le Tef > Ciao Italia

 

[cube]

"Der vil ikke blive lavet nogen storindkøb i år." Sådan lød ordene fra Giampaolo Pozzo, præsident i Udinese, d. 1. juli. Der havde ellers været spekulationer om eventuelle forstærkninger op til Champions League kvalifikationen, men det rygte blev her manet til jorden. Den udmelding var ikke videre populær hos fansene, men jeg havde i og for sig forventet det. Klubbens økonomi var stadig presset og et storindkøb ville næppe hjælpe på den tomme klubkasse.

At finde vej til det forjættede land - Champions League - ville uden tvivl være til stor hjælp, men før dette kunne blive en realitet skulle vi møde Hajduk over to opgør i kvalifikation. Det første opgør, hjemme på Friuli, endte i en 2-1 sejr. Vi var kommet bagud, men havde flot kæmpet os tilbage. I Kroatien sejrede vi med hele 2-5 og kunne derfor erklære os klar til Champions League med en samlet sejr på 7-3. Jeg håbede denne udvikling kunne få Asamoah Gyan, der havde kontraktudløb om 1 år, til at beslutte sig for at underskrive en ny kontrakt, men han ville fortsat holde sine muligheder åbne. "Jeg håber virkelig, vi kan beholde Asamoah. Han er en ekstremt dygtig angriber og han passer ind i den form for fodbold, jeg gerne ser mit hold spille," udtalte jeg selv til La Gazetta dello Sport.

Inden transfervinduet lukkede, lavede jeg tre handler. Først sikrede jeg mig to 22-årige spillere, der begge kommer fra Marseille. Her er tale om Jon Anders Riise, bror til den tidligere Liverpool stjerne John Arne Riise, og Garry Bocaly, der har 8 U21 landskampe for Frankrig på CV'et. På salgssiden skilte jeg mig af med Christian Obodo, der var kommet i overskud. Han røg til Aston Villa for 20 mio. kr.

I slutningen af august hændte det hidtil største for mig i min trænerkarriere: Jeg fik tilbudt jobbet som engelsk landstræner, og det var simpelthen noget jeg ikke kunne sige nej til. Hvorfor man foretrækker mig til jobbet er jeg faktisk lidt usikker på, da jeg ikke er vant til at hente metal hjem, men jeg er klar på udfordringen og håber at kunne stå i spidsen for dem længe. Der fulgte selvfølgelig et kæmpe mediepres efter offentliggørelsen, men det blev aldrig værre end det var til at håndtere. Kort inde i september fulgte min første opgave med landsholdet så: EM-kval kamp mod Ungarn. Følgende spillere var udtaget til startopstillingen: Robinson, Baines, Terry, Ferdinand, Richards, Downing, Lampard, Carrick, Wright-Philips, Owen og Rooney. Kampen forløb således:

2 minutter er spillet og Owen bringer os i front, da han, med flot assist fra Terry, brager bolden i nettet. 4 minutter senere er den gal igen foran ungarernes mål. Carrick lægger denne gang op til Rooney, der let gør det til 2-0. Hvilken start! Yderligere 3 minutter passerer, så får vi straffespark og Rooney er iskold og scorer sit mål nr. 40 for England. Kort inden pausen gør Owen det til 4-0.
Jeg sætter Gerrard og Ashley Cole på banen fra 2. halvlegs start og dominansen fortsætter. Dog scorer vi blot 1 mål yderligere. Det er Micah Richards, der i sin 3.
landskamp elegant headder bolden i nettet. 5-0 slutter det.

England vs. Ungarn
EM kval 8.9.2010 @ Wembley

1-0 Michael Owen (3.)
2-0 Wayne Rooney (7.)
3-0 Wayne Rooney (10.)
4-0 Michael Owen (45.)
5-0 Micah Richards (80.)


Kun ekstraordinært forsvarsarbejde reddede jeg og Udinese fra en skuffelse i sæsonens første kamp, da vi ude mødte Livorno. Hjemmeholdet havde uden tvivl fortjent en sejr, men især Zapata strålede for os og kampen endte 0-0. Det følgende opgør var mod ingen ringere end Werder Bremen (vi var kommet i gruppe med dem, Ajax og Liverpool) i Champions League. Her stod der 0-0 ved pausen. Kampen generelt set blev styret af Bremen, men vi kunne alligevel hive et 0-0 resultat hjem. To gange 0-0 i sæsonens to første kampe, hvor vi begge gang havde fortjent at gå tomhændet derfra. I gruppens anden kamp slog Liverpool Ajax med 3-1.
Riise, Bocaly og Savic var alle med fra start, da vi på hjemmebane, lidt ufortjent for at det ikke skal være løgn, vandt 1-0 over oprykkerne Brescia. Vi havde været langt fra imponerende i sæsonens begyndelse, men vi havde endnu ikke tabt og nullet var samtidig holdt i alle tre kampe.

En måned senere havde vi 2 sejre til på kontoen, da vi havde slået Sampdoria og Chievo. Et nederlag var det dog også blevet til i perioden, da vi tabte til Ascoli ude. Dermed lå vi nr. 4 i Serie A med 3 point op til 1. pladsen. Min landstræner karriere havde også for alvor taget fart, da jeg havde ført England frem til nu 3 sejre i 3 kampe, senest med 3-1 og 0-3 over henholdsvis Aserbasdjan og Island. Englænderne elsker sejre, og medierne har for længst døbt mig "The Danish Saviour".

[cube]

Skulle måske lige smide et SS op af holdet:

[Møller]

Super skrevet cube.
Hvilke resultater du dog præstere pt. Men spillet er der tydeligvis ikke.

[Dusty78DK]

Super skrevet og spændende blog!

[Italia10]

Rigtig god blog

[cube]

CAMORANESI FÆRDIG I UDINESE
La Gazetto dello Sport, 25.10.2010

                     Mauro Camoranesi i VM finalen 2006.

Rygterne vil vide at tidligere Juventus stjerne, Mauro Camoranesi, er færdig i Udinese efter en lang skadespause. Spilleren har stået model til en del kritik på det sidste, der primært har været møntet på manglende hurtighed. Nu melder manager Kasper Pyndt Rasmussen ud:

- Mauro har på det seneste ikke været sig selv. Han har været igennem en lang skadesperiode og har haft svært ved at vende tilbage i den form vi kender ham. Jeg er bange for at Udineses fans ikke får set meget til ham mere.

Camoranesis kontrakt udløber til sommer og der er dermed frit lejde for klubber, der evt. vil skrive kontrakt med ham på fri transfer. Omkring sin situation i Udinese siger hovedpersonen selv:

- Jeg kan mærke, at formen ikke er, hvad den har været, men jeg er da stadig ked af ikke at have udsigt til spilletid. Jeg mener stadig at jeg er god nok til at vende tilbage på højeste plan. Nu skal min agent og jeg finde ud af, hvordan fremtiden ser ud.

Af mulige afløsere har blandt andre været nævnt franskmanden Yoann Gourcuff fra AC Milan og hollænderen Diego Biseswar fra Heerenveen. Om rygterne taler sandt vil tiden vise, men indtil videre tyder det på at Giampiero Pinzi tager over på højrefløjen. Udinese ligger i øjeblikket nr. 3 i Serie A.

[Møller]

God update igen cube.
KUTGW

[manutd5]

Super blog cube!

[Mickelborg]

Hvornår for vi en update..!

[Møller]

Han er til Roskilde Festival

[Crazy-andreas]

Han er til Roskilde Festival

Så har han bare at finde en computer der

[cube]

Endnu engang, en kort opresummering. Her af min 2. sæson i Udinese.
Min 2. sæson her i Italien er slut og endnu engang med stor succes. Således forløb en sæson, hvor Udinese endnu engang kvalificerede sig til den prestigefyldte turnering, Champions League:

Vi begyndte sæsonen med nogle udmærkede resultater, heriblandt 0-0 mod Milan og en flot 4-1 sejr over Roma. Nu begyndte vi dog at komme i problemer og i 5 kampe vandt vi ikke en eneste. Det efterlod os med 2 sejre, 4 uafgjorte og 3 nederlag, men så begyndte vi også at sprudle. I de følgende 7 kampe vandt vi samtlige og retfærdiggjorde vores 4. plads i sidste sæson.

Top 3 blev en fast placering for os i sæsonen, og vi havde ingen problemer med at klare os til vinterpausen på en 2. plads i Serie A, lige efter Inter, der havde været en tand skarpere end os. På 3. og 4. pladsen lå hhv. Milan og Roma. Efter en lang ubesejret periode satte Inter en brat stopper for os med en 4-2 sejr og så begyndte spillet at halte. Det var sjældent at vi havde en sejrsperiode på mere end 2 kampe i træk og vi spillede alt for ofte uafgjort. Den sidste halvsæson var generelt noget rod, hvorfor Milan til sidst kunne lægge sig op på 2. pladsen, mens vi blev forvist til en 3. plads, hvor vi sluttede sæsonen. Dog en fantastisk præstation.

I Champions League havde vi fået en meget svær gruppe: Werder Bremen, Ajax og Liverpool og jeg havde ikke de store forventninger om mere end en 3. plads. Ikke engang det ønske skulle jeg få opfyldt. Vi hentede 4 point i de to kampe mod Liverpool, 1 point mod Bremen og 1 point mod Ajax. Dermed samlet 6 point for 6 kampe og det var altså ikke nok til mere end en sidsteplads i gruppen.

I Coppa Italia sejrede vi mod Lecce (5-4 samlet), Catania (3-1) og Roma (3-2), inden vi i finalen mødte Milan. Det første opgør hjemme på Friuli endte, lidt skuffende, med 2-2. Målscorerne var Djuric og Gyan. I returopgøret stod der 0-0 ved pausen og håbet levede, men ti minutter inde i 2. halvleg kunne ekvilibristen Kaká gøre det til 1-0, kampens resultat, og vi måtte se tilbage på en sæson uden nogen trofæer. Dog en flot bronzemedalje i Serie A.

Gennem sæsonen havde især den unge franskmand Vincent Acapandié overrasket positivt med scoringer i mere end hver anden kamp, mens Asamoah Gyan havde haft et skidt år. Vores egentlige styrke havde dog ligget i midterforsvaret. Her havde Cristian Zapata og en ny ung spiller, Aurélien Teaudors, virkelig overrasket positivt. Begge havde været nøglespillere gennem sæsonen via stor kølighed og kreativitet i det defensive arbejde.

Med England ser det fantastisk godt ud. Vi er soleklare ettere i gruppen med en målscore på 32-3 og vi er allerede sikre på en play-off plads. Samtlige kampe er blevet vundet og samtlige af vores resultater i gruppen ser ud som følger:

5-0 England - Ungarn (Owen 2, Rooney 2 og Richards)
1-3 Aserbadjsjan - England (Lampard 2)
0-3 Island - England (Rooney 2, Walcott)
3-0 England - Serbien (Young, Barnes og Walcott)
0-5 Luxembourg - England (Walcott 5)
1-2 Ungarn - England (Terry 2)
6-1 England - Aserbadjsjan (Carrick 2, Lampard, Terry 2, Rooney)
5-0 England - Island (Rooney 3, Moore 2)

[cube]

And I'm off back to Roskilde Festival I kan forvente en update tidligst om en lille uge.

[Nyysted]

And I'm off back to Roskilde Festival I kan forvente en update tidligst om en lille uge.

Rigtig god tur

[GHERTESTEAS]

Super flot grafik!