home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
I dag kl. 14:32:26 RasmusA12 Blogs Rejsen gennem Portugal
I går kl. 18:18:52 Beckham23 Omklædning... Sommer opdatering
03 Okt 2024, 19:41 Kenitho Challenges The real SAF Challenge
24 Sep 2024, 14:27 Broen13 Omklædning... Underlige ting
09 Sep 2024, 20:59 Bubbles Blogs #4 - FC Balzers & Liec...
02 Sep 2024, 15:06 cartoon Klubsøgnin... Manchester United
25 Aug 2024, 23:01 Nephilim Skadestuen FFP Fejl?
Antal Registrerede Brugere: 23430
  0 Brugere, 990 Gæster Online.

Indlæg: 1132900 over 31377 Emner
Nyeste Bruger: purvaaerocity
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: Andre Managerspil
| |-+  Nostalgi
| | |-+  Kategori: Blogs fra de ældre udgaver
| | | |-+  De Nye Helgener - TNS
0 Brugere og 15 Gæster læser i øjeblikket dette emne.

Afstemning
Spørgsmål:  Går TNS videre fra denne sæsons Champions League gruppespil?  (Afstemning slut: 04 Sep 2007, 10:11)
Ja, og de vinder også gruppen.
- 1 (14,3%)
Ja, men ikke som gruppevinder.
- 4 (57,1%)
Nej, men de kommer dog videre til UEFA Cupen med en tredjeplads i gruppen.
- 1 (14,3%)
Nej, og denne sæson bliver en skuffelse i Champions League.
- 1 (14,3%)
Antal Stemmer: 7

Sider: 1 [2] 3 4 ... 10 Udprint
Forfatter Emne: De Nye Helgener - TNS  (Læst 22714 gange)
GHERTESTEAS
Gæst
 
Sv: De Nye Helgener - TNS
« Svar #15: 23 Aug 2007, 18:38 »

Tillykke med skabet og HOF pladsen Thumbs Up
Logged

KongFjong
Landsholdsspiller
******

Offline Offline

 
Sv: De Nye Helgener - TNS
« Svar #16: 23 Aug 2007, 19:06 »

Season Summary


Ja, synes denne lille feature er en dejlig ny feature i FM2007, et lille ekstra krydderi. En oversigt over den forgangne sæson. Det forholder sig dog sådan, at fra det øjeblik vi slog Llanelli i FAW Welsh Cup-finalen, har vi haft blikket rettet mod næste sæson.

Det har allerede givet masser af arbejde til mine scouts, der har været rundt og kigge på transferfri spillere i specielt England. De har heldigvis støvet en masse interessante navne op, og vi har virkeligt haft mange bud ude.

Det har nu givet resultat, og vi har skrevet kontrakt med hele syv nye spillere, hvoraf den ene dog vil blive skibbet afsted hurtigst muligt igen (en klikfejl), nemlig David Knight fra Middlesbrough. Alle disse spillere kommer til klubben pr. 1. juli.

En enkelt ny spiller er dog allerede kommet til klubben og det drejer sig om den franske venstre back, Benjamin Tholmer. Tholmer har jeg tidligere haft succes med i et andet spil, så da min scout bragte ham på banen, skrev jeg kontrakt med ham, selvom hans tal ikke er overbevisende, som I kan konstatere ved selvsyn.




Oversigt over de spillere der kommer til klubben pr. 1. juli


Når vi køber spillere, skal der også spillere ud af klubben, i hvert fald sådan som den økonomiske situation i klubben er pt. Det har resulteret i farvel til et par profiler, hvoraf især John Toner, er en stor klub-profil, en som ikke fik ret meget spilletid sidste sæson, og derfor var det en stor sum penge at bruge på løn. Alfie Carter spillede meget sidste sæson, dog ikke den foretrukne på venstre fløj, og kunne vi få lidt penge ud af ham, var det en fin handel. Derfor slog jeg til da Soutport, og andre klubber, bød ind.



Som I også kan se, er andre af mine spillere også eftrspurgte, specielt Scannell og Courtney, men jeg har på nuværende tidspunkt ingen planer om at skille mig af med nogle af disse. Kevin Clarke kan være på vej væk, men efter at Sheff Wed viste interesse for den 17-årige centrale forsvarsspiller, blev jeg alligevel lidt bange for at slippe ham, og nu er jeg i første omgang ude efter at låne ham ud.

Ellers er listen forholdsvis lang, med de spillere jeg håber at skille mig af med hen over sommeren. Har flyttet dem alle ned på reserveholdet, det giver et lidt bedre overblik:



Det skulle naturligvis give lidt ekstra plads i lønbudgettet til nye signings, og det er min plan at udnytte lønbudgettet mest muligt.
« Seneste Redigering: 23 Aug 2007, 19:11 af KongFjong » Logged

KongFjong
Landsholdsspiller
******

Offline Offline

 
Sv: De Nye Helgener - TNS
« Svar #17: 23 Aug 2007, 19:08 »

Lidt videre skal vi vel?
Tid til endnu en update, en update der denne gang strækker sig over en hel sommer og dertil hørende transferperiode.

Kalenderen viser 23. august, og vi har derfor taget hul på ligaen, og kampen om at forsvare trofæet i såvel liga som FAW Welsh Cup. Samtidigt har vi ”overstået” Champions League kvalifikationen. Som ventet kom vi ikke til gruppespillet, men alligevel blev det nu en skuffende sæson hvad angår den turnering.

For ingen skal være i tvivl om, at vi nok havde sat næserne op efter at have gode chancer for at kvalificere os til 2. kvalifikationsrunde . Især da lodtrækningen bød på et muligt møde med de danske mestre, FC København, var der lidt interessante perspektiver i det for klubbens manager.

Lodtrækningen magede det yderligere så forunderligt, at modstanderen i 1. kvalrunde, var nøjagtigt samme georgiske mandskab, som bød os trods sidste år. Der var derfor, forhåbentligt, lagt i kakkelovnen til revanche. Modsat sidste sæson, var der dog byttet rundt på opgørene, så vi startede på hjemmebane. Vi havde skaffet os gode indkøb (mere om dem senere når transfervinduet lukker), men vi følte os dog en smule sårbare på den centrale midtbane. Derfor blev den centrale midtbane en konstellation mellem nyindkøbte Matty Collins og den normale højre wing, Steven Beck.

Den første kamp udviklede sig som vi havde håbet og troet på, i forhold til sidste sæsons hjemmekamp hvor vi baskede dem 4-1. Desværre stod vores afslutninger ikke helt mål med sidste sæsons, og vi måtte derfor ”nøjes” med en 1-0 sejr, hvilket dog også godt kunne accepteres, især fordi georgierne altså ikke fik scoret et vigtig udebanemål.

Før den anden kamp, lykkedes det os i sidste øjeblik lykkedes at få en lejeaftale i stand med den kun 17-årige centrale midtbanespiller Matt Richards fra Derby, som kunne gå ind og forstærke den centrale midtbane. Vi måtte dog sande, at georgiere på udebane og på hjemmebane er to ret så forskellige ting. Selvom de ikke lagde sig ned i den første kamp, kom de nærmest stormende ud fra omklædningsrummet i returkampen.

De viste dog ikke den store skarphed, og vi kom langsomt med i kampen. Ja, faktisk fik vi så godt fat i spillet, at vi holdt georgierne fra chancer en periode op til pausen. Vi var derfor godt tilfredse med pausestillingen 0-0 som med lidt held kunne have været 1-0 i vores favør.

2. halvleg forløb lidt i samme rille. Et start-pres fra Sioni blev overstået, og vi kom bedre og bedre med i kampen. Chancer havde vi, men skarpheden manglede. Især Damien Scannell var en synder, mens Michael Wilde blev skiftet ud efter en time, uden at have udrettet det store.

Med godt fem minutter igen, tegnede det derfor lyst. Lige indtil vi fra bænken kunne se en anden låne-signing, Joe Magunda (Leicester), tage med hånden i feltet, hvilket dommeren konsekvent gav Sioni et straffespark på. Og her startede georgiernes Levan Shekriladze så sit helt eget show. Ganske sikkert scorede han på straffesparket, og dermed skulle vi ud i forlænget spilletid.

Om det var den sene udligning i den samlede stilling der hev pusten ud af spillerne skal jeg lade være usagt, men i den forlængede spilletid, havde vi ikke så meget at byde ind med. Det gav georgierne bedre plads, og det udnyttede selv samme Shekriladze to gange, til at sikre den samlede sig til Sioni, til stor skuffelse for os.

Som sagt en stor skuffelse, men det betyder dog samtidigt, at vi nu kan koncentrere os om den hjemlige liga, og om at komme langt i både FAW Welsh Cup, som vi forhåbentligt kan forsvare, og gerne længere i FAW Premier Cup, end vi kom sidste sæson.

Som sagt er ligaen også startet, og ganske som forventet må jeg sige, er vi kommet fra land med to sikre sejre på hhv. 3-0 og 4-0. Det giver dog kun en 2. plads efter Aberystwyth, der er kommet fra start med hhv. 7-0 og 3-0 Smiley
« Seneste Redigering: 23 Aug 2007, 19:12 af KongFjong » Logged

KongFjong
Landsholdsspiller
******

Offline Offline

 
Sv: De Nye Helgener - TNS
« Svar #18: 23 Aug 2007, 20:59 »

Transferoversigter
Som lovet, bringer jeg her en oversigt over hvilke spillere der er blevet købt ind og hvilke der blev sendt ud af klubben. Netto er truppen, reserve- og førsteholdet, hverken blevet kvantitativt mindre eller større, men kvalitativt håber jeg naturligvis, at der er blevet tilføjet et nyt niveau, om ikke andet er der tilføjet et nyt niveau når det kommer til potentiale.

Derudover har vi sagt farvel til fem af de spillere der blev rykket op fra ungdomsakademiet i år, mens to spillere der var på kontrakt sidste år, er blevet sendt afsted ganske gratis. Lidt oversigter:


Hele 11 nye spillere kom til klubben henover sommeren. En enkelt er dog forsvundet igen, David Knight, som blev offer for indkøbet af tre målmænd. Ellers er de mest bemærkelsesværdige indkøb Stephen Hendersen, Matty Collins, Tom Craddock, Charlie Lee og Callum Hart, der alle er gået direkte ind i startopstillingen. Men der er masser af potentiale i alle gutterne. Specielt er jeg personligt meget spændt på venstrefløjen Billy Dennehys udvikling henover den første sæson.


Det er blevet til en hel del transfers ud af klubben i løbet af sommeren. En del af dem kom sidst i transfervinduet, hvor fem ungdomsspillere blev løst fra deres kontrakter. De fleste af transferne, faktisk alle, bunder i ønsket om at spare nogle lønpenge. Nogle har dog været vigtige for truppen sidste sæson, men er blevet offer for mange spillere på samme plads. De to venstrekants spillere, Alfie Carter og Michael Jackson, måtte lade livet for indkøbet af nye spiller i transfervinduet. Begge var aktive spillere på førsteholdet sidste år, Jackson om sikkert førstevalg på venstre back, mens Carter var en fremragende backup for Nicky Ward på venstre fløj. John Toner er et andet prominent navn der forlod klubben. Ikke fordi han spillede en vigtig rolle sidste år, men for hans mange kampe i løbet af hans otte sæsoner i klubben. En fjerde vigtigt spiller der måtte forlade klubben henover sommeren, er centerforsvareren Greg Stones, der trods en god sæson, aldrig blev en personlig favorit hos undertegnede, og derfor var transferen til Sutton Utd helt logisk. Sidste halv-prominente navn der forlod os henover sommeren var den offensive midtbanespiller John Leah, der har spillet i klubben i otte sæsoner, af to omgange.
« Seneste Redigering: 23 Aug 2007, 21:02 af KongFjong » Logged

KongFjong
Landsholdsspiller
******

Offline Offline

 
Sv: De Nye Helgener - TNS
« Svar #19: 23 Aug 2007, 21:02 »

9. oktober 2007
En måned er der gået siden sidst. En måned hvor der er blevet spillet seks kampe, med TNS-deltagelse, og det har kastet fem sejre af sig og en enkelt uafgjort. Det giver endvidere maksimum point i ligaen og videre vancement til semifinalen i Loosemores of Cardiff Challenge Cup.

To gange kom vi bagfra efter, at vi måtte vi nøjes med uafgjort i den første kamp hjemme, i en runde i ovennævnte cup. To gange 1-1 på hjemmebane, mod hhv. Aberystwyth og Caersws , blev mødt med sejre på udebane, i øvrigt begge gange med den nye venstre fløj Billy Dennehy som banens bedste. Præstationer der får ham til at banke kraftigt på som ny mand til startopstillingen, hvis ikke det var for Nicky Wards overbevisende præstationer også.

Perioden bød også på en sejr over sidste sæsons værste rivaler, Llanelli, som blev besejret 3-1 på hjemmebane, med to sene mål indenfor de sidste ti minutter.

Ellers sker det mest interessante udenfor banen. For en lille uge siden, begyndte spekulationerne i pressen at gå på, om Chairman Edgar Jones, overvejer at forlade klubben på trods af hans erklærede kærlighed til klubben. I dag satte pressen så yderligere spekulationer i gang om hvorvidt der skulle stå en gruppe af personer i kulissen, klar til at overtage chef-stolen i bestyrelsen. En spændende udvikling der nok også er sat i gang af en ikke alt for overbevisende økonomi. Spændende at se hvad der sker på den front.
« Seneste Redigering: 23 Aug 2007, 21:04 af KongFjong » Logged

KongFjong
Landsholdsspiller
******

Offline Offline

 
Sv: De Nye Helgener - TNS
« Svar #20: 23 Aug 2007, 21:06 »

Kort status...
Datoen er nu skiftet til 1. november 2007 og vi klør forsat på i ligaen, hvor intet pt. kan stoppe os virker det til. Tre liga-sejre og en cup-sejr i oktober blev det til, og fire clean sheets, ganske imponerende form af holdet, i en måned hvor vi har mødt to tophold fra sidste sæsons liga.



Vi har netop måtte indkassere en skade til vores nyindkøb på den centrale midtbane, Matty Collins, hvilket gør den centrale midtbane en smule sårbar. Collins er ude i op til to måneder, men jeg håber vores fysio kan udrette mirakler som han gjorde det med Gerard Doherty der kom lynhurtigt tilbage fra en menisk-skade.

På Chairman-fronten, er der endnu ikke faldet noget på plads. Der er der omvendt heller ikke nogen  der har nævnt noget om at forhandlingerne skulle være gået i stå, så handlen er formentligt stadig i støbeskeen, spændende at se hvad der sker her.

Til slut vil jeg lige komme med lidt, forhåbentligt, sjov statistik:

Vores repuation er steget til 2296 point, hvilket svarer til en 1818. plads i verden. En stigning fra 1639 point og en 2230. plads sidste sæson.

Klubbens balance ligger nu på £-158.160, hvilket giver en lidet flatterende 6005. plads i verden, en forværring fra sidste års 5989. plads.

Klubbens Estimated Value er steget fra £110k til £180k.

Klubben er placeret som nr. 419 i Europa, et fald på 56 pladser i forhold til sidste sæson, hvor vi lå placeret som nr. 363.
Logged

KongFjong
Landsholdsspiller
******

Offline Offline

 
Sv: De Nye Helgener - TNS
« Svar #21: 23 Aug 2007, 21:07 »

Endnu en omgang korte nyheder...
Kalenderen har nu mistet bladet hvor der stod ”30. november 2007”, og vi kan se at den nu siger 1. december 2007 i stedet for. Endnu en måned er altså gået, g der er faktisk skete lidt henover november.

For at tage det kedelige først, så tabte vi vores første ligakamp i over et år. I kamp nr. 41 gik det galt, da modstanderen var nr. sjok, Pontardawe, på udebane. Vi stillede op i en lettere svækket udgave, bl.a. med Gerard Doherty på mål, hans første førsteholdskamp siden hans alvorlige skade. Det skulle ikke vise sig at være en gevaldig god idé, for i løbet af de første 30 minutter havde Jones Awuah nettet to gange, hvoraf Tom Heaton eller Stephen Henderson nok havde taget mindst den ene. Phil Marsh reducerede lige før pausen og derfor syntes jeg egentligt det så okay ud før 2. halvleg, især med tanke på at jeg havde muligheden for en god gammeldags opsang.

Det hjalp dog lige lidt, for angriberne var på dagen ganske uskarpe, og vi havde heller ikke evnen til at skabe ret mange chancen. For at sætte prikken over i'et, fik Michael Wilde, meget snævert, annulleret et mål et minut inde i overtiden. Resultatet betød dog ikke noget for stillingen i ligaen, andet end at forspringet til Connahs Quay skrumpede ind til to point.

Efterfølgende vandt vi dog de to næste ligakampe, og sammen med sejren ude over Bryntirion i FAW Welsh Cup, på 6-0, må vi dog sige at måneden har været acceptabel.

Der kom også yderligere gang i forhandlingerne om klubben. Vi er blevet sat under et transferforbud mens forhandlinger foregår, så jeg tror ikke der er langt igen før klubben er på nye hænder:)
Logged

KongFjong
Landsholdsspiller
******

Offline Offline

 
Sv: De Nye Helgener - TNS
« Svar #22: 23 Aug 2007, 21:09 »

Ny ejer i TNS
Så kom dagen, hvor TNS fik en ny ejer. Dagen efter at vi sejrede 3-1 ude over Caernarfon i ligaen, og dermed øgede forspringet til 2. pladsen, hvor det nu er Llanelli der residerer.

Den ny ejer i klubben hedder Derek Ready, og på dagen for overtagelsen var der straks spekulationer fremme i klubben om, at hans stærke forbindelser til netop Danmark, skulle resultere i at jeg ville blive fyret og Peer Danefeld skulle overtage roret i klubben.

Lidt overraskende rygter, men dagen efter var Derek Ready forbi vores træning og fortalte mig, at jeg stadig skal sidde ved roret, selvom han i same moment indrømmede, at det havde været hans planer at hr. Danefeld skulle overtage som træner. Han fortalte dog også, at han ville bruge de næste par dage/uger på at overveje situationen nærmere, og i den periode har jeg selvfølgelig chancen for at overbevise ham om, at det er mig der skal stå i spidsen for truppen.

Derek Ready har skudt £250k ind i klubben, hvilket pludseligt giver en positiv balance, noget jeg dog ikke forventer vil vare ved til sæsonen er færdig. De penge kommer delvist fra et lån, der finansierede det underskud der var i klubben på overtagelsestidspun ktet. £190k er blevet lånt i banken, på et 25-årig lån, med £1k i afbetaling hver måned. Det er dog positivt at vi nu har fået et god pose penge, så er det op til os at spille flere penge ind:) Ny ejer i TNS
Så kom dagen, hvor TNS fik en ny ejer. Dagen efter at vi sejrede 3-1 ude over Caernarfon i ligaen, og dermed øgede forspringet til 2. pladsen, hvor det nu er [color=red]Llanelli der residerer.

Den ny ejer i klubben hedder Derek Ready, og på dagen for overtagelsen var der straks spekulationer fremme i klubben om, at hans stærke forbindelser til netop Danmark, skulle resultere i at jeg ville blive fyret og Peer Danefeld skulle overtage roret i klubben.

Lidt overraskende rygter, men dagen efter var Derek Ready forbi vores træning og fortalte mig, at jeg stadig skal sidde ved roret, selvom han i same moment indrømmede, at det havde været hans planer at hr. Danefeld skulle overtage som træner. Han fortalte dog også, at han ville bruge de næste par dage/uger på at overveje situationen nærmere, og i den periode har jeg selvfølgelig chancen for at overbevise ham om, at det er mig der skal stå i spidsen for truppen.

Derek Ready har skudt £250k ind i klubben, hvilket pludseligt giver en positiv balance, noget jeg dog ikke forventer vil vare ved til sæsonen er færdig. De penge kommer delvist fra et lån, der finansierede det underskud der var i klubben på overtagelsestidspun ktet. £190k er blevet lånt i banken, på et 25-årig lån, med £1k i afbetaling hver måned. Det er dog positivt at vi nu har fået et god pose penge, så er det op til os at spille flere penge ind:)
« Seneste Redigering: 23 Aug 2007, 21:13 af KongFjong » Logged

Marchena
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: De Nye Helgener - TNS
« Svar #23: 23 Aug 2007, 21:11 »

Har altid kigget med i dine blogs om TNS, så er glad for de ikke stopper fordi FMG ikke er mere Smiley
Logged

“My father was a quitter, my grandfather was a quitter, I was raised to give up. It’s one of the few things I do well. I’m disturbed, I’m depressed, I’m inadequate, I’ve got it all!"
- George Costanza

http://threelittlefantas.blogspot.com/

KongFjong
Landsholdsspiller
******

Offline Offline

 
Sv: De Nye Helgener - TNS
« Svar #24: 23 Aug 2007, 21:13 »

Som tiden dog går
Ja, vi er nu fremme ved den afgørende del af sæsonen. Den ny ejer, Derek Ready, skulle ikke bruge lang tid på at blive overbevist af fans og stab om, at jeg skulle have lov til at forsætte som manager for holdet. han fortalte mig, at han mærkede en udtalt opbakning til mit arbejde blandt trænere, scouts, fysioer, assistent og fans og at han ingen intentioner længere havde om at skifte mig ud. En rigtig glædelig nyhed, især fordi vi i den korte periode han skulle bruge på at tænke sig om, smed en 2-0 føring hjemme mod Connah's Quay væk. Heldigvis lod han sig ikke påvirke af et enkeltstående resultat:) Siden da er det da også blevet til 13 sejre og to uafgjorte i 15 kampe i både liga op pokalturneringer, så håber han stadig føler han foretog det rigtige valg:)

Ellers bevægede vi også jo henover vinterens transfervindue, hvor vi sagde goddag til tre nye spillere. Kun den ene på permanent basis dog, mens de to andre er lån der er signet for at bringe yderligere bredde i truppen til de afgørende dele af sæsonen, hvor vi faktisk går efter alle trofæer, fire i alt. Vi har kæmpet en smule med skader, men det lysner nu for alvor, med kun Matt Richards og Tom Craddock ude. Richards vender snart tilbage, mens Craddock nok desværre må regnes ude for resten af sæsonen. Af selv samme årsag har vi lånt Chedwyn Evans i Man City, en ung angriber der forhåbentligt kan vise stor målnæse. Han blev dog skadet lige efter ankomsten og fik derfor først for nyligt sin debut i ligakampen hjemme mod Pontardawe hvor han fik prikket en enkelt ind.

På den centrale midtbane sagde vi goddag til både Nathan Cartman (Lån fra Leeds), og den kun 17-årige defensive midtbanespiller Tony Edwards, der blev hentet for £1k hos ligarivalerne Llanelli. De har begge fra start vist deres værd, og Edwards imponerede sågar med to mål i hans debut.

I ligaen er vi forsat ganske suveræne og ligger pt. nr. 1 med et forspring på 12 point ned til Aberystwyth med ni kampe igen. Vi har ikke tabt siden nederlaget til Pontardawe hvilket giver en stime på 16 ligakampe uden nederlag.



Af de lidt mere kuriøse nyheder kan det nævnes, at Jamie Wood fik landsholdsdebut for Cayman Islands i en kamp mod Den Dominikanske Republik. Med to mål må man sige at Wood fik en imponerende debut. Dermed er Cayman Islands godt på vej til at gå videre til 2. runde i 1. fase af VM kvalifikationen i Nordamerika (Nogen der sagde kompliceret?).

Ellers har jeg brugt lidt tid på at fedte mig ind hos diverse managers i England, for at få en fordel til sommer, når der skal handles spillere. Det handler i første omgang om Billy Davies fra Derby og Matt Stowell fra Leicester. De to spillere vi har lånt fra de to klubber, Matt Richards og Joe Magunda, har været blandt holdets bedste spillere, og de kunne derfor være meget interessante at få til klubben til sommer. Det ser dog svært ud, men jeg håber som sagt at få fedtet mig lidt ind hos de to managers.

Sidst men ikke mindst, vil jeg lige fortælle om udviklingen af et af de unge talenter der blev rykket op på U19 holdet i sommers, David Dyer. Han er stadig kun 16, men han ser ud til at kunne udvikle sig til noget godt for klubben. Han har fået en del kampe allerede, og er virkeligt god til at fordele spillet og har allerede fået sine to første mål og en enkelt assist og endda en enkelt kåring som Kampens Spiller. Så jeg er faktisk ret spændt på at se hvad han kan udvikle sig til:)


Logged

Spezialized
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: De Nye Helgener - TNS
« Svar #25: 23 Aug 2007, 21:13 »

Skal vi nu til at se på ævl her også! Håbede på lortet brændte op sammen med FMg! Peace
Logged


KongFjong
Landsholdsspiller
******

Offline Offline

 
Sv: De Nye Helgener - TNS
« Svar #26: 23 Aug 2007, 21:14 »

Har altid kigget med i dine blogs om TNS, så er glad for de ikke stopper fordi FMG ikke er mere Smiley

Jeg er bare glad hvis folk gider læse den Smiley
Logged

KongFjong
Landsholdsspiller
******

Offline Offline

 
Sv: De Nye Helgener - TNS
« Svar #27: 23 Aug 2007, 21:14 »

Skal vi nu til at se på ævl her også! Håbede på lortet brændte op sammen med FMg! Peace

Overvejde det et kort øjeblik, men da en computer er knapt så brændbar som et stykke papir tænkte jeg... nej glem det! crazy
Logged

JKJ
Gæst
 
Sv: De Nye Helgener - TNS
« Svar #28: 23 Aug 2007, 21:15 »

Skal vi nu til at se på ævl her også! Håbede på lortet brændte op sammen med FMg! Peace

Enig, men han bliver aldrig træt af Wales... det næste bliver vel at han opretter 5-6 hold, spiller mod sig selv og så derefter fortæller om det her...  Tunge
Logged

KongFjong
Landsholdsspiller
******

Offline Offline

 
Sv: De Nye Helgener - TNS
« Svar #29: 23 Aug 2007, 21:17 »

FAW Welsh Cup kvartfinale
Den 1. marts 2008 bød på kvartfinale i FAW Welsh Cup på udebane mod Cefn Druids der ligger placeret som nr. 9 i ligaen. På forhånd en kamp vi var store favoritter til, men man ved også, at der altid kæmpes til sidste øjeblik i disse cup-kampe, og det var præcis hvd der blev.

Vi lagde dog godt fra land, og dominerede kampen fra start. Efter 18 minutter kunne Nathan Cartman sætte prikken over en indledning med stort pres mod Cefn Druids' mål, da han bragte os i front 1-0. Resten af halvlegen formede sig på samme måde, uden at det dog gav pote i form af yderligere mål.

2. halvleg lignede 1. til forveksling. Cefn havde da en halv chance i ny og næ, men blev aldrig rigtigt farlige. Med godt 20 minutter igen, blev Damien Scannell skadet, og vi skiftede Jamie Woods ind i stedet for.

Da kampen gik ind i overtiden, så det ganske lyst ud for os. Vi havde ikke lukket kampen, og det kom til at koste. Et opspil i venstre side, gav Cefn Druids' Deryn Barce muligheden for at smække et indlæg ind foran mål. Indlægget endte dog lige udenfor feltet, hvor O'Toole headede den videre ind i feltet, hvor Steve Watkins kom før Tom Heaton og prikkede udligningen ind. Stor skuffelse var der at spore blandt spillerne, men kampen var endnu ikke færdig.

Bolden var knapt givet op, før Duane Courtney sendte en lang bold frem mod Michael Wilde. Wilde fik dog ikke kontrol over bolden, før Cefns Jimmy Harrison fik chancen for at sparke den væk. Desværre for Cefn og heldigt for os, sendte han den på tværs af målet, hvor Jamie Woods opfangede bolden, og koldt passerede målmanden til 2-1 sejrsmålet. Spillerne jublede naturligvis og fansene var lige så ekstatiske.

Sejren bringer os videre til semifinalen hvor vi møder Rhyl på hjemmebane.
Logged

Sider: 1 [2] 3 4 ... 10 Udprint 
 



This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010