Fredag 22. september 2006
Test af startopstillingen
![](http://i163.photobucket.com/albums/t298/BlogBerendt/Droit%20au%20But/commanderie_visu01.jpg)
Dagens træning
Til dagens træning havde jeg taget to af de unge med da der blev testet startopstilling til weekendens kamp mod Saint-Etienne. De to unge spillere klarede sig utrolig godt, og mens der blev spillet blev jeg enig med min assistent, Dominique Cuperly, om at begge ville blive udtaget til weekendens kamp.
De to unge spillere der er tale om, er Mads Laudrup og Jesper Juelsgaard, som begge er to håbefulde danskere jeg har hentet til klubben.
Derudover fik vi trænet noget opspil, og angriberne fik lov til at vise at de godt kan ramme målet, og samtidig viste alle tre målmænd i førsteholdstruppen, at de alle har evnerne til at være første valg. Dog er jeg stadig sikker på hvem jeg har mest tillid til.
Efter dagens træning fik jeg en rapport fra Frank Passi, min spejder som havde været ude og se Saint-Etienne’s sidste kamp. Der stod kort, at jeg ikke skulle forvente at de havde nogen speciel spillestil, men at deres angribere var hurtige og derfor ville være en trussel.
Samtidig sagde han at Ilan kunne blive en mand, som kunne afgøre kampen til Saint-Etienne’s fordel.
En ting vi dog ikke må glemme, er at Saint-Etienne lige nu fører Ligue 1, og endnu ikke har tabt en kampe! De har dog spillet tre af deres seks kampe uafgjort.
Da jeg endelig kom hjem, fik jeg taget mig et dejligt langt karbad, efterfulgt af en hyggelig telefon samtale med Audrey.
Lørdag 23. september 2006
Marseille – Saint-Etienne
Ligue 1 Orange, 6. runde
Marseille: (1)
Saint-Etienne: (1)
0-1 Daniel Bilos , 5’
1-1 Mamadou Niang , 54’
Startopstilling (4-4-2 Diamond)
C. Carrasso
H. Beye, M. Cahais, R. Zubar, T. Taiwo
L. Mokoena, L. Cana, J. Sosa, F. Ribéry
Johnny, M. Niang
Både Mads Laudrup og Jesper Juelsgaard startede på bænken, ellers var der ikke de store overraskelser.
Topholdet fra Saint-Etienne kommer bedst fra start, og efter bare 5 minutter er de foran 1-0. Ellers er første halvleg en rigtig lang og kedelig affærer, og jeg må nok indrømme at ser man bort fra den ene halve chance vi havde, så er jeg i tvivl om hvor vidt vi overhoved var på banen.
I pausen fik spillerne en opsang, og Mads Laudrup kom ind i stedet for José Sosa, mens Jesper Juelsgaard erstattede Lebohang Mokoena.
Vi kommer bedre fra start i anden halvleg, og det er indstiftede Jesper Juelsgaard der ligger op til vores første chance, hvor Ronald Zubar dog taber duellen med Saint-Etienne’s målmand. Et par minutter efter er det Mamadou Niang der viser målfarlighed, og efter en frispilning fra Ronald Zubar gør han det til 1-1. Ellers er anden halvleg lige så kedelig som første.
Vi får 1 point med hjem, fra en kamp, som meget vel kunne have vippet begge veje. Ser man over hele kampen, var jeg overhoved ikke tilfreds med holdet, og det fik de også at vide! Jeg kan ikke rigtig fremhæve nogen spillere, men både Mads Laudrup og Jesper Juelsgaard spillede en udmærket halvleg, uden dog at skinne igennem.
Torsdag 28. september 2006
Marseille – Mattersburg
UEFA Cuppen, 1. runde, anden kamp
Marseille: (2)
Mattersburg: (0)
1-0 Mamadou Niang , 40’
2-0 Jesper Juelsgaard , 66’
Startopstilling (4-4-2 Diamond)
C. Carrasso
H. Beye, M. Cahais, R. Zubar, T. Taiwo
L. Mokoena, L. Cana, J. Sosa, F. Ribéry
Johnny, M. Niang
Til aftens kamp var der genvalg til de samme, som der I lørdags lidt skuffende spillede 1-1 mod Saint-Etienne.
Kampen er lang tid om at komme i gang, og efter en halv time, har ingen af holdende været rigtig farlige, selvom det er os der sidder på kampen. Det ændre Mamadou Niang dog på da han med 5 minutter igen, sparker et frispark, fra næsten 30 meter, ind bag en chanceløs målmand. Ellers sker der ikke noget i første halvleg.
I pausen kommer Mads Laudrup og Jesper Juelsgaard igen ind, denne gang afløser de henholdsvis Johnny og Lebohang Mokoena. Desuden får spillerne besked på bare at forsætte!
Mattersburg kommer lidt mere med i starten af anden halvleg, dog uden at de for alvor kommer til andre chancer end efter et hjørnespark et kvarter inde i anden halvleg. Lidt farligere er Mamadou Niang kort efter, da hans hovedstød går lige forbi mål. Med 25 minutter igen, er det unge Jesper Juelsgaard der får sparket bolden mellem benene på målmanden, 2-0. Herefter går vi lidt ned i gear og forsøger at kører den sikkert hjem.
Det lykkes, og med en sikker 2-0 sejr, og 3-0 på udebane, er vi nu i gruppespillet i årets UEFA Cup! Tillykke til drengene, selvom der stadig er meget at arbejde med.