home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
17 Mar 2024, 23:29 Fadbamsen Skadestuen ryger ud i online spil.
03 Mar 2024, 06:12 DeBuur Skadestuen Kan ikke vælge Liverpo...
23 Feb 2024, 20:56 ydersog Klubsøgnin... Manchester United
23 Feb 2024, 10:12 valverde4ever Pro Cyclin... Cycling Career - Kan d...
23 Feb 2024, 00:14 g00n Blogs Minimalistic 2020
19 Feb 2024, 14:02 rheya Omklædning... Home Grown spillere?
29 Jan 2024, 11:35 Mulle68 Nostalgi Patches CM 4
Antal Registrerede Brugere: 23282
  1 Bruger, 429 Gæster Online.

Indlæg: 1132681 over 31362 Emner
Nyeste Bruger: ArmaghRed92
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: FmFreaks.dk
| |-+  Konkurrencer
| | |-+  Blogkonkurrencer
| | | |-+  Kategori: Blogkonkurrencen, 2012
| | | | |-+  [35] I Djævlens Fodspor
0 Brugere og 1 Gæst læser i øjeblikket dette emne.
Sider: [1] 2 3 ... 10 Udprint
Forfatter Emne: [35] I Djævlens Fodspor  (Læst 31989 gange)
Nibali
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
[35] I Djævlens Fodspor
« : 01 Apr 2012, 00:29 »



+


I DJÆVLENS FODSPOR
update1



Den infernalske larm var øresønderrivende. Æstetikken var slået ihjel; begravet til lyden af deres støtte. Det sorte-gule hav dansede som et majestatisk dyb, der truede med at gå over sine bredder og indtage banen hvorpå deres helte løb rundt. Hans jakkesæt stod i skærende kontrast til deres frigjorthed. Flipproletarens facade. På overfladens risede skærm virkede han malplaceret, men i virkeligheden følte han sig som Poseidon i oceanet. Deres passion skabte hans. Alligevel var han ikke en af dem. På sin notesblok nedkradsede han et par ulæselige kravetæer. Han var på arbejde. Han var altid på arbejde. Selvom de var et fascinerende syn, var han optaget af noget andet. Selvom de skreg deres lunger ud, hørte han kun hånlig latter. Da tribuen eksploderede i et rødligt skær af ild, så han kun sin rivals sardoniske smil; velvidende at portugiseren følte sig hævet over dette. Deres hjerte var skåret af samme stykke sten, men alligevel var deres blod ikke ens. Han blødte rødt, mens rivalen blødte blåt. Han var næsten kongelig. Dét var Djævlens største værk. At udgive sig for at være én af dem: Udgive sig for at være menneskelig.

Han vadede ind i helvede. Forført af Djævlens fodspor.


« Seneste Redigering: 30 Apr 2012, 13:53 af Nibali » Logged

DYDERNE
- MIN FORTÆLLING OM HSV's KAMP MOD TOPPEN

Nibali
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: I Djævlens Fodspor
« Svar #1: 01 Apr 2012, 00:29 »



Velkommen. Selvom det ikke stod skrevet i stjernerne eller var til at læse ud fra krystalkuglen, står jeg her; klar ved startlinjen, klar til at udfordre den årlige Blogkonkurrence. For tredje gang i øvrigt, om end min seneste deltagelse snart ligger et par år tilbage. Modsat 2009, hvor jeg blev valgt ind på en tredjeplads efter Dusty og Zulue, er min ambitioner for 2012 dog små. Jeg er her ikke for at vinde – jeg er her for at udfordre mig selv, for at gennemføre. I min seneste blog, som var skrevet omkring spillet Pro Cycling Manager, brugte jeg to måneder som forberedelse før jeg begyndte bloggen. Denne gang har jeg omkring 2 dage. Jeg håber dog ikke det går ud over kvaliteten, da det er denne jeg jagter som en blodtørstig haj der søger gennem oceanerne.

    LIGAER
    USA: Major League Soccer (MLS)
    England: Npower Championship & Premier League
    Frankrig: Ligue 2 & Ligue 1
    Tyskland: 2. Bundesliga & Bundesligaen
    Grækenland: Football League Greece & Super League Greece
    Italien: Serie B & Serie A
    Holland: Jupiler League & Eredivisie
    Spanien: Liga Adelante & La Liga
    Tyrkiet: Bank Asya 1. Lig & Süper Lig




     ARIS FOOTBALL CLUB
     Øgenavn: Krigsguden (God of War)
     Stiftet: 1914
     Mesterskaber: 3 (1928, 1932 & 1946)
     Pokaltitler: 1 (1970)
     Super League placering i 2010/11: Seks (ud af 16)


TRUPPEN


MÅLMÆND
M. Sifakis (Grækenland)
M. Vellidis (Grækenland)
E. Jakupovic (Schweiz)

FORSVAR
G. Papazacharias (Grækenland)
Neto (Brasilien)
N. Lazaridis (Grækenland)
F. Dickoh (Ghana)
K. Sankaré (Senegal)
D. Kotsonis (Grækenland)
M. Barbini (Brasilien)
MIDTBANE
J. Umbides (Argentina)
T. Prittas (Grækenland)
R. Garcia (Bolivia)
R. Faty (Senegal)
M. Papasterianos (Grækenland)
J.C. Toja (Columbia)
K. Kapetanos (Grækenland)

ANGREB
N. Acosta (Spanien)
K. Soltani (Algeriet)
T. Topouzis (Grækenland)
N. Castillo (Mexico)


Citat


2011-12
Super League: 4.
Pokal Turnering: Kvartfinale

2012-13
Super League: 2.
Pokal turnering: Vinder
Europa: Europa League, gruppespil

Citat


•     Vinde pokalturneringen
•     Vinde et græsk mesterskab
•     Vinde ”Årets manager”
•     Avle en spiller til det græske landshold
•     Gøre Aris til Grækenlands rigeste
•     Gå ubesejret gennem en hel sæson
•     Vinde EM (Med Grækenland)
•     Slå Mourinho i en direkte kamp
•     Slå FC Barcelona
•     Vinde Champions League
•     Vinde flere trofæer end Mourinho

« Seneste Redigering: 30 Apr 2012, 13:52 af Nibali » Logged

DYDERNE
- MIN FORTÆLLING OM HSV's KAMP MOD TOPPEN

Swizz CataR
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: I Djævlens Fodspor
« Svar #2: 01 Apr 2012, 00:42 »

Det bliver spændende at følge. I min bog er du uden tvivl blandt sidens aller bedste bloggere, hvis ikke den bedste - du er I hvert fald iblandt mine absolutte favoritter. Spørgsmålet er som altid, om du kan holde motivationen oppe, men kan du det, så ser jeg ingen grund til, hvorfor du ikke skal være med helt fremme. Introen og dens historie fejler i hvert fald intet Smiley
Logged

DTU - bliv kendt for rent faktisk at kunne noget!

Adzke
Landsholdsspiller
******

Offline Offline

 
Sv: I Djævlens Fodspor
« Svar #3: 01 Apr 2012, 00:48 »

Det ser sgu godt ud, Nibali.

Held og lykke.
Logged

Nibali
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: I Djævlens Fodspor
« Svar #4: 01 Apr 2012, 00:58 »

@Swizz
- Det var et voldsomt pres at placere på mig. Normalt er holdbarheden ikke et problem, men lad os nu se. Mange tak!

@Adzke
- Mange tak. Og lige over!
Logged

DYDERNE
- MIN FORTÆLLING OM HSV's KAMP MOD TOPPEN

TripleX9
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: I Djævlens Fodspor
« Svar #5: 01 Apr 2012, 01:00 »

Bliver spændende at følge, jeg er helt sikkert med her Wink
Logged


Highbury
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: I Djævlens Fodspor
« Svar #6: 01 Apr 2012, 01:10 »

Blir spændende at læse med i Krigsgudens kamp Wink
Logged

Daniel Nordentoft
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: I Djævlens Fodspor
« Svar #7: 01 Apr 2012, 04:08 »

Det er jo ikke uden grund, at du bliver omtalt som en af de største bloggere, hvis ikke den største, her på siden! Dine skriftlige og grafiske evner er tårnhøje, hvilket gør at vi er mange som forventer en god blog fra din side. Det ser yderst lovende ud, hvis du spørger mig. Titlen er genial, klubvalget ligeså, og din prolog er så malerisk, så man ikke kan andet, end at følge med fremover.

God vind til dig!
Logged

Hawkins
FmFreaks' Venner
*

Offline Offline


 
Sv: I Djævlens Fodspor
« Svar #8: 01 Apr 2012, 10:54 »

Man kan hurtigt se at du mestrer det danske sprog til perfektion. Brugen af adjektiver og ikke mindst metaforer er dog alt for overdreven til min smag, og ender med blot at lyde som praleri over din kunnen, i det første indlæg. Jeg håber at du toner en anelse ned for det i fremtiden. Ellers har din blog potentialet til at blive stor. Igen.
Logged

Citat af: g00n
Jeg holder aldrig op med at undres over folk, som tror at et internetforum på nogen måde er et demokrati, at man har ytringsfrihed, eller at det kan fungere som en retssal i praksis.

Nibali
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: I Djævlens Fodspor
« Svar #9: 01 Apr 2012, 16:45 »

Bliver spændende at følge, jeg er helt sikkert med her Wink

Det glæder mig. Tak Triple Smiley

Blir spændende at læse med i Krigsgudens kamp Wink

Det er da i hvert fald mit håb ligeså Smiley

Det er jo ikke uden grund, at du bliver omtalt som en af de største bloggere, hvis ikke den største, her på siden! Dine skriftlige og grafiske evner er tårnhøje, hvilket gør at vi er mange som forventer en god blog fra din side. Det ser yderst lovende ud, hvis du spørger mig. Titlen er genial, klubvalget ligeså, og din prolog er så malerisk, så man ikke kan andet, end at følge med fremover.

God vind til dig!

Lad os nu se. Jeg kan nævne det første dusin, der må siges at være større favoritter end mig. Du skal dog have et kæmpe tak alligevel Smiley Jeg er glad for du kan li' hvad du ser so far!

Lige over!

Man kan hurtigt se at du mestrer det danske sprog til perfektion. Brugen af adjektiver og ikke mindst metaforer er dog alt for overdreven til min smag, og ender med blot at lyde som praleri over din kunnen, i det første indlæg. Jeg håber at du toner en anelse ned for det i fremtiden. Ellers har din blog potentialet til at blive stor. Igen.

Det bliver tonet gevaldigt ned, det kan jeg allerede nu godt afsløre. Der bliver enkelte af denne slags "maleriske" (om man vil) updates, men de blive kun en biting.

Tak for kommentaren, Gazlgor!
Logged

DYDERNE
- MIN FORTÆLLING OM HSV's KAMP MOD TOPPEN

Nibali
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: I Djævlens Fodspor
« Svar #10: 01 Apr 2012, 18:47 »



26. JULI 2011
Siden Héctor Cúper sagde farvel til Thessaloniki og Aris FC i januar, er meget sket. Holdets talentspejder, Giannis Michalitsos, blev indsat som fungerende manager, indtil Sakis Tsiolis satte sit navn på en kontrakt. For Tsiolis blev det dog et kortlevet eventyr, da klubben meddelte at de ønskede at gå andre veje i den nye sæson. Denne meddelelse faldt kort efter sjettepladsen, der ikke gav adgang til europæisk fodbold, blev en kendsgerning. Efter lange overvejelser kunne ledelsen så i dag fortælle at SAVAS DELLAS er blevet ansat som manager for holdet. Den 42-årige Dellas har ingen erfaring ud i trænerfaget, men har en fortid der blandt andet førte ham forbi de spanske giganter FC Barcelona omkring årtusindskiftet. Dengang arbejde han som talentspejder med fokus på det sydøstlige Europa. Siden da har Dellas været ansat som ungdomstræner i flere mindre græske klubber, ligesom han en overgang var træner på et amerikansk college.

Savas Dellas er fra Thessaloniki-området og spillede i sine ungdomsår hos både Aris og lokalrivalerne fra PAOK FC, inden han i slutningen af sine teenager år opgav drømmen om at blive professionel fodboldspiller og lagde støvlerne på hylden. Fodbolden kunne ”SaDe” dog ikke lægge fra sig, hvilket førte ham forbi adskillige græske mandskaber i forskellige positioner, inden han i 1998 blev ansat som talentspejder hos FC Barcelona. På daværende tidspunkt var portugisiske José Mourinho assistent træner hos catalonierne. Dette spillede en stor rolle i Savas’ beslutning om at tage den nødvendige træner uddannelse, således at han kan gå i Mourinhos fodspor. For Dellas er Mourinho nemlig et eksempel på hvor langt den rette mentalitet kan tage én:

Da jeg var ansat i Barcelona, rapporterede jeg direkte til (José) Mourinho, hvilket gav mig et indblik i hans virke og mentalitet. Han arbejde konstant. Fornyede sig konstant. Han ville det langt mere end nogen anden jeg kom i kontakt med, hvilket har fungeret som et eksempel for mig senere hen. Jeg så at man med den rette vilje og forståelse for fodbold kunne komme rigtigt langt. Det gav mig motivationen til at få den påkrævet uddannelse og jagte drømmen om at blive træner.

Tre år nåede Dellas i Spanien, inden han drog mod ”Mulighedernes Land”, USA, og blev træner for et Minneapolis college mandskab. Efter en enkelt sæson rejste Savas dog hjem til Grækenland, da han ikke kunne forene sig med det kolde Minnesota klima. Tilbage i Europa påbegyndte Dellas i 2004 sin træneruddannelse, hvor han i 2010 fik sit diplom med udmærkelser. I mellemtiden agerede Dellas ungdomstræner i flere af hjemlandets klubber, inklusiv Aris frem til 2009, hvor han drog mod Tyrkiet, da Sivasspor tilbød ham en rolle som assistent træner. For Savas Dellas er det en helt særlig fornemmelse at være tilbage hvor det hele startede, ikke mindst fordi han troede Aris-forbindelsen skulle dø i 1983 da klubben ikke ville tilbyde ham en kontrakt. ”Jeg var angriber og følte egentlig jeg gjorde det ganske godt på U17-holdet. Men træneren mente ikke jeg havde hvad der skulle til, hvilket fik mig til at skifte til PAOK i håb om at til spille mig en kontrakt. Dette blev dog ikke tilfældet.

Selvom Dellas egen karriere sluttede for mere end tyve år siden, har han stadig en angribers mentalitet. ”Jeg vil angribe og score flere mål end modstanderen. Det er den filosofi de efterlever i Spanien og de er den der tiltaler mig”, sagde den nye træner da en lokal avis spurgte til hans fodbold filosofi. Da sammen avis bad ham beskrive sig selv med et ord, var det igen med en skarpskyttes mund og tankesæt. ”Opportunistisk” svarede Dellas uden at tøve, inden han tilføjede ”ambitiøs og stædig”, med en ærlighed i sin stemme. Alle tre egenskaber kan blive livsnødvendige, når Savas Dellas skal forsøge at udvikle Aris FC, der angiveligt balancerede med en tynd trup og en svag økonomi.   

SAVAS DELLAS
Aris Football Club: 26.07.2011 - ?

Logged

DYDERNE
- MIN FORTÆLLING OM HSV's KAMP MOD TOPPEN

JimmyGP
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: [2] I Djævlens Fodspor
« Svar #11: 01 Apr 2012, 20:03 »

Jeg ser frem til at læse mere om Savas Dellas' videre færd.. Det er en meget spændende målsætning du har sat dig - bare med de kortsigtede og de langsigtede mål Thumbs Up KIU Thumbs Up
Logged

- Veni, vidi, vici -

Nibali
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: [2] I Djævlens Fodspor
« Svar #12: 01 Apr 2012, 20:29 »

Mange tak, Jimmy. Jeg skal nok forsøge at holde det oppe Opstemt
Logged

DYDERNE
- MIN FORTÆLLING OM HSV's KAMP MOD TOPPEN

Nibali
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: [2] I Djævlens Fodspor
« Svar #13: 01 Apr 2012, 22:04 »



+


MINE DÆMONER
Savas Dellas


Alle smilte venligt. Han kunne ikke afgøre om det var forfalsket eller sandhedens grin han så. Han forstod splittelsen der var gået forude han ansættelse. At hyre en uprøvet, ukendt, lokal virkede næsten upassende med fodboldens globalisering in mente. Det fik dem til at fremstå primitive. Alligevel lod de til at hylde hans ord. Handle på hans ordrer. De havde ikke stillet spørgsmålstegn ved hans fremgangsmåde eller fremtoning. De havde tilpasset sig han ambition, hans mentalitet. Da han havde bedt dem om det, havde de skrevet kontrakt med Ioannis Amanatidis, en græsk angriber med 35 landskampe i ryggen. De havde end ikke bedt ham om at forklare sin taktik eller argumentere for sine valg. De virkede næsten for sikre på ham. Hvorfor undrede ham. Men det var alligevel med til at motivere ham ekstra. De troede på ham. Endelig nogle der troede på ham. Han havde søgt efter netop dette: Fristedet, pausen. Stedet hvor han ikke behøvede at bevise noget, men blot var sig selv. Hans indbakke var overrendt med lykønskninger fra Amerika, Tyrkiet, Grækenland og de fleste af de han arbejde sammen med i Spanien. Det føltes som om at de alle ville gratulere ham – alle, med undtagelse af én. Fraværet af hans navn virkede så påtaget. At Josés navn ikke stod på listen over de der havde skrevet til ham, var kun med til at opildne ham mere.

Da han havde beskrevet José som sin mentor og motivator, følte han en indre uro. Han vidste at hans løgn før eller siden ville blive afsløret. Men han kunne ikke lægge sig ud med Kongen. Djævlen. Det kunne blive hans undergang. Hans invitation til dødsriget. Derfor havde han løget, beskrevet Mourinho i positive vendinger og tilbageholdt sandheden om hvordan hans navn alene var nok til at få Savas’ blod til at boble. Han havde ikke fortalt at de ikke længere havde kontakt; At José havde lagt ham på is eller at ondt blod var det eneste der løb i hans åre. Hans sande motivation kendte kun hans indre. I deres optik burde de være brødre. Men de var Kain og Abel. Portugiseren var for stor til den slags forhold. For stor til andre mennesker. I sin optur havde han glemt menneskelighed. Selvom Dellas kunne fremstå af samme stof, var han alt andet end. Han var Mourinhos kontrast. Han havde stået ved samme skillevej, men ikke solgt sin sjæl. Af samme årsag var han nødt til at bevise han havde valgt rigtigt. Han var ikke gået på kompromis med sin person, men så alligevel med bedende øjne på Madrid-manageren. Ingen af dem var perfekte. Uanset hvor gerne de ville fremstå sådan. Hans jalousi bandt ham til jorden. José var alt han ikke ville være, men havde alt han nogle sinde kunne tænke sig. Uretfærdigheden tvang Dellas til at tage et valg. Fremprovokerede en reaktion. Han var enten nødt til at forblive tro mod sin person eller gå efter guldet. Han frygtede for brændte broer, frygtede ilden ville sprede sig og efterlade et mennesketomt, goldt landskab, der i sidste ende ville afslørede sejrens bittershødhed. Han frygtede at vælge forkert. At de ville få ret. At han ikke var særlig, men bare endnu en ordinær, selv i scenesat, opblæst person, der ikke kunne se sine egne begrænsninger. Han frygtede at han ikke havde hvad der skulle til. At José havde ret. At han var… Bedre.


« Seneste Redigering: 03 Apr 2012, 05:27 af Nibali » Logged

DYDERNE
- MIN FORTÆLLING OM HSV's KAMP MOD TOPPEN

Nibali
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: [3] I Djævlens Fodspor
« Svar #14: 02 Apr 2012, 14:25 »



24. AUGUST 2011
Ofte har Savas Dellas råbt højt. Ofte med et helt kor i ryggen, men alligevel er stilheden slående få dage før sæsonstarten.Skønt mange havde forventet den nye manager ville være anonym i sin første tid, har Dellas tit været åbenmundet og ærligt meldt ud hvad han ønskede at gøre – med sin ledelses opbakning. En skræntende økonomi uden mange pauser i balancegangen var første opgave for træneren, der derfor ønskede at sælge flere af de bærende kræfter. Neto, Ricardo Faty og reservekeeperen Eldin Jakupovic blev alle nævnt som folk der kunne sælges, hvis den rette køber meldte sig. Med en uge til lukningen af transfervinduet er de dog alle at find i Thessaloniki.
› ARIS U20 – 6:0
› PANSERRAIKOS – 1:1
› VATANIAKOS – 0:0
› PANACHAIKI – 3:1
› AETOS SKYDRAS – 8:0

Faktisk har blot to spillere forladt Krigsguderne, mens tre nye er tikket ind. Markos Vellidis, der var udset en reservetjans på målmandsposten, blev sendt til Cagliari, der kvitterede med £350.000. Også ghaneseren med danske aner, Francis Dickoh, har forladt holdkortet, om end kun på en lejeaftale. Levaeiakos, der har hjemme i de lavere græske rækker, betaler hele forsvarens løn, hvilket giver dem førstekøbsret med en aftalt pris på £110.000.

I sin første gerning som manager, kunne Dellas se sit førstehold udradere reserverne med tenniscifrene 6:0. Angriberne Nery Castillo og Noé Acosta signerede hver to scoringer, i en opvisning der bragte optimisme grundet det til tider flydende spil. De næste to venskabskampe var dog anderledes negative, da det blev til to krydser mod lavere rangerede græske mandskaber, der i begge ombæringer kunne prise sig lykkelig over Aris’ manglende evne til at udnytte deres chancer. Mod Vataniakos havde de gule-klædte Aris-spillere 16 skud, om end ingen kun ét af disse var inden for målrammen i et pinligt 0:0-opgør. To dage senere fik man med hiv og sving en 3:1 sejr, men det ændrede ikke på ønsket om at se en ny angriber i den gule og sorte-stribet trøje. Mange navne blev nævnt, men i sidste ende blev det Ioannis Amanatidis der skrev under på en kontrakt. Den græske frontløber nåede 35 landskampe inden han trak sig tilbage fra landsholdet i 2010 i en alder af 28. Den tidligere Frankfurt og Stuttgart boksspiller var kontraktløs, efter 15 år i tysk fodbold. Fra først færd viste Dellas tillid til Amanatidis, der gengældte med et mål og en assist i 0:8 nedslagtning af et lokalt mandskab. Både Noé Acosta og Nery Castillo kom også på måltavlen i den sidste træningskamp, der unægtelig indeholdte mange positive takter. Det store øjeblik var det afsluttende mål, da midtbane motoren Ronald Garcia modtog bolden mere end 30 meter fra modstandernes mål. Med et resolut spark der knækkede i luften snød Garcia keeperen fuldstændig og satte altså sit holds ottende scoring ind.

Foruden Ioannis Amanatidis skrev Aris også kontrakt med to unge franskmænd. Den blot 16-årige Tarek Bensaïd er skabt i Valenciennes FCs system, men venstrebacken var kontraktfri og kunne derfor skrive under hos grækerne Aris. Bensaïd har fået en plads blandt U20-spillerne. Sylvain Torchy er navnet på den anden franskmand der kom til klubben. Ligesom Tarek har Sylvain også blot haft 16 fødselsdage og spiller på venstreback. Alligevel viste han nok til at overbevise Savas om at han var førsteholds fodbold værdig, under sit tre uger lange prøvetrænings-ophold. Begge er de købt for fremtiden såvel som bredden på venstreback, hvor det inden tilgangen af de to drenge blot var Michel Garbini der kunne dække den position.


IOANNIS AMANATIDIS
Alder: 29
Position: Angriber
Styrker: Fart & Acceleration
Løn: £7000/ugen
Varighed: 30.06.2013
Trup: Førsteholdet

TAREK BENSAÏD
Alder: 16
Position: Venstreback
Styrker: Vilje og fart
Løn: £60/uge
Varighed: 30.06.2016
Trup: U20 holdet

SYLVAIN TORCHY
Alder: 16
Position: Venstreback
Styrker: Takling & markering
Løn: £60/uge
Varighed: 30.06.2016
Trup: Førsteholdet

Logged

DYDERNE
- MIN FORTÆLLING OM HSV's KAMP MOD TOPPEN

Sider: [1] 2 3 ... 10 Udprint 
 



This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010