

For Chris Killen er årsagen egentlig ligegyldig. Han vil bare spille – Spille for Celtic. Killen siger selv, at det har været to frustrerende år i Glasgow. Da han kom til klubben, kom han fra en rolle som topscorer for Hibernian, hvor han med den nuværende kollega Riordan, dannede en yderst populær duo. Men han har altid været målrettet, altid villet bevise sit værd. Ikke kun overfor klubben og dens fans, men lige så meget for ham selv. Lige siden newzealænderen fik sin fodboldopvækst i Manchester City har han altid været at finde i de mindre rækker. Aldrig højtprofileret, men altid en arbejdsom angriber, altid en målscorer. Et evident bevis på dette kan ses i hans landsholdsstatistik . Det er ganske vist, at modstanden i det oceaniske fodboldforbund måske ikke ligefrem er specielt god, og at han spiller på det suverænt bedste hold, efter Australien blev en del af det asiatiske forbund. Men det kan i hvert fald ikke myntes på Chris Killen. I 34 kampe er det blevet til 24 mål, en statistik der må siges at bevise en ting – han ved hvor nettet står.

Hos Celtic har Killen fået stor opbakningen fra angrebspartneren og vennen Scott McDonald, hvis karriere har mange lighedstegn med Killens. Fodboldopvækst i England, gennembrud i Skotland, fast mand på landsholdet. Men McDonald har bare fået sit gennembrud på højeste plan, noget Killen stadigvæk søger.

Vores udsendte mødte Killen den 5. januar, og den 7. januar kom så momentet angriberen så længe havde set frem til. Den startende angrebsduo mod Inverness CT hed Scott McDonald og Chris Killen. I debutten på Celtic Park, foran 67.000 fremmødte tilskuere, spillede Killen en fornem, og meget forsinket debut. Han viste sine kvaliteter i hovedspillet, viste sin fysiske styrke i de tætte kampe med forsvarsspillerne, og frem for alt, vise han har niveauet til at spille for Celtic. Godt nok kom newzealænderen ikke på tavlen, men det var særdeles tæt på. Et lille plaster var dog oplægget til angrebspartneren McDonald, der scorede sit 13 sæsonmål i ligaen.

Om denne kamp bare var en enlig svale, et forsøg på at ”showcase” angriberen foran et eventuelt salg, eller en måde at teste angriberen må være helt op til den enkeltes bedømmelse. Men Killen spillede en god kamp, og uanset scenariet, fik Killen det han ønskede. En debut på førsteholdet, en chance for at vise sit værd.

[Dau]

Bare lige for at nævne det.. Denne opdatering er skrevet som en introduktion til en 'ny spiller' i min trup. Jeg ville forstærke angrebet, men fandt altså løsningen 'i regne rækker'. Det er desuden blevet januar i spillet, så kan være der kommer en transferopdatering eller to

[SirToby]

Utroligt at du avancerer til ottendedelsfinalern e med syv point - men tillykke med det.

Det er ikke overraskende lækker, lækker læsning, så du fortsætter blot.

[Dau]

Utroligt at du avancerer til ottendedelsfinalern e med syv point - men tillykke med det.

Det er ikke overraskende lækker, lækker læsning, så du fortsætter blot.

Jeg var også højst overrasket, men jeg klager bestemt ikke. I øvrigt for andet år i træk, hvor jeg går videre med ret få points. Og tak igen! !

[Dau]

The Herald ▪ 15.01.09
Celtic dominerer fortsat
"22 kampe spillet. Tid til status. Celtic har sat sig solidt i spidsen, hård kamp om de resterende pladser. Celtic når ikke den perfekte sæson, men jager en over 100 år gammel rekord

Premier League
Celtic ▪ Kilmarnock – 1:1
Aberdeen ▪ Celtic – 2:4
Celtic ▪ Dundee Utd – 1:0
Motherwell  ▪ Celtic– 1:2
Celtic ▪ St. Mirren – 4:0
Celtic ▪ Hearts – 2:2
Rangers ▪ Celtic – 0:1
Falkirk ▪ Celtic – 0:3
Dundee Utd ▪ Celtic – 1:2
Celtic ▪ Inverness – 3:1
Celtic ▪ Dunfermline – 3:1

Stillingen
1. Celtic (19/2/0) – 60 pts
2. Hearts (11/7/4) - 40
3. Rangers (11/6/5) - 39
4. Hibernian (12/3/7) - 39

Topscorere
Liga: Scott Sinclair, Hearts - 26
------------------------------------
1. Scott McDonald - 17
2. Cillian Sheridan – 9
3. Giorgos Samaras - 7
4. Rafael Van der Vaart - 7
5. Massimo Donati - 4

Ikke meget har ændret sig i Bank of Scotland Premier League. Celtic har suverænt taget føringen, og de resterende hold kæmper nu om de sekundære placeringer. Men på tronen sidder Celtic sikkert.

Man kan skrive side op og ned om hvad det er, Celtic gør rigtigt, men den sang er efterhånden sunget. Hvad der er mere interessant er, hvad skal der til for at slå de grønne fra Glasgow? Hvad er holdets svaghed, hvornår vil de falde – og hvem skal slå dem?

Siden Mike Sorber tiltrådte for to år siden, har holdet ændret sig meget. Spillere er kommet, spillere er gået, taktikken er ændret. Intet nyt der – et trænerskifte medfører altid sådanne ting. Men noget man ikke kunne have forudset, var den mentalitetsændring som der er sket i det skotske. Det vil være at nedgøre de daværende spillerne, hvis man sagde de ikke dengang var holdspillere og rigtige vindere. For det var de bestemt. Sorber overtog en god kerne, men han har gjort den bedre.

Men holdet har naturligvis svagheder. Og disse er der flere af. Den største svaghed må siges at være rotationsprincippet, en koncept der er stor diskussion om. Den konstante rotation har blandt andet ført til reservekeeper Mark Brown samt 17-årige kantspiller Daniel Galbraith startede inde i det første Old Firm, en kamp som holdet godt nok vandt med stor overbevisning, men en kamp man satte på spil, ved at foretrække to reserver, frem for to af holdets største stjerner. Men rotationen er ikke kun svækkende fordi spillere under niveau af og til spiller vigtige kampe. Den er også med til at ødelægge en lille smule af sammenholdet, og der er ingen decideret kerne, hvilket man måske godt kunne ønske sig. Det positive i det er selvfølgelig, at der er stor konkurrence om de startende pladser, og alle spillere skal bevise deres værd. Men for meget konkurrence kan også føre til usikkerhed, hvilket kan få visse spillere til at underpræstere – hvilket ikke må siges at være klubbens højeste ønske. Glimrende eksempler på dette kan blandt andet findes i angrebet hvor Derek Riordan i år langt fra har leveret noget positivt, ligesom Jan Vennegoor of Hesselink sidste år aldrig blev dus med dette system.

I forsvaret ser man også af og til dumme og uprovokerede fejl, som kan skyldes flere faktorer. Spillerne er mættet, og man går ikke så meget op i om modstanderne scorer i dagens opgør, eftersom man ikke har tabt de sidste 40 kampe. Presset for at vinde i ligaen er simpelthen ved at forsvinde, og det er kun i Champions League, at holdet rigtigt udfordres. Dette kan også have en søvndyssende effekt på holdet, hvilket kan få dem til at underpræstere internationalt. Dette så vi blandt andet mod Spartak Moskva, hvor holdet på udebane spillede en horribel kamp, og fik blot et points med hjem, hvor man nok havde ønsket tre.


”Bhoys” midtbanen er nok holdets absolut stærkeste område. Der er mange spillere til at styrke bredden, gode individualister og en rigtig god moral. Det er en broget flok med spillere fra de nye såvel som de ældre generationer, og der er på nuværende tidspunkt ingen fare for, at holdet her vil miste dets styrke.

Men oppe foran er det mere vaklende. Scott McDonald og Giorgos Samaras har fortsat deres stærke spil oppe foran, mens Cillian Sheridan i år har fået sit store gennembrud. Men lejesvenden Theo Walcott såvel som Derek Riordan har slet ikke kunnet få spillet til at hænge sammen, og selvom holdet på papiret har gode spillere, har de langtfra vist det i år. Den genfødte Chris Killen har i de seneste par kampe leveret nogenlunde præstationer, men på ingen måde noget, som holdet bør stille sig tilfreds med.

Men hvis Celtic skal slåes nu og her, så skal man nok ikke håbe på holdet imploderer. Moralen virker høj, spillerne kommet godt ud af det med hinanden, og der er ingen der på nuværende tidspunkter ønsker at skifte tilværelsen i det skotske ud. Holdet trives altså.
Hvis Hearts, Rangers og Hibernian altså ønsker at udfordre Celtic, skal det nok ske ved en massiv forstærkning af deres respektive trupper. Rangers har i år underpræsteret endnu mere, og middelmådigheden er snart altædende på Ibrox.
Hearts har fået et scoop i ligatopscorer Scott Sinclair, og hvis de kan fortsætte med at forstærke på denne måde, og eventuelt henter en eller to topspillere over sommeren, kan det være de bare kan udgøre en trussel til Rangers, der efter 22 spillerunder fører ligaen med et forspring på 20 points.

[Newton Heath]

I mine øjne er du den bedst "sproglige" blogger på sitet.
Dit sprog det er simpelthen eminent, og du forstår virkelig at skabe en lækker blog !  KIU 

[Dau]

The Herald ▪ 30.01.09
Steven Taylor pakker kufferten…
"… og rejser nordpå. Toget går kl. 12.05 fra Newcastle Central Station – Destination: Glasgow”."

Forsvaret har været et af de mest kritiserede punkter af årets Celtic hold. De har været for ustabile, haft et for lavt bundniveau – Og der siges også i krogene, at de simpelthen ikke kan stå den europæiske klasse. Men det kom der i dag et svar på.

Den engelske landsholdsspiller skiftede i dag til Celtic, og endnu engang har klubben lavet rekord. £20.000.000 kostede det at erhverve sig den 1.88m høje centerforsvarer, født i London, men indtil i går residerende i Newcastle. Om han er alle de £20M værd er svært at svare på, men det er uden tvivl et lovende indkøb.

På landsholdet har han indtil videre spillet to kampe for England, hvor han har dannet forsvar med den nu tidligere holdkammerat Joleon Lescott. Lescott var eftersigende også i Celtics søgelys, men han forlod ligeledes i går Newcastle for at rejse til spanske Villarreal. Der har altså været noget lignende ophørsudsalg hos Magpies, der ligger på en 12. plads i den engelske Premier League.

Taylor er en meget komplet forsvarsspiller, og er både stærk i pasningsspillet, såvel som i luften og med kroppen. Han forstår at markere sine modstandere med stor succes, og er blandt Englands mest lovende fodboldspillere netop nu. Derfor er det også noget af et scoop, at det blev Celtic der skrev under med Taylor. Men set i lyset af at klubber som Arsenal, Chelsea, Liverpool og Manchester United allerede på nuværende tidspunkt har stjernespillere på hans foretrukne position i midterforsvaret, virker det rimeligt at han skifter til Storbritanniens 5. største klub.

"Jeg ser virkelig frem til en spændende tid her i Skotland. Celtics fanbase kan ikke matches af nogen i hele Storbritannien. På hjemmebanen er opbakningen måske den bedste der kan findes her på øen, og det bliver med sikkerhed en glæde at skulle spille foran så store publikummer fra kamp til kamp.

Derudover glæder jeg mig bare til at starte på en frisk og prøve noget nyt, eftersom jeg har været i Newcastle i mange år, og endnu ikke rigtigt vundet noget – Det håber jeg kan blive ændret heroppe "

Steven Taylor har skrevet under på en 4-årig kontrakt, der altså udløber i 2013. Han forventes at få debut mod Partick Thistle i pokalturneringen, en kamp holdet skal vinde, for at have muligheden for en cuptriumf i år. Rangers slog for tre dage siden Celtic for første gang i over to år, en kamp der gav ”The Gers” adgang til finalen i Ligacuppen.

[Newton Heath]

Bliver spændende med Taylor. Fornuftigt indkøb i mine øjne  KIU

[Dau]

I mine øjne er du den bedst "sproglige" blogger på sitet.
Dit sprog det er simpelthen eminent, og du forstår virkelig at skabe en lækker blog !  KIU 

Tusind tak, er jeg glad for. Har også prøvet at fokusere meget på mit sprog, 'fremfor' layout som jeg har gjort i mine tidligere blogs!