Sommer 2014:Endelig VM Slutrunde!For lige at lukke den sag kan jeg sige, at Newcastle ansatte en vis Frank Hollænder, der har samlet lidt erfaring i sin tid i Barcelona.
Nu skal vi så endelig kommet til slutrunden.
Noget vi har glædet os til i lang tid og som nok skal blive noget af en oplevelse.
Odds-sætterne omkring slutrunden tror på os og det kan jeg godt forstå, for det gør vi også selv.
Vi har et rigtigt godt hold og nu er spørgsmålet så, hvor langt kan vi gå?
Som I tidligere har kunne læse, så består vores gruppe af holdene fra Chile, Sverige og Japan og det er i dén rækkefølge, at vi skal møde dem.
Første kamp altså mod Chile, som vi nakkede i en træningskamp for kort tid siden.
Rooney bestemmer sig for, at han vil være turneringstopscorer og lægger allerede fundamentet for den titel i denne første kamp.
Det siges at premierekampe er kedelige, det kan man ikke sige om denne, der startede med et mål i hver ende inden der var spillet 3½ minut!
Men sejren er vor og da Sverige taber til Japan med et enkelt mål, har vi indtaget gruppens bedste plads.
Så står vi over for vort broderfolk, der i dagens anledning har linet op med hele 3 spillere i front.
Derfor er jeg ekstremt opmærksom på Zlatan, hvilket fra start viser sig, at være en grusom fejl.
Allerede efter 12 min. er vi bagud med to og det er ikke bare to heldige mål, som Svensken har scoret, nej det er desværre superflotte gennemspillede angreb, der har efterladt mit forsvar ganske rundtosset...
Vi kommer dog igen ved et frisparksmål og udligningen falder ret hurtigt efter, så jeg igen kan få blortrykket lidt ned.
Det når jeg at nyde i sådan ca. 10 min. så er vi bagud igen.
2.halvleg bliver knap så festlig og selvom jeg forsøger med mere press og offentsivt spil, så må vi forlade banen som tabere.
Imens har Chile og Japan delt point, hvorfor Japan nu fører gruppen.
Og det er netop Japan, som vi står overfor i den sidste kamp.
Vi må gå ud fra at svemskerne er istand til at slå Chile, hvorfor vi skal have alle 3 point mod Japan, for at komme videre fra gruppespillet.
Lad mig bare sige det med det samme, Japan får ikke et ben til jorden i kampen. Vi kommer sikkert foran med 2 inden halvleg og straks efter pausen bringer vi os i front med 3 kasser.
Så gør det intet at Japan får et trøstemål 10 min. før tid.
Sverige har så i mellemtiden valgt, at tabe med et enkelt mål til Chile, hvorfor Japans enlige mål i vores indbyrdes opgør, giver dem en bedre målscore end netop Chile, der så også har fået skrabet 4 point sammen.
Her er lige et overblik over slutstilligen i gruppen, hvor I netop kan se, at Japan har en målscore, der lige netop er ét mål bedre end Chiles.
Som indehaver af førstepladsen i gruppen, skal vi så møde en anden gruppes nr. 2 i anden runde af turneringen.
Iøvrigt har vi allerede efter første kamp været hårdt plaget af skader, hvilket bare har betydet spilletid til andre, end dem jeg lige havde regnet med. Vi har 2 spillere med til hver plads, så bare vi ikke får flere skader på samme plads, så klarer vi den nok.
Held eller uheld er altid svært at snakke om i disse turneringer, hvor modstanderen findes undervejs i forløbet.
Vi står over for en kamp mod det stjernespækkede Brasilien, men hvorfor ikke allerede slå dem ud nu, så skal vi da ikke med dem i finalen senere...
Kampen bølger meget frem og tilbage i starten.
Brasserne stiller op i deres velkendte formation, med 3 forsvarere og 2 wingbacks, der skal gå med frem.
Det vil jeg forsøge at udnytte med mine hurtige fløjspillere, der skal komme bagom disse backs og sende indlæg afsted fra kanterne.
Det virker ganske godt, men det er alligevel på et simpelt langskud fra Joe Cole, at vi bringer os i front. Han har iøvrigt været godt brugt i turneringen grundet div. skader. Selvom han kun var ment som en erfaren gardering...
Kort efter pausen bringer vi os foran 2-0 på mål af Steve Ball, der kun er med i turneringen som gardering og for at lære.
Spørgsmålet er nu om jeg så tidligt i kampen, skal sætte en ekstra forsvarsspiller ind, for at gardere eller om dette vil medføre et alt for voldsomt pres fra Brasilien, så de alligevel vil komme tilbage i kampen...
Jeg når ikke at beslutte mig førend Renato har reduceret til 2-1.
Så er gode råd endnuj dyrere...
Jeg vælger alligevel at trække en angriber ud for en forsvarer og håbe på, at de hurtige spillere i front kan få en kontrachance og afgøre kampen til vores fordel.
Chancerne har vi, men det er alligevel de gule, der udligner 4 min. før tid på et kontramål scoret af deres højreback Rafinha.
Ekstratiden byder på lige netop intet og mine spillere er helt flade, flere af dem har deres fitness helt nede i 40'rene...
Straffesparkskonkur
rencen starter med at vi brænder vores første forsøg og vi når aldrig tilbage i kampen igen.
Det var ikke lige hvad vi i England havde sat næsen op efter, men alligevel er et nederlag til selveste Brasilien vel heller ikke det værste?
FA kommer med denne vurdering, der siger, at de gerne vil beholde mig, men har tænkt længe og overvejet nøje om ikke jeg skulle have haft fyresedlen.
Den fik jeg ikke, men udfra mine egne synspunkter, så kan vi ikke være tilfredse med kun at nå til 2. runde af turneringen...
