home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
I går kl. 10:26:46 Broen13 Challenges The real SAF Challenge
20 Nov 2024, 11:53 ydersog Klubsøgnin... Brighton & Hove Albion
19 Nov 2024, 11:24 Lars Pedersen Omklædning... Ang. Spcs
14 Nov 2024, 20:58 andersnomanni Blogs SAF Challenge
24 Okt 2024, 21:05 Broen13 Blogs Rejsen gennem Portugal
24 Okt 2024, 17:05 Bubbles Blogs #2 - Et sidste save - ...
17 Okt 2024, 23:31 Svartowiz Omklædning... Sommer opdatering
Antal Registrerede Brugere: 23456
  0 Brugere, 1223 Gæster Online.

Indlæg: 1132949 over 31382 Emner
Nyeste Bruger: godrejkokapet
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: Andre Managerspil
| |-+  Nostalgi
| | |-+  Kategori: Blogs fra de ældre udgaver
| | | |-+  (Sept. '16) The Citizens - tidl. Ajax, HSV og Villarreal
0 Brugere og 9 Gæster læser i øjeblikket dette emne.
Sider: 1 ... 83 84 [85] 86 87 Udprint
Forfatter Emne: (Sept. '16) The Citizens - tidl. Ajax, HSV og Villarreal  (Læst 206641 gange)
Metsu1
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: (Interview) The Citizens - tidl. Ajax, HSV og Villarreal
« Svar #1260: 30 Maj 2009, 18:23 »


Succesen fortsætter i City!
- Overlegen Charity Shield sejr!

Sommerferien er overstået, der er blevet hentet spillere, der er blevet spillet træningskampe og den første betydningsfulde kamp er også spillet. Vi har taget en snak med Manchester Citys danske manager, Jesper Nissen, der startede sin trænerkarrierefor præcis ni år siden, som total ukendt træner i Ajax Amsterdam.
Yohan Benalouane

Succesen har klæbet til dig, siden du startede som ukendt træner i Ajax Amsterdam for ni år siden, har du en god forklaring på din stor succes?
- Allerførst vil jeg takke for de pæne ord og skal jeg forsøge at give en kort forklaring til de resultater, jeg har opnået, så har spillerne i de respektive klubber, jeg har været i, naturligvis en kæmpestor andel i den succes, jeg har opnået på trænerbænken, derudover har jeg arbejdet hårdt og til tider også haft det held, der skulle til.

Du kom til Manchester City i sidste sæson på et tidspunkt, hvor klubben var i krise efter en periode med dårlige resultater og bare 11 måneder efter din tiltrædelse, har du forvandlet mandskabet til et mesterhold, hvordan kunne det ske?
- Det var en kombination af mange ting, men først og fremmest passer min filosofi godt til City og samtidig har vi en perfekt blanding af spillere på holdet. Vi har en række stjernespillere, samt en flok hårdtarbejdende spillere, der gør det muligt for vores stjerner at folde sig ud og spille det spil, de gerne vil, men samtidig har vi også haft heldet på de rigtige tidspunkter.

Er denne blanding også en del af forklaringen på de relativ få indkøb, du har gjort dig op til den nye sæson?
- Ja, det er en stor del af forklaringen, men samtidig vil jeg forsøge at bruge flere af de unge talenter, der kommer frem fra vores fantastiske fodboldakademi, da jeg mener det er vigtigt, at vi forsøger at holde fast i klubbens identitet og ikke bare køber os til succesen.

Når man ser på de fire spillere, du har signet indtil nu, Yohan Benalouane, Valerio Genesio, Ailton Garcia og Danny Rose, så er det jo ikke deciderede stjernespillere, der er hentet, hvordan kan det være, du satser på disse spillere og ikke spillere som Benzema, Balotelli eller Freddy Adu, som også har været rygtet til klubben?
- Jeg føler, vi allerede har masser af stjerner i City. Spillere som Richards, Carroll, De Guzman osv. osv., og så længe, jeg kan holde på disse spillere, ser jeg det ikke nødvendigt at hente flere af de helt store stjerner til klubben.
De fire spillere, der er hentet ind, passer alle perfekt til den filosofi, vi har i Manchester City og de kommer helt sikkert til at gøre en stor forskel til næste sæson.


I træningskampene er det jo blevet til den ene storsejr efter den anden og i sæsonens første virkelige prøve mod Chelsea i Charity Shield viste I også stor styrke med en sejr på 5-2. Føler du, at I kan genvinde mesterskabet og måske også overraske i Champions League?
- Jeg er helt sikker på, vi kan blande os i toppen igen i Premier League, men vi skal være heldige ligesom i sidste sæson, hvor vi slap for de helt store skader til vores vigtigste spillere. Hvis det lykkedes igen, så er jeg også sikker på, vi kan gøre en forskel i Champions League.
Drømmen

Jeg har et sidste spørgsmål til dig og det er ikke omkring Manchester City, men omkring din rolle som manager for det brasilianske landshold. I er i øjeblikket placeret som nummer et i den sydamerikanske VM-kvalifikationspulje og har netop vundet en svær udekamp mod Argentina med overbevisende 3-0, er I favoritter til ikke bare at vinde puljen, men også at vinde det kommende verdensmesterskab?
- Optimismen er naturligvis stor blandt spillerne i øjeblikket og kan vi fastholde denne optimisme og glæde i spillet, så kan jeg godt se os, som en af favoritterne til titlen, men det bliver stadigvæk utroligt svært, når vi kommer så vidt.

Mange tak for din tid og endnu en gang tillykke med mesterskabet og den flotte sejr i Charity Shield mod Chelsea og jeg håber, du vil fortsætte hos Manchester City i mange år og hente flere titler til klubben.
- Det var så lidt og jeg vil naturligvis gøre mit bedste for at hente mere hæder til City.




         
« Seneste Redigering: 30 Maj 2009, 18:25 af Metsu1 » Logged

Metsu1
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: (Truppen) The Citizens - tidl. Ajax, HSV og Villarreal
« Svar #1261: 05 Jun 2009, 09:58 »


Førsteholdstruppen
 til sæsonen 2016/2017


Målmænd

Vincent Enyeama
Sergio Asenjo

Der er ikke sket udskiftning på målmandsposten i løbet af sommerens transfervindue hos os, hvilket betyder, at det fortsat er den rutinerede Vincent Enyeama, der kæmper med spanske Sergio Asenjo om tjansen som førsteholdsmålmand.
Det er to gode målmand og det er lidt svært på nuværende tidspunkt at udpege, hvem af de to, der skal være førsteholdsmålmand, men skal der vælges, må Vincent Enyeama have en lille fordel i forhold til Asenjo.
Sergio Asenjo leverede ikke helt de præstationer, jeg forventede sidste år, men det er muligt, at det var pga. vanskeligheder med at falde til på holdet, faktum er i hvert fald, at han ikke var for overbevisende i hans præstationer, når han fik chancen, men samtidig er det også sikkert, at han vil få chancen igen, da han er et stort målmandstalent.
Vincent Eneyama leverede til gengæld flere gode og stabile præstationer i hans optrædener og da han også har den perfekte alder for en målmand, er det ikke utænkeligt, at han vil få flere kampe end Asenjo, men som sagt er det svært at sige, hvem jeg vil satse på i den nye sæson.





Forsvar

Ryan Bertrand – F V
Martin Neill – F V
Yohan Benalouane – F VC
Glen Johnson – F H
Valerio Genesio – F/WB/OM H
Micah Richards – F HC
Miguel Veloso – F C, DM

I modsætning til målmandsposten, så er der sket en del udskiftninger i forsvaret i løbet af sommeren.
Først blev der sagt farvel til den ivorianske midterforsvarer Modibo Diakité, der ønskede nye udfordringer. Han blev solgt til italienske AS Roma for 130.000.000 kr.
Udover Modibo Diakité sagde vi farvel til yderligere en midterforsvarer. Det var den unge norske Einar Brekken, der også blev sendt til Italien, nærmere betegnet AC Milan for 95.000.000 kr. Jeg ønskede egentlig ikke at sælge nordmanden, men det blev nødvendigt efter Brekken ragede sig uklar med vores forsvarsstjerne og anfører Micah Richards.

Der er som erstatning for Diakite og Brekken kun hentet en enkelt ny central forsvarsspiller. Det er tunesiske Yohan Benalouane, der er blevet hentet i franske St. Etienne på en fri transfer. Han besidder alle de kvaliteter, der skal til for at blive en god central forsvarsspiller i engelsk fodbold og jeg glæder mig meget til at følge ham. Udover Benalouane vil jeg også forsøge at give spilletid til nogle af vores yngre forsvarsspillere i løbet af sæsonen, hvor de mest oplagte emner er Igor Paldan og
Roger McCarthy, men det er svært at sige, hvor meget spilletid, det vil blive til for de to talenter, da Veloso nok vil være den foretrukne afløser til det centrale forsvar, hvis vi skulle løbe ind i skader på afgørende tidspunkter.

På de to backpladser er det fortsat de to engelske landsholdsspillere Ryan Bertrand og Glen Johnson, der er førstevalg, men en spiller som Glen Johnson er ved at have set sine bedste dage, så det er ikke utænkeligt, at den nye italienske højreback Valerio Genesio vil få en del spilletid i den kommende sæson.
Forsvaret må betegnes som godt, men der skal ikke mange skader til, før det kan give nogle problemer, så det må nøjes med fire ud af fem logoer i min bedømmelse.




Midtbane

Miguel Veloso – F C, DM
Bocundji Ca – DM
Javi Garcia - DM
Danny Rose – OM V
Dimitri Payet – OM V, A C
Jonathan de Guzman – OM HC
Theo Walcott – OM H, A C
Fernando Forestieri – OM C
Steven Naismith – OM HV, Bo

Formationen på midtbanen er som hovedregel med en diamant, men vi spillede også flere kampe med en mere defensiv 4-2-3-1 formation med to defensive midtbanespillere.
Den foretrukne spiller til rollen som defensiv midtbanespiller er uden tvivl portugisiske Miguel Veloso, der må betegnes som en af Europas allerbedste på denne position. Den næste i rækken af de defensive midtbanespillere er franske Bocundji Ca, der vil komme til at danne makkerpar med Veloso, når vi spiller med to defensive midtbanespillere. Javi Garcia er dermed tredjevalg og det vil nok blive begrænset med spilletid til ham i denne sæson, medmindre både Veloso og Ca skulle få problemer med skader.
På de te øvrige positioner er der flere mulige konstellationer, men den mest sandsynlige må være Dimitri Payet i venstreside, Fernando Forestieri på den offensive position og Jonathan De Guzman på højrekanten. Til den nye sæson har jeg hentet en back-up til Payet i form af den engelske kantspiller Danny Rose, der er hentet i Liverpool for 39.000.000 kr. Centralt er italienske Forestieri som nævnt førstevalg, mens De Guzman kan vikariere for italieneren, hvis han skulle blive skadet eller løbe ind i karantæne, mens vi til højresiden har en spiller som Theo Walcott, der kan erstatte De Guzman, hvis han skulle være utilgængelig på et tidspunkt.
En anden meget vigtig spiller på midtbanen er skotske Steven Naismith, der er vores altmuligmand og selvom han er bedst som angriber, så kan han uden problemer spille på begge kanter og giver os dermed endnu mere dækning og sikrer os imod selv de værste skadesscenarier.
Midtbanen må betegnes som den stærkeste kæde hos os, med en fantastisk bredde og fire fremragende spillere i stærkeste opstilling. Derfor har jeg valgt at give denne kæde maksimumpoints med fem ud af fem logoer.




Angreb


Andy Carroll – Bo
Theo Walcott – OM H, A C
Steven Naismith – OM HV, Bo
Ailton Garcia - Bo

Hos Manchester City råder vi over en af verdens bedste angribere. Andy Carroll er navnet og selvom den høje englænder har været på alles læber og en af de mest eftertragtede spillere i sommerens transfervindue, så er det alligevel lykkedes at holde på ham og med mesterskabstitlen i sidste sæson, så får Carroll også en af sine største ambitioner opfyldt, når det går løs med Champions League fodbold i denne sæson.
For det meste spiller vi med to angribere, men det er svært at sige præcis hvem, der er den oplagte makker til Andy Carroll. Umiddelbart må det være den lynhurtige Theo Walcott, der supplere Carroll på den bedst tænkelige måde, da Andy Carrolls eneste mangelvare er hurtighed.
Man skal heller ikke glemme skotske Naismith, der inden sin alvorlige skade i sidste sæson, virkelig viste storform med flere vigtige scoringer og fremragende præstationer for os. Det store spørgsmål er dog, om han kan genfinde den form igen ovenpå sin alvorlige skade, uanset hvad så vil han helt sikkert få flere muligheder i løbet af en lang sæson, som vi går i møde.
Den unge brasilianer Ailton Garcia er ny mand i City trøjen og må betegnes som en udviklingsspiller, så han skal ikke forvente alt for meget spilletid i denne sæson, men han er helt sikkert et talent og han bliver spændende at følge fremover.
Andy Carroll er som sagt en af de bedste angribere i verden og hans mulige angrebspartnere er også gode, men der mangler endnu en decideret angriber, før det kan blive til en topkarakter og derfor får angrebet kun fire ud af fem mulige logoer.




Medieprognose: 3. plads, mens vi er favoritter hos bookmakerne

Vores eget mål: Mesterskabet, men vi skal som minimum i Top 3

« Seneste Redigering: 05 Jun 2009, 13:23 af Metsu1 » Logged

Crazy-Poul
Freelance Projekt
******

Offline Offline

 
Sv: (Truppen) The Citizens - tidl. Ajax, HSV og Villarreal
« Svar #1262: 05 Jun 2009, 10:14 »

Linksne til Yohan Benalouane, Danny Rose, Dimitri Payet virker ikke, men det gør ikke det store. Jeg syntes det er en rigtig god trupgennemgang du har lavet og du bliver ved med at levere dine updates på en højt niveau. KUTGW Thumbs Up
Logged

Nyeste projekt fra min hånd

Din Vej 2019

Mit bidrag til årets blogkonkurrece
San Marino og de 12 supertalenter

Metsu1
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: (Truppen) The Citizens - tidl. Ajax, HSV og Villarreal
« Svar #1263: 05 Jun 2009, 13:24 »

Linksne til Yohan Benalouane, Danny Rose, Dimitri Payet virker ikke, men det gør ikke det store. Jeg syntes det er en rigtig god trupgennemgang du har lavet og du bliver ved med at levere dine updates på en højt niveau. KUTGW Thumbs Up

Mystisk, men nu har jeg uploadet dem igen, så nu kan du se dem, hvis det har interesse  Wink

Tak for de fine ord, dejligt at høre du stadig følger med og at du kan li' mine updates  Thumbs Up
Logged

Metsu1
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: (Alligevel et indkøb) The Citizens - tidl. Ajax, HSV og Villarreal
« Svar #1264: 05 Jun 2009, 17:43 »



Sidste minuts indkøb hos Manchester City!
- Barcelona sender italiensk angriber til England

Et højest overraskende klubskifte blev en realitet blot få minutter før transfervinduet lukkede i for de engelske klubber d. 31.08.2016 kl. 23.59.


Spilleren, der ikke længere var ønsket i den catalanske storklub Barcelona, er den 29-årige italienske angriber Giuseppe Rossi , der åbenbart var raget uklar med manager Ronald Koeman og derfor fik lov til at skifte til de engelske mestre.

Ifølge manager Jesper Nissen har han længe ønsket sig en ekstra angriber til klubben og da chancen bød sig til at få fingre i Giuseppe Rossi, handlede den danske manager hurtigt.
Prisen på handlen er ifølge Barcelonas hjemmeside 85.000.000 kr. På hjemmesiden er der også en kommentar fra Ronald Koeman, der ønsker Giuseppe Rossi held og lykke i fremtiden og samtidig fortæller Koeman kort om hans venskab med Manchester City manager Jesper Nissen og at det faktisk kun var Manchester City, der fik tilbuddet om at købe Giuseppe Rossi.

Vi fik denne kort kommentar af Manchester Citys danske manager omkring handlen og spilleren Giuseppe Rossi:
- "Jeg er utrolig tilfreds med købet af Rossi. Han passer perfekt ind i truppen og giver os den passende bredde i truppen på angrebspositionerne, som vi mangler til en lang sæson.
Hvad angår Ronald Koeman, så er det helt rigtigt, at vi udviklede et nært venskab i min tid som Villarreal manager og jeg er naturligvis glad for, at dette venskab gav mig muligheden for at sikre Manchester City en verdensstjerne som Giuseppe Rossi til en fantastisk pris”.


Hovedpersonen selv var også ekstatisk over skiftet, da han mødte op til præsentationen:
- ”Det er en drøm, der går i opfyldelse for mig. Jeg har spillet i de tre stærkeste ligaer i verden, men spilletiden i Manchester United var begrænset, så jeg glæder mig over denne nye chance for at bevise mine kvaliteter i Premier League.
Jeg føler mig i mit livs form og ved ikke, hvorfor jeg pludselig skulle sælges i Barcelona, men det er lige meget nu, hvor jeg er kommet til en endnu bedre klub”
, sluttede den italienske angriber.



Facts om den nye Manchester City spiller:

Navn: Giuseppe Rossi
Alder: 29 år – Født d. 01.02.1987
Position: Angriber, men kan også spille på den offensiv midtbane
Landskampe/mål: 63 kampe/53 mål

Tidligere klubber:
Manchester United – 5 kampe, 1 mål
AC Parma - 19 kampe, 9 mål
Villarreal CF – 45 kampe, 18 mål
AC Milan – 219 kampe, 72 mål
FC Barcelona – 94 kampe, 58 mål
Logged

Crazy-Poul
Freelance Projekt
******

Offline Offline

 
Sv: (Alligevel et indkøb) The Citizens - tidl. Ajax, HSV og Villarreal
« Svar #1265: 07 Jun 2009, 22:01 »

God update og et spændene køb. Kommer han til at danne duo med carrol eller må han tage til takke med en bænkplads?
Logged

Nyeste projekt fra min hånd

Din Vej 2019

Mit bidrag til årets blogkonkurrece
San Marino og de 12 supertalenter

Sulo
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: (Alligevel et indkøb) The Citizens - tidl. Ajax, HSV og Villarreal
« Svar #1266: 07 Jun 2009, 22:10 »

Hold da k*** en syg landholdsstatistik han har  Shockeret. 53 mål i 63 kampe
Logged

Metsu1
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: (Alligevel et indkøb) The Citizens - tidl. Ajax, HSV og Villarreal
« Svar #1267: 08 Jun 2009, 18:23 »

God update og et spændene køb. Kommer han til at danne duo med carrol eller må han tage til takke med en bænkplads?

Tak Crazy-Poul og han vil komme til at danne makkerpar med Carroll, da jeg har besluttet mig for at spille de fleste kampe med min 4-4-2 diamant formation   Peace

Hold da k*** en syg landholdsstatistik han har Shockeret. 53 mål i 63 kampe

Ja, han har været giftig på landsholdet, så kan Jon Dahl godt gå hjem og vugge  Wink
Logged

Metsu1
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: (August '16) The Citizens - tidl. Ajax, HSV og Villarreal
« Svar #1268: 09 Jun 2009, 21:47 »


AUGUST 2016


Yohan fik fantastisk debut

1. kamp i Premier League fra Reebok Stadium, Bolton
Bolton – Man City     0-1   (0-0)
0-1 Yohan Benalouane (90+3)


MOM: Yohan Benalouane, Man City (8)
Tilskuere: 27.975

En sejr er en sejr, som man siger, men det var lige ved at gå galt for os i dag.
Vi spillede ellers en fremragende gang fodbold på Reebok Stadium, men vi skulle helt frem til dommerens tillægstid, før det lykkedes for os at score og så var det tilmed en scoring fra en debutant mål, der reddede os de tre points.

Målet blev til efter et frispark fra højre side, der blev sendt ind over af Dimitri Payet. Her kom Yohan Benalouane foran sin direkte oppasser Charles N’Zogbia og headede bolden i nettet til en meget fortjent føring til os, efter vi som sagt, havde leveret noget rigtig flot fodbold gennem hele kampen.
 


Dimitri Payet med scoring og assist

2. kamp i Premier League fra The City Of Manchester Stadium, Manchester
Man City – Tottenham     3-0  (2-0)
1-0 Theo Walcott (21)
2-0 Micah Richards (30)
3-0 Dimitri Payet (52)

MOM: Dimitri Payet, Man City (8)
Tilskuere: 52.425

Sæsonstarten endte som bekendt med en sejr over Bolton på et mål i sidste sekund efter en flot indsats fra spillerne og den gode indstilling fortsatte mod Tottenham i hjemmekampen på The City of Manchester Stadium.
Vi spillede os igen til et hav af chancer i dagens kamp, men forskellen fra forleden var, at vi denne gang kunne finde ud af at score på en del af vores mange chancer. Det var Theo Walcott, der startede festen, mens Richards efter en halv time gjorde det til 2-0 og syv minutter inde i anden halvleg, afgjorde vores franske venstrekant Dimitri Payet kampen med sin scoring til slutresultatet 3-0.
Tottenham blev aldrig farlige og kom hovedsageligt kun frem til afslutninger fra distancen, som aldrig voldte os problemer, så alt i alt var sejren i dag både sikker og yderst fortjent.



Carson frustrerede os igen og igen

3. kamp i Premier League fra The City Of Manchester Stadium, Manchester
Man City – Portsmouth     1-1  (1-1)
1-0 Theo Walcott (3)
1-1 Per Lykke (45+1)

MOM: Scott Carson, Portsmouth (8)
Tilskuere: 51.724

Det er utroligt, at vi kan svinge så meget i vores præstationer, som vi gør i øjeblikket, men vi var desværre endnu en gang uskarpe foran mål, præcis som i åbningskampen mod Bolton.
Vi fik ellers en drømmestart ved endnu en Theo Walcott scoring og det lignede på ny en sikker sejr på hjemmebanen, men efter scoringen brændte vi alt på en særdeles velspillende Scott Carson. Samtidig med, at Carson stod fremragende, viste vores målmand Sergio Asenjo ikke ligefrem prangende spil og sluttede første halvleg af med et stort drop, da han kom forkert ud til et indlæg, som derefter kunne heades sikkert i mål af Portsmouths danske angriber, Per Lykke.
Anden halvleg var som første, vi havde igen chancerne til at vinde opgøret, men kampens bedste spiller Scott Carson, holdte os fra flere scoringer og vi måtte derfor nøjes med en skuffende uafgjort mod et Portsmouth hold, vi burde og skulle have besejret.



Torres stadig skarp foran mål

4. kamp i Premier League fra New Anfield, Liverpool
Liverpool (14) – Man City     2-1   (2-1)
1-0 Fernando Torres (12)
1-1 Yohan Benalouane (34)
2-1 Fernando Torres (45+2)

MOM: Fernando Torres, Liverpool (8)
Tilskuere: 40.991

Vi blev snydt på New Anfield i dag, hvor vi ellers styrede spillet i det meste af kampen.
Liverpool blev desværre sat i gang af et mål, hvor Torres var i en klar offside position. Han kom tilbage fra en klar offside position og blev spillet fri, hvorefter han sikkert udplacerede Sergio Asenjo i vores mål.
Vi fik efterfølgende etableret et rigtig godt pres og det lykkedes da også for Yohan Benalouane at udligne for os efter 34 minutter, men i første halvlegs overtid var vi igen uheldige. Denne gang blev afslutningen fra Fernando Torres rettet af, så den fuldstændig snød en prisgivet Sergio Asenjo.
Anden halvleg var stort set spil til et mål, men det lykkedes os aldrig at få udlignet, så med fire kampe spillet, er Premier League utrolig tæt med hele ni hold på syv points.




Premier League efter 4 kampe



« Seneste Redigering: 09 Jun 2009, 21:53 af Metsu1 » Logged

T1de
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: (August '16) The Citizens - tidl. Ajax, HSV og Villarreal
« Svar #1269: 09 Jun 2009, 21:50 »

Igen en rigtig god update. Du har dog lavet en lille fejl i kampen mod Portsmouth, hvor du, under billedet, har skrevert at Andy Carrol blev matchwinner Wink
Logged

Metsu1
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: (August '16) The Citizens - tidl. Ajax, HSV og Villarreal
« Svar #1270: 09 Jun 2009, 21:54 »

Igen en rigtig god update. Du har dog lavet en lille fejl i kampen mod Portsmouth, hvor du, under billedet, har skrevert at Andy Carrol blev matchwinner Wink

Ups.... Fejlen er rettet nu og tak for hjælpen  Thumbs Up
Logged

T1de
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: (August '16) The Citizens - tidl. Ajax, HSV og Villarreal
« Svar #1271: 09 Jun 2009, 21:55 »

Ups.... Fejlen er rettet nu og tak for hjælpen  Thumbs Up

Det var da så lidt. Det er en af de rigtig irriterende små fejl, som jeg også selv laver en del af desværre Smiley
Logged

Metsu1
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: (August '16) The Citizens - tidl. Ajax, HSV og Villarreal
« Svar #1272: 09 Jun 2009, 22:07 »

Det var da så lidt. Det er en af de rigtig irriterende små fejl, som jeg også selv laver en del af desværre Smiley

Jeg synes ikke selv, jeg laver så mange fejl, men det er stadig møgirriterende, når det så sker  Wink
Logged

T1de
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: (August '16) The Citizens - tidl. Ajax, HSV og Villarreal
« Svar #1273: 09 Jun 2009, 22:21 »

Jeg synes ikke selv, jeg laver så mange fejl, men det er stadig møgirriterende, når det så sker  Wink

Ved ikke hvordan det kom ud, men jeg mente ikke du gjorde meget, det er mere en fejl man ser mange steder, især hos mig selv Wink
Logged

Yoggidk
Gæst
 
Sv: (August '16) The Citizens - tidl. Ajax, HSV og Villarreal
« Svar #1274: 09 Jun 2009, 22:32 »

Hold da helt ****!

Jeg er fandme imponeret, for at sige det meget mildt, jeg har gennem lang tid fulgt med herinde dog uden at ligge kommentarer hvilket jeg fortryder! Jeg vil lige smide en lille kommentar, som med tiden nok godt kan blive en smule lang, sorry!

Det skriftlige:
Ja, det skriftlige her i bloggen kører bare på skinner (Ikke DSBs), og sproget er enkelt og du skriver på en måde så alle kan være med, hvilket jeg tror har lokket mange til for at læse, da denne side i det hele taget har mange knægte på min alder eller yngre, som i det hele taget elsker at læse blogs, om hvordan det går andre, og bare det at føle at en anden har lyst til dette, gør mig helt varm indeni! Flot skrevet, intet mindre!

Det grafiske:
Ja, her kan du blive bedre, da især dine billeder er noget slørede, er dog vild med at du som "banner" har logoet, så man UDEN tvivl kan se hvilken klub du er, hvis man skulle være ny, og ikke været med fra diverse klubskifter. Det er dejligt at dine rammer er samme farve som din tekst, som giver en flot sammenhæng, og også flot med teksten under billederne, men kvaliteten på billederne er en misser i denne omgang desværre. Det er også dejligt at dine billeder er samme størrelse, hvilket også gør det overskueligt og flot opsat!

Opsætningen: Din opsætning er enkel og nem at gå til, og dejligt at du inddeler dine kampe med den der linje, som gør det overskueligt selv for spædbørn. Også dejligt at man lige får ligaen nederst i et billede (ikke link).

Længden: Dette er både updatesnes længder men sågar også bloggens! Jeg er virkelig imponeret over at du er nået så langt og ikke mistet lysten til dette, og jeg håber du kan blive ved endnu længere, selvom det kan blive svært, men prøv! Længden på dine updates er imo lige tilpas selvom de ser lige lovlig lange ud. Meget af det er mellemrum, og der står f.eks. på en linje tilskuerantallet, hvilket jeg er stor tilhænger af, trods det fylder ret meget, for bare at skrive det, men pyt med det, og lad det for guds skyld være! Læsemæssigt er dine updates i besiddelse af en god længde!

Det spilmæssige: Dit hold er jo efterhånden meget habbilt, og nummer 2 i ligaen efter 4 kampe er vel "okay", men mon ikke du ender som nummer 1, og står med den velkendte Premier League-trofæ til sidst, det tror jeg i hvert fald! Selvom jeg synes dit hold er meget godt, synes jeg stadig du har holdt det realistisk, hvilket er kanon, og hvilket jeg er stor fan af, så bliv også gerne ved med det for min skyld!

Alt i alt: Alt i alt er dette en af de bedste blogs på siden, uden tvivl, og den måde du bare bliver ved og ved på er fænomenal, og det kan vi alle lære en del af! Jeg vil umildbart give denne blog 4,5 ud af 5 stjerner, da billederne ude i siderne ikke besidder nogen fantastisk kvalitet, og er en lille smule irriterende, da jeg ved du kan finde bedre. Det er et af de eneste minusser jeg kan finde, og jeg er helt igennem målløs over denne blog intet mindre, og jeg ved også at der er mange andre der også er det, og deler min holdning!

Så altså bare bliv ved, så giver jeg en bajer hvis vi ses en dag!  Hævet Øjenbryn (tror jeg har lovet det til en anden også)

Logged

Sider: 1 ... 83 84 [85] 86 87 Udprint 
 



This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010