home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
29 Apr 2024, 14:53 andersnomanni Klubsøgnin... Inspiration
17 Mar 2024, 23:29 Fadbamsen Skadestuen ryger ud i online spil.
03 Mar 2024, 06:12 DeBuur Skadestuen Kan ikke vælge Liverpo...
23 Feb 2024, 20:56 ydersog Klubsøgnin... Manchester United
23 Feb 2024, 10:12 valverde4ever Pro Cyclin... Cycling Career - Kan d...
23 Feb 2024, 00:14 g00n Blogs Minimalistic 2020
19 Feb 2024, 14:02 rheya Omklædning... Home Grown spillere?
Antal Registrerede Brugere: 23291
  2 Brugere, 446 Gæster Online.

Indlæg: 1132682 over 31363 Emner
Nyeste Bruger: r0zzat
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: FmFreaks.dk
| |-+  Konkurrencer
| | |-+  Blogkonkurrencer
| | | |-+  Kategori: Blogkonkurrencen, 2012
| | | | |-+  [35] I Djævlens Fodspor
0 Brugere og 1 Gæst læser i øjeblikket dette emne.
Sider: 1 2 [3] 4 5 ... 10 Udprint
Forfatter Emne: [35] I Djævlens Fodspor  (Læst 32247 gange)
Nibali
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: [5] I Djævlens Fodspor
« Svar #30: 04 Apr 2012, 03:52 »

Fik li læst den update du havde sneget ind uden at jeg så det sidst jeg svarede... Er gladere for de tre afsnit end de tidligere to Smiley Du skriver f! en go blog Smiley Og så det sku nogle fine resultater med en for mig ukendt græsk klub... selvom jeg ikke kendte mange i forvejen...  Har selv fået drejet mit layout i en lidt anden retning, men bloggen får formentlig en overhaling enten i morgen eller torsdag Smiley Har taget din og nogle få andres feedback til efterretning, ligesom du gjorde med afsnittene Grin

Mange tak! Jeg skal nok blive ved med at forsøge at dele det hele lidt mere op. Jeg er glad for at du stadig læser med. Tak... Igen!
Logged

DYDERNE
- MIN FORTÆLLING OM HSV's KAMP MOD TOPPEN

Nibali
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: [5] I Djævlens Fodspor
« Svar #31: 04 Apr 2012, 14:29 »



PÅ MARGINALERNE
15. runde Ʃ Taktikken

Problemfrit har det ikke været. Kønt har det ej heller altid været. Men halvvejs gennem sæsonen er Aris Thessaloniki alligevel at finde på en vital tredjeplads. Ofte har det været med hiv og sving Krigsguderne har kæmpet sig til point, men alligevel har de scoret 21 point på syv udebane kampe. Det kan end ikke PAOK eller Olympiakos prale med. Så hvorfor er Dellas tropper usårlige på fremmede græs? Og hvorfor er deres kampe ofte præget af halve chancer og låst spil? Svaret skal måske findes hos angriberne.

Nery Castillo og Ioannis Amanatidis har kun misset to kampe hver, hvorfor de må kaldes holdets startere. Både mexicaneren og grækeren har fart i fødderne, hvilket normalt er ensbetydende med dybe stikninger. Men da de har samme spidskompetence, er det ofte let for modstanderne at forsvar sig mod dette ved at stille sig dybt. Derved kan hurtigløberne ikke komme bag den defensive linje, og altså ender Castillo og Amanatidis med at blive neutraliseret grundet manglende rum at løbe på. Dette giver masser af græs for midtbanen at boltre sig på, men alt for ofte ender afleveringerne med at blive forjaget inden en af maskinrummets ledere trykker af fra distancen. Af denne årsag er der ofte afsindige mængder skud affyret mod mål, men kun ganske få inden for målrammen, da de alle kommer fra distancen.

Ofte er der plads over fløjene, men grundet manglende evner i hovedspillet ender disse næsten altid ud i en clearing. Der er to oplagt måder at håndtere dette problem: Hive en stor boksspillere ind i truppen, således at alle indlæggene kan blive vundet; Eller at udnytte midtbanens frirum og angribernes bevægelighed. Skønt midtbanen holder et fint niveau, er der ingen der kan gøre sig gældende i ”smørhullet” mellem modstandernes forsvar og midtbane, hvorfra oplæg kan finde sted. Derfor har Aris valgt at tilknytte den tidligere Real Madrid-spillere GUTI, der skal opererer i netop dette rum. Idéen er at han med millimeters præcision skal finde Castillo og Amanatidis, hvis de får løbet sig fri af forsvarets opdækning.

Ironisk nok er opskriften på Aris stålforsvar den samme, som den der lammer deres angreb. Khalifa Sankaré og Nikos Lazaridis har startet størstedelen af kampene i midt-forsvaret, hvor de har ageret forsvarslinje for keeperen Michalis Sifakis der i ni ombæringer har holdt buret rent. Hverken Lazaridis eller Sankaré er hurtige, men de er gode i hovedet og stiller sig derfor dybt. Ved at fremtvinge samme problemstilling som holdets angreb kæmper med, har Dellas ligaens næstbedste forsvar. Det har været livsnødvendigt, da syv af halvsæsonens ti sejre har været afgjort af ét mål. Her skal svaret til Aris utrolige udebanestatistik måske også findes. Når de øvrige klubber har taget mod Aris på eget græs har de ofte været tvunget lidt frem på banen, hvilket har givet luft til Castillo og Amanatidis, mens forsvaret har stået solidt. Et ualmindeligt nemt kampprogram bærer også sin del af årsagen, da kun lokalrivalerne fra PAOK har ydet reel modstand.         


Gennemsnit bed.
Khalifa Sankaré, 7.16
Nikos Lazridis, 7.15
Neto, 6.98
Kostas Kapetanos, 6.94
Grigoris Papazacharias, 6.91       
Nery Castillo, 6.91
Thanasis Prittas, 6.90
Michalis Sifakis, 6.88

Mål
Nery Castillo, 4 mål       
Ioannis Amanatidis, 3 mål
Nikos Lazaridis, 3 mål
Ricardo Faty, 1 mål
Khalifa Sankaré, 1 mål
Noé Acosta, 1 mål
Neto, 1 mål
Michel Garbini, 1 mål

Assists
Nery Castillo, 3 assist
Ioannis Amanatidis, 2 assist
Javier umbides, 2 assist
Kostas Kapetanos, 2 assist
Manolis Papasterianos, 1 assist
Khalifa Sankaré, 1 assist
Thanasis Prittas, 1 assist
Neto, 1 assist


Logged

DYDERNE
- MIN FORTÆLLING OM HSV's KAMP MOD TOPPEN

Swizz CataR
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: [5] I Djævlens Fodspor
« Svar #32: 04 Apr 2012, 14:36 »

Rigtig skarp analyse af taktikken, hvor den lykkes og hvor den mislykkes. Lækkert. Dog er det klart den af dine updates med flest sjuskefejl hvad angår stavefejl. Tror jeg fandt mere end 5 steder, hvor der ikke var styr på -e eller -r. Det ligner ikke dig. Fiks det, og så er denne update lige i skabet Smiley
Logged

DTU - bliv kendt for rent faktisk at kunne noget!

cengo11
Juniorspiller
**

Offline Offline

 
Sv: [6] I Djævlens Fodspor
« Svar #33: 05 Apr 2012, 01:28 »

Rigtig god update må jeg sige .. godt arbejde:)
Logged

Nibali
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: [6] I Djævlens Fodspor
« Svar #34: 05 Apr 2012, 05:29 »

Rigtig skarp analyse af taktikken, hvor den lykkes og hvor den mislykkes. Lækkert. Dog er det klart den af dine updates med flest sjuskefejl hvad angår stavefejl. Tror jeg fandt mere end 5 steder, hvor der ikke var styr på -e eller -r. Det ligner ikke dig. Fiks det, og så er denne update lige i skabet Smiley

Mange tak, Swizz. Jeg skal nok være opmærksom på nutid-r i kommende updates. Spise/spiser. Jeg ved ikke lige hvorfor det glippede her.

Rigtig god update må jeg sige .. godt arbejde:)

Jeg takker og bukker, Cengo Smiley
Logged

DYDERNE
- MIN FORTÆLLING OM HSV's KAMP MOD TOPPEN

Highbury
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: [6] I Djævlens Fodspor
« Svar #35: 05 Apr 2012, 12:35 »

En rigtig god gennemgang af taktikken Wink Kunne vær du også kunne finde frem til hvorfor jeg ligger på en tredjeplads pt, i min blog? heeh Wink

Et par stavefejl hist og her er ikke rart, men det kan jo smutte for os alle, så længe meningen ikke bliver ødelagt Smiley

KIU Wink
Logged

Nibali
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: [6] I Djævlens Fodspor
« Svar #36: 05 Apr 2012, 13:54 »

En rigtig god gennemgang af taktikken Wink Kunne vær du også kunne finde frem til hvorfor jeg ligger på en tredjeplads pt, i min blog? heeh Wink

Et par stavefejl hist og her er ikke rart, men det kan jo smutte for os alle, så længe meningen ikke bliver ødelagt Smiley

KIU Wink

Mange tak, Highbury. Jeg er glad for at du stadig læser med og kommentere!
Logged

DYDERNE
- MIN FORTÆLLING OM HSV's KAMP MOD TOPPEN

Nibali
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: [6] I Djævlens Fodspor
« Svar #37: 05 Apr 2012, 13:56 »



MED BLANDET SUCCES
Jerntæppet er faldet. Aris Football Clubs forsvarsmur er blevet gennemhullet. Efter femten kampe med låst angreb og uindtageligt forsvar, er vægtskålen tippet i Thessaloniki. Allerede i 2012s første kamp stank der af nye tider, hos mesterskabskandidat erne, der ofte fik hug for deres spillestil. Tre føringer blev sat over styr, da Panaitolikos gæstede Kleanthis Vikelidis Stadium. Alle tre gange virkede forsvaret sløve i tanke eller handling, hvilket kostede to point. Ugen efter, da Aris besøgte AEK i Athen, virkede forsvaret tilbage i sit vanlige jeg. Efter at havde holdt stand i næsten 85 minutter, betød en løs opdækning dog at AEK kunne udligne og derved sætte en stopper for Savas Dellas’ stime med syv udebane sejre i streg. En bitter afslutning på topopgøret, der dog blegnede otte dage senere, da Giannina tog imod Krisguderne Aris. To mål sent i første halvleg kasterede Aris potente mandskab, der brugte anden halvleg på at slæbe sig rundt som en flov hund. Ioannis Amanatidis scorede et sent mål, men oprykkerne svarede stærkt igen og satte deres fjerde bold ind bag keeperen Sifakis. Et ydmygende 1:4 nederlag, der bragte krisesnakken frem i Makedonien, hvor Aris har hjemme.

1 › OLYMPIAKOS
2 › PANATHINAIKOS
3 › PAOK
4 › GIANNINA
5 › ARIS FC

HELE STILLINGEN

En uge senere forstummede snakken dog, da OFI fra Kreta blev slået 2:0. Nery Castillo satte et af sine ti sæsonmål ind i denne kamp, ganske som han gjorde mod mestrene Olympiakos. Alligevel var mexicaneren og hans holdkammerater kun statister, da Pieaeus-klubben – og de senere mestre - sejrede 2:1 på eget græs. Modsat kampen mod Panaitolikos virkede Aris’ angreb atter stationært og fantasiløst, hvilket fik Gutis fravær til at springe i øjnene. I sin debutkamp lagde spanieren op til to scoringer, inden han i det 74. minut blev pillet ud grundet en forvreden ankel. Denne skade placerede ham på sidelinjen i fem uger, hvor hans evner på midten ofte var savnet. Mod Atromitos var den vævre teknikker dog tilbage, hvilket fik målene til at flyde på ny. Endnu et 3:3-opgør, hvor Guti signede en af scoringerne. Flere gange blev Dellas’ tropper spillet ned, men takket være Gutis præcise afleveringer, blev chancerne udnyttet bedre.

Mod Kerkyra viste Makedonerne at de også kunne uden Guti, der måtte udgå med en mindre skade tidligt i kampen. En to måls-sejr blev sikret, selv om Prittas fik marchordre efter en halv times spil. På den frostkolde bane blev det dog dødboldene der blev udslagsgivende, da Sankaré headede et hjørnespark direkte ind, mens Castillo sparkede en kandidat til årets mål i kassen, da han afsluttede på et hjørnespark der var blevet headet væk. Uden Guti var det et mere stillestående og chancefattigt Aris mandskab der løb rundt, men omvendt også forsvarede bedre. Alligevel fik Guti genvalg, da Panathinaikos fra Athen vandt 2:0. Mod lokalrivalerne fra PAOK spillede kreatøren en vigtig rolle, da han sendte en kanonkugle op i hjørnet og derved bragte balance i opgøret, der endte 2:2.

I de sidste fire kampe, som alle blev vundet, så Savas Dellas ud til at havde fundet en ligevægt mellem offensiv kreativitet og defensiv stabilitet. De samme dyder som sikrede klubben et godt efterår blev taget i brug, krydret med ny funden opfindsomhed og tilsat solidt målmandspil. Tre gange vandt Aris med et mål og en enkelt gang med to. Alle gange kunne Sifakis dog fejre at holde nullet, hvilket kan blive afgørende når Aris møder Panathinaikos, PAOK og overraskelsen Giannina i slutspillet, der afgøre placeringerne mellem to og fem, hvor det også afgøres hvem der har muligheden for at spille Champions League kvalifikation næste sæson, og hvem der må prøve lykken i Europa League. Hvert hold skal spille mod hinanden to gange, hvilket giver seks kampe. Grundet PAOK og Panathinaikos flere point i den regulære sæson, starter disse to med et point, hvor Giannina og Aris begge ligger ud med et stort rundt nul på pointkontoen. For et af disse fire mandskaber ender sæson i ingenting, da en sidste plads i slutspillet ikke giver adgang til europæisk fodbold.


Optrædener
Sifakis, 29 kampe
Lazaridis, 29 kampe
Garbini, 28 kampe
Castillo, 27 kampe
Amanatidis, 26 kampe       
Neto, 25 kampe
Sankaré, 22 kampe
Kapetanos, 21 kampe
Umbides, 21 kampe

Scoringer
Castillo, 10 mål       
Amanatidis, 5 mål
Lazaridis, 5 mål
Sankaré, 4 mål
Garcia, 2 mål
Acosta, 2 mål
Papazacharias, 2 mål
Garbini, 2 mål
Guti, 2 mål

Assist
Castillo, 6 oplæg
Amanatidis, 5 oplæg
Umbides, 5 oplæg
Neto, 4 oplæg
Kapetanos, 3 oplæg
Garcia, 2 oplæg
Prittas, 2 oplæg
Guti, 2 oplæg
Sankaré, 1 oplæg



Logged

DYDERNE
- MIN FORTÆLLING OM HSV's KAMP MOD TOPPEN

nicolajtmadsen
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: [7] I Djævlens Fodspor
« Svar #38: 05 Apr 2012, 14:07 »

Ser rigtig flot ud, Nibali. Jeg er vild med din opsætning og din grafik er også eminent. Derudover er det et virkelig godt klubvalg, det er sjældent man ser en blogge om et græsk mandskab. Så alt i alt en fremragende blog du har gang i her.
Thumbs Up
Logged

FCK

Daniel Nordentoft
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: [7] I Djævlens Fodspor
« Svar #39: 05 Apr 2012, 15:15 »

Fremragende updates endnu engang!

Dog håber jeg, at der kommer flere updates i stil med introen/prologen, da det er dér, du besidder din største force i min optik. Dit malende skriftsprog er så anerkendelsesværdig t, og der er ingen, der når der til sokkeholderne på det punkt. Du kunne seriøst godt blive en stor forfatter en dag. Fortsæt stilen, og du burde stå som vinder af konkurrencen.

By the way, hvor gammel er du egentlig?
« Seneste Redigering: 05 Apr 2012, 15:34 af Daniel Nordentoft » Logged

Highbury
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: [6] I Djævlens Fodspor
« Svar #40: 05 Apr 2012, 15:35 »

Mange tak, Highbury. Jeg er glad for at du stadig læser med og kommentere!

Søger jo at agere som jeg gerne så alle andre gøre Wink

Men er fedt med en blog fra Grækenland, for det er ikke den liga jeg får besøgt mest... Smiley
Logged

-LFC-
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: [7] I Djævlens Fodspor
« Svar #41: 06 Apr 2012, 02:16 »

Interessant blog, Nibali!

Det skriftlige sprog er jo som altid velfungerende og dine maleriske updates har jo altid fungeret. Holdvalget er anderledes, men jeg er ret vild med det, og vild med dine idéer med det! Grafikken sidder lige i skabet!
Logged

Nibali
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: [7] I Djævlens Fodspor
« Svar #42: 06 Apr 2012, 02:25 »

Ser rigtig flot ud, Nibali. Jeg er vild med din opsætning og din grafik er også eminent. Derudover er det et virkelig godt klubvalg, det er sjældent man ser en blogge om et græsk mandskab. Så alt i alt en fremragende blog du har gang i her.
Thumbs Up

Jeg takker og bukker, Nicolaj. Jeg er glad for at du kan li' hvad du ser og håber du råber højt hvis du falder over noget du gerne ser forbedret Smiley

Fremragende updates endnu engang!

Dog håber jeg, at der kommer flere updates i stil med introen/prologen, da det er dér, du besidder din største force i min optik. Dit malende skriftsprog er så anerkendelsesværdig t, og der er ingen, der når der til sokkeholderne på det punkt. Du kunne seriøst godt blive en stor forfatter en dag. Fortsæt stilen, og du burde stå som vinder af konkurrencen.

By the way, hvor gammel er du egentlig?

Mange tak, Daniel. Egentlig var det ikke planlagt at der skulle komme noget helt så malende som introen, men måske sker det, hvis der er stemning for det? Ingen tvivl om at jeg ELSKER at skrive den slags updates, hvis de passer ind i historien.

Planen er at blive journalist, og som en hvis skribent på denne side har sagt så går alle journalister med en lille forfatter-drøm i maven. Jeg ved ikke om du læser med på PCM-sites (Pro Cycling Manager), for her har jeg tit udfoldet mig lidt mere malerisk end jeg gør med FM. Jeg er iøvrigt 17 år gammel - fylder dog atten om små to måneder.

Søger jo at agere som jeg gerne så alle andre gøre Wink

Men er fedt med en blog fra Grækenland, for det er ikke den liga jeg får besøgt mest... Smiley

Thumbs up! Det er den rette attitude.

Nej, Grækenland er ikke overrendt i FM, desværre, da det faktisk er en ret spændende liga. Men det må jeg så være op til mig at bevise dette er tilfældet Smiley

Interessant blog, Nibali!

Det skriftlige sprog er jo som altid velfungerende og dine maleriske updates har jo altid fungeret. Holdvalget er anderledes, men jeg er ret vild med det, og vild med dine idéer med det! Grafikken sidder lige i skabet!

Tusind tak, Chrille. Det betyder meget når det kommer fra dit tastetur.
Logged

DYDERNE
- MIN FORTÆLLING OM HSV's KAMP MOD TOPPEN

Nibali
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: [7] I Djævlens Fodspor
« Svar #43: 06 Apr 2012, 04:13 »

Jeg er iøvrigt bange for at I må gå et par dage uden updates. efter næste update (som bliver postet imorgen eftermiddag, dansk tid) skal vi nok på den anden side af weekenden før I atter ser livstegn fra mig. Vi skal udenbys og jeg regner ikke med at havde internet... Ja, det er end ikke sikkert jeg bringer min computer med.
Logged

DYDERNE
- MIN FORTÆLLING OM HSV's KAMP MOD TOPPEN

Daniel Nordentoft
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: [7] I Djævlens Fodspor
« Svar #44: 06 Apr 2012, 12:23 »

Mange tak, Daniel. Egentlig var det ikke planlagt at der skulle komme noget helt så malende som introen, men måske sker det, hvis der er stemning for det? Ingen tvivl om at jeg ELSKER at skrive den slags updates, hvis de passer ind i historien.

Planen er at blive journalist, og som en hvis skribent på denne side har sagt så går alle journalister med en lille forfatter-drøm i maven. Jeg ved ikke om du læser med på PCM-sites (Pro Cycling Manager), for her har jeg tit udfoldet mig lidt mere malerisk end jeg gør med FM. Jeg er iøvrigt 17 år gammel - fylder dog atten om små to måneder.
Er du 17 år!?  Shockeret

- Hold da helt kæft! Jeg troede du var nogenogtyve eller noget i den dur. Det er jo vanvittigt, at du i så ung en alder, formår at mestre det danske sprog på så fantastisk og malerisk vis! Jeg er, som du nok kan bemærke, en smule forundret og imponeret. Jeg håber virkelig, at du får smidt nogle flere updates ind, hvor du virkelig udfordrer dig selv med sproget. Og nej, læser ikke med på PCM-blogs, da min passion og interesse udelukkende ligger inden for fodbold, men det kunne da være at jeg skulle kigge forbi. Jeg følger naturligvis med. Held og lykke fremover.
Logged

Sider: 1 2 [3] 4 5 ... 10 Udprint 
 



This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010