09. december 2008:Jeg ved det godt.
Der har ikke været update i et stykke tid og det undskylder jeg selvfølgelig for. Håber det er ok og at I
blogomaner derude ikke har haft det alt for skidt.
Vi snakker 4. sæson, julen står for døren og halvdelen er de 46 kampe er spillet.
Ikke alt er gået som det skulle. Der har været mange flere nederlag, end vi har været vant til i Hucknall, men så kan man jo sige, at vi ikke har været vant til så mange.
Der har været problemer med indkøringen af det nye spilkoncept, hvor vi er gået fra at spille, som vi gjorde i 6. bedste række, til at spille lidt mere med bolden og lidt mere på egne evner. Det er så ikke gået helt fantastisk, men det skulle være en mellemstation til det, der betyder fuldt ud presspil på hele banen og kambinationer i flæng, som taktikken, der kan hentes
her, byder på.
Et halvt år er gået og resultaterne har mildest talt været svingende.
bedst som vi fik et par gode resultater og moralen røg til tops, så blev vi pillet ned igen og det hele kolapsede i FA Cupens 1. runde, hvor vi skulle op mod Scunthorpe, der ligger i rækken
under os.
Første kamp på udebane endte uden scoringer, selvom vi var spilstyrende kampen igennem. Det er jo før set og kan forklares med uheld.
Men omkampen, der blev spillet få dage senere, gjorde op med den teori og vi blev i den grad ramt af, at ingenting fungerede optimalt.
Som I kan se røg vi ud på deres eneste chance indenfor målrammen, som iøvrigt var et frispark.
Vi havde alt andet i den kamp, men alligevel kunne vi ikke vinde den, så noget måtte være grueligt galt et eller andet sted.
Jeg aner ikke hvad det var og lige nu er det også ligegyldigt, for efter den kamp ændrede vi vores holdning til det at spille for Hucknall Town FC.
Der måtte andre boller på suppen efter 3½ år i trænersædet, hvor vi som nævnt havde ført en lidt tilbagetrukket tilværelse af den grund, at vi bare var et lille bitte hold, som ingen kendte, fra en forstad til Nottingham.
Vi måtte stå frem med en plan om hvad vi ville spillemæssigt og på bedste vis føre den ud i livet og ud på de grønne baner, der her i december mest består af frosthårde ujævne knolde...
Fra den dag vi tabte i FA Cupen gik vi direkte til at spille, som et tophold. Ingen grund til at spille på andres fejl, vi skal spille på vores evner og vores kvaliteter.
Altså, den taktik, der kan hentes på ovenstående link, er præcis den taktik, der fra nu af spilles med i Hucknall Town og det må bare bære eller briste.
Og jeg tror den bærer, for den nye filosofi har rykket os fra en 6. plads til en 2. plads på kun 5 kampe. men 5 kampe som alle er vundet og de sidste 2, der ovenikøbet er spillet på udebane, er begge vundet med hele 4-0.
Jeg siger velkommen til en ny tid i Hucknall og velkommen til forhåbentlig flere gode resultater!
Som en ekstra lille service kan jeg meddele, at vi i sidste hjemmekamp slog
alltime-tilskuerrekorden på Watnall Road, der nu lyder på hele 4.984 tilskuere, hvilket gav £70.000 i klubkassen.