Politik Indland- Udland

 

[DNE]

Jeg er klart mest til den røde blok. Men generelt synes jeg mediernes fokus på diverse dueller er helt forskruet. Vinklen er HVER gang, uden undtagelse, om det nu var rød blok, eller blå blok der vandt, ikke med ét ord, bliver der analyseret på hvad konsekvenser de to blokkes bud vil have for Danmark, og dermed bliver vi som vælgere ikke en disse klogere på hvor vi bør sætte vores kryds, hvis vi vil vores lands bedste.

Når jeg hælder til rød blok, så er det fordi jeg er af den opfattelse, at man ikke kan spare sig ud af en krise. Besparelserne fjerner befolkningens sikkerhedsnet, og fjerner man en mand eller kvindes sikkerhedsnet, så må de skabe sit eget sikkerhedsnet, og det betyder, at pengene ryger på bankbogen, snarere end ud i forbrug, og det´ uanset hvor mange sp-penge, efterlønspenge osv man får tilbagebetalt. Og færre penge forbrugt betyder færre penge i indtægt til staten, samtidig med at regningen der skal betales ikke bliver mindre, altså et underskud der vokser for hvert år. Den blå plan er baseret på et stigende privatforbrug, og det kommer bare ikke, når folk er usikre på deres fremtid. Man så det samme i Japan, da de rykkede sikkerhedsnettet væk under deres befolkning, blev de verdensmestre i minusvækst. Det samme vil blive konsekvensen i Danmark, hvis man gør befolkningen usikker på fremtiden.

Jeg hælder til en Socialdemokratisk regering, med de Radikale, til at trække lidt mod midten på det økonomiske, og til at trække i en mere humanistisk retning, end vi har været vidne til i de seneste ti år. Og de Radikale står netop i en situation, hvor de kan kræve indflydelse, da deres mandater stadig er afgørende for, at den næste statsminister skal hedde Thorning. Så jeg håber på en kombination, lidt a la den vi havde i 90'erne. Der blev ført en ansvarlig økonomisk politik, uden at det betød, at velfærdssamfundet blev sparet ihjel.

Med hensyn til Løkkes garantier, om at DF ikke kommer i regering, så giver jeg intet for dem. Løkke er afhængig af Pia Kjærsgaard, hvis han vil være statsminister efter valget, og forlanger hun ministerposter, for at pege på ham, så er der ikke rigtig noget han kan gøre ved det, andet end at opfylde hendes ønsker. Så han står ikke rigtig i en situation hvor han kan give den slags garantier. Og selv hvis hun ikke forlanger ministerposter, så vil hun stadig have den vetoret på al ført politik, som hun har haft de seneste ti år, hvis blå blok stadig sidder på magten efter valget. Begge scenarier synes jeg er uudholdelige at tænke på.

Men generelt synes jeg begge blokke savner politikere med format. Begge blokke har et par kompetente folk, men statsmænd (og kvinder) er en mangelvare. Så det er ikke sådan, at jeg tror på, at alle landets problemer er løst, bare fordi vi får en rød regering, jeg tror bare på, at det er det bedste af to onder.

Edit:
Og hvad den øgede forskel på rig og fattig i samfundet, som de borgerlige dyrker, angår, så behøver man bare kigge til England, for at se, hvilke konsekvenser det kan have.

[Sunbao]

Spot on DNE ved at spare forværre vi kun det hele og ryger endnu mere ind i en spiral hvor arbejdsløsheden stiger etc. Den er i forvejen meget højere end tallene viser, grundet den nuværende regering har smidt folk over i alle muligt andre kasser for at de ikke skal stå som ledige.

Jeg stemmer personligt på Pernille Skipper, som stiller op for liste Ø her i Odense.

[BIG Bauke Mollema]

Arbejdsløsheden vil nu også stige ved at indføre S og SFs 12 minutters plan. Når man skal arbejde mere, vil det betyde at man ikke har brug for så mange ansatte. Bla. fik jeg at vide i går, at hvis rød blok kom til magten, var Novo Nordisk nød til at fyre hver 37. mand. Det er faktisk en hel del.

[KrookDale]

Jeg er så lidt i omvendte båd, tror jeg stemmer på det parti der sparer mest. Vores økonomiske situation kommer kun til at blive sværere over de næste mange år. Indtægterne vil blive mindre, i takt med at arbejdsstyrken bliver mindre, mens udgifterne til pleje og sundhedssektoren vil stige eksponentielt. Skal vi så oven i hatten rode med en stor gæld, fordi vi ikke ville spare på nuværende tidspunkt, bliver tingene bestemt ikke nemmere. I den sammenhæng er jeg relativt ligeglad med om vi kan få 10.000 ekstra mennesker på arbejdsmarkedet i et par år. De makroøkonomiske teorier, der siger at man skal føre ekspansiv finanspolitik i kriser siger samtidig også at det kun gør en forskel på den korte bane.

[SC30]

DNE: Ikke at jeg er uenig med dig, for det er jeg bestemt ikke, men hvad mener du helt præcist med, at besparelser ville fjerne folks sikkerhedsnet?

Selv stemmer jeg på Soc. Demo. og måske Radikalt. Jeg ved det ikke helt endnu og det kommer de næste 19 dage nok til at bestemme

[Søgaard]

Ekspansiv pengepolitik er blevet ført de 2-3 år i Danmark og resten af verden og vi er vel efterhånden nået en punkt, hvor renten ikke bør sænkes mere. Derudover har krisen været så lang og hård for mange at det formentlig ikke vil hjælpe alverden, hvis man begyndte at sænke renten yderligere eller på andre måder forsøger at sætte økonomien i gang.

Derudover er den danske økonomi tilpas lille, så vi kan ikke selv sætte gang i den bølge, som skal få Danmark ud af krisen. Derimod må vi vente på vores store handelspartnere i form af især England og Tyskland får ordentlig gang i økonomien før vi kan begynde at snakke om fremgang.

Netop det overstående gør at jeg synes er lidt spild af kræfter, da vi kun til en vis grænse kan sætte gang i den danske økonomi, men den vil blive trukket tilbage i dybdet, hvis vores handelspartnere ikke følger med og opgraderer deres indskud for at sætte gang i økonomien. Det nuværende spørgsmål er jo egentlig bare om vi skal gældsætte os mere end på nuværende tidspunkt eller om vi bør spare alt hvad der kan spares. I min optik er den ene løsning egentlig ikke bedre end den anden. Ved begge måder opnår vi et resultat, hvor krisen stadigvæk vil kradse og hvor vi egentlig ikke er kommet videre end hvor vi var før valget.

[DNE]

DNE: Ikke at jeg er uenig med dig, for det er jeg bestemt ikke, men hvad mener du helt præcist med, at besparelser ville fjerne folks sikkerhedsnet?

Selv stemmer jeg på Soc. Demo. og måske Radikalt. Jeg ved det ikke helt endnu og det kommer de næste 19 dage nok til at bestemme

I et samfund med stigende arbejdsløshed, er det ikke noget der skaber sikkerhed og købelyst, at man halverer dagpengeperioden (og i øvrigt har varslet yderligere forkortelser).

Og i et samfund, hvor medarbejdere bliver presset ud af virksomhederne, når de når en vis alder, hvad skal man så ty til, når efterlønnen forsvinder? En af de helt store årsager til at folk i dag går på efterløn, er netop at virksomhederne presser dem ud, når de runder de 60 år, og der er stort set ingen virksomheder, der er interesseret i at ansætte en 60-årig. Disse mennesker har kun den halverede dagpengeperiode, som sikkerhedsnet, og så står den ellers på kontanthjælp, og den får man først, når man har solgt hus og bil, ægtefællers indkomst bliver modregnet osv (det er i øvrigt også tilfældet med den såkaldte seniorførtid, som reelt bare er gammel vin på nye flasker, og i praksis vil det ikke være en reel mulighed for de nedslidte, der i dag kan vælge efterløn, inden nedslidningen ødelægger deres helbred helt).

Kommer man ud for en ulykke, bliver ramt af psykisk sygdom osv, så skal det nu også til at være endnu sværere, end det i forvejen er, at få førtidspension eller fleksjob. Og selv hvis man slipper gennem nåleøjet, og får tilkendt enten førtidspension eller fleksjob, hvilket kræver at man har en dokumenteret varigt nedsat arbejdsevne på minimum 50%, så skal man alligevel til og igennem møllen igen efter 5 år, på trods af at det er blevet dokumenteret gennem et hav af undersøgelser(og tro mig, jeg har selv været møllen igennem, det er virkelig mange undersøgelser man skal igennem, og processen strækker sig over flere år), at man har en varig (hvilket vil sige permanent) nedsat arbejdsevne. Hvordan skal man sikre sig, at en kommune, der i forvejen er presset på pengepungen oppefra, ikke tilsidesætter de lægelige argumenter, til fordel for de økonomiske - i det system tænker man nemlig ikke i de store billeder, men holder sig til den ene lille kasse man selv sidder på.

Der er allerede lavet mange forringelser på disse velfærdsområder, som skal tage hånd om de svageste - og vi kan altså alle, høj som lav, komme i en situation hvor vi får brug for hjælpen - og der er smidt endnu flere bolde i luften, der varsler endnu flere forringelser, på de samme områder. Det skaber usikkerhed om fremtiden for den almindelige Dansker, og dermed er det helt naturligt, at han eller hun sidder lidt tungere på tegnebogen, og hellere vil spare op til dårlige tider, end bruge pengene lige så hurtigt som man tjener dem.

Det er blandt andet det jeg mener. Den form for besparelser virker selvforstærkene på minusvæksten.

Arbejdsløsheden vil nu også stige ved at indføre S og SFs 12 minutters plan. Når man skal arbejde mere, vil det betyde at man ikke har brug for så mange ansatte. Bla. fik jeg at vide i går, at hvis rød blok kom til magten, var Novo Nordisk nød til at fyre hver 37. mand. Det er faktisk en hel del.

Nu er målet med de 12 minutter jo at opnå det samme som regeringen ønsker at opnå med afskaffelsen af efterlønnen, nemlig flere hænder på det arbejdsmarked, som de mener kommer til at mangle hænder. En afskaffelse af efterlønnen vil også øge arbejdsløsheden, specielt ungdomsarbejdsløshe den, som i forvejen bliver et større og større problem. Lad os nu bare antage, at det er korrekt, at der kommer til at mangle arbejdskraft i fremtiden, så er problemet ved afskaffelsen af efterlønnen, at den form for arbejdstagere der kommer, i så fald, kommer til at mangle i fremtiden, er dem med videregående uddannelser, mens dem der benytter sig af efterlønsordningen i dag, primært er de ufaglærte eller de faglærte. Altså slet ikke de grupper, der vil blive efterspørgsel på i fremtiden (igen, hvis vi antager at der rent faktisk bliver en sådan efterspørgsel).

Men egentlig synes jeg, at medierne igen, har været med til at fordreje debatten, da det nærmest er ophøjet til eviggyldig sandhed, at der kun er de to muligheder. Jeg savner at medierne gå lidt mere seriøst ind i debatten, og går lidt mere kritisk til politikerne, og konfronterer dem med, at der jo rent faktisk er mange andre ting der kan gøres, for at rette op på økonomien, og føre Danmark gennem krisen. Det kunne jo f.eks. tænkes at nogle af de lokale folketingskandidate r faktisk gik mere ind for disse andre muligheder, end for lige netop de to løsninger som henholdsvis Løkke og Thorning agiterer for, og ville kæmpe for at trække deres partier mere i den retning.

Generelt synes jeg den Danske mediedækning af politik generelt, og valget i særdeleshed, er utroligt amatøragtig, og overskriftsbaseret. De kritiske indslag, og skarpe analyser mangler. Danmarks interesser bliver ikke varetaget, der fokuseres mere på at spille blokkene ud mod hinanden, og så derefter basere sin dækning på hvilken blok der vandt det seneste hundeslagsmål, mere end på at analysere de ting der rent faktisk blev sagt. Og samtidig er det kun den absolutte top i de forskellige partier, der bliver hørt. Hvor er dækningen af de mindre kandidater, som rent faktisk har nogle mærkesager, som måske ikke altid er 100% strømlinet med partiets linje. Det er jo for pokker det et valg går ud på, at vi som vælgere skal være med til at udpege den retning vi ønsker vores folkevalgte skal følge. Ikke om vi synes Thorning eller Løkke er dum, eller om Vestager er herresej. Der er jo ingen der er i tvivl om hvad Løkke og Thorning vil svare på de spørgsmål medierne måtte have til dem, det var mere interessant at høre, hvad de personer der står længere nede på valgsedlerne svarer på de samme spørgsmål, det er de svar, der kan hjælpe os til at forstå hvor vi kan sætte en personlig stemme, for at trække politikken i den retning vi ønsker.

[Vinokourov]

Ikke at jeg selv mestrer begreberne, men jeg ved dog, at vi ingen betalingsbalanceund erskud har, og at udlandet skylder Danmark penge. Dette er Helle åbenbart overhovedet ikke klar over. Hvor er det ynkeligt; hun er simpelthen til grin!

Dette klip skal måske ses to gange, men Helle gør sig selv fuldstændig til grin:

http://www.youtube.com/user/p10trxs0hn#p/a/u/2/G5wj8YCx_74
(det er ikke lykkedes mig at få Youtube-klippet ind her på siden, hvorfor jeg har linket til det.)


Glæder mig til at se hende debattere økonomi i aften på TV2 i partilederdebatten.

[Korzika]

Ikke at jeg selv mestrer begreberne, men jeg ved dog, at vi ingen betalingsbalanceund erskud har, og at udlandet skylder Danmark penge. Dette er Helle åbenbart overhovedet ikke klar over. Hvor er det ynkeligt; hun er simpelthen til grin!

Dette klip skal måske ses to gange, men Helle gør sig selv fuldstændig til grin:

http://www.youtube.com/user/p10trxs0hn#p/a/u/2/G5wj8YCx_74
(det er ikke lykkedes mig at få Youtube-klippet ind her på siden, hvorfor jeg har linket til det.)


Glæder mig til at se hende debattere økonomi i aften på TV2 i partilederdebatten.

Meget kan man sige om Helle, men dette klip kan ikke bruges til så meget.

http://jp.dk/jptv/article2515526.ece

[Vinokourov]

Meget kan man sige om Helle, men dette klip kan ikke bruges til så meget.

http://jp.dk/jptv/article2515526.ece

Den artikel er utrolig uklar ligeså.

[Sunbao]

Og er lars lykke og hans ministre meget bedre når de før større pressemøderne er nødt til at få stillet alle de spørgsmål man kan forestille sig de kunne blive stillet, for at de kan få udfyldt alle de huller de ikke har styr på ?. Fordi de intet aner om det de skal du og tale om ?.

Derudover svare hun jo ikke på spørgsmålet i det klip der. Hun taler om noget andet, så hvor vidt hun kender svaret ved vi jo ikke.

[DNE]

Man kan måske også stille spørgsmålstegn ved Løkkes økonomiske indsigt, når han, samtidig med at Danmark officielt bevæger sig ind i recession, på folketingets talerstol påstår at regningen er betalt, og Danmark er igennem krisen... Det kan i hvert fald ikke undskyldes, hverken med at det er udenomssnak, eller at nogen har snakket forbi hinanden.

Med hensyn til den der fælde som Thorning angiveligt skulle være faldet i, så har jeg lidt svært ved at få øje på det. For det svar hun kommer med, er jo rent faktisk korrekt, omend det ikke er et svar på lige præcis det spørgeren spørger efter. Men det er dog fakta, at regeringens plan budgetterer med underskud frem til 2020, mens oppositionen vender underskud til overskud i 2015. Begge dele under forudsætning af, selvfølgelig, at de får ret i deres forudsigelser af bevægelserne i samfundet, og der tager de sandsynligvis begge fejl, da fremtiden har det med at arte sig som den nu vil, og ikke følger et mønster, bare fordi nogen har budgetteret med at sådan skal det gå...

Dermed ikke sagt, at den ene plan er mere rigtig end den anden, det er bare to (af mange) mulige måder at gøre tingene på. Problemet ved dem alle er, at situationen pt er utroligt uforudsigelig. Eksempelvis er den blå plan baseret på en dynamik, som der ikke er noget bevist belæg for (tvært imod faktisk), om at øget arbejdsstyrke skaber flere arbejdspladser. Den røde baseres på, at man kan skabe en vækst, som altså også er betinget af udefrakommende faktorer. Og begge tager for givet, at der i fremtiden vil blive mangel på arbejdskraft, mens der måske ikke er taget helt så meget højde for uddannelsesniveauet på den arbejdskraft, der måske bliver efterspørgsel på.

Personligt tror jeg mest på det fornuftige i at vækste sig ud af en krise, frem for at spare sig ud af den. En virksomhed i krise kommer jo heller ikke ud af sin krise, ved at spare medarbejderlønninge rne væk. Til gengæld kunne der være en udvej, i f.eks. at udvide sit forretningsområde, for at få noget i ordrebogen igen. Dermed ikke sagt at man kan drive et land som en virksomhed, for det mener jeg nemlig slet ikke man kan.

[Aarhus Fremad]

Man kan måske også stille spørgsmålstegn ved Løkkes økonomiske indsigt, når han, samtidig med at Danmark officielt bevæger sig ind i recession, på folketingets talerstol påstår at regningen er betalt, og Danmark er igennem krisen... Det kan i hvert fald ikke undskyldes, hverken med at det er udenomssnak, eller at nogen har snakket forbi hinanden.

Med hensyn til den der fælde som Thorning angiveligt skulle være faldet i, så har jeg lidt svært ved at få øje på det. For det svar hun kommer med, er jo rent faktisk korrekt, omend det ikke er et svar på lige præcis det spørgeren spørger efter. Men det er dog fakta, at regeringens plan budgetterer med underskud frem til 2020, mens oppositionen vender underskud til overskud i 2015. Begge dele under forudsætning af, selvfølgelig, at de får ret i deres forudsigelser af bevægelserne i samfundet, og der tager de sandsynligvis begge fejl, da fremtiden har det med at arte sig som den nu vil, og ikke følger et mønster, bare fordi nogen har budgetteret med at sådan skal det gå...

Dermed ikke sagt, at den ene plan er mere rigtig end den anden, det er bare to (af mange) mulige måder at gøre tingene på. Problemet ved dem alle er, at situationen pt er utroligt uforudsigelig. Eksempelvis er den blå plan baseret på en dynamik, som der ikke er noget bevist belæg for (tvært imod faktisk), om at øget arbejdsstyrke skaber flere arbejdspladser. Den røde baseres på, at man kan skabe en vækst, som altså også er betinget af udefrakommende faktorer. Og begge tager for givet, at der i fremtiden vil blive mangel på arbejdskraft, mens der måske ikke er taget helt så meget højde for uddannelsesniveauet på den arbejdskraft, der måske bliver efterspørgsel på.

Personligt tror jeg mest på det fornuftige i at vækste sig ud af en krise, frem for at spare sig ud af den. En virksomhed i krise kommer jo heller ikke ud af sin krise, ved at spare medarbejderlønninge rne væk. Til gengæld kunne der være en udvej, i f.eks. at udvide sit forretningsområde, for at få noget i ordrebogen igen. Dermed ikke sagt at man kan drive et land som en virksomhed, for det mener jeg nemlig slet ikke man kan.

Når man vil bruge Keynes økonomiske teori, skal man bruge "hele pakken".
Den består af tre ting.

Lånefinansieret "væskt" i det offentlige forbrug
Højere ydelser til de ledige
LAVERE SKAT

Helle og Villy er helt med på de to første, men går altså galt i byen med punkt 3. Derved kaster de Danmark ud i et eksperiment som kun er set i lande som nu må optage det ene lån efter det andet for at undgå statsbankerot.

At påstå at dynamiske effekter ikke findes... Du skal bare kigge til Sverige, de har sænket skatten og får nu flere penge penge i statskassen. Sverige minder på rigtig mange måder om Danmark, så derfor er der ingen grund til at afvise at det samme kan ske her.

[DNE]

Når man vil bruge Keynes økonomiske teori, skal man bruge "hele pakken".
Den består af tre ting.

Lånefinansieret "væskt" i det offentlige forbrug
Højere ydelser til de ledige
LAVERE SKAT

Helle og Villy er helt med på de to første, men går altså galt i byen med punkt 3. Derved kaster de Danmark ud i et eksperiment som kun er set i lande som nu må optage det ene lån efter det andet for at undgå statsbankerot.

At påstå at dynamiske effekter ikke findes... Du skal bare kigge til Sverige, de har sænket skatten og får nu flere penge penge i statskassen. Sverige minder på rigtig mange måder om Danmark, så derfor er der ingen grund til at afvise at det samme kan ske her.

Jeg påstår ikke at dynamiske effekter ikke findes. Jeg påstår at der, mig bekendt, ikke er noget som helst belæg for, at den hævede arbejdsstyrke, som regeringen ønsker at skabe, ved at afskaffe efterlønnen og hæve pensionsalderen, vil skabe flere arbejdspladser.

Hvad skat angår, så er lande som Irland, USA og Grækenland ikke kendt for noget særligt højt skattetryk, Irland og USA er vel i særdeleshed kendt for det modsatte.

Det Danske skattetryk er i øvrigt lavere end det Svenske, og ligger i øvrigt under gennemsnittet for EU, selvom nogen prøver at bilde os ind, at vi har verdens højeste skattetryk. Det gælder i øvrigt også for selskabsskatten (hvor Irland i øvrigt igen har en af de laveste...).

Når man skal konkurrere med udlandet, er skattetrykket i øvrigt slet ikke eneste parameter, selvom visse borgerlige partier gerne vil fremstille det sådan. Det er også temmelig afgørende, hvad skatterne bruges til. Uddannelse, er f.eks. en vigtig faktor, hvis man vil konkurrere, derfor rimer de varslede nedskæringer på eksempelvis SU, ikke rigtig i resten af den borgerlige sang.

Vores konkurrenceevne er faldet gennem de seneste 10 år, på trods af skattelettelser. Vi ligger dog stadig ret godt til.

http://www.skm.dk/tal_statistik/skatter_og_afgifter/527.html

http://www.skm.dk/tal_statistik/skatter_og_afgifter/4607.html

http://www.ugebreveta4.dk/2011/201121/Artikler/Dansk_skat_paa_arbejde_ligger_under_EU-gennemsnit.aspx

[Aarhus Fremad]

For det første så er det vel ingen hemmelighed at demografien betyder at der i de kommende år er flere der forlader arbejdsmarkedet end der kommer nye ind. Derfor er det hul i hovedet at sende arbejdsduelige personer på efterløn.
Efterløn findes f.eks. ikke i Sverige, og Sverige er mig bekendt ikke nogen social massegrav hvor nedslidte 62-årige ligger på gaden fordi de ikke kan klare sig.
Hvis man derimod sender de 18 mia. kr. som efterlønnen koster, ud til borgerne via skattelettelser, vil de for en stor del blive anvendt til merforbrug. Merforbrug betyder vækst, som igen betyder flere arbejdspladser.

Angående skattetrykket så er der mange måder at gøre det op på. Klart nok, kigger man på sin lønseddel og står der f.eks. 30.000 kr. brutto og udbetalt står der 18990 kr. ja så er der betalt 36,7% i skat. Men det stopper jo ikke her. Alt (næsten) hvad man bruger sine penge på er pålagt 25% moms. Moms er faktisk en større indtægtskilde for staten end personskat! Herudover er diverse tåbelige og formynderiske afgifter. Når "boet" gøres op ser det noget anderledes ud end det billede du og Nick Hækkerup forsøger at tegne.