|
Præsidenten
|
|
Så blev jeg i går færdig med min værnepligt og har fået lyst til at skrive lidt ned om min tid i det danske forsvar. Ikke kun fordi det måske kan være til gavn for nogen, der eventuelt kunne få lyst til at prøve sig af i dronningens klæder, men ligeså meget pga. at jeg selv føler, at jeg har brug for at få nogle tanker ud omkring det.
Først og fremmest trak jeg dengang for lidt over et års tid siden frinummer, men jeg valgte selv at jeg ville igennem værnepligten. Grunden var simpelthen, at jeg ville prøve at kaste mig selv på udebane og se, hvordan jeg ville klare det. Jeg havde aldrig boet så tæt med andre i mit liv, og det krævede også noget omvending pludselig at skulle bo på værelse med 12 andre og have nul privatliv.
Derudover er jeg en forholdsvis tynd gut på 65 kilo og især det fysiske aspekt var også en af de udfordringer jeg ville have, da jeg altid tidligere for det meste kun har skullet bruge hjernen.
Herefter de 4 måneder kan jeg i hvert fald på det fysiske plan konkludere at så længe man har viljen, så kan du sagtens klare dig igennem. Jo man bliver presset engang imellem, især 2. feltøvelse kan være hård, men ikke så meget mere end de andre i delingen. Også dem der, modsat mig, havde lidt for mange kilo på kroppen så ud til at komme godt igennem, i hvert fald gennemføre. De der røg af i løbet af værnepligten var hverken for tykke eller tynde, men mere nogle ynkelige dræn, så det handler simpelthen om viljen og at lade være med at pive, bare fordi det bliver lidt hårdt.
Det første jeg nævnte som en udfordring for mig, med intet privatliv at have, var helt klart en del sværere, men som tiden gik, vænnede jeg mig mere til det. Hvor sjovt man får det, mener jeg, kommer utrolig meget an på hvordan den stue, man havner på, er. Jeg syntes selv, at jeg var rimelig uheldig med min og ville hellere have været på en af de andre tre.
Man skal regne med at der i en hel deling er nogle typer, der gerne vil føre sig selv frem, om så det er på bekostning af andre. Det bliver man bare nødt til at leve med og ignorere, og ellers bare sige til sig selv at om 4 måneder, kan man sgu selv vælge, hvem man vil tilbringe sin tid med.
Dog ved jeg, at flere i hvert fald fik nogle rigtig gode venskaber, og er sikker på at nogle af dem også holder det ved lige her efter værnepligten.
Derudover skal man også se frem til en stor del ventetid i militæret, og jeg syntes virkelig, at tiden gik langsomt en gang imellem. En del af de ting, man kommer igennem i militæret, er måske heller ikke så fandens sjovt, når man står i det, men omvendt er det fedt, når man har været det igennem, og mærket at man ikke gav op, men fanme kæmpede og klarede det sammen med resten af drengene – så føler man virkelig, at man kan gå træt og tilfreds i seng, når øvelsen er omme.
En anden ting, der for nogle kan være et problem, er også at kunne svare ’javel’, lige meget hvor latterlig sergenten er. For man vil virkelig blive frustreret en gang imellem, men på den måde er militæret helt klart også med til at disciplinere de udisciplinerede – og tro mig, dem møder man sgu også en del af i forsvaret. For dem, inklusiv mig, der allrede er disciplinerede, bliver det meget irriterende i længden at skulle tage den kollektive straf, som følger med i forsvaret. Meningen med det er selvfølgelig, at dem der har styr på deres shit husker resten af drænene på det, og indprente at i delingen er kæden ikke stærkere end det svageste led.
Nu når jeg er færdig, er jeg glad for, at jeg har været igennem det, og er helt klart blevet stærkere praktisk. Som først nævnt var det også en af grundene til, at jeg ville ind. Derudover synes jeg også, at jeg har lært noget om mig selv, og hvordan jeg reagerer ved at have boet så tæt sammen med andre og blevet fysisk og psykisk presset på en helt anden måde end normalt. Der var dog tider ind imellem, hvor jeg syntes, at det hele var et kæmpe tidsspilde, samt at tiden gik satans langsomt.
Skulle jeg tilbage i tiden og vælge igen, er jeg i tvivl, om jeg ville sige ja eller nej til de 4 måneder i det danske forsvar. Derfor mener jeg også, at man skal tænke godt igennem, om man vil ind eller ej – såfremt man er i tvivl. Jeg går helt klart derfra stærkere, men til tider var det virkelig en kamp mod den langsomme tid. Men, som sagt, en kamp jeg vandt.
|
