Sidste spillerunde i Primera Division 2013/2014- Bilver det Villarreal, Real Madrid eller Barcelona, der kan hæve trofæet? Spændingen er enorm og der er garanteret dramatik for alle pengene, når holdene i Primera Division i dag tager hul på sidste spillerunde. Det usædvanlige ved dette års afsluttende runde i Primera’en er, at der er hele tre hold, der kan vinde mesterskabet i denne sidste spillerunde.Det hold, der har de bedste kort på hånden, er uden tvivl det overraskende førerhold fra Villarreal, der i den sidste kamp tager imod Atletico Madrid hjemme på El Madrigal. Holdet på andenpladsen, de catalanske giganter fra Barcelona, skal på en lidt svære opgave ude mod Gimnastic, men det skal også siges, at hjemmeholdet ikke har andet at spille for end æren. De forsvarende mestre fra Real Madrid er henvist til tredjepladsen før sidste spillerunde og har ligesom Villarreal en hjemmekamp mod Zaragoza, som bør være en overkommelig modstander på dette tidspunkt af sæsonen.
Vi har tre reportere med os fra de forskellige kampe, som vil følge dem på tæt hold og komme med opdateringer, når der sker noget på de tre stadions.
KICK-OFF
Klokken er 17.00, søndag d. 18. maj 2014 og sidste spillerunde i den spanske Primera Division er netop sat i gang.
Robinho har bragt Real foran
6. min: Så er der allerede gang i målscoringen og det er på Santiago Bernabeu, der er scoret. Det er hjemmeholdet, der har bragt sig foran ved det brasilianske angrebsstjerne
Robinho. Det er brasilianerens 27. ligascoring i denne sæson og den scoring sender de forsvarende mestre på mesterskabskurs igen.
10. min: Der sker ting og sager i de tre ”titelkampe” og nu er det blevet Barcelonas tur til at overtage førstepladsen. Det er også en brasilianer, der har bragt dem foran og det er den defensive midtbanespiller
Lucas, der har scoret.
Samtidig har Real Madrig øget deres føring til 2-0 ved
Carlos Vela. Disse to scoringer betyder, at mesterskabet i øjeblikket er i hænderne på FC Barcelona, mens Real bliver nummer to og Villarreal er henvist til tredjepladsen, men der mangler stadig 80 minutter af de forskellige kampe.
Så er Barca på guldkurs
15. min: Så har Villarreal også bragt sig foran........... men målet er blevet annulleret igen. Det var Alexandr Prudnikov, der havde bolden i nettet på en ripost, men han var åbenbart offside i situationen, hvilket er svært at se udfra den langsomme gengivelse.
19. min: Der er dømt målfest på Bernabeu, hvor Real Madrid har bragt sig foran med 3-0 og det er endnu en gang
Carlos Vela, der scorer for kongeklubben. Det lader til, at Real Madrid vil gøre alt det de kan for at vinde titlen, da de ender med at udradere Zaragoza, hvis de fortsætter i dette tempo.
33. min: Det begynder at se svært ud for Villarreal. Ikke alene fordi de ikke rigtig kommer til nogle afslutninger mod Atletico, men mere fordi, Barcelona nu har bragt sig foran 2-0 mod Gimnastic, samtidig med at
Cristiano Ronaldo har bragt Real Madrid på 4-0.
45. min: Der er fløjtet til pause rundt omkring på de forskellige stadions og stillingen i pausen i de tre mesterskabskampe er følgende:
Villarreal - Atletico 0-0 - Gimnastic – FC Barcelona 0-2 - Real Madrid – Real Zaragoza 4-0
Der er meget stille på El Madrigal, da der bliver fløjtet til pause, men om det er de mange scoringer af de nærmeste rivaler eller om det er de manglende scoringer af hjemmeholdet, er svært at sige. Derudover havde Atletico en kæmpe chance lige før pausen ved Mikkel Thygesen, men Diego Lopez parerede flot forsøget fra den danske midtbanespiller.
ANDEN HALVLEG
Farfan satte gang i El Madrigal
48 min:
FORLØSNING PÅ EL MADRIGAL. Jefferson Farfan har headet Villarreal foran med 1-0 og sendt dem i den syvende himmel efter flot forarbejde af Juan Manuel Mata på venstrekanten. Denne scoring skubber Barcelona ned på andenpladsen og de forsvarende mestre fra Real Madrid ned på tredjepladsen.
57.min: Der er blevet scoret et par gange i Gimnastic, og det er en scoring til hvert af holdene, så Barcelona nu fører med 3-1. På El Madrigal har Wesley Sneijder været tæt på at score til 2-0 for Villarreal, men hans langskud tog overliggeren og endte for fødderne af Atletico forsvarer Cesar Ortiz, der sikkert sendte bolden ud af farezonen.
61. min: Ekstasen er fuldstændig på El Madrigal, hvor hjemmeholdet nu har bragt sig foran med 2-0. Det er den stærke franske centerforsvarer
Habib Bellaïd, der kommer højest ved et hjørnespark og scorer med et af hans karakteristiske og kraftfulde hovedstød. Nu kan det næsten ikke gå galt for El Submarino Amarillo.
75 min. Der er et kvarters tid tilbage af de respektive kampe, men der er ikke sket meget i det sidste kvarters tid. Alle tre tophold fører fortsat og hvis disse resultater holder, så ender mesterskabet som bekendt for første gang nogensinde hos Villarreal, mens sølvet vil gå til Barcelona og bronzemedaljerne vil ende hos de forsvarende mestre fra Real Madrid.
86 min: Afgørelsen er faldet i kampen om mesterskabet, selvom der stadig er små fem minutter tilbage af kampene. Det er afgjort, fordi Villarreal netop har bragt sig foran med 3-0 i opgøret mod Atletico. Det er den russiske målmaskine
Alexandr Prudnikov, der runder sæsonen af med endnu en scoring, hvilket bringer ham op på i alt 25. sæsonmål.
I de øvrige kampe har Barcelona og Gimnastic igen scoret en enkelt kasse hver, så stillingen nu er 4-2. Real Madrid er gået i stå i de sidste 45 minutter, så stillingen er fortsat 4-0 på Bernabeu, men resultatet i denne kamp har heller ingen betydning, idet både Barcelona og Villarreal ligger til at vinde deres respektive kampe.
90+3 min.:
DET ER SLUT PÅ EL MADRIGAL og Villarreal kan kalde sig spanske mestre for første gang i klubbens historie efter en helt igennem vanvittig sæson. De vinder den sidste kamp med 3-0 over Atletico, men ser man på kampens forløb, så er sejrens størrelse nok en anelse i overkanten, da Atletico også havde mange chancer og med lidt held kunne de godt have fået det ene point eller måske endda sejren, men det er de nok ligeglade med nu i Villarreal.
Barcelona vandt 4-2 over Gimnastic og tog sig af anden pladsen efter en imponerende slutspurt med en stime på 12 ligakampe uden nederlag, mens Real skuffende må tage til takke med bronzemedaljerne.
Antonio Soler