home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
27 Maj 2025, 12:48 g00n Blogs Minimalistic 2020
15 Maj 2025, 21:08 szukizek Blogkonkur... Blogkonkurrencen 2025 ...
15 Maj 2025, 11:37 Eraticator Omklædning... Sommer opdatering
09 Apr 2025, 19:48 andersnomanni Blogs SAF Challenge
04 Apr 2025, 14:43 valverde4ever Pro Cyclin... Cycling Career - Kan d...
27 Mar 2025, 15:21 NAsMaR Blogs Lutz Pfannenstiel FM22...
17 Mar 2025, 14:40 szukizek Træningsbanen Fm Tweak
Antal Registrerede Brugere: 23572
  0 Brugere, 724 Gæster Online.

Indlæg: 1133085 over 31388 Emner
Nyeste Bruger: mikleonfaAtogs
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: Andre Managerspil
| |-+  Kategori: Nostalgi
| | |-+  Røven af 4. Division!
0 Brugere og 1 Gæst læser i øjeblikket dette emne.
Sider: [1] 2 3 ... 42 Udprint
Forfatter Emne: Røven af 4. Division!  (Læst 150115 gange)
Bademesteren
Manager
********

Offline Offline


 
Røven af 4. Division!
« : 05 Mar 2006, 00:23 »

Jeg har besluttet mig for at starte et spil fra bunden, simpelthen starte op som Røven af 4. division.

Havde titlen dog bare slået til, så ville alt være nemmere nu. Det gør den desværre ikke og grunden til dette er, at det laveste man kan starte i FM hedder Nationwide North eller -South, hvilket svarer til 6. division!

Nå, men længere ned kan man ikke komme, så det er her jeg har fundet et hold, der virkelig kan starte i bunden. Jeg har valgt et hold, som jeg aldrig i mit liv har hørt om og det har I sikkert heller ikke.

Holdet hedder Hucknall Town og det er dem, jeg vil bringe så langt frem i England som overhovedet muligt.



Klubben (vi) spiller i Nationwide North, hvor der befinder sig 21 andre hold. Dvs 42 kampe skal der spilles, førend vinderen kan rykke direkte op i Conference League og de efterfølgende 4 hold kan starte deres playoff-kampe.


I Hucknall Town spiller vi vores kampe på Watnall Road, der har plads til 5.000 tilskuere. Det er ikke store forhold, men faktisk er der plads til 270 siddende tilskuere, så kom ikke her  Grin 




Det er selvsagt en lille klub jeg har joined, men bare fordi klubben er lille, så kan vores motto godt være stort!







Her har I en forsmag på hvor jeg er ved at slå mig ned og jeg vil senere tage jer med rundt og se på faciliteterne, hvilket I godt kan begynde at glæde jer til.







Så langt så godt, 1. holdstruppen kan I se nedenfor, men den siger jer sikkert lige så lidt, som den siger mig  Forlegen

Der er kun én vej og det er ud på træningsbanen, så jeg kan få arbejdet lidt med gutterne og lært dem at kende.

Vi tales ved...
« Seneste Redigering: 27 Maj 2006, 15:51 af Bademesteren » Logged

Saviola
FmFreaks Crew
(Ejer)
*

Offline Offline


 
Sv: Røven af 4. Division!
« Svar #1: 05 Mar 2006, 00:28 »

Wooohooo nice! Er altid spændende at læse en anderledes blog, og især når der er mange billeder i. :-)
Glæder mig til at høre om din videre færd i rækken. :-)
Logged

donthomas
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: Røven af 4. Division!
« Svar #2: 05 Mar 2006, 00:29 »

Det ser spændene ud må jeg sige.. altid interssandt at høre hvordan folk klare sig med hold der ligger så lavt at man får ondt i nakken af at kigge der ned funny

Men en blog jeg ville følge Thumbs Up

Så held og lykke med Hucknall Town: Winning is all that matters Thumbs Up

Go Hucknall  Thumbs Up
Logged


Saviola
FmFreaks Crew
(Ejer)
*

Offline Offline


 
Sv: Røven af 4. Division!
« Svar #3: 05 Mar 2006, 01:08 »

Mon der egentligt er sangbidrag fra Mick Hucknall? :-) Det ville da kunne skabe lidt tilskuerinteresse og eventuelt få lokket et par af de lokale journalister ude på ødemarkerne.
Logged

United-styrer
Gæst
 
Sv: Røven af 4. Division!
« Svar #4: 05 Mar 2006, 10:30 »

Du er en kunstner til at bruge de billeder. Det ser enormt fedt ud Thumbs Up
Logged

Bademesteren
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Røven af 4. Division!
« Svar #5: 05 Mar 2006, 12:28 »

Tak for tilbagemeldingerne, bliv endelig ved med det, da det er jeres mulighed for, at have indflydelse på blog'en.  Thumbs Up

06. august 2005

Der er næsten gået en måned siden overtagelsen af managersædet i miniputklubben Hucknall.

Jeg har brugt tiden på træning, træningskampe og sætte mine spillere ind i min taktiske opfattelse. Hvis den skulle være gået nogen forbi, så kan i læse alt om den her.


Havde udset mig 4 hold til træningskampene, som vi skulle have en god chance mod. Det skulle dog vise sig, at vi kommer under stort pres i den første kamp, som blev spillet med de taktikker, som kan hentes via ovenstående link.
Jeg vidste godt, at de var udviklet til bedre spillere, men man skal jo starte et sted og så rette til derfra. Kampen blev tabt og ved nærmere eftertanke kan det også være, at spillerne var nervøse pga. de mange fremmødte fans. Der blev nemlig talt hele 76 mennesker på lægterne og dertil kommer juniorholdet, der var dagens bolddrenge!

Rettet til blev der og efter omstillingen til meget mere direkte spil, fik vi da også bedre styr på de følgende kampe.

Samlet set vandt vi 2 ud af 4 træningskampe og havde for alle kampene en postiv målscore på +2. Jeg må indrømme, at det bliver en hård sæson vi går i møde.


I gennemsnit blev kampene overværet af mere end 79 ellevilde fans!



Desværre får holdets styrke, har jeg med en arm vredet om på ryggen, solgt min 2. keeper for £ 20.000. Nu er jeg på udkig efter en reservekeeper, da der før salget kun var to målmænd i klubben.







Jeg mente at salget var godt, da jeg fra formanden var blevet budt velkommen med kun £ 5.000 kr. i transferbudget og en tale om, at jeg skulle skaffe nye spillere til opbygning af holdet. Så pengene fra min 2.keepers salg skal gå til at hente en ny 2. keeper og  forhåbentlig er der lidt tilbage efter købet, så vi kan komme ud af handelen med én spiller mere, end vi startede med.















Iøvrigt er min bedste forsvarsspiller blevet skadet i den 2.sidste træningskamp og han vil være ude de næste 4 uger. Nu skrev jeg godt nok min bedste forsvarsspiller og det er ikke engang løgn, men ta' lige et kig på hans stats, så kan I ligesom fornemme, hvor holdet ligger rent kvalitetsmæssigt... .eller kan man overhovedet kalde det kvalitet  funny









Nå, det var alt fra Hucknall Town for denne gang...Der er kun én uge til sæsonstart!  Peace
« Seneste Redigering: 05 Mar 2006, 12:43 af Bademesteren » Logged

Bademesteren
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Røven af 4. Division!
« Svar #6: 05 Mar 2006, 13:30 »

13. august 2005

Ugen er gået og mine håndflader har aldrig været mere fugtige. Det er nu at drengene skal ud og vise, at vi er begyndt på en rejse, der gerne skulle flytte os fra Nationwide North til Conference League, som er vores første mål.

Hvor mange sæsoner dette vil tage må tiden vise, vi er i hvert fals klar til at kæmpe os vej frem!




Kort inden sæsonstart fik vi en glædelig nyhed. Vores højrewing Jermain Hollis, der har jamaicanske rødder er blevet kaldt op til deres u20 landshold. Det er aldrig sket før i klubben, at vi har en spiller med på et landshold, så vi er alle meget tilfredse i disse dage. 





Men midt i denne glædesrus var tankerne alligevel fokuseret på sæsonens 1. kamp. Den skulle spilles på hjemmebane og var mod Worksop.

Hjertet sad godt nok oppe i halsen på mig i hele 1. halvleg. Allerede efter 13 min. valgte min venstre wing at aflevere tilbage til mine to centerforsvarere, der ikke var særlig hurtige til at opfatte situationen. Det var gæsternes angriber til gengæld og han fik sig en gratis friløber. At han så valgte at sparke på stolpen var vores held!

Ærligt talt styrede vi ikke en skid før pausen og jeg var lettet, da vi nåede halvleg uden scoringer. Men hvad ville et geni af en manager gøre i min situation?

Gæsterne havde haft flest chancer og de havde også spillet. Skulle jeg skifte til udebanetaktikken og på den måde forsøge at få lukket bedre af?

Jeg valgte ikke at lave nogle ændringer. Spillerne skal jo også lige lære taktikken at kende, inden man bare smider den ud over højre skulder.

Det skulle vise sig at være en succes, for kort efter pausen kom vi foran. Vi fik klart bedre tag i kampen og spillede nu helt lige op med Worksop. Vi kom endda på 2-0 og var tæt på at vinde kampen med dette resultat, hvis det da ikke lige var fordi, at gæsternes Michael Simpkins sparkede et frispark op i krogen i det 4. minut af tillægstiden.

Nå, men fuck det. Vi vandt, 228 mennesker havde fundet vej til Watnall Road og stemningen i omklædningsrummet var super efter kampen. Vi havde fightet os tilbage efter en skidt 1.halvleg og var med sejren på vej mod vores mål.

Kan man forlange mere?
« Seneste Redigering: 05 Mar 2006, 13:34 af Bademesteren » Logged

Bune
Reserveholdsspiller
****

Offline Offline


 
Sv: Røven af 4. Division!
« Svar #7: 05 Mar 2006, 21:15 »

Heps Bademesteren.

En rigtig god blog du har skudt i gang her. Et godt læsevenligt sprog og ikke mindst må jeg kippe med flaget når det kommer til din layout. Den er virkelig lækker og prisværdig.  Thumbs Up
Ser frem til at du om 8-10 år bliver mester med Hucknall  Hævet Øjenbryn

-bune
Logged

Bademesteren
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Røven af 4. Division!
« Svar #8: 06 Mar 2006, 09:01 »

17. september 2005


Så er der gået en måneds tid siden sidst. I løbet af denne måned har min unge jamaicanske højrewing været så heldig, at blive kaldt op til yderligere 2 landsholdskampe. Han er nu noteret for 3 U-kampe, hvilket vi er meget stolte over her i byen. At han så ikke er kommet på scorings- eller assisttavlen endnu, tager vi ikke så tungt...

De ekstra kampe for ham, har betydet at han ikke har været klar til mere end en enkelt kamp for os. Det har jeg set gennem fingre med, da jeg i min lille trup har 2 ekstra højre wings og jeg endnu ikke har udset, hvem af de 3, der egentlig skal satses på.

Så mens Jermain Hollis forhåbentlig udvikler sig med nogle kampe for Jamaicas ungdomslandshold, ja så kan Tom Grooves og Charlie Niblett få lidt spilletid og en chance for at overbevise mig om, at det er dem, der skal satses på.


Umiddelbart har jeg ikke det store resultatmæssige press på mig. Som tidligere nævnt ønsker bestyrelsen, at jeg starter en opbygning af holdet og heldigvis er de glødende Hucknall-fans af samme opfattelse. Men derfor var det alligevel en dejlig besked, jeg fik af bestyrelsen, da jeg mødte op på kontoret d. 01. september:

Allerede nu må jeg krybe til korset og indrømme, at jeg har fejlet!  Græder

Den beslutning jeg tog om at lade min reservekeeper sælge, har slået fuldstændig fejl. Siden salget gik igennem, har jeg brugt dag ud og dag ind på at hente en ny keeper til klubben. Jeg bød på spillere i regionen, til spillere i hele landet, men uden resultat. Så bød jeg på spillere udenfor England og fandt hurtigt ud af, at jeg hverken kunne lokke skandinavere eller afrikanere til byen.

Jeg må indrømme, at jeg blev ganske frustreret, da vi nåede de sidste dage i august, hvor en evt. handel skulle afsluttes. Det betød at jeg bød på alt hvad der løb rundt på de engelske træningsbaner, så længe de havde målhandsker på, så var jeg interesseret. Jeg fik et enkelt "ja", men det vidste sig, at jeg havde forhørt mig på en materialemand, der bare var på ned til vaskekælderen med deres keepers handsker  Grin

I allersidste øjeblik, fik jeg dog fanget interessen fra en ung knægt. Hans navn er Adam Capp og han er bare 20 år. Nu burde jeg så komme med en salgstale af rang, men det kan jeg bare ikke, for skal jeg være helt ærlig, så var han den eneste ud af de 50-60 målmænd, som jeg bød på, der overhovedet gad at tale kontrakt med os. Da jeg havde forhandlet aftalen hjem med ham og hans klub, Burton Albion, ikke kunne sige nej til det svimlende beløb på £1.000, syntes alt at være fyd og gammen...

...Det er det så bare ikke...For det første fordi Adam Capp, først kan tiltræde i klubben d. 22. januar og for det andet fordi, at jeg har brugt så meget tid på at skaffe en keeper, at jeg ikke har haft overskud til at tænke på den ekstra forstærkning, som jeg gerne ville have haft i form af en markspiller.

Status er altså, at jeg indtil Adam Capp kommer til klubben kun har én eneste målmand.

Det er så hvad det er, sådan skal livet åbenbart være i røven af 4. division!

Siden vores sejr i første kamp, har vi spillet fem kampe mere i turneringen. Vi måtte se os slået allerede i kamp nr. 2 af Stafford Rangers og det slukkede så lidt af oprykningshåbet for mig. Der er heller ikke nogen, der forventer at vi rykker op, men jeg havde jo håbet, at det hele ville køre som smurt.

I kamp 3 og 4 lykkedes det os at hive sejre hjem over storklubberne Hinckley og Redditch, førend vi igen tabte, denne gang til Worcester. (Er det ikke navnet på den dér brune flaske, der minder om HP-sovs?)

I den sidste af de fem kampe, skulle vi møde, Kettering, rækkens nr. 1. Det var derfor med bange anelser, at jeg sendte drengene på banen. De havde åbenbart ikke set stillingen i ligaen, for efter 90 min. fodboldopvisning kunne de 663 fremmødte (sæsonrekord) se at der stod 4-0 på tavlen!


Sådan skal det gøres drenge, jeg har sørget for pilsner i omklædningsrummet!
« Seneste Redigering: 06 Mar 2006, 09:31 af Bademesteren » Logged

wirenfeldt
Gæst
 
Sv: Røven af 4. Division!
« Svar #9: 06 Mar 2006, 09:32 »

Hehe, fed blog Smiley Modigt af dig, kan vi få et ss af stillingen?
Logged

Bademesteren
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Røven af 4. Division!
« Svar #10: 06 Mar 2006, 09:35 »

Hehe, fed blog Smiley Modigt af dig, kan vi få et ss af stillingen?

Det kan jeg love dig for...

Logged

Bademesteren
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Røven af 4. Division!
« Svar #11: 06 Mar 2006, 10:28 »

28. september 2005

2. kvalifikationsrunde til FA Cup'en.


Så var det blevet tid til at vi skulle prøve kræfter med den historiske cupturnering.

Vi havde trukket non-league-holdet Stourbridge og havde haft heldet med os, så vi fik hjemmebanefordel i kampen.

Efter et kig i kamplplanen vidste jeg, at vi skulle spille ligakamp allerede 3 dage.

Dét der ikke måtte ske, var allerede sket. Min eneste keeper var blevet skadet!  Græder

Jeg var derfor tvunget til at stille op med en markspiller på mål, da der ingen "grå" målmænd var. Efter et kig i kampkalenderen vidste jeg, at vi skulle spille ligakamp kun 3 dage efter dette opgør og jeg bestemte mig derfor for, at lade FA Cup være FA Cup og stille med alle reserverne. (jeg havde jo alligevel ingen keeper!)

Så det betød at der røg en højre wing på kassen, en højre wing på den defensive midt osv.
Kampen blev noget af en overraskelse. Mit 2.hold styerede den totalt og min mand i målet blev kun tastet på en høj bold, der blev sparket op i feltet og en situation, hvor der blev sparket i sidenettet.

Angriberne kunne dog ikke få bolden over stregen og derfor endte kampen 0-0. Hvad der skulle have været et pusterum for 1.holdsspillerne, blev nu til en ekstra kamp i kalenderen - pis!

returkampen blev spillet 3 dage senere. Mine 2. holdsspillere var stadig trætte efter deres flotte indsats i første kamp, så jeg måtte sende mit bedste hold på banen, selvom dette ville betyde, at de ikke ville kunne spille i ligakampen få dage efter.

I mellemtiden havde jeg tilbudt en "grå" kepper fra U18-holdet en kontrakt, som han nåede at acceptere, hvorfor jeg nu kunne stille op med en målmand i truppen. Dejlig følelse må man sige.



Den følelse holdte helt indtil det 22. minut, hvor min nye 17-årige keeper, Scott Skinner, blev skadet og ikke kunne fortsætte. Det betød at der igen måtte en markspiller på kassen og nervøsiteten kunne brede sig på holdet. Vi styrede kampen inden Scotts skade og vi styrede den efter. Mine angribere havde svært ved at finde netmaskerne, men min forsvarer Joe taylor kunne... Desværre var det bare i den forkerte ende!

Kampen ebede ud og vi måtte se os slået af Stourbrudge, selom de ikke havde haft ét skud indenfor målrammen i vores to opgør!


« Seneste Redigering: 06 Mar 2006, 10:36 af Bademesteren » Logged

wirenfeldt
Gæst
 
Sv: Røven af 4. Division!
« Svar #12: 06 Mar 2006, 10:33 »

Du rykker da op, hvis din keeper bliver klar, hvor længe er han ude?
- Og godt gået i FA Cuppen Opstemt
Logged

stadio comunale
Ynglingespiller
***

Offline Offline

 
Sv: Røven af 4. Division!
« Svar #13: 06 Mar 2006, 13:33 »

Det er så hvad det er, sådan skal livet åbenbart være i røven af 4. division!


Det er jo charmen ved det.  Wink
Logged

Bademesteren
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Røven af 4. Division!
« Svar #14: 06 Mar 2006, 16:33 »

Det er jo charmen ved det.  Wink

Det har jeg lidt svært ved at se lige nu  Wink

@ wirenfeldt: Han er ude i 4 uger!  ticked off
Logged

Sider: [1] 2 3 ... 42 Udprint 
 



This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010