home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
22 Jun 2024, 13:58 andersnomanni Blogs Freiburg Gloryhunter s...
15 Jun 2024, 22:56 szukizek Blogkonkur... 16# Hjertet banker kun...
15 Jun 2024, 21:04 Wester Jr. Blogkonkur... The beautiful game
14 Jun 2024, 20:45 Broen13 Blogkonkur... [33] Journeyman - Syv ...
14 Jun 2024, 20:44 Broen13 Blogkonkur... #22 - Danish Viking Wa...
14 Jun 2024, 13:42 andersnomanni Klubsøgnin... Inspiration
31 Maj 2024, 17:14 cartoon Klubsøgnin... Manchester United
Antal Registrerede Brugere: 23341
  1 Bruger, 584 Gæster Online.

Indlæg: 1132852 over 31369 Emner
Nyeste Bruger: rodeoneerer
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: FmFreaks.dk
| |-+  Konkurrencer
| | |-+  Blogkonkurrencer
| | | |-+  Kategori: Blogkonkurrence FM2008
| | | | |-+  The Resurrection of A.F.C. Leeds United [Slut, prut, men ikke finale]
0 Brugere og 4 Gæster læser i øjeblikket dette emne.

Afstemning
Spørgsmål:  Leeds United står foran sin anden sæson i Coca-Cola Championship efter en sensationel 6. plads. Hvordan går det i 2009/2010 sæsonen?
En fiasko - Plads 16-24
- 2 (6,5%)
Ikke lige det vi havde regnet med - Plads 10-15
- 1 (3,2%)
Ok, men ikke bedre end sidste sæson - Plads 7-9
- 1 (3,2%)
Playoff MED oprykning
- 11 (35,5%)
Playoff UDEN oprykning
- 3 (9,7%)
Plads 1 eller 2 og direkte oprykning
- 9 (29%)
Behøver jeg at vælge?
- 4 (12,9%)
Antal Stemmer: 31

Sider: 1 ... 5 6 [7] 8 9 ... 15 Udprint
Forfatter Emne: The Resurrection of A.F.C. Leeds United [Slut, prut, men ikke finale]  (Læst 45609 gange)
Rooland
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: The Resurrection of A.F.C. Leeds United [FINALE I PLAY-OFF!]
« Svar #90: 08 Maj 2008, 21:52 »

Hmmm ... ja, jeg er også i tvivl. Egentlig ville jeg gerne have at man ikke behøvede at klikke på de fleste af mine SS, at man kunne se de oplysninger man gerne vil have lige i bloggen. På den anden side kræver det at jeg beskærer billederne voldsomt og lægger dem ind med lav opløsning.

Hvad er bedst: De billeder man kun kunne se, hvis man klikkede på dem (og som var store) eller de små som man (godt eller mindre godt) kan se uden at klikke på dem??

Er selv meget i tvivl  Ubeslutsom

Hehe, det skal i hvertfald ikke være som i den seneste update Smiley Men når jeg læser blog, er jeg da ligeglad om man skal klikke på SS', for at kunne se det stort og det tror jeg faktisk også de fleste er Smiley Skal jeg vælge, så syntes jeg den første  mulighed er bedst Smiley
Logged

Dusty78DK
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: The Resurrection of A.F.C. Leeds United
« Svar #91: 10 Maj 2008, 13:36 »


SOMMEREN 2008







Så er Leeds tilbage i Coca-Cola Championship. Stedet for kommende storklubber, der endnu ikke har niveauet til at være med på højeste niveau, eller tidligere storklubber, der er faldet af på den. Leeds United præsterede over evne i sidste sæson ved at fighte sig op til play-off. I denne sæson starter holdet fra nul sammen med de andre. Men niveauet er højere, så der skal forstærkninger til.






Som sagt så gjort. Jeg starter med at få et transferbudget på 29 millioner som jeg hurtigt får brugt. Den meget lovende Damien Delaney trækker de fleste af pengene med sit prisskilt på 20 millioner. Men han er det værd. For at få råd til et højere sportsligt niveau beder jeg om flere penge til transfer, og får 33 millioner ekstra så jeg ender på 62 millioner plus det løse. Klubben kan sagtens klare den øgede udgift. Siden oprykningen blev en realitet er pengene strømmet ind i form af ny sponsoraftale, TV-penge og salg af sæsonkort. På et år er klubbens egenkapital steget fra nul og niks til 90 millioner kroner. Blandt andet fordi jeg indtil nu ikke har overskredet lønbudgettet og fordi Elland Road har tiltrukket bunkevis af tilskuere med pund i lommerne. 

Jeg har dog ikke kun købt hold til førsteholdet. Med spillere som Younghusband, Pattigrew, N´Galula og danske Mayasi investerer jeg i fremtidens talenter.



Også på personalefronten sker der ting og sager. Kort inden play-off turneringen i sidste sæson lægger Watford et kontrakforslag foran min scout Fredi Bobic, og han rejser for 700.000. Olaf Holetschek erstatter ham. En lidt større omvæltning er at Leeds United står foran at skulle skifte sin assistentmanager ud. Steve Staunton har ikke imponeret som min højre hånd, så jeg skal finde på noget nyt. Det meste af sommeren spekulerer jeg over om Brian Laudrup er moden til at træde et trin op af rangstigen. Hele sidste sæson gjorde han en god figur som U-18 træner. Efter modne overvejelser vælger jeg dog alligevel at ansætte Hasan Hüseyin Yapici som ny assistent. Brian må vente, måske bliver det hans tur en dag.






A.F.C. LEEDS UNITEDS TRUP SÆSON 2008/2009








Målmand
Arason er ved at være gammel, Ankergren blev solgt og Marques er simpelthen for ung endnu. Løsningen bliver den polske Lukasz Zaluska, der er midt i tyverne, har været lige inde omkring landsholdet og har evnerne og den mentale indstilling i kraft af sine mange optrædener i den bedste polske række. Arason er en spiller jeg nok vil forsøge at komme af med, da han har den tredjestørste løn i klubben – 125.000 kr./uge – og jeg regner ikke med at skulle bruge ham det helt store. Lige som sidste sæson forventer jeg at bruge Marques som backup. Zaluska og Marques vil efter min mening kunne blive et fedt makkerpar helt op i Premier League.


Backs
I højre side er Barasa ved at være en gammel herre på 30, og Prochazka har imponeret mig i hele sidste sæson. Derfor bliver det den unge tjekken, der står i forreste række og den modne litauer lige bag efter. I venstre side er det naturligvis det hidtil dyreste indkøb Delaney, der får ansvaret for både defensive og offensive pligter. Unge Aktinson er hans sekundant.


Midterforsvar
Cipot blev sendt af sted, fordi jeg – bedømt på hans præstationer i sidste sæson – ikke regnede med at han kunne klare mosten i Coca-Cola Championship. Det efterlader mig med sidste sæsons store krumtap Michalik, Huntington og Muner. En smule tyndt, da Huntington er en ung gut. Derfor køber jeg Celtics utilpassede Adam Virgo, der dog starter med at blive skadet så han er ude stort set hele efteråret. En smule belastende. Men sidste år var det de unge, som stod distancen – sådan må det bare også blive i denne sæson.


Central Midtbane
Her har jeg en god blanding. I første række står Eustace og Rachwal som sliderne, og Posavec eller Marinelli som de kreative kræfter. Den sjove krølle på halen omkring Marinelli er at FCK kom til os med et ønske om at sælge ham til en fjerdedel af hvad han er værd. Jo, tak da! Til at bakke første række op dem op har jeg Cocito, der ikke imponerede i sidste sæson, og Dinteren. Men som joker har jeg det unge, danske stortalent Jonas Damborg. Ham har jeg meget store forventninger til indenfor de næste 2-3 sæsoner, hvor jeg tror han kan blive til noget stort, dvs. i landsholdsklasse. Han kan tage mand-mod-mand duellerne og arbejder stenhårdt, men samtidig er han også i stand til at skabe noget i det fremadrettede spil. Nu sidder jeg bare og venter på at Morten Olsen ringer.


Wings
Denne position er der gjort mindst ved. Hvorfor skulle jeg det? Kaebi tryller for vildt i højre side, og selvom Husár ikke når ham til sokkeholderne ovre i venstre side, er han stadig god nok. Derfor er det stort set backup spillere jeg henter, nemlig Bogdanov og Noyen. Derudover kan Dinteren til nøds spille wing.


Boksspillere
Hvis jeg lige skal smide min beskedenhed et øjeblik, så vil jeg mene at jeg i angrebet fortsætter min tradition fra sidste sæson med at gøre fede kup. Angrebet er nok Leeds’ stærkeste punkt og jeg har forstærket dette trækplaster med en af de mest lovende angribere i FM08: Marius Niculae. En kommende verdensstjerne. Med sine 18 i hovedspil og 16 i afslutninger er han uhyggelig farlig i det lille felt, han er stor, stærk, springfarlig, og så er han heller ikke helt ringe til at sprinte. Hvis han kommer godt fra start tror jeg han kan blive ligaens topscorer. Men da jeg har mange gode spillere vil der blive en del rotation. Saag er den eneste oplagte bænkevarmer og Lepoint vil nok veksle mellem at være indskifter i forsvar og angreb, da han kan begge dele. 



Set ovenfra ser min umiddelbare favoritopstilling sådan her ud. I angrebet har jeg reelt 3 klasseangribere, men kun 2 pladser. I første omgang bliver sidste sæsons topscorer Gregorio sat ud på bænken, men der bliver uden tvivl en del rotation, og fordelen er at både Gregorio og Niculae kan veksle mellem at være den hurtige angriber og target angriberen. Også på den centrale midtbane bliver der hård kamp om pladserne. Jeg har 5 – inklusive Damborg – til 2 pladser. Men Eustace og Rachwal har mere pondus end den lidt fesne Posavec og den skuffende Cocito. Her kan meget dog ændre sig og Damborg skal nok få chancen.






SÆSONEN 08/09 – HVAD NU?





Hvad skal vi forvente os af den kommende sæson? Da jeg købte Damborg blev Leeds United i pressen omtalt som ”Coca-Cola Championship overraskelsen”. På trods af den ringe oversættelse går budskabet rent ind: Folk er overraskede over at vi er hvor vi er. For at være helt ærlig er jeg selv lidt paf over at det lykkedes os at komme tromlende bagfra med minuspoint og alligevel rykke op. Det kan godt nu lyde som falsk beskedenhed, men den er god nok. Men nu hvor vi er her, skal vi holde fast. Jeg forventer at vi kan etablere os i midten i denne sæson, tage nogle gode sejre på hjemmebane over de stærke hold og så prøve at få nogle point på udebane og de svage. Medierne forventer vi kan blive nr. 14, og i hvert fald er midten af ligaen det jeg forventer at mit hold




Der er gode penge i at spille på Leeds United som oprykker. Men der er absolut andre kandidater, hvor jeg ser West Bromwich, Wigan, Charlton og Everton som de mest oplagte og så eventuelt Derby eller QPR som kandidater til play-off. Min ændrede målsætning kan derfor gøres op til


1. Leeds United skal i sæsonen 08/09 påbegynde opbygningen af nyt hold, der kan rykke op i Premier League i løbet af 2-3 sæsoner. Leeds skal vokse i det tempo, der er fornuftigt, derfor er oprykning ikke en forventning lige foreløbig.

2. Der skal stadig være fokus på sund økonomi. Det lover godt nu og den gode udvikling fra det første år skal fastholdes. Ingen overdrevne køb uden salg, truppen skal ikke vokse eksplosivt.


Med disse ord er det blevet tid til at tage fat på sæsonen 2008/2009 i Coca-Cola Championship. Hvad kan det blive til? Du kan give dit besyv med.



« Seneste Redigering: 10 Maj 2008, 15:03 af Dusty78DK » Logged

kasperbp12
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: The Resurrection of A.F.C. Leeds United [Sæson 08/09 er begyndt!]
« Svar #92: 10 Maj 2008, 15:19 »

fed update og syge indkøb! godt skrevet og håber det kommer til at gå godt i denne sæson! KIU
Logged


Cencur
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: The Resurrection of A.F.C. Leeds United [Sæson 08/09 er begyndt!]
« Svar #93: 10 Maj 2008, 15:59 »

Everton i Championship? Fedt...

Atter en klasseupdate, og glæder mig til at se hvordan den nye sæson bliver. Regner med oprykning igen Wink
Logged

"I can resist everything except temptation."
- Igennem ild og vand for Brøndby IF.

Brodtgaard
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: The Resurrection of A.F.C. Leeds United [Sæson 08/09 er begyndt!]
« Svar #94: 10 Maj 2008, 17:45 »

Endnu en fremragende update Thumbs Up

Jeg har stemt på "Play-off"

Håber på en god sæson for Leeds.

Kender ikke noget til din nye angriber (Marius Niculae) men glæder mig til at se om han bomber Smiley
Logged


Put your hands down my pants, and I´ll bet you´ll feel nuts

Don Abramovich
Manager
********

Offline Offline

 
Sv: The Resurrection of A.F.C. Leeds United [Sæson 08/09 er begyndt!]
« Svar #95: 10 Maj 2008, 17:49 »

Det er genialt der her Thumbs Up

Leeds for direkte oprykning Thumbs Up
Logged

Bune
Reserveholdsspiller
****

Offline Offline


 
Sv: The Resurrection of A.F.C. Leeds United [Sæson 08/09 er begyndt!]
« Svar #96: 10 Maj 2008, 23:22 »

Heps.

Det er en rigtig fin blog du er i gang.
Jeg forstår dog ikke helt, at du siger stilen er helt anderledes end normalt, og du kalder det ligefrem for en decideret  dogmestil. Jeg synes da, at den ligner de flester andres blogs angående opsætning, billeder, screenshots og struktur - jeg vil da ligefrem kalde den yderst konservativ. Men så længe det godt med holdet og skriveriet er det jo toppen. Held og lykke fremover med begge dele.

-bune
Logged

Dusty78DK
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: The Resurrection of A.F.C. Leeds United [Sæson 08/09 er begyndt!]
« Svar #97: 11 Maj 2008, 10:13 »

Heps.

Det er en rigtig fin blog du er i gang.
Jeg forstår dog ikke helt, at du siger stilen er helt anderledes end normalt, og du kalder det ligefrem for en decideret  dogmestil. Jeg synes da, at den ligner de flester andres blogs angående opsætning, billeder, screenshots og struktur - jeg vil da ligefrem kalde den yderst konservativ. Men så længe det godt med holdet og skriveriet er det jo toppen. Held og lykke fremover med begge dele.

-bune

Hmmm, ja, det kan du jo have ret i. Jeg prøvede at lade mig inspirere af den skrabede stil jeg så på FmBritan, men jeg må nok indrømme at min interesse for dette spil er så intens at jeg har svært ved at være helt så skrabet som jeg måske "burde"  Forlegen

Derudover har jeg haft problemer med at lave SS som i den blog jeg refererer til. Jeg tror jeg vil overveje at lave en 100% skrabet blog efter konkurrencen  Wink
Logged

JimmyGP
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: The Resurrection of A.F.C. Leeds United [Sæson 08/09 er begyndt!]
« Svar #98: 11 Maj 2008, 21:41 »

Flot update igen igen Dusty.. KIU.. Kunne jeg få et SS af Jonas Damborg? synes ikke han har "klasse" nok til "The Championship"..
Logged

- Veni, vidi, vici -

Dusty78DK
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: The Resurrection of A.F.C. Leeds United [Sæson 08/09 er begyndt!]
« Svar #99: 12 Maj 2008, 16:37 »


EFTERÅRSSÆSON 2008








Vores resultater i august bærer voldsomt præg af at vi er rykket op i en ny liga og at der er blevet skiftet en del ud i truppen her i sommers. Første kamp ender med en nervøs 1-0 sejr, der viser sig at være meget symptomatisk for måneden. Der er en del sjusket spil, og angriberne har problemer med træfsikkerheden. I 1-0 sejren over Crystal Palace har vi 17 afslutninger, 11 indenfor målrammen uden at kunne sætte flere kasser på kontoen. Det er først i sjette spillerunde mod Leicester at Leeds finder sammen og leverer en stærk indsats.



Den nyvundne form tager vi med til Carling Cuppens 2. runde, hvor vi skal møde Premier League holdet Birmingham. 1. halvleg bliver tæt, men i begyndelsen af anden slår Leeds kontra. Niculae tager en lækker løbetur fra banens midte og ned til straffesparksfeltet, hvor han udplacerer den fremstormende målmand. Fra det øjeblik har Leeds overtaget i kampen, og det er derfor ekstra bittert da Birmingham udligner kort før tid. Selv om jeg føler vi burde have vundet kampen, er det Premier League mandskabet, der har de ekstra kræfter i den forlængede spilletid, og vi må derfor for anden sæson i træk allerede sige farvel til den lille pokalturnering i 2. runde.

Den første måned er overstået. Spillemæssigt set roder Leeds lidt rundt, men hen mod slutningen af måneden peger kurven heldigvis den rette vej igen.







September starter med en nøglekamp. Leeds United skal møde en af oprykningskandidate rne fra West Bromwich, og derfor tropper 33.000 tilskuere op. Siden Carling Cup skuffelsen har der været en 14-dages landsholdspause og batterierne er for alvor ladet op. Neemelo åbner scoringen og viser han ikke bare var forårets døgnflue, og hele kampen er gæsterne to skridt bag efter oprykkerne. 3-0 sejren er voldsomt fortjent, og det er ikke kun set fra Leeds’ øjne. West Brom prøver specielt i 2. halvleg at kæmpe sig tilbage i kampen, men de har ikke skarpheden og spilforståelsen på holdet er i bund. Det genopstandne Leeds United har taget en vigtig skalp.



Sejren over favoritterne giver selvtillid på Leeds’ hold. Selv om vi får kam til vores hår i kampen mod Blackpool, vender vi kampen og henter kun sejre i september. Der kommer for alvor gang i angriberne. Gregorio, der ellers har startet på bænken et par gange i sæsonen hidtil, scorer to mod Blackpool. Neemelo afslutter september med at score begge mål i den vitale sejr over Swansea, der snød os i Vans finalen sidste sæson.



Månedens store helt i skysovs er dog ikke en angriber. I stedet er det den 27-årige Patryk Rachwal, der løber med hæderen som månedens spiller i Coca-Cola Championship. Mange af månedens mål bliver skabt på den centrale midtbane, og Rachwal, der kom til klubben i sommers, har både været god til at lægge de afgørende afleveringer, og har også scoret to kasser.







Der var en enkelt dag i midten af september, hvor vi lå nr. 1 i Coca-Cola Championship. Men oktober bliver én lang nedtur. Udvisninger, skader, uheldige præstationer og dumme nederlag kommer til at dominere vores spil. Først bliver Husár skadet, så bliver Michalik udvist og får forhøjet karantæne for et voldeligt overflad og angribernes form daler voldsomt. Vores udebanenederlag til Del Bosque’s overraskende nedrykker Everton, må siges at være tilgiveligt. Men hvis holdet havde haft lidt mere tur i den kunne vi godt have fået point mod QPR og Cardiff. Bristol City er placeret lige over nedrykningsstregen, men spiller med gejst og vinder 2-1 i en kamp, hvor Leeds ligner en nedrykker. Det eneste der luner i måneden er sejren over Southampton, der for alvor er i krise i den nederste halvdel af tabellen.

Lad mig sige det kort: Oktober er en måned, der hurtig skal i glemmebogen







Der er noget at revanchere for Leeds United i november. Derfor er der en hel del på spil da vi skal møde Wolves, der stort set i hver sæson er outsider til oprykning. På en overskyet da på Elland Road spiller de to lige op med hinanden, og det er først da Edwards bliver vist ud kort inde i 2. halvleg at Leeds får overtaget. Niculae laver et smukt hovedstødsmål inden Neemelo sparker to kasser ind og giver os en sejr, der for alvor luner oven på en miserabel oktober måned.



Sejren over Wolves viser hvor meget sejre i nøglekampe kan ændre et holds præstationer og indstilling. Holdte skal lige i gang igen efter landsholdspausen med den kedelige 0-0 mod Coventry, men så sker der også noget. Mod det gamle storhold Sheffield Wednesday kommer vi hurtigt bagud, men kæmper os tilbage. I sidste ende vinder vi på et frisparksmål af den tidligere FCK’er Marinelli.



Leeds United er tilbage i storform. Hovedårsagen til dette er at angriberne igen har fundet evnen til at finde netmaskerne. Neemelo er den, der skiller sig mest ud med sine syv kasser i fire kampe i løbet af november, og sammen med Niculae danner han et uhyggelig giftigt makkerskab. Gregorio, sidste sæsons topscorer er indtil videre blevet ”taberen” i rivaliseringen mellem angriberne, da han alt for sjældent har haft den fornødne tur i den, når han har fået chancen.


De første tyve ligakampe er færdigspillet, sæsonen er næsten halvvejs færdig. Leeds United fortsætter med at overraske. Vi ligger lige nu nr. 5, dvs. lunt i svinget til oprykningsspil for anden sæson i træk. Jeg er stadig ikke helt sikkert på om jeg skal tolke det som at vi skal gå 100% efter oprykningen eller om vi har været heldige. Leeds er stadig i en opbygningsfasen, og jeg frygter at en udmarvende oprykningsdyst vil slide holdet op og at hvis Leeds rykker op vil de ryge ned med det samme med næsten ingen kampe. Nogen kan måske komme i tanke om et hold IRL fra Premier League, der led den skæbne i den netop overståede sæson Rullende Øjne





Så opsummeringen på efteråret er at det ser godt ud for Leeds United. Vi har vundet nogle væsentlige kampe over bl.a. Southampton, Wolves og West Bromwich. På trods af nedgangsperioder har vi høstet flere point end jeg havde forventet over alle spillerunderne, og i det hele taget ser jeg optimistisk på den fortsatte sæson. Men på trods af de mange positive tendenser er jeg nervøs for at Leeds United er i gang med at vokse for hurtigt.



« Seneste Redigering: 12 Maj 2008, 16:40 af Dusty78DK » Logged

Wonderboy
Ynglingespiller
***

Offline Offline

 
Sv: The Resurrection of A.F.C. Leeds United [Sæson 08/09 er begyndt!]
« Svar #100: 12 Maj 2008, 16:54 »

kanone resultater....
men deler samme frygt som dig, det kan komme til a gå for stærkt, og holdet er, set med mine øjne, ikke klar til Premier L endnu
Logged

http://www.fmfreaks.dk/index.php?topic=14696.new#new
en begynders blog: Düsseldorf - mod bedre tider

kasperbp12
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: The Resurrection of A.F.C. Leeds United [Sæson 08/09 er begyndt!]
« Svar #101: 12 Maj 2008, 17:06 »

sådan dusty super skrevet og fantastiske resultater du laver i den her sæson hehe. KIU
Logged


Zone 43
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: The Resurrection of A.F.C. Leeds United [Sæson 08/09 er begyndt!]
« Svar #102: 12 Maj 2008, 17:55 »

Fantatiske resultater, hvis man da lige ser bort fra oktober..

LEEDS I PREMIER LEAGUE SHALALALALALLA Opstemt Opstemt Opstemt
Logged

Jeg ved, de har sagt, det er en stor ting for Brøndby. Men det er satme også en stor ting for mig
 - Daniel Agger.


Brodtgaard
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: The Resurrection of A.F.C. Leeds United
« Svar #103: 13 Maj 2008, 08:43 »

Fremragende update, og flot med en 5. plads.
Leeds skal da med i Play-off. Med lidt indkøb fra SuperShopperen, er Leeds også klar til PL!

Go for it...! Thumbs Up
Logged


Put your hands down my pants, and I´ll bet you´ll feel nuts

Dusty78DK
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: The Resurrection of A.F.C. Leeds United [Sæson 08/09 er begyndt!]
« Svar #104: 13 Maj 2008, 09:07 »

kanone resultater....
men deler samme frygt som dig, det kan komme til a gå for stærkt, og holdet er, set med mine øjne, ikke klar til Premier L endnu

sådan dusty super skrevet og fantastiske resultater du laver i den her sæson hehe. KIU

Fantatiske resultater, hvis man da lige ser bort fra oktober..

LEEDS I PREMIER LEAGUE SHALALALALALLA Opstemt Opstemt Opstemt

Fremragende update, og flot med en 5. plads.
Leeds skal da med i Play-off. Med lidt indkøb fra SuperShopperen, er Leeds også klar til PL!

Go for it...! Thumbs Up

Tak for de mange positive kommentarer. Wonderboy rammer meget godt min egen bekymring for Leeds, men det med at tabe kampe med vilje er ikke noget jeg går ind for  Wink
Logged

Sider: 1 ... 5 6 [7] 8 9 ... 15 Udprint 
 



This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010