Politik Indland- Udland

 

[krølle]

Jamen jeg er et langt stykke henad vejen enige med jer begge to.. Swizz CataR jeg har også læst arven fra min far af obama - og jeg er enig i at samuelsen og vestager ville være de bedste ledere. ( vestager som statsminister og samuelsen som finans - men problemet er at partierne ikke kan gøre det de egentlig vil fordi de kan tabe stemmer.. eksemplet er Anders Fogh efter han kom til, han blev valgt som statsminister fordi at han ville have skatten ned og skabe den omtalte minimalstat - men det var ikke muligt fordi at man var bange for at tabe stemmer..

[krølle]

Men du nævner jo kun de to, men omtaler 3 partier i hver blok? Problemet lige nu er jo netop, som jeg skrev ovenfor, at venstre-konservativ har gjort for meget for at se enige ud om alt - det samme med S og SF de seneste par år.

Men stort set alle kan vel kende forskel på Dansk Folkeparti og regeringen samt Radikale venstre og S og SF?

Jeg hentydede ikke til DF men til liberal alliance - og det eneste sted radikale skiller sig ud fra A og SF er deres pointsystem - som radikale mener bør blive betalt af løngiverne...

[Swizz CataR]

Jeg hentydede ikke til DF men til liberal alliance - og det eneste sted radikale skiller sig ud fra A og SF er deres pointsystem - som radikale mener bør blive betalt af løngiverne...

Hvis det er dit helt seriøse svar, så synes jeg ikke at du kan hævde, at du er godt inde i politik?!
Det radikale venstre er for afskaffelse af efterlønnen modsat de andre, blot for at nævne en stor ting du ikke mener er vigtig.

Libaral alliance fører vel også en ganske anden økonomisk politik end netop regeringen, i det at de konstant taler om deres gennemregnede ide, der skulle give oceaner af permanente jobs? Selvom at Venstre og Konservative også siger, at et eller andet sted gerne vil have selskabsskatten ned, så er det jo overhovedet ikke det samme som at de er enige.

[krølle]

Nej? ( den med efterlønnen havde jeg glemt, men det er korrekt)
jeg nævner V, K og l  - A, SF og Radinale -  det er korrekt at de læner sig op af hinanden, og det er her problemet er - partierne skal tænke individuelt - og ikke I FØRSTE OMGANGE agere ud fra hvad de andre partier mener, derefter skal forhandlinger ske og så kan man gå på kompromis med nogle ting...

[Swizz CataR]

Jamen jeg er et langt stykke henad vejen enige med jer begge to.. Swizz CataR jeg har også læst arven fra min far af obama - og jeg er enig i at samuelsen og vestager ville være de bedste ledere. ( vestager som statsminister og samuelsen som finans - men problemet er at partierne ikke kan gøre det de egentlig vil fordi de kan tabe stemmer.. eksemplet er Anders Fogh efter han kom til, han blev valgt som statsminister fordi at han ville have skatten ned og skabe den omtalte minimalstat - men det var ikke muligt fordi at man var bange for at tabe stemmer..

Jeg er helt enig med dig i, at partiernes fokus er forkert i og med, at deres fokus i så høj grad ligger på at blive valgt ind i en regering. Naturligvis vil de gerne ind, da det jo vil give dem langt bedre vilkår for at få deres holdninger og ændringer igennem - de går dog for meget på kompromis med deres politik, nogle mere end andre - Her er vi helt enige. Jeg ser det også som et stort problem, at partierne stortset alle søger midten og undlader at fortælle om faldgrupperne i deres planer, netop fordi det hele handler om valget, om deres fremtid i lige så høj grad som nationens.

Jeg er kun uenig med dig derhen, at et ændret politisk system sådan som du foreslår, vil ændre på noget som helst i den retning - fordi det tror jeg ikke det vil.

Jeg fangede en situation sidst der var debat på TV2, mener det var søndag aften.
Debatten gik på, at Enhedslisten mente at det var en skændsel, de forhold som de mange fattigdomsramte børn i DK måtte leve under grundet regeringens politik de seneste år. "Forkvinden" (hvis man kan sige det) rettede især sin kritik mod Lars Barfoed. Her valgte han så at snakke uden om, og prøve at fortælle om den store del af gælden de har betalt af og en masse andet de har gjort.

Hvad jeg så savner her er, at han ligesåvel som de andre, bare vil gå lige til sagen, og ikke snakke i gloser om alt mulig andet end det politik, som de egentlig fører. Han kunne jo bare have sagt noget ala "Vi har prioriteret anderledes. Som det kan ses har vi valgt at betale stort set hele gælden af, hvilket vil sige at der er tale om et beløb på x størrelse."

Alle politikerne prioriterer, og med de fremtidsudsigter der er i vente, så kommer paradis ikke foreløbigt til DK, altså må vi fortsætte med at prioritere. Nogle vil altid blive sat i klemme, uanset hvilken regering der er, og det er jo sådan set fair nok, da intet andet er muligt.

Men at sige sådan en sandhed på TV er jo at give sig selv dødsstøddet, eller det mener politikerne da i hvert fald. Det synes jeg personligt er ærgerligt, da den manglende ærlighed for mig ødelægger min tro på, at de vil føre deres egen politik.

[krølle]

jeg tror bare at den eneste måde man kan ændre problemet på, er ved at ændre systemet - det vil kun være en styrkelse af demokratiet ( tror jeg) det vil betyde at et partier som K, l og ø formentlig vil forsvinde - men samtidig vil der er altså være nogle stærkere partier - vi ændrer jo ikke valgsystemet til det amerikansk ( winner takes it all) - og derfor vil alles stemme stadigvæk blive hørt, men der er jo allerede nu flere partier som ikke er repræsenteret på christiansborg - og jeg ser det kun som en styrkelse og vi får færre partier..
Sådan helt seriøst - hvad har Ø nogensinde haft indflydelse på i dansk politik?

[Swizz CataR]

Nu er jeg ikke så stærk til bogstaverne i politik, så hvad Ø har leveret må jeg lade være usagt.

Hvis vi nu antager, at dit politiske system bliver sat i værk, og der deraf vil komme færre partier både i folketinget og generelt, vil du så ikke tro at folk vil melde sig i, eller blot støtte partier, hvor de egentlig er uenige i større dele af deres politik end det er tilfældet idag?

Jeg kunne fx forestille mig, at man ville opnå en større intern splittelse af, hvad man egentlig ønsker at gå i for en retning. Skulle det være tilfældet, så vil jeg ikke mene, at vi får en bedre politik, eller at vi som almindelig borger bliver bedre repræsenteret. Partierne dækker jo ikke bredere fordi de smelter sammen, de bliver blot internt uenige.

Jeg ville være bange for, at flere med tiden så ville vælge at støtte et parti, hvor man som sådan kun er enig med én af deres mærkesager. Man vælger ikke et andet parti, fordi her gør det samme sig gældende. Derfor har man så set sig nødsaget til at prioritere sine egne mærkesager, og det parti der så kommer nærmest den vigtigste personlige mærkesag samt ellers leverer en politik man kan leve med (uden at være tilnærmelsesvis enig i det hele), bliver så det parti man stemmer på.

Alt dette ved jeg jo ikke om er reelt, men det ville være min frygt, såfremt man skar partierne ned.

[krølle]

Det er rigtigt - det er et scenarie, der KAN opstå - men ligeledes tror jeg at partierne vil blive bedre til melde klart ud hvad de synes om forskellige politiske aspekter - f.eks skattestoppet som har været meget diskuteret eller de nye superhospitaler - som også er under kritik fordi det er svært for politikerne at sige deres direkte mening uden at blive udsat for kritik..

[krølle]

Men sådan er det vel også nu? jeg er mener ikke at vi skal have et pointsystem - der er jeg enig med de radikale, men jeg mener at selskabsskatten skal ned - og mener der også et der skal skattelettelser, og jeg synes at ekstra betaling for at køre i hovedstadsområdet er hul i hovedet - man er vel aldrig 100% med et parti eller en politiker..

[Fitzpatrick]

Det kan faktisk siges at man indtil 1973 (?) havde et 5-partisystem (A,B,C,D og F), men herefter kom mange flere partier frem og uden at direkte have sat mig ind i sagen, så mener jeg ikke at dette har haft en negativ indflydelse på dansk politik.

Det er korrekt at der siden 1973, efter det såkaldte jordskredsvalg, har været over 5 partier i folketinget til hver en tid, men at sige Danmark har haft et 5-parti system er nok en tilsnigelse. Kun i perioden 1971-1973 har der været 5 partier i folketinget efter SF's oprettelse. Man taler normalt om at vi i Danmark havde et 4-partisystem til omkring 2. verdenskrig og vel også lidt derefter. Først med Aksel Larsens brud med DKP og oprettelsen af SF, fik man til dels brudt med den traditionelle dominans fra Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, Venstre og Konservative.

Det er også umiddelbart svært at vurdere om det har haft negativ indflydelse, men ikke desto mindre, så har det betydet at en række mere eller mindre ligegyldige partier har fyldt det politiske landskab op med rabiate holdninger, som DKP og VS, hvis eneste opgave lader til at have været at blokere for alt normal tankegang. Nu skal jeg passe på med at træde nogen over tæerne, for det er ikke min mening med det her indlæg, men ekstreme partier (hvor Enhedslisten er det eneste der lige nu er repræsenteret i Folketinget) er med deres relativt ubetydelige størrelse, til stor gene for politiske proces, fordi deres yderligtgående holdninger ofte forhindrer dem i at samarbejde med andre. Det er naturligvis som man ser på det, men I mine øjne er meningen med demokrati ikke at en lille gruppe kan stille sig stædigt i vejen og nægte flertallet hvad de ønsker.

Det er faktum - lad os bruge K som eksempel - efter al turbulensen med Lene Esbersen har de mistet et hav af stemmer.. der har jeg min info fra...

Tjaa. Hele polemikken omkring Lene Espersen har utvivlsomt været en medvirkende faktor til at De Konservative er landet i så store problemer. Ikke desto mindre er den primære årsag til den store vælgerflugt dog nok, at en stor del af partiets kernevælgere er trætte af den linje partiet har lagt, hvor bl.a. al skepsis er lagt på hylden med hensyn til EU og forknudret og umulig økonomisk politik lader til at være blevet hverdag.

[krølle]

Det har helt sikkert været en afgørrende faktor, men problemet er at folk vælger ud fra marginaler, og når de ser en formand blamerer sig som Lene E - mener de at det er partiets skyld, og det er det jo ikke - K har aldrig haft så få vælgere som under Lene E - og vi konservative ville give alt for at få Bendt Bendtsen igen( urealistisk). Det samme er tilfældet med Helle Thorning, hun har en sag angående noget skattebedrag/fradrag hængende siden sidste sommer - og det har desværre også en afgørrende faktor for A's stemmer - politik handler ikke om personsager - men om hvem der varetager befolknings holdning bedst, og om hvem der er den bedste forhanlder - det har mange danskere desværre glemt..

[DNE]

Uanset om der er 5, 8 eller 12 partier i folketinget, så skal der skabes alliancer, og når man skaber alliancer, kommer man ofte til at fremstå som meget ens, igen uanset hvor mange partier der er. Den eneste måde at sikre en nogenlunde forskel, er at skære det helt ned til 2 partier, og det har intet med demokrati at gøre.

Synes i den grad det er en tilsnigelse, at kalde USA's system for et demokrati. Specielt efter Nixon oprettede FEMA, siden har præsidenten med et pennestrøg været i stand til at tilsidesætte de forfatningssikrede rettigheder. Men det er et sidespring.

Det vil være udemokratisk, at sætte begrænsninger på hvor mange partier der kan stemmes ind, og vil efter min bedste overbevisning faktisk have den stik modsatte effekt, nemlig at partierne kommer til at ligne hinanden endnu mere, fordi de så, i frygt for at blive nummer 6 ved valget, vil være så bange for at træde ved siden af, at de holder sig til de sikre kort.

Kan man, efter at have sat sig ned, og gået partiernes og kandidaternes politik igennem, ikke se forskel på dem, så er man, helt ærligt, selv ude om det. Regeringens politik ville have set helt anderledes ud, hvis de konservative havde været det største parti.

Med det system vi har idag, er der jo reelt også en mulighed for, at der pludselig kan opstå en alliance hen over midten, og altså flere alternativer end bare en rød og en blå blok. Med en begrænsning på antallet af partier, er den mulighed mere eller mindre udelukket, og så har man netop kun valget mellem en rød og en blå blok. Selvom der i dag kun er to lagt op til, at der er to statsministerkandid ater, så kan i være sikre på, at situationen efter valget vil være anderledes, hvis eksempelvis Liberal alliance, Konservative og de Radikale har 90 mandater tilsammen, i det tilfælder har jeg svært ved at forestille mig, at statsministeren kom til at hedde Løkke eller Thorning. Der kunne også findes andre, og måske mere sandsynlige kombinationsmulighe der ind over midten (det er jo faktisk endda sket før, at Venstre og Socialdemokratiet har siddet i regering sammen, selvom det næppe sker denne gang).

Vi skal ikke have begrænsninger i vores demokrati, tvært imod. Det var bedre at se på, om der kunne gøres noget, for at sikre, at vi ikke igen kommer ud i en valgkamp, der strækker sig over flere år, som den vi netop nu er på vej ind i den afsluttende fase af. Landet har lidt stor skade, af at partierne i den grad har ført valgkamp, snarere end at koncentrere sig om at få landet gennem den krise vi befinder os i. Det er måske det eneste sted vi rent faktisk kunne lære noget af Amerikanerne. En fast valgdato, kunne måske afhjælpe problemet lidt. På den måde ved man hele tiden hvornår næste valg kommer, og behøver ikke hele tiden holde sig klar, i tilfælde af, at statsministeren skulle finde det gunstigt, at udskrive valg midt i sin periode.

Men begrænsninger på antallet af partier i folketinget... Nej tak!

[DNE]

Hvad vælgerflugten fra de konservative angår, så hænger det sammen med flere ting. For det første, at de bliver set mere eller mindre som det samme parti som venstre, og det er deres egen skyld, for ikke, modsat DF, at gøre opmærksom på det, når nogen af deres sager er kommet igennem. Oven i det hele, så gik Løkke jo, i sin nytårstale ind og direkte ind og stjal et par konservative mærkesager, så det blev endnu sværere at se forskel, og så kan man jo lige så godt stemme på dem der har den reelle magt.

Samtidig er Liberal alliance kommet til. De er på mange områder enige med de konservative, men de behøver ikke tage så meget hensyn til om de nu kommer til at sige noget, som venstres vælgere ikke kan lide, og derfor brænder de også mere igennem, og fisker mange af de vælgere, som er frustrerede over at de ikke føler sig hørt gennem deres konservative stemmer.

De store personsager betyder selvfølgelig noget, men kun lige i den periode de står på. På lang sigt flytter de højst personlige stemmer fra en kandidat i partiet til en anden, jeg tror ikke på, at de flytter stemmerne væk fra partiet, det gør politikken derimod.

[kerzhakov]

Vi skal ikke have begrænsninger i vores demokrati, tvært imod. Det var bedre at se på, om der kunne gøres noget, for at sikre, at vi ikke igen kommer ud i en valgkamp, der strækker sig over flere år, som den vi netop nu er på vej ind i den afsluttende fase af. Landet har lidt stor skade, af at partierne i den grad har ført valgkamp, snarere end at koncentrere sig om at få landet gennem den krise vi befinder os i. Det er måske det eneste sted vi rent faktisk kunne lære noget af Amerikanerne. En fast valgdato, kunne måske afhjælpe problemet lidt. På den måde ved man hele tiden hvornår næste valg kommer, og behøver ikke hele tiden holde sig klar, i tilfælde af, at statsministeren skulle finde det gunstigt, at udskrive valg midt i sin periode.

Er enige med flertallet i at den grænse vi har nu må være at foretrække. En højere grænse ville vel netop udradere Enhedslisten og Liberal Alliance - de to partier, der vel i højest grad skiller sig ud. Hvis de forsvinder er der netop en del, der får sværere ved at finde et parti, der dækker deres holdning. Desuden synes jeg altså ikke at det er så svært igen at kende forskel på partierne. De eneste, hvor udmeldingerne er stort set ens er S+SF, der stort set agerer som et samlet parti. Og selv her er man jo alligevel klar over, at der nok er ganske pæn forskel på baglandet i de to partiers medlemmer og folketingsgrupper. Man har af taktiske årsager valgt at binde sig helt sammen, men lur mig om der ikke kommer en del uenigheder/forskelle efter et valg, de to parter imellem a la dem, der er mellem V og K.

Tror det er svært at undgå at partierne vil polarisere mere mod slutningen af en valgperiode. Selv i USA hvor man har en fast valgdato, begynder partierne jo at føre valgkamp lang tid før. Republikanerne har jo allerede haft deres interne valgkamp i gang i flere måneder, selvom den første afstemning først kommer til februar og på samme måde har Obama netop været på en valgtur i svingstaterne. Hele forhandlingen om gældsloftet viste jo også en stærk polarisering, især fra republikansk side

[DNE]

Er enige med flertallet i at den grænse vi har nu må være at foretrække. En højere grænse ville vel netop udradere Enhedslisten og Liberal Alliance - de to partier, der vel i højest grad skiller sig ud. Hvis de forsvinder er der netop en del, der får sværere ved at finde et parti, der dækker deres holdning. Desuden synes jeg altså ikke at det er så svært igen at kende forskel på partierne. De eneste, hvor udmeldingerne er stort set ens er S+SF, der stort set agerer som et samlet parti. Og selv her er man jo alligevel klar over, at der nok er ganske pæn forskel på baglandet i de to partiers medlemmer og folketingsgrupper. Man har af taktiske årsager valgt at binde sig helt sammen, men lur mig om der ikke kommer en del uenigheder/forskelle efter et valg, de to parter imellem a la dem, der er mellem V og K.

Tror det er svært at undgå at partierne vil polarisere mere mod slutningen af en valgperiode. Selv i USA hvor man har en fast valgdato, begynder partierne jo at føre valgkamp lang tid før. Republikanerne har jo allerede haft deres interne valgkamp i gang i flere måneder, selvom den første afstemning først kommer til februar og på samme måde har Obama netop været på en valgtur i svingstaterne. Hele forhandlingen om gældsloftet viste jo også en stærk polarisering, især fra republikansk side

Det er jeg sådan set enig i. Det er ulempen ved demokratiet, når partierne begynder at slås fordi de vil slå de andre, i stedet for at ville landet, de er valgt til at styre, det bedste. Vi ser det desværre også herhjemme. Der tror jeg dog medierne spiller en stor og uheldig rolle. Mediernes vinkel på politiske debatter er hver gang, uden undtagelse, om det nu var blå blok eller rød blok der vandt, mens vinklen, efter min mening, burde have været indholdet af det der blev sagt, og hvilke konsekvenser det har for Danmark (når vi nu snakker Dansk politik). Når vinklingen er, som den er nu, så betyder det pludselig mere, at slå sin modstander, end det gør, at forbedre landet. Spørgsmålet er jo ikke, om det er blå blok eller rød blok der vinder, det er om Danmark vinder, en ret væsentlig detalje, som desværre er blevet skubbet i baggrunden.