home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
28 Jun 2024, 10:39 ydersog Klubsøgnin... Manchester United
22 Jun 2024, 13:58 andersnomanni Blogs Freiburg Gloryhunter s...
15 Jun 2024, 22:56 szukizek Blogkonkur... 16# Hjertet banker kun...
15 Jun 2024, 21:04 Wester Jr. Blogkonkur... The beautiful game
14 Jun 2024, 20:45 Broen13 Blogkonkur... [33] Journeyman - Syv ...
14 Jun 2024, 20:44 Broen13 Blogkonkur... #22 - Danish Viking Wa...
14 Jun 2024, 13:42 andersnomanni Klubsøgnin... Inspiration
Antal Registrerede Brugere: 23344
  0 Brugere, 522 Gæster Online.

Indlæg: 1132853 over 31369 Emner
Nyeste Bruger: anastasiyakavi...
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: FmFreaks.dk
| |-+  Konkurrencer
| | |-+  Blogkonkurrencer
| | | |-+  Kategori: Blogkonkurrence FM2008
| | | | |-+  The Resurrection of A.F.C. Leeds United [Slut, prut, men ikke finale]
0 Brugere og 3 Gæster læser i øjeblikket dette emne.

Afstemning
Spørgsmål:  Leeds United står foran sin anden sæson i Coca-Cola Championship efter en sensationel 6. plads. Hvordan går det i 2009/2010 sæsonen?
En fiasko - Plads 16-24
- 2 (6,5%)
Ikke lige det vi havde regnet med - Plads 10-15
- 1 (3,2%)
Ok, men ikke bedre end sidste sæson - Plads 7-9
- 1 (3,2%)
Playoff MED oprykning
- 11 (35,5%)
Playoff UDEN oprykning
- 3 (9,7%)
Plads 1 eller 2 og direkte oprykning
- 9 (29%)
Behøver jeg at vælge?
- 4 (12,9%)
Antal Stemmer: 31

Sider: 1 2 3 [4] 5 6 ... 15 Udprint
Forfatter Emne: The Resurrection of A.F.C. Leeds United [Slut, prut, men ikke finale]  (Læst 45728 gange)
Brodtgaard
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: The Resurrection of A.F.C. Leeds United
« Svar #45: 03 Maj 2008, 11:26 »

Rigtig rigtig god blog Dusty - det er (som altid) en stor fornøjelse at følge med.
Logged


Put your hands down my pants, and I´ll bet you´ll feel nuts

Dusty78DK
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: The Resurrection of A.F.C. Leeds United
« Svar #46: 03 Maj 2008, 21:05 »


EFTERÅRET 2007








 Om morgenen den 2. januar 2008 er jeg glad. Dagen før har nogle halvvisne Leeds-fans – stadig mærket af nytåret – taget en pause fra tømmermændsbrunchen og rejst med holdet til Tranmere, hvor Leeds vinder en tæt kamp 2-1. Den sjette ligasejr i træk. A.F.C. Leeds har absolut sat kursen mod noget stort, men jeg er stadig ikke tilfreds med det generelle niveau på banen. I Tranmere-kampen havde vi et massivt spillemæssigt overtag, men scorer kun to kasser. En enig presse siger vi burde have vundet med flere mål. Det er dråben. Jeg kontakter klubbens ledelse og beder uden omsvøb om flere penge. Men hov, er jeg nu ikke ved at køre klubbens økonomi i sænk?




Da jeg ankom til Leeds i juli var klubkassen tom. Rent faktisk var der et minus på knapt 200.000 kroner. Alligevel havde slipsedrengene givet mig knap 11 millioner at købe ind for. Ja, det var indkøb på kredit som i de gode gamle dage. Men i løbet af efteråret er der sket noget, som jeg først bliver opmærksom på i løbet af december 2007. Leeds er blevet rig. Ikke Chelsea-rig, men ganske velhavende ligaens niveau taget i betragtning. Klubbens klubkasse er vokset fra nul til 37 millioner kroner på mindre end et halvt år.




Et kig i tilskuerstatistikke n giver svaret på hvordan det kan lade sig gøre. Leeds United har klart det største hjemmebanepublikum og de mange røve i sæderne giver grunker i klubkassen. Leeds er på vej ud af det økonomiske hængedynd, og kombineret med de gode ligaresultater på det seneste, giver det mig modet til at bede om flere skejsere til indkøb.



Selv om evalueringen fra klubben efter december måned var at alt gik den rigtige vej, men at Leeds måske underpræsterede en smule i ligaen, så får jeg pengene. Jeg ved ikke om bestyrelsen stadig er godt bagstiv, men jeg får 32 millioner kroner ekstra at købe spillere for, hvilket vil sige at 35 ud af de 37 millioner kroner i klubkassen nu er lagt i mine hænder. En klub, der før har haft store problemer med overforbrug har lagt deres fremtidige økonomiske sikkerhed i en supershoppers hænder.






JANUAR-TRANSFER




Det skal naturligvis gå galt. Jeg beslutter mig for at købe de forstærkninger nu, som jeg alligevel ville anskaffe mig her til sommer: En taget og en hurtig angriber, en venstre wing, en central midtbanemand at veksle med og en ung lovende back, der helst skal kunne spille i begge sider. Det bliver selvfølgelig efter samme koncept som i sommers: Hver gang én spiller kommer ind i klubben, skal mindst én ud. De glade dage i FM06 hvor man kunne købe ind som en galning, er forbi. Det ville også være vildt luksus med en målmand, der er bedre end Arason og en midterforsvarer i super klasse, men det bliver nok ikke denne gang.


De første 9 millioner kroner bruger jeg på at hæve lønloftet med 170.000 om ugen. Der skal jo også være løn til de, nye spillere, ikke? Men jeg går som sagt på spillerjagt og finder frem til følgende:


Martin Husár (venstre wing)

Den iranske wonderboy Hosain Kaebi har gjort livet usikkert i højre side af modstanderens forsvar, men det har knebet gevaldigt med farlige indlæg og driblinger i venstre side. Den naturlige løsning er den 23-årige slovak.
Pris: 850.000 kr. fra Lillestrøm


Vaclav Prochazka (højre og venstre back)

Backpladserne er sårbare for skader. I venstre side har jeg den tidligere FCK’er Urmas Rooba og så en lejesvend. I højre har jeg kun én regulær back, nemlig Nerijus Barasa. Jeg skal bruge en ung, lovende spiller at veksle med, gerne én, der kan spille i begge sider. Valget falder på dette tjekkiske talent, der har erfaring fra U21-landsholdet.
Pris: 4 millioner kr. fra Mlada Boleslav


Kaimar Saag (angriber)

Et køb fra lille danevang. Som sagt har angribernes præstation her til efteråret været voldsomt svingende. Godt nok har Gregorio imponeret særligt i december, men ingen har kunnet udfylde hans støvler i tilfælde af skader. Så derfor henter jeg denne super hurtige 19-årige estiske spiller i Silkeborg. Jeg ved ikke om han normalt regnes som supertalent, men jeg har store forventninger til ham.
Pris: 3,2 millioner kr. fra Silkeborg


Tarmo Neemelo (angriber)

Det kan godt blive ensomt at være den eneste estiske spiller i Nordengland. Så jeg køber lige én til. Neemelo er en af de store, stærke targetangribere, som er nøglen til succes i England. Jeg har Lepoint, men ingen af de andre taget angribere i klubben når ham til sokkeholderne. Det er på tide at skabe noget konkurrence.
Pris: 2,7 millioner kr. fra GIF Sundsvall


John Eustace (Central midtbanespiller)

Den centrale midtbane er maskinrummet på ethvert hold. Leeds maskinrum har dette efterår været præget af pludselige motorstop og direkte udfald. Derfor kigger jeg efter en decideret stjerne, der kan vise autoritet og drive hele holdet frem. Eustace keder sig på bænken i Coca-Cola Championship, så derfor kan jeg friste ham en række ned. For en relativt beskeden pris får jeg en spiller der er i stand til at tackle sig igennem, men som samtidig har evnen til at gøre det uventede og kreative på midtbanen. Præcis den blanding jeg har brug for.
Pris: 3 millioner kr. fra Watford


Jeg forsøger også at gafle Evertons tyske målmand Stefan Wessels, men selv om jeg kan give ham en højere løn end den han får at sidde på bænken hos de blåblusede, er han ikke fristet til et skifte. Det samme er sagen med Djurgårdens islandske landsholdsforsvarer Sölvi Ottesen, der heller ikke kan fristes af et meget flot salær. Jeg tror det er mudderet og den manglende glamour i Coca-Cola League One, der afskrækker, så ny målmand og central forsvarer må undværes i denne omgang.






DET SPORTSLIGE





I efteråret røg Leeds hurtigt ud af både Carling og FA-cuppen, hvilket var mere eller mindre planlagt. Jeg satser hårdt på ligaen. Men vi er stadig med i den ”lille” Carling-Cup, nemlig Vans-pokalen for holdene i Coca-Cola League One og Two. Jeg er nået til semifinalen, hvor jeg skal møde en af ligaens tophold, Crewe. Flere af mine nye spillere får debut, og særligt én af dem skiller sig ud. Neemelo går uimponeret til skiftet fra den svenske til den engelske liga og scorer to kasser. Desværre sætter dagens modstander en slutspurt ind og vi må en tur i straffesparkskonkur rencen inden vi kan fejre pladsen i finalen, hvor vi skal møde Tranmere i to kampe. Det, der står tilbage efter dagens kamp er at den estiske target-angriber for alvor har taget fat i England.


Endnu en succesfuld måned er ovre. Jeg fik købt en masse spillere ind, solgt ni spillere, der er i overskud, og de nye spillere ser ud til at falde godt til. Leeds kører virkelig på en bølge nu, og som anerkendelse af det, vinder jeg prisen for månedens manager for anden måned i træk, efter kun at have sat point til mod ligaens topfavorit, Nottingham Forest. Der er nu kun 3 point op til play-off pladserne, men efter et helt efterår nede i mørket ved jeg ikke rigtig om jeg tør tro på at Leeds United kan slutte helt deroppe.



Logged

-LFC-
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: The Resurrection of A.F.C. Leeds United
« Svar #47: 03 Maj 2008, 21:21 »

Genialt Dusty, det er ligeså godt som det plejer! Thumbs Up
Logged

Dusty78DK
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: The Resurrection of A.F.C. Leeds United
« Svar #48: 03 Maj 2008, 21:24 »

Genialt Dusty, det er ligeså godt som det plejer! Thumbs Up

Af hjertet tak  Kys


I øvrigt kan jeg meddele at jeg har opdateret forsidens "titel-post" så man kan se hæder og præstationer i overskriftsform på forsiden  Smiley
« Seneste Redigering: 03 Maj 2008, 21:42 af Dusty78DK » Logged

kasperbp12
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: The Resurrection of A.F.C. Leeds United
« Svar #49: 03 Maj 2008, 21:41 »

gode indkøb og gode resultater. god måde at skrive på! enkelt og lige til at læse. det elsker jeg ved den her blog!!
Logged


Zone 43
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: The Resurrection of A.F.C. Leeds United
« Svar #50: 03 Maj 2008, 21:41 »

Så er der sgu ikke mange point til den oprykning, jeg har stemt, du snupper.. Thumbs Up

Et ganske udemærket come-back, som man har kunne forvente. Btw. så har jeg kun oplevet at Kaimar Saag bliver fantatisk i fremtiden, så et udemærket køb i ham Smiley
Logged

Jeg ved, de har sagt, det er en stor ting for Brøndby. Men det er satme også en stor ting for mig
 - Daniel Agger.


JimmyGP
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: The Resurrection of A.F.C. Leeds United
« Svar #51: 03 Maj 2008, 23:58 »

S-M-U-K-T Dusty.. Det er på vanligt højt niveau & kun 3 point til playoff.. Leeds spiller sgu i The Championship i næste sæson.. KIU!!!
Logged

- Veni, vidi, vici -

niels1711
Reserveholdsspiller
****

Offline Offline


 
Sv: The Resurrection of A.F.C. Leeds United
« Svar #52: 04 Maj 2008, 20:47 »

Glæder mig til din næste update ! Hævet Øjenbryn

Hvornår kommer den ? Grin
Logged

Dusty78DK
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: The Resurrection of A.F.C. Leeds United
« Svar #53: 04 Maj 2008, 22:35 »


FEBRUAR 2008







Leeds United er for alvor på rette vej. Til de flestes overraskelse – mest min egen – er holdet nu tæt på play-off. Jeg beslutter mig for at februar bliver måneden hvor jeg vil teste om holdet er klar til oprykning.



Februar bliver måneden, der starter halvlunket men ender fantastisk. I Huddersfield kampen kan vi ikke holde disciplinen i forsvaret, og udeholdet får udlignet hele to gange, inden Lepoint kort inden slutfløjtet sikrer os sejren. De to næste 1-1 kampe er uacceptable og resulterer i udskiftning både i angrebet og på midtbanen. Det virker.



Tranmerekampen er det vildeste jeg har set hele sæsonen. Drengene spiller som et sydeuropæisk tophold: En masse små fikse afleveringer, flot teknisk spil og overlegne afslutninger foran mål. Dagens modstander har ikke en chance og vi er allerede foran med 5-0 ved pausen.



En af de spillere, der sikrer resultaterne i februar er den nye angriber Neemelo. Den estiske landsholdsspiller scorer 14 kasser i sine 12 første kampe og er fuldstændig ustyrlig. Hans styrke er ikke kun at han er usvigeligt sikker på sine hovedstød, han er absolut også god til at sparke bolden i kassen med fødderne. Hans tilgang til britisk fodbold har været lige på og råt uden alt for meget pjat. En fed spiller at have. Hans estiske makker Saag fra Silkeborg har haft det sværere og scorer sit første mål i 2-2 returkampen mod Tranmere.



Kaebi er en af de spillere, der også har en stor andel i at det er gået så godt for Leeds de sidste to måneder. I de tilfælde hvor det har knebet for den centrale midtbane med at styre spillet, har den kun 22-årige iraner ikke kun skabt en masse målchancer for sine kollegaer. Han er også god til selv at finde hullerne i modstandernes forsvar, at rykke ind mod midten fra sin plads som højre wing og enten skabe uro eller sparke bolden i kassen. Den unge spiller har faktisk ikke engang højre wing som sin favoritplads. Han mener selv han er bedst til at spille højre back. Jeg tillader mig at være en smule uenig.



Med 4-0 sejren over Luton kroner Leeds United endnu en god måned. Det ekstra fede ved denne måned er at Leeds nu er rykket op på sjettepladsen og dermed ligger til play-off. De fleste af mine nye spillere er faldet ganske godt til. Den eneste, der ikke nyder Leeds succes lige for tiden er ingen ringere end den tidligere Brøndby-mand Casper Ankergren, der er utilfreds med at Arason for alvor har fundet storformen frem siden nytår. Men det kan jo være han skal sendes hjem til Danmark igen.

Så jo, Leeds United er nu officielt meldt ind i oprykningskampen - mod alle odds  Thumbs Up



« Seneste Redigering: 04 Maj 2008, 22:39 af Dusty78DK » Logged

vondracek
Gæst
 
Sv: The Resurrection of A.F.C. Leeds United
« Svar #54: 04 Maj 2008, 23:04 »

Sådan Dusty!
Rigtig flot update og jeg sagde jo, at Leeds nok skulle være med i kampen om plays-off kampene.
Du har vist at det ikke er umuligt og vi håber kun det bedste for dig og Leeds. Keep it up!
Logged

niels1711
Reserveholdsspiller
****

Offline Offline


 
Sv: The Resurrection of A.F.C. Leeds United
« Svar #55: 04 Maj 2008, 23:07 »

Sådan Dusty!
Rigtig flot update og jeg sagde jo, at Leeds nok skulle være med i kampen om plays-off kampene.
Du har vist at det ikke er umuligt og vi håber kun det bedste for dig og Leeds. Keep it up!
Meget enig Thumbs Up
Logged

Brodtgaard
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: The Resurrection of A.F.C. Leeds United
« Svar #56: 05 Maj 2008, 13:22 »

Kom så Leeds! - nu skal den oprykningn sikres!!

Som altid en fremragende update..!!
Logged


Put your hands down my pants, and I´ll bet you´ll feel nuts

kasperbp12
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: The Resurrection of A.F.C. Leeds United
« Svar #57: 05 Maj 2008, 14:10 »

flot update dusty og fantastisk du er rykket så meget frem i ligaen! håber du bliver ved med det Smiley Smiley! KUTGW!!! Grin
Logged


Dusty78DK
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: The Resurrection of A.F.C. Leeds United
« Svar #58: 05 Maj 2008, 16:33 »


FORÅRET 2008







Med 12 kampe tilbage af sæsonen i Coca-Cola League One er missionen for A.F.C. Leeds United krystal klar: Meget overraskende har vi kæmpet os op på en sjetteplads, det yderste mandat af play-off spillet. Den placering skal i de resterende kampe forsvares med næb og klør. Hvis holdet kan stå distancen kan det måske lade sig gøre med en oprykning i første forsøg. 



Kampen mod Millwall er en af forårets nøglekampe. Inden kampen ligger Millwall nr. 4, Leeds ligger nr. 6 og skal helst have point i hver eneste kamp resten af sæsonen for at holde konkurrenterne på pladserne lige neden under væk. Det bliver en spændende kamp, og selv om der kun bliver scoret et mål i kampen, er der masser af chancer i begge ender. Det afgørende mål bliver dog scoret af Leeds da Gregorio spiller sin nye makker Neemelo fri og han usvigeligt sikkert – igen, igen – sparker bolden i kassen. Med sejren rykker Leeds United op på 5. pladsen og det ligner for alvor play-off spil.



Sejren på udebane over Millwall giver os alle muligheder for at etablere os sikkert i play-off feltet. Desværre løber vores held ud. Efter et par halvlunke resultater, rejser Leeds og deres fans syd på, helt ned til Wembley Stadion, for at deltage i Vans-finalen. Her møder vi League One’s nr. 2 Swansea i en kamp, hvor alt går skævt. Spillerne kommer ikke ind på banen med selvtillid, det flydende spil fra december, januar og det meste af februar er forsvundet som dug for solen. Leeds taber 0-1 og må nøjes med sølv. Men værre endnu er at mine to bedste target-angriber bliver skadet. Lepoint bliver skadet i en måned og kommer derfor ikke til at spille mere end et par kampe mere. Men det værste er at manden med de gyldne støvler, Tarmo Neemelo er skadet i op til fire uger. En afgørende april måned uden den skarpeste angriber i klubben kan komme til at koste dyrt, og det bliver antydet allerede i næste kamp, hvor jeg taber 0-1 til bundholdet Gillingham og rykker ned på 7. pladsen, lige udenfor play-off.



Det er når nøden er størst at et hold for alvor skal træde i karakter, bevise at de har lidt mere vilje end modstanderne til at opnå resultaterne. Kampen mod Gillingham er et vendepunkt. I næste runde står Leeds foran ligaens nr. 2 Swansea igen, og SKAL vinde for at kæmpe sig ind i play-off striden igen. På trods af at holdet spiller det bedste de har lært og styrer kampen fra start til slut, har Swansea topholdets held og får et point med hjem. Leeds er stadig udenfor play-off. Jeg er parat til at droppe alle drømme om at spille om oprykning, lige indtil det skadesramte angreb sikrer os en spinkel 1-0 sejr over Leyton Orient, der på det tidspunkt ligger nr. 6.

Inden de sidste tre kampe ligger Leeds på femtepladsen, to point adskiller det engang så hæderkronede storhold fra endnu en sæson i den tredje bedste række. Men det Nordengelske hold har en triumf i baghånden. Neemelo vender tilbage i Cheltenham-kampen, og selv om han ikke scorer i sæsonens sidste ligakampe, er hans tilbagevenden et stort moralsk boost. I næstsidste spillerunde ligner Leeds United igen det sprudlende hold, der gjorde de mudrede græsplæner usikre i december og januar. På trods af en udvisning vinder Leeds sikkert 4-2 over Oldham og sikrer dermed sin plads i oprykningsspillet.



Efter dramatik i april ender Leeds United alligevel på en play-off plads. Siden 1. marts har spillet haltet voldsomt på grund af de mange skader i angrebet og at Neemelo ikke helt havde niveauet fra tidligere. Derudover er det som om holdet rammes lidt af en træthed. Meget skidt, men rimelig forståeligt efter en lang sæson i britisk kick-and-rush fodbold. Forhåbentlig kan drengene nu få mulighed for at puste lidt ud og tage den sidste etappe.

Hvem ved måske skal der spilles Coca-Cola Championship bold på Elland Road i næste sæson





« Seneste Redigering: 05 Maj 2008, 16:36 af Dusty78DK » Logged

JimmyGP
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: The Resurrection of A.F.C. Leeds United [PLAY-OFF!!]
« Svar #59: 05 Maj 2008, 17:02 »

WE LOVE U DUSTY, WE DO... WE LOVE U DUSTY, WE DO.. WE LOVE U DUSTY, WE DO.. OOOOHHH DUSTY WE LOVE U!! Fantastisk blog og dejligt at du skal er i playoffs.. Jeg hepper på dig og jeg håber meget på at Leeds er i The Championship næste år.. KUTGW Thumbs Up
Logged

- Veni, vidi, vici -

Sider: 1 2 3 [4] 5 6 ... 15 Udprint 
 



This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010