Conf. - Lillebror bliver til storebror

 

[AlexSN]

NY UPDATE!!!!

Jeps, har lige afleveret en kææææææææmpe opgave i fredags, så nu har jeg mere tid til at spille. Der skal nok snart komme en.

[stimo92]

lyder godt

[AlexSN]

Optur eller nedtur?

Så var det op. Dagen var ankommet. Op ad sengen i fart, og ud af døren. På med den fine hat, og så ellers afsted. Det var stadig pisse koldt, vi var jo i April måned, men sneen var væk. Isnende kuldegysninger gik igennem kroppen da jeg satte mig på den knaldgrønne cykel, og rørte styret. Alle lyskrydsene var røde, og jeg blev nært kørt ned. Men det ragede mig en skid. Intet skulle ødelægge denne dag for mig. Da jeg ankom til klubhuset, var der mødt hele tre journalister frem, en rekord. ”Bugger off – Fis af” sagde jeg da jeg stillede min cykel væk. Jeg var normalt en flink herre når det gjaldt journalister, men i dag var jeg for koncentreret. Wilkinson og Kemp, vores trofaste målmand, sad allerede og ventede i omklædningsrummet. Klædt om, og det hele. ”I er sku tidligt på den drenge” mumlede jeg. Jeg blev svaret med et nervøst smil, hvilket situationen også kaldte for. Resten af holdet ankom kort efter mig, og vi gik i gang med at snakke taktik. I dag skulle vi spilles offensivt, da vi var på hjemmebane.

Dommeren kiggede på begge parter, og fløjtede kampen i gang. Der var mødt et sæson rekord højt antal tilskuere frem -  hele 4500 glade englændere. Stemningen var allerede i højeste gear, en stemning som man skal langt op i rækkerne for at finde. Det var dog forståeligt nok. Det gjaldt jo intet andet end oprykning. Sagen var, at vi var sluttet på en anden plads i ligaen, tyve point efter Bath som sikrede sig direkte oprykningen. Vi var ikke heldige nok til at slippe for Playoff kampe, så andet end den fine skindende søvlmedalje, betød den ikke så meget. Modstanderen i Playoff semifinalen var Farnborough, rækkens nummer fem, som i sidste runde fik hapset en playoff plads. Forventninger var høje. Ubesejret i ni kampe med kun tre mål scoret imod os. Vi havde selv bombet enogtyve ind i rigtig Jon Dahl stil. Seksten minutter spillet, og sæsonhelten, Roscoe D’sane, banker os i front. Jubel. Ekstase. En ekstase forøget i det 62’ minut da Wilkinson, den nye mand i klubben, prikkede læderet ind bag nettet. 87’ minut, og Roscoe D’sane bringer os tre-nul i front. Det var det optimale resultat, og det kunne læses i spillernes ansigter i omklædningsrummet efter kampen. Der blev sunget, råbt, og snakket løs om piger, fodbold, biler, og alt andet vi nu kunne komme på. Selv modstandernes frisyrer. Jeg blev stoppet før jeg hoppede på cyklen af journalisterne, og denne gang satte jeg mig ned, og snakkede med dem hver for sig i nogle timer.


Stakkels buschauffør. To timers køretur med en rystende og larmende bus, er næsten ikke til at holde ud. Han holde dog sin irritation inde, og endelig ankom vi i Farnborough Town. Et-tusinde medrejsende fans, og det var næsten som hjemmebane. Kampen lignede den også. Den var næsten sikker på forhånd, men for en sikkerhedsskyld, bombede Roscoe D’sane to gange, hvilket også blev kampens resultat. Jubelscenerne spredte sig, endda nok til de kom i nyhederne på BBC. Wimbledon fans går amok, oprykning venter. Venter. Et lorte ord. Vi manglede stadig finalen som skulle spilles på neutral bane imod Tamworth. En kamp stod imellem vores oprykning til National Conference League. En kamp stod imellem bristede drømme, og ekstravagante jubelscener som kom i nyhederne. Det var egentligt utroligt hvor meget en enkelt kamp kunne betyde...

[AlexSN]

Husk at bede om et SS vis det ønskes, og smid en kommentar :-)

[Nees]

Uhhh hvordan kan du sende os ud i sådan et  chok af spænding hehe ej glæder mig til at høre in du rykker op, hvilket du gør.

[Nyysted]

Nu ska vi fandme ha' den update DU RYKKER OP!

[AlexSN]

Skæbneskampen

Presset var på. Rygtet gik rundt, at MK Dons, havde vundet deres playoff kamp. Det var jo fuldkommen uhørt for den anden Wimbledon klub ikke at rykke op ligeledes, ifølge fansene. Jeg stod ude på sidelinjen, klar til kickoff med jakkesæt på. I dagens anledning var et jakkesæt ikke obligatorisk, tværtimod. Jeg hev langsomt fat i kraven, og trak den ud. Satans så varmt det var i dag, selvom det nok mere var mine nerver der legede djævelske tricks med mig. ”Sidder slipset?” spurgte jeg Ben Cranfield som sad på bænken. Han smilte tilbage og kom med et lille grin, før kampen genvandt hans opmærksomhed. Jeg havde haft fat i den store lommeregner, og fremkaldt mit matematiske geni for at kalkulere vores chancer for i dag. Jovist, jeg kedede mig lidt, men jeg havde virkelig nerver på. De ottetusinde imødekommende fans fra begge hold, Wimbledon og Tamworth, var klar. Jeg var klar. Dommeren var klar. Tamworth var klar. Jeg kiggede på anfører Steve Wales, og fik et smil. Wimbledon var klar.

Det er enhver træners mareridt at skulle gå frem og tilbage på sidelinjen med nerver på. Jeg vidste godt, at denne kamp sagtens kunne blive sådan, så jeg var forberedt. Det var dog spildt tid, for efter fem sølle minutter dansede Roscoe D’sane og lavede flikflak. Hans næsten umulige dribletur var lykkedes, og hans endnu mere umulige afslutning var med lidt held gået i mål. Resten af første halvleg var en kedelig affære, uden de store chancer. Bortset fra lidt tumult i omklædningsrummet, kom spillerne også ud til anden halvleg i god stil. Desværre kom Tamworth mere ind i spillet, men efter deres optræden i første halvleg, kunne man vel ikke forvente andet. Fejl eller ej, vores mål virkede mindre end deres. Ikke så meget, men nok til at de bragede dem ind på stolpen gang efter gang. Det blev, som forventet, en nervepirrende anden halvleg. Da kampen manglede ti minutter, var vi sjældent på deres banehalvdel. Der skulle Roscoe D’sane og endnu en stolpe til for at bringe os foran med to-nul, i de allersidste minutter. Fest og farver skulle man tro, men regnen silede nu ned. Fest og gråvejr ville være mere egnet. Da kampen blev fløjtet af, løb vi allesammen ud på banen og omfavnede hinanden, mens vores fans havde deres egen jubelscene ude på lægterne. Det var en smuk afslutning på en fantastisk sæson. Nu skulle jeg på overarbejde, for vi skulle i hvert fald forstærkes før den hårde kommende sæson.


Ny kontrakt, en ordentlig klæk penge til indkøb, og et håndtryk. Det var min belønning for oprykningen, som jeg tog imod med åbne arme. ”Nyt træningsanlæg?” fik jeg hvisket i direktørens øre. ”Stop mens du kan” svarede han med et lusket smil, før han gik sin vej fra klubmødet.  Før jeg selv gik, fik jeg hevet fat i klubbens to trænere, og sat dem på overarbejde. Jeg skulle have en komplet liste med mulige indkøb på hele banen, og gerne så hurtigt som muligt. Et par uger senere, lå den på mit kontor, og så var det ellers bare at komme i gang. Tolv sider, font størrelse ti. Uden linje mellemrum. Det tog mig en uges tid, men så var der blevet tilbudt over tredive kontrakter, nogle til spillere uden klub, andre som lige skulle forbi et klubhus først. Welling havde i sidste sæson spillet i samme række som os, men var ikke i nærheden af at blive oprykket. Dog havde den en spiller ved navn Danny Kedwell, som var en ufattelig god angriber for rækken han spillede i. En uges kontrakt ballade, og 500 tusinde kroner på disken til Welling skulle der til før han kaldte sig AFC Wimbledon spiller. Næste spiller der kom til var Vernazza fra Dag & Red, venstre midtbanespiller, som kom til i en byttehandel med Wes Daly. Vernazza var ikke bare god, han havde spillet U-21 kampe for England, for syv år siden. Den sidste der indtil videre er trådt til, er en defensiv midtbanespiller ved navn David Hunt. Er vi klar til at overleve? Sikkert ikke, men jeg vil gøre mit for at sikre mig det sker alligevel.

[AlexSN]

Kommentarer er som sædvanligt meget velkomne, og ligeledes ønsker om SS :-)

[Soccerpop]

Tillykke!

Kunne man få et SS af Roscoe D'sane

[AlexSN]

Tillykke!

Kunne man få et SS af Roscoe D'sane

Yessir, men husk nu, at han er GOD... i forhold til de andre .

Den kommer i morgen, gider ikke at åbne fm nu 

[Soccerpop]

Yessir, men husk nu, at han er GOD... i forhold til de andre .

Den kommer i morgen, gider ikke at åbne fm nu

Du skal

[AlexSN]

Du skal

Nytter ikke at give mig "mor" tonen, for hende lytter jeg ikke altid til

Lover den kommer i morgen :-)

[AlexSN]

Nogle screens:

Roscoe D'Sane:



Ny angriber Kedwell:



Og holdets stjerne, Wilkinson:

[Nyysted]

UPDAATTEEEEEEEEEEEE!!!!!!!!

[Lil Jim1]

jaaaaaaaa!!!

update!!