FM 2006 markerer mit 10 års jubilæum som CM/FM spiller, og jeg glemte alt om julemad og nyårskrut, da jeg fik FM 2006 i julegave.

Jeg sad et par uger og gjorde mit FM 2005 spil færdig inden jeg kiggede mig omkring efter et spændende hold at starte med i FM 2006. Jeg kan varmt anbefale artiklerne på den officielle fansite (fmmanager.net), og det var her jeg så en artikel om australsk fodbold. Okay, fedt nok, tænkte jeg, hvorfor ikke? Jeg har faktisk kun en enkelt gang trænet et hold udenfor Europa, så jeg tænkte at nu måtte det være tid til at prøve noget helt nyt.
For at få en blid start og lære spillet at kende startede jeg med Sydney FC, og min startegi var at vinde så mange turneringer som overhovedet muligt i løbet af en eller måske to sæsonner, sådan så jeg kunne hoppe videre til en mere gloværdig tjans i Europa eller Sydamerika. Jeg inkluderede Superligaen i spillet fordi jeg havde en skummel plan om at blive dansk landstræner når nu Morten Olsen en dag bliver smidt ud.
PRE SEASON:
Okay, spillet starter, jeg vælger Sydney FC og er klar til at se på min nye klub. Det første jeg må konstatere er at de australske spillere generelt set er røv dårlige - ja, undskyld til alle australiere, hvis der er nogen på sitet

. Men jeg behersker min panik og overbeviser mig selv om at det ikke gør noget, fordi ALLE spillerne i ligaen absolut ikke er på superliga niveau

. Men, jeg har Sydney FC, så jeg har luksusudgaven af en australsk klub: Hele £246.000 til indkøb og i angrebet Dwight Yorke og et gammelt bekendskab, nemlig Petrovski - ham fra Viborg.
Jeg kan også se at den er helt galt i mit forsvar. De fleste forsvarere er yngre end 21 år og har meget dårlige evner. Jeg er nødt til at få fat i nogle forstærkninger til forsvaret. Så jeg kigger mig omkring efter forsvarsspillere, der er gode, men stadig uden så mange nykker at de vil tage til takke med en australsk klub. Morten Hamm fra Frem synes åbenbart ikke den danske sommer er varm nok og siger ja til at blive den eneste rutinerede mand i mit forsvar.
Der var også andre spillere jeg vill ahve fat i, men jeg var så dum at få fat i nogle unge 16-årige på free-transfer først og det aktiverer en underlig regel om, at man max må have 24 spillere på sit hold.

Jeg må klare mig med hvad jeg har.
OPVARMNINGSTURNERIN
G
A-ligaen består af 8 hold fra Australien og New Zealand. Inden sæsonen for alvor begynder mødes alle 8 hold i en mini-turnering i et "gammeldags-EM" format: 2 grupper med 4 hold i hver, de to øverste fra hver gruppe mødes i semifinale og så finale.
Okay, jeg var som sagt ikke voldsomt imponeret af spillernes evner generelt (måske fordi mit sidste spil var i den engelske premier league

), så jeg var meget interesseret i at se hvordan spillerne klarer denne udfordring.
Taktisk starter jeg som jeg plejer: Standard 4-4-2 med offensive wings og en midtbane med specifikke instruktioner tilpasset spillernes evner.
I første gruppekamp møder jeg New Zealand Knights og vinder med 4-0 - Petrovski scorer 3 mål
I anden gruppekamp slår jeg Adelaide 2-0 - Petrovski scorer begge mål
I tredje gruppekamp slår jeg Newcastle Jets 3-0 - Petrovski scorer igen to mål.
Det lover godt!! (Bemærkning: Alle jer i de mindre klubber - køb Petrovski, han er billig og scorer på samlebånd)
I semifinalen slår jeg Central Coast 1-0, men Petrovski bliver skadet

I Finalen slår jeg Melbourne 2-0 og reserveangrebet står dermed distancen. Dwight Yorke demonstrerer at han slet ikke er færdig.
Status: Jeg vinder opvarmningsturnerin
gen uden at der bliver scoret mod mig. Jeg blev ikke presset særlig meget, og Petrovski scorer 7 mål i tre kampe. Pludselig synes jeg alt ser meget bedre ud frem mod selve sæsonen ...
FORTSÆTTES MED SÆSONEN ...