le Tef > Ciao Italia

 

[cube]

Surt med nederlaget, men godt at se dig brilliere i ligaen.
Op på hesten igen, og sikre så noget metal til Toulouse

Det bliver nok svært i denne sæson

[Badefar]

kanon blog!!!

[cube]

I sidste sæson sluttede vi noget skuffende af på en sæson, hvor vi havde ligget i toppen hele vejen igennem. I år sluttede vi også skidt år, da vi i de sidste 7 kampe blot vandt en enkelt. Det var sæsonens sidste kamp mod Marseille, der hjemme udmøntede sig i en sejr på 3-2. En højdramatisk kamp, der sikrede os en 8. plads og kvalifikation til UEFAs Intertoto Cup. Dermed ser chancerne for UEFA Cup fodbold næste år ganske fornuftige ud. Endnu engang formåede vi da også at overgå seedingen (11).
Oprykkerne fra St. Etienne blev meget overraskende mestre foran Lyon, mens Ajaccio, Lorient og Guingamp rykkede ned. Med vores europæiske deltagelse i denne sæson rykkede vi hele 38 placeringer op af den europæiske rangliste således at vi nu ligger nr. 95.
Følgende blev udtalt efter placeringen var fastlagt:

           Olivier Sadran er tilfreds med klubbens præstationer

Johan Elmander: "Det har været svært med alle de skader, men jeg følte, at vi var rimelig stabile sæsonen over, måske lige med undtagelse af afslutningen. Om jeg er tilfreds med min egen præstation? Nu har jeg, som nævnt, døjet med skader, men jeg føler det har været udmærket ellers."

Olivier Sadran (bestyrelsesformand): "Vi er meget tilfredse med placeringen her i bestyrelsen. Mange havde måske frygtet at sidste sæson skulle være en enlig succes, men vi har bevist at vi kan være med i top 10 gennem mere end én sæson og målsætningen er nu endnu et år i UEFA Cuppen."

Serge Gakpé: "Jeg er rigtig glad for at være kommet til klubben, selvom jeg har måttet døje med en langvarig skade. Jeg synes jeg sluttede sæsonen fint af personligt selvom resultaterne ikke var med os. Jeg vil hjælpe holdet med en top 5 placering næste sæson."

Kasper Pyndt Rasmussen: "Det er svært at være helt tilfreds når vi endnu engang afslutter på den måde, vi gjorde, men set over en hel sæson synes jeg vores præstation har været, måske ikke prangende, men acceptabel. Nu gælder det om at få forstærket truppen så vi kan være klar til en skrap næste sæson."

[Italia10]

Ærligt med resultaterne, men mon ikke de kommer med tiden

[FCKboy]

Fin update

[Tor1991]

Godt som altid Cube, resultaterne sidst på sæsonen var ærgeligt

Men jeg er sikker på st i kommer stærkt igen.

[Mickelborg]

er denne blog her kørt død eller hva..?  Ellers hvornår kanvi regner med update.?

[cube]

er denne blog her kørt død eller hva..?  Ellers hvornår kanvi regner med update.?

Du kan regne med en update inden alt for længe

[ZhotLog]

Lyder godt Cube, jeg glæder mig i hvert fald.

[cube]

2 år er gået siden i sidst hørte fra mig. To år, hvor jeg opnåede den bedste placering med Toulouse i de 3 år jeg var i klubben inden jeg skiftede til italiensk fodbold. Hvilken klub jeg nu står i spidsen for, vil jeg komme ind på senere.

Mit 3. år i Toulouse startede fint. Vi vandt en stor del af vores kampe og kunne efter 18 kampe i ligaen se os selv på en yderst overraskende førsteplads. Gakpé havde været en af vores bedste spillere med en masse

assists, mens Elmander i angrebet som altid kunne kalde sig holdets topscorer. Igen måtte jeg dog konstatere at vi havde store problemer på udebane og hvis man tog kun vores udekampe ville vi være placeret som nr. 7.
Meget var ved det gamle, da vi mod sæsonens slutning igen fik gummiben. Efter et forfærdeligt nederlag til Bastia dumpede vi fra 1. pladsen til 4. pladsen og derfra gik det ikke meget bedre. Da ligaen var færdigspillet lå vi nr. 5 med 60 point. Dermed min bedste placering med Toulouse, men de tre år jeg var der havde til forveksling lignet hinanden: 59 point i første sæson, 61 i anden og 60 i tredje. Et enkelt trofæ var det blevet til i de tre år, da vi hentede Coupe de la Ligue trofæet i min første sæson i klubben.

For 3. år i træk overgik vi dermed seedningen (9), da vi endte som nr. 5. Lidt hæder blev det til i form af prisen som Årets afrikanske spiller til Todé Mansaré, mens jeg blev nr. 3 som Sæsonens manager i Ligue 1.
Og således sluttede min tid i Toulouse. En tid uden de helt store succeser, men også uden de helt store nederlag. Vi havde gennem tre sæsoner formået at blande os i titelkampen og konsolidere os som et hold man kan regne med. Men jeg havde truffet et valg: Jeg ville væk fra Toulouse og det var blevet tid til nye udfordringer.

Udfordringer - det fik jeg. Ingen tvivl om det. Klubben jeg tilsluttede mig var, som Toulouse, et hold med potentiale, der endnu ikke var blevet indfriet. Klubben, der er tale om var Udinese - en klub, der på overtagelsestidspun ktet havde store økonomiske problemer. Trods salg af stjerner som Filipe og Iaquinta havde klubben et underskud på knap 100 mio. kr. Dét skulle der først og fremmest rette op på. Til alt held var der ikke stærkt behov for forstærkninger. Holdets største stjerner på det tidspunkt var Asamoah Gyan i angrebet, Cristian Zapata i forsvaret og Mauro Camoranesi på højrefløjen.
Trods fraværet af transferpenge formåede jeg at hente en spiller til klubben, nemlig Barcelonas stjerneskud, Bojan Krkic. Den 18 årige angriber styrker et i forvejen meget stærkt angreb.

Nu var den første store opgave at bringe klubbens lønomkostninger ned på et fornuftigt niveau. Knap 1 mio. var, hvad klubben betalte over budgettet. Dermed fik jeg, med hjælp fra ledelsen, skildt mig af med flere store lønslugere fra reserveholdet, bl.a. den unge Alexis Sanchez. Efter denne nedrustning blev lønomkostningerne formindsket med mere end en halv mio. om ugen.

Sæsonen blev skudt igang og da holdet besad en stor mængde hurtigløbere (Schumacher, Barreto, David Suazo, Asamoah Gyan m.fl.) fandt jeg det naturligt at spille kontrafodbold. Det skulle vise sig at være en god idé. I hvert fald gik vi igennem de første 12 ligakampe uden at tabe en eneste. 6 sejre og 6 uafgjorte blev det til. Schumacher havde oppe i angrebet bombet alt sønder og sammen. 15 mål i 14 kampe i alle turneringer var det blevet til. Succesen i ligaen afspejledes desværre ikke i UEFA Cuppen, hvor vi var kommet i gruppe med Köln, Villareal, Aston Villa og Celtic. Absolut ikke en let gruppe og efter 3 kampe var vi desværre allerede ude. Blot 1 point havde vi fået skrabet til os, selvom spillet havde været til mindst 6 point. Dog kunne jeg glæde mig over økonomien, der så rigtig fornuftig ud. Vi havde stadig underskud, men det var nu formindsket til sølle 27 mio. kr.

En 2-0 sejr over Inter i Coppa Italia kvartfinalen var resultatmæssigt en kæmpe succes, men også økonomisk. Det var nemlig den dag at klubben, efter et årelangt underskud, endelig fik grønne tal på bundlinjen igen. Da vi i semifinalen mødte Roma satte vi tilskuerrekord med mere end 40.000 tilskuere på Friulis lægter blev kapitalen udvidet med yderligere 6 mio. kr.

Ganske som forventet begyndte vi langsomt at sætte flere point til. Jeg havde da heller aldrig regnet med at hente mesterskabet hjem i min første sæson i klubben. Vi spillede god fodbold, men måtte se os skubbet ned omkring 8. pladsen, inden vi igen fik styr på sagerne pointmæssigt. Vi var seedet 6, men formåede mod sæsonens slutning at overgå dén forventning. I den sidste kamp slog vi ude Ascoli med 0-2, mens Sampdoria, der lå en plads over os. Det betød at vi sluttede på en meget flot 4. plads og dermed har kvalificeret os til Champions League. Jeg gik væk fra min kontra taktik, der var begyndt og halte, og spillede derfor med flad 4-4-2 og det viste sig at give gevinst.

Nu ser jeg frem mod en sæson, hvor jeg på forhånd har sikret mig tre kæmpetalenter: Vincent Acapandié fra Auxerre, Luka Savic fra Barcelona (hvem medierne mener kan blive den nye Dejan Stankovic) og sidst, men absolut ikke mindst, Aurélion Teaudors, der har et kæmpe potentiale. Henholdsvis 20, 18 og 20 er disse spillere.

[cube]

Ked af, hvis jeg skuffer nogen over ikke at have skrevet itenst de sidste to sæsoner, men det skal vel foregå i mit eget tempo

[Italia10]

Vidunderlig blog. Intet mindre !

[cube]

Vidunderlig blog. Intet mindre !

Grazie

[Mickelborg]

Fantastisk... Glæder mig til at høre mere fra Italien..!

[Niko]

Luka Savic fra Barcelona (hvem medierne mener kan blive den nye Dejan Stankovic)

Burde de ikke kalde ham den første Luka Savic?
God blog, flot skrev som altid