De Nye Helgener - TNS

 

[Soccerpop]

Jeg tror KongFjong er Waliser eller sådan noget Han laver jo ikke andet end sådanne blogge om Waliser hhold

[KongFjong]

@JKJ
Det var da egentligt ikke så tosset en idé

@Soccerpop
You'll never know

[KongFjong]

Ny klubrekord
Den 13. marts 2008 blev datoen for en ny klubrekord i TNS. For i dag besejrede vi det absolutte bundhold i ligaen, Cwmbran, med 3-0 på hjemmebane, og dermed blev det til 24 kampe i streg uden nederlag i alle turneringer, og det er ny klubrekord.

Med sejre er vi samtidigt kun seks point fra mesterskabet. Kan vi sikre dem i de kommende to ligakampe, vil det være rigtigt nice, for så kan vi fokusere på de sidste cup-kampe 100%.

Problemet er dog at vi skal spille dagen efter, den 14. marts, mod Afan Lido på udebane i ligaen, mens der kun går yderligere fire dage senere står den på semifinale i FAW Premier Cup på hjemmebane mod Wrexham fra League Two i England. Sidstnævnte kamp har klar første prioritet, og derfor vil kampen mod Afan Lido nok blive en chancen for reserverne:)

[KongFjong]

TNS i straffesparkskonkur rence
Efter en lidt halv-skuffende uafgjort ude mod nr. 16 i ligaen, Afan Lido, var det tid til semifinalen i FAW Premier Cup hjemme mod Wrexham, nr. 1 fra League Two i England. På forhånd en åben kamp, hvor jeg dog anså os selv for svage favoritter.

Jeg var dog samtidigt spændt på hvordan spillerne ville præstere for det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi i de seneste par kampe, har kunnet se på spillerne, at de har været mærket af en lang sæson, hvor vi er med fremme i alle turneringer.

Vi satte os dog på kampen fra start, uden at komme til de store chancer. Faktisk må kampen betegnes som en halv-kedelig affære. Let og elegant kan vi faktisk hoppe henover de 90 minutters ordinære spilletid og de 30 minutters forlængede spilletid, for for anden kamp i streg, kunne vi ikke score i ordniær spilletid. En meget uskøn kamp havde dog fortjent os som vinder hvis der skulle have været en, og derfor var det ikke ligefrem straffespark vi havde brug for, for vi havde mest at tabe.

Spillerne der skulle sparkes var svære at finde. Det lykkedes os dog at finde fem vi mente kunne klare det, men det startede skidt. Stortalentet Matty Collins lagde ud med at blæse bolden over mål. Wrexhams skytter viste sig noget skarpere. I hvert fald de første to. Derefter brændte Levi Mackin ved også at placere et svagt spark, lige på Henderson.

Phil Marsh scorede derpå stensikkert helt ude ved stolpen og så var presset på Matt Done fra Wrexham, og det kunne han ikke stå for. Bolden blev blæst over mål i bedste Matty Collins-stil. Derpå kunne Nathan Cartman afgøre kampen, og det gjorde han sikkert!

Finalen er derfor nået, hvor modstanderen bliver Swansea fra en række højere end Wrexham. Trods alt bedre end Cardiff, men stadig en svær opgave. Swansea ligger pt. placeret som nr. 14 i League One, så det virker også til at være et hold man kan tale med:)

[KongFjong]

TNS mestre igen
Med fire kampe igen, er det nu en realitet, at vi ikke længere kan hentes. Jovist, efterfølgerne kan godt udligne pointmæssigt, men med en målscore der er 26 mål bedre end nr. to Aberystwyth, er der ikke overhængende fare for vi bliver hentet. Dermed kan vi koncentrere os om at slutte godt af i Premier Cup og Welsh Cup.

Mesterskabet kom i hus med en 7-0 sejr hjemme over Caernarforn, hvor en ny angrebskonstellatio n, Phil Marsh og Michael Wilde, scorede hhv. tre og to mål. Desværre blev Wilde skadet i allersidste sekund, men da Scannell samtidigt scorede to mål efter at han erstattede Marsh, ser det dog ok ud. Så håber vi blot på, at Chedwyn Evans snart er klar igen.

Lodtrækningen til finalen i Premier Cup magede det således at finalen skal spilles på vores bane. En umiddelbar positivt ting, men økonomisk havde det formentligt været mere givtigt at spille det i Swansea, især hvis ikke vi vinder turneringen.

[KongFjong]

Stadig mulighed for fire titler
Med en 4-0 sejr over Rhyl, kvalificerede vi os i dag til finalen i Welsh Cup. En sikker sejr, der blev grundlagt på to mål i 1. halvleg, og stille roligt kørt hjem i 2. halvleg, bl.a. på sæsonens første mål af venstre back Callum Hart.

Nu er det så for alvor tid til at høste hvad vi har sået i løbet af sæsonen. Jeg er dog spændt på hvordan de ligger finalerne, for i følge planen for Welsh Cup, skal finalen spilles den 4. maj, dagen efter finalen i Loosemores of Cardiff Cup

[KongFjong]

TNS mestre... for sure
Med dagens 3-0 sejr hjemme over Bryntirion, bl.a. på mål af unge David Barrett, blev mesterskabet kørt 110% i hus. 12 point med tre kampe tilbage, lyder forspringet på, og endnu engang har vi bevist at det ikke er alder, men evnerne på banen der er afgørende

[KongFjong]

Yet so close
I nogle situationer vil andre mene man er uforskammet utaknemmlig, mens man selv mener at når nu man var så tæt på. Med tre spillerunder igen, sikrede vi, som tidligere nævnt, at mesterskabstrofæet skulle stå endnu et år i Llansantffraid, og dermed kunne fokus rettes mod de tre pokalfinaler vi også havde kæmpet os frem til.

Jeg kunne godt mærke på spillerne, at selvom de ikke gav udtryk for det udadtil, var de lidt slidte oven på en lang sæson med 48 kampe før de tre finaler. Der var dog to fakta der gjorde udsigterne lysere: Med mesterskabet sikret så tidligt, kunne vi sikkert spare nogle af de vigtigste spillere, og med Llanelli som modstander i de to første finaler og en uges pause til den tredje, var odds heldigvis ligeligt fordelt.

På forhånd var forventinger fra alle sider, fans, medier og os selv at finalerne i Loosemoores of Cardiff Challenge Cup og FAW Welsh Cup, som sagt begge mod Llanelli, to finaler som vi var favoritter i. Finalen i FAW Welsh Cup var af en lidt mere ubestemmelig opgave. Modstanderen var Swansea fra League One  England, og selvom vi var på hjemmebane, skulle de nok betragtes som favoritter...

Loosemoores of Cardiff Challenge Cup Finale
Som nævnt var modstanderen her Llanelli, der havde afsluttet ligaen i fornem stil og overhalet Aberystwyth på 2. pladsen. Ingen tvivl var der dog i vores sind om, at spillede vi op til vores bedste, ville vi også slå dem. Efter endnu aldrig at have tabt til dem, havde vi også det psykologiske overtag.

Kampen startede ud som en relativt lige affære. Som det ofte er i den slags cup-kampe, er det enkelte spillere der gør en forskel, og heldigvis var den spiller på vores side.

Efter kun otte minutter viste han sit værd første gang, da Joe Magunde tog et frispark lidt udenfor feltet i venstre side hurtigt, og fandt en højt "flyvende" Matt Richards der sikkert headede bolden ind til 1-0 føring.

Spillet forsatte dog med at være relativt lige, dog med os som den mest boldbesiddende hold. Llanelli kom ikke frem til noget særligt, og med fire minutter tilbage af 1. halvleg, var Joe Magunda igen manden bag et mål. Fra hans højrekant var han stødt med frem. Han sendte et præcist indlæg ind i Llanellis felt, der skar tværs gennem forsvaret, og nåede Nicky Ward, der sikkert tæmmede bolden, og udplacerede Ian Dunbavin i Llanelli-målet, 2-0.

Vi følte os sikre på at nu kunne vi køre sejren hjem i 2. halvleg, hvis vi bevarede koncentrationen. Llanelli kom dog lidt bedre med i 2. halvleg, meget naturligt, men med et kvarter igen lukkede vi kampen. Et perfekt sideskifte fra indskiftede Billy Dennehy til Phil Marsh i højre side, der forsøgte at finde Jamie Wood ved bagerste stolpe. Den nåede dog aldrig så langt, men blev headet væk af Llanelli-forsvaret. Desværre for dem endte den for fødderne af Matt Richards lige udenfor feltet, og Richards satte sit højreben til læderet, og satte bolden ind helt nede ved roden af den ene stolpe, 3-0!

Derved blev det, og den første pokal, af tre mulige, var i hus.

FAW Welsh Cup
Kun fire dage efter finalen i Loosemoores of Cardiff Challenge Cup, stod den på endnu et finalemøde med Llanelli. Denne gang i FAW Welsh Cup, den pengemæssigt, næstmest prestigefyldte cup-turnering i Wales.

Vi var naturligvis igen favoritter, og igen satte Matt Richards sig selv i scene. Efter tyve minutter var ha på plette for tredje gang på fire dage, da Steven Beck brød i gennem på højrekanten, og i to omgange, fik sendt bolden skråt bagud til Richards, der let udplacerede Ian Dunbavin.

Kampen forløb lidt anderledes end den første kamp. Vi styrede kampen mere, og Llanelli havde endnu sværere ved at komme til chancer. Derfor var det helt på sin plads, da Damien Scannell, med et kvarter igen, modtog bolden halvvejs oppe på Llanellis banehalvdel, med ryggen mod mål, vendte rundt og tørrede først en forsvarer og dernæst passerede målmand Ian Dunbavin sikkert, til en 2-0 føring.

Desværre lod vi koncentrationen slippe minuttet efter. Kun 21 sekunder efter at Llanelli havde givet bolden op, havde deres højre back Gleeson, fundet Rhys Griffiths i dybden, og da Charlie Lee stod og snorksov, kunne Griffiths let tørre ham og med et hårdt spark, udplacere Tom Heaton og sætte bolden op i det lange hjørne. Flot mål,  men meget unødvendigt set fra vores side.

Som om det ikke var nok, gik der kun yderligere tre minutter, før Lee igen fejlde sin markering af Griffiths, så denne, på en dyb stikning fra Andrew Mumford, kunne gentage samme "cirkusnummer" som sidst, og udplacere Tom Heaton i det lange hjørne fra stort set samme position som for tre minutter siden.

Pludseligt var kampen vendt på hovedet, og Llanelli havde ganske ufortjent udlignet. Vi formåede ikke at slå tilbage, selvom de sidste ti minutter blev ret intense, og dermed måtte vi ud i forlænget spilletid. En bitter pille at sluge, når nu vi var så tæt på.

I den forlængede spilletid havde ingen af holdene noget særligt at byde på. Vi havde to forsøg på mål, der dog aldrig for alvor blev rigtigt farlige, og dermed skulle vinderen findes i straffesparkskonkur rence.

Det blev desvære til den helt store nedtur for os. Og den helt store optur for Rhys Griffiths. For når vi ikke kan score på mere end et ud af fire spark, var det helt fortjent, at Griffiths kunne sætte det afgørende spark ind, til en ufortjent sejr til Llanelli. Skuffende, meget skuffende måtte vi erkende, og der forestod os et arbejde med at få hovedet op til finalen i FAW Premier Cup.

FAW Premier Cup
Oven på skuffelsen i Welsh Cup, var det så tid til mødet med et hold fra det engelske ligasystem, Swansea fra League One. På forhånd en svær kamp, som vi ikke rigtig vidste hvor godt vi stod til.

Vi kunne dog stille i stærkeste opstilling, men det samme kunne Swansea, bl.a. med deres giftige angreb med Akinfenwa og Trundle. Tilsammen stod de for mere end 50 mål sæsonen igennem, så det var uden tvivl her deres force lå.

Kampen skulle som sagt spilles Llansantffraid, på The Recreation Ground, og publikum var mødt talstærkt op. Kun 47 pladser var ikke optaget, hvilket vil sige 1953 tilskuere:)

Og man må sige de fik noget for pengene i de første 45 minutter. For det var faktisk mere eller mindre her kampen blev afgjort. Angrebsduoen bested af Chedwyn Evans og Damien Scannell, og efter 7 minutter, tæmmede Scannell et langt udspark fra Heaton, sendte bolden videre til Evans der smart tørrede Swanseas John Thompson. Thompso hentede ham dog på kanten af feltet, men timede sin tackling forkert og nedlagde derfor Evans. Dommeren var ikek i tvivl: Rødt kort til Thompson og en perfekt start for os.

Magunda tog sig af frisparket, men selvom det var godt sparket, parerede Michael Oakes bolden til hjørnespark. Et lidt kikset hjørnespark endte i sidste ende, efter lidt svage forsøg på centringer, endte bolden lidt udenfor feltet hos Callum Hart som tabte bolden hen til Matt Richards, der fandt Chedwyn Evans i feltet, og endnu engang skulle der ureglementerede metoder i brug til at stoppe ham, da Nils-Eric Johansson, i følge linjevogteren, spændte ben for Evans. Et kontroversielt dømt straffespark, men det rørte ikke Phil Marsh, der sikkert udplacerede Michael Oakes til 1-0 føring.

Den første halve time forløb helt efter vores forgodtbefindende. Vi hodlt Swansea helt fra chancer, og omkring halv time tog Duane Courtney sig af et hjørnespark i venstre side. Bolden blev headed væk, men endte via Charlie Lee igen hos Courtney. Han forsøgte igen, men uden held, og denne gang røg bolden direkte ud til ham lidt udenfor feltet, og han sparkede resolut på mål, og fangede dermed Michael Oakes, der havde bevæget sig for langt ud i feltet på forrige forsg fra Courtney, 2-0!

Swansea havde forsat svært ved at komme frem til chancer, men i halvlegens sidste minut, kom de alligevel frem til en chance, som Lloyd Sam burde havde udnyttet.

2. halvleg forløb omtrent på samme måde som første, dog uden mål og dermed kunne vi strække hænderne i vejret, både over glæde over sejren og over "revanchen" for det ærgelige nederlag i Welsh Cup.

Summary
Tre finaler, to pokaler er yderst tilfredsstillende. At jeg havde regnet med at det skulle være de to finaler mod Llanelli der skulle give os de to pokaler er noget andet, men sejrene var vigtige, og der er så stadig noget at gå efter til næste år:)

[KongFjong]

Efter en hektisk måned plsu det løse, er vi nu fremme ved opdateringen mellem den seneste og den kommende sæson. Vi rykkede 11 pladser ned på UEFAS klubrangliste, ikke så meget som sidste år, så det er da lidt "fremgang"



Som man kan se på screenshottet, blev Phil Marsh kåret til årets nyindkøb. Han har virkeligt også spillet fremragende og været en sikker straffesparksskytte og fik det højeste karakter-gennemsnit i ligaen. Sjovt nok blev han ikke kåret til Årets Spiller, den ære løb i stedet til Llanellis Rhys Griffiths.

Undertegnede blev kåret til Årets Manager for andet år i træk.

[KongFjong]

Så blev der opdateret...
Og Phil Marsh blev fortjent kåret Årets Spiller af klubbens fans. Som nævnt i sidste indlæg, så har han været aldeles fremragende sæsonen igennem, så ganske fortjent.

Som sædvanligt har vi også fået nogle nye helt unge spillere, otte denne gang, hvoraf min assistent, som sædvanligt, har udpeget en enkelt spiller som skulle have et større talenter end de andre, en hvis David McGregor, der kan spille både offensiv midtbane og angriber. Så må tiden vise hvad han kan

Den største nyhed var nok, at vi har indgået et samarbejde med Coventry City fra The Championship i England. Der er desværre ingen penge involveret, andet end at Coventry betaler spillernes løn når de er på lån hos mig, men det er nu heller ikke det vigtigste:)

Statistik
For at følge op på de seneste statistiske tal, kan det nævnes at:

Klubben nu er nummer 1490 i verden, målt på reputation.

Klubben nu er nummer 397 i verden, målt på balancen.

Klubben er steget yderligere £60k i værdi til en samlet Estimated Value på £240k.

[KF]

Ikke så mange updates. Det spolerer i hvert fald total min lyst til at læse med. Det gør det uoverskueligt og uoverkommeligt at læse.

[KongFjong]

Ikke så mange updates. Det spolerer i hvert fald total min lyst til at læse med. Det gør det uoverskueligt og uoverkommeligt at læse.

Det var egentligt mere fordi jeg er kommet godt i gang med spillet igen, så ville gerne "igennem" de tidligere updates:)

[N17]

efter min mening havde det været bedre bare at opsumerer på det - altså i grove træk - tror ikke der er nogen der læser alle disse updates alligevel

[KongFjong]

efter min mening havde det været bedre bare at opsumerer på det - altså i grove træk - tror ikke der er nogen der læser alle disse updates alligevel

Ja overvejede/overvejer også at smide alle gamle indlæg ind og så lave et resume af den kortere slags:)

[KongFjong]

Champions League kvalifikationen
Til forske fra de to sidste år, valgte jeg i at ligge en enkelt træningskamp ind før det var tid til Champions League kvalifikation. Så seks dage før den første kamp, stod den på en lille chance for revanche på hjemmebane mod de sidste to års modstander, Sioni fra Georgien. Idéen var at give en halvleg til alle spillere der kunne tænkes at kunne komme i kamp i den 1. kvalrunde. Kampen skulle også gerne sætte angriberne i gang, hvilket jeg syntes var lidt problemet sidste år, hvor vi med en smule mere skarphed i den første kamp hjemme, var gået videre.

Kampen blev vundet 4-0, bl.a. på to mål af Matt Richards, en af sidste års helt store profiler, det var lykkedes os at tage på lån igen, samt af Tom Craddock og den nye angriber Peter Watling. Så en god kamp, der altså gav lidt selvtillid til angriberne. Vi følte os derfor rimeligt optimistiske forud før kvalifikationen. Dog var vi også en smule skeptiske, da vi havde problemer med at opfylde kravene for de 25 spillere der skulle registreres til Champions League bold. Ikke at vi ikke havde 25 spillere, men med kravene om 4 spillere der er ”opvokset” i klubben, og 8 der er ”opvokset” i landet måtte vi udelade nogle af de spillere der normalt ville have været klare 1. valg til truppen, bl.a. Tommy Holmes (D C), Matty Collins (M C), Steven Beck (AM RC), Jamie Wood (ST) og Benjamin Tholmer (D/DM L) til fordel for nogle af de helt unge og urutinerede.

Første kamp
Lodtrækningen havde maget det således, at vi skulle finde vores modstander i Bosnien/Hercegovina. FK Modrica Maxima er navnet på den bosniske mesterklub, en klub jeg faktisk på forhånd vurderede til at være bedre end Sioni fra de sidste to års møder.

Derfor var det også oplagt, at vi ikke kompromisløst satsede på at vores egen spillestil skulle holde hele vejen hjem, og det fik os til at starte ud i en lidt mere defensiv tilgang til kampen i Bosnien.

I forhold til sidste sæson var der ikke lavet meget om på startopstillingen. Dog var to nye spillere at finde på midtbanen, hvor Adam Hammill fra Liverpool tog plads på venstrekanten, mens Steven Morrisson fra Everton tog plads på den centrale midtbane ved siden af Matt Richards. Desuden var Tom Craddock altså kommet tilbage fra en langvarig skade, og han udgjorde angrebet sammen med Damien Scannell.

Kampen startede ud ret lige, med gode muligheder til begge hold. Man kunne godt se, at bosniernes angreb især, virkede hurtigere på fødderne end vi var vant til, og et par gange så det faretruende ud, uden at det dog blev til mål for bosnierne. Vi havde faktisk de fleste chancer, men alligevel var Maxima der først kom på tavlen, med otte minutter tilbage af 1. halvleg.

Et glimrende sideskift/stikning fra venstre back til højre fløj i dybden, gav mulighed for indlæg, og på dette satte Ben McHugh foden så uheldigt på bolden, i forsøget på at forhindre manden bag ham i at nå bolden, at den strøg i mål bag Stephen Henderson.

En bitter pille at sluge kort før pausen, men teen gjorde godt i pausen, og kun 55 sekunder inde i 2. halvleg kunne Damien Scannell sætte hovedet på et millimeter præcist indlæg fra højre af Duane Courtney, der skar forsvaret midt over. 1-1.

2. halvleg var noget mere underholdende end første, og 25 minutter igen, kunne bosnierne igen bringe sig foran, da et hjørnespark smart blev lagt ud til kanten af feltet, hvor et langskud ramte overliggeren og faldt ned til Nerman Suljic der let kunne sætte riposten ind bag Henderson. 2-1.

Vores angribere havde dog fundet skarpheden, og kun fem minutter senere kunne Tom Craddock profitere af et fremragende stikning fra Matt Richards i dybden, og sende bolden ind bag den bosniske målmand til udligning. 2-2 og fremragende opspil med førstegangsbrøringe r.

Tre minutter før tid, mente dommeren dog desværre, at Charlie Lee begik straffespark, da den bosniske angriber stoppede op i feltet, og Lee ikke kunne stoppe sit løb. Meget tvivlsomt straffespark, som bosnierne udnyttede til 3-2. En ærgerlig afslutning på kampen, men trods alt et resultat der bestemt ikke var umuligt at bruge til noget fornuftigt. En 1-0 sejr ville være nok, men selv med 2-1 ville vi være videre.