Inter - Watford - Atletico' #35 - Slut.

 

[Zulue]

Der er mange du kan bruge med gode resultater.

Jeg har brugt mine egne (offensive), lidt Rosso's og lidt JimmyGP's. Derudover, så bare prøv dig frem det kan aldrig gå helt galt med det hold! (:

[Cencur]

Har været silent reader indtil videre, men efter skiftet fra top til bund bliver jeg nødt til at sige noget!

Sejt træk, håber du får lige så meget succes i Watford som i Inter, på deres egen skala self

[Zulue]

Tak for alle kommentarerne - jeg skal nok lave en update her nu.

Elsker jer (:

[Zulue]

Playoffs. Semi; hjemme.
Som ligaen endte med Watford på 6. pladsen og det dårligst stillede hold på papiret af slutspilsdeltagerne skulle man selvfølgelig møde det bedste hold og ligaens 3. plads – Birmingham.
Ikke nok med at chancerne inden kampen ansås for at være klar fordel til Birmingham, havde de også en stor fordel i, at starte ude og slutte hjemme. En fordel man kunne få meget ud af, hvis man bruger den ordentligt.

Watford stod i kampens start højt på banen. Det var utrolig vigtigt, at man fik det forspring som man skulle bruge inden at man, drog af sted mod udebanekampen.
Nogle gange giver dette taktiske udspil dog bagslag. Heldigvis for vores hjemmepublikum, ikke i første omgang i dag. Sydkoreaneren Chun-Soo bragte hjemmeholdet foran allerede efter 4 minutter.
Derefter fastholdte man i første omgang den offensive indstilling til kampen – det kunne meget vel være at man førte, men det kunne let ændres senere.

Meget senere havde Birmingham ikke tænkt sig at ændre på det. Radek Sirl kunne med sit geniale venstreben, kanonere den i kassen til en ufortjent udligning.
I anden halvleg, var det en tydelig manager der kom ud af Watfords omklædning. Han var ikke sikker på at man ville kunne vinde, men derimod at han ikke vidste hvad man skulle gøre for at få det fornødne forspring inden returen.
”Ja, der foregik sgu mange ting oppe i min hjerne. Det var ikke ligesådan at bryde Birmingham ned, men jeg fastholdte – heldigvis!”

For det var da også et Watfordhold som kom på banen, en smule forvirrede. Forvirrede over tilskuernes forvirring, forvirrede over managerens uro.
Det ændrede sig så småt, og det gav udbytte igen. Matias Vuoso var igen på pletten og udløste en glæde, som ikke kunne beskrives.
For Watford fastholdte nemlig. Skabte flere chancer end modstanderen – ikke mange flere, men i det omfang at man føler at sejren er hjemme; men i knockoutkampe er det bare ikke nok. Man skal ikke blot være 100%, men man skal udbygge sit forspring. ”Hvad vi gør i dag, skal ikke gøres i morgen.”

Men målene udblev, og derfor sendte man jokeren i angrebet Tamás Priskin. En udskiftning som Suqvarré skulle blive rost meget for, de følgende dage i aviserne.
Nu producerede man et hav af chancer – som gav udbytte. Første gang Priskin var i boldberørelse var bolden i mål. En kende af stadion tøvede, da man troede der var offside. Men nej, og forløsningen var enorm.
Og som Birminghamspillerne havde lagt sig højere oppe på banen, slog man til i den anden ende. Gæt selv hvem der scorede, Tamás Priskin gjorde det onde. Nu var der ikke længere tale om en spændende kamp – men blot en ydmygelse.

[lauritse]

flot sejr, godt udgangspunkt forud for returkampen flot blog zulue

[Cencur]

Nu må du ihvertfald være favorit

[Zulue]

Playoffs. Semi; ude.
Da man førte 4-1 komfortabelt fra første kamp, var mange sikre på at man ville gå videre til den famøse kamp på Wembley.
”Nah, det er ikke noget vi er sikre på overhovedet. Der er en grund til at Birmingham ligger over os i øjeblikket – de har været bedre set over hele sæsonen, og derfor vil de presse os meget i dag.”

En kommentar, som mange mente var skudt helt forkert. Det viste svaghedstegn, ved den ellers så stærke spanske manager, og eksperter mente, at det gjorde spillerne nervøse og ikke opsatte på den rigtige måde.
Det kunne man dog ikke se, da den danske døgnflue Søren Larsen fik tilkæmpet sig et straffespark – han sparkede selv, og som vi kender ham var det en formsag. 1-0 og man skulle nu se 4 hjemmebanemål, inden at vi bare kunne gå i overtid.
Selvsamme Larsen lukkede og slukkede totalt, da han blot 10 minutter senere bragte sit hold på 2-0.
En tam Birminghamoffensiv, som fuldstændig havde mistet alt håb, svarede dog igen ved Garry O’Connor.
Den efterhånden ganske farlige Koreaner, Chun-Soo gjorde det til 1-3 og slog et stort søm i Birminghams håb og gåpåmod, eller mangel på samme.
O’Connor kunne nu reducere – det var der dog ikke mange på stadion som opdagede; de fleste Birminghamfans var allerede smuttet hjem, mens de tilrejsende Watfordtilhængere barmavede fejrede at man endnu levede i comeback mod verdens hårdeste liga.
 

[-LFC-]

Fed fed blog Zulue, go for oprykningen på Wembley

[Zulue]

Nu – eller næste år.
”Jeg tror og håber virkelig på at vi kan gøre det her i dag. Jeg har oplevet pres før i min karriere i Inter, men på en hel anden måde. Der havde jeg skabt verdens bedste hold, og jeg vidste vi ville vinde. Her har jeg ikke haft nogen indflydelse endnu. Men, jo vi vinder”
Det Interhold, som Suqvarré taler om anføres nu af den tidligere Barcelonatræner, hollænderen Rijkaard. Det går ikke ligefrem flydende, da man lige pt. ikke ligger til at vinde mesterskabet.
”Det ærgrer mig, at det ikke kører for tiden. Jeg elsker stadig Inter, højt.”

På Wembley, skulle Watford møde Nottm. Forrest – som sluttede ligaen på 4. pladsen.
Som forventet, blev det en taktisk præget affære. Ikke en kamp hvor vi skulle se det sprudlende spil, som Watford havde praktiseret i semifinalerne. Nu var finalen, ikke tid til eksperimenter; man skulle spille kontant, score på sine chancer og derved vinde.

Topscorer Vuoso var skadet, og dermed kunne han ikke hjælpe sit hold i sæsonens sidste kamp, og garanteret Vuosos sidste kamp nogensinde for Watford. Derimod startede Søren Larsen inde.
Efterhånden som første halvleg gik, løsnede begge hold mere op. De indså, at hinandens forsvar ikke var så hårdt at bryde igennem. Man skulle se store målmandspræstatione r fra begge holds målmænd. Især Carlo Cudicini i Watfordmålet reddede flere gange sit hold fra at komme bagud.

Netop derfor, var det vigtigt at hans hold var skarpe i den anden ende.
Hollænderen Romeo Castelen, som altid leverer driblekunst på kanten tager nogle gode træk fra sin venstrekant; trækker ind i banen, og placerer den genialt. 1-0 – Watford var nu i favorabel position med hensyn til at avancere. Selvsamme Castelen fik senere gult kort, hvor mange mente han skulle have været udvist. Det var Nottms kaptajn Sammy Clingan, som var rykket i dybden. Castelen var kommet ned til sin bagkæde, og tog egentlig Clingan i en åben scoringschance. Da han ikke var bagerste mand, blev han ikke udvist – til Suqvarrés store glæde.

Og som kampen kom længere og længere hen, kunne man ikke se andre vindere end Watford. Alt hvad der kom, fik kampens spiller Cudicini taget, og ellers kørte man bare bolden rundt som det passede en.
”Det er fantastisk at vi er klar til Premier League. Jeg må indrømme at jeg ikke havde troet på det, da jeg startet. Der var flere i denne liga, som nok havde fortjent det over hele sæsonen, men det er også det jeg godt kan lide ved fodbold. At være kynisk, når det gælder”

[Cencur]

Smukt Glæder mig til at se hvem du forstærker dig med!

[Zulue]

Tak for de 100 indlæg i tråden! Beæret, hi hi.

Der kommer update senere i dag/nat - hvor jeg fortæller om afgange/indkøb. (:

[Zulue]

Indkøb 2011, sommerpausen.
Efter at den geniale topscorer Matias Vuoso, noget skuffende havde forladt klubben ifølge manager Suqvarré, så manglede man virkelig en god angriber i Watford. Det var ikke lige sådan af skaffe sådan en herre, blot ved at kigge på transfermarkedet, men man måtte virkelig kigge dybt.
De fleste angribere, som var talenter engang er blevet store stjerner. De store stjerner, er nu blevet gamle.
I Watford, mente man ikke at man havde fundet den ideelle angriber endnu, og hentede derfor den gamle Chelseaspiller Claudio Pizarro. En god angriber, men ikke en som scorer nok mål til at redde et bundhold, fra nedrykning.

Man fortsatte derfor sin søgning. Det var uden tvivl en skuffet manager, der ikke stillede op til mange interviews. Han var ikke van til at lede efter spillere med klasse, til en pris som ikke altid passede til det, som bestyrelsen havde stillet til rådighed.
”I Inter havde jeg alt hvad jeg skulle bruge, jeg satte transferrekord. Det var blandt andet derfor jeg skiftede, for jeg skal have udfordring. Det viser sig blot lidt sværere end forventet, men jeg giver ikke op før vi har fundet en god afløser for Matias” udtalte manageren i et af sine få interviews.

Oversigt:
Claudio Pizarro, 0 dkr.
Damien Duff, 0 dkr.
Paul Anderson, forlænget lejeophold.
Scott Sinclair, lejeophold.
Mauro Zárate, 65.000.000 dkr.

Men så pludselig, efter at den spanske manager var blevet set i lufthavnen i Madrid 7 dage forinden hvorefter han havde været lydløs, så annoncerede man pressemøde.
Man havde angriberen klar. Den lille hurtige argentiner, med de gode frispark.
Mauro. Mauro Zárate. Hentet i Madrid, ikke den store klub. Atletico Madrid, hvor han var uden spilletid og med en frikøbsklausul på 65 millioner.
”Hehe, ja jeg kan da godt lide at udnytte klausuler. Det er vigtigt for holdet, at vi har hentet denne klasseangriber. Jeg tror nu at vi har holdet klar til overlevelse” sagde manageren på pressemødet.

[Zulue]

Hej. Der kommer ikke flere updates i dag, og højst sandsynligt heller ikke i morgen.
Men jeg håber på tirsdag (eller i morgen), og ellers er I velkomne til at slippe en kommentar.
Desuden sker der snart noget voldsomt .. hi hi hi (:

[Don W]

Lyder spændende! Jeg glæder mig allerede til at se hvad han nu finder på ham den skøre spanier... 

[JimmyGP]

Spændene indkøb du har fortaget dig.. KIU.. Det er en rigtig god blog du har kørende her..