Conf. - Lillebror bliver til storebror

 

[F.C.K.]

Ja men så digt noget andet tak. Noget der er realistisk...

SÅ SLAP DOG AF !
- La' vær med at skriv herinde hvis du ska være sådan en pesimist ..!

[7kfum]

Jeg mente at det er totalt latterligt og slet ikke realistisk... Har du måske set nogen lotto vindere blive managers?

Ved ikke om det er samme person, men læste også en blog hvor der var mord og sådan noget med. Det er bare for langt ude til mig...

Det var faktisk mig der skrev den blog..

[Batistuta]

SÅ SLAP DOG AF !
- La' vær med at skriv herinde hvis du ska være sådan en pesimist ..!

Jeg svare jo bare på det de siger...

[AlexSN]

SÅ SLAP DOG AF !
- La' vær med at skriv herinde hvis du ska være sådan en pesimist ..!

Han har lov til at synes om en anden stil, bare han respekterer denne her, som han jo også har gjort indtil videre.

[Batistuta]

Det var faktisk mig der skrev den blog..

Ja og det er sikkert også derfor du er vild med denne. I har god fantasi, og lyst til at lave noget anerledes, men bare ikke min smag...

Held og lykke med det.

[Juanito]

Det er da realistisk?
Du har ikek læst 2. del, så du ved jo egentlig ikke om han bliver manager fordi han vinder i lotto?
Det kan også være hans ven der blive manager, du ved det jo ikke.

[Don Abramovich]

Det her lyder da bestemt spændende ! KUTGW

Kan godt lide lidt privat liv, men ikke for meget Men hvis det bliver som en dagbog som U-S Skal der meget privarliv ind, det var lige min mening

[Nibali]

Jeg mente at det er totalt latterligt og slet ikke realistisk... Har du måske set nogen lotto vindere blive managers?

Ved ikke om det er samme person, men læste også en blog hvor der var mord og sådan noget med. Det er bare for langt ude til mig...

det var 7kfum
men ellers så flot start men han skal tabe sig bare en smule

[Batistuta]

Det er da realistisk?
Du har ikek læst 2. del, så du ved jo egentlig ikke om han bliver manager fordi han vinder i lotto?
Det kan også være hans ven der blive manager, du ved det jo ikke.

Er det så ikke spild af tid at høre så meget om det, hvis det er en helt anden det kommer til at handle om?

[Juanito]

Det kommer an på hvilken vinkel han skriver bloggen fra.
Han kan jo god skrive bloggen fra manageren's bedstevens vinkel. Det ku endda være noget nyt, og spændende?

[AlexSN]

Der vil jeg så gerne tilføje at bloggen er skrevet i en synsvinkel med personen der er skrevet om, i hovedrollen.

Men nok om den snak. :-)

Næste update bliver måske i morgen, men vis ikke, bliver det på mandag.

[SLEORT]

Jeg er så afgjort positivt stemt indtil videre, men som nogel andre skriver, håber jeg heller ikke det bliver den der abstrakte vinkel vi skal havde den fra, som er blevet skampulet på det sidste. Synes dog også du lægger op til at det bliver en relativt "normal" blog. Mit ønske er at der er privatliv i, og tekster du selv har skrevet, ikke om din bedste vens skilsmisse, men om klubben, det være sig økonomi f.eks. Der må dog stadig godt være privatliv, såsom din personlige start i klubben, osv.

[lil jim]

super start.. håber snart anden del kommer

[Marchang]

fatter ikk hvorfor der er så meget debat ,om den er realistik eller ej.
Så vidt jeg ved er det vel ikke andre end AlexSN, der kender historien

[AlexSN]

Nye omgivelser

”Welcome to London. We hope you had a nice flight and will enjoy your stay in London”. Jeg skulle godt nok videre med tog til Wimbledon som ligger sydvest fra London, men speaker damen havde ret. Jeg ville nyde hvert eneste sekund af de næste par dage. Jeg havde pakket en lille taske med de mest nødvendige ting, taget ud til lufthavnen og købt en billet til London. Anders havde sørget for at der var en billet klart til mig til finalen i Wimbledon. Tennis interesserede mig ikke en skid, men det var nu mere for oplevelsens skyld. I toget havde jeg en times tid til at tænke over min fremtid. Skulle pengene investeres eller skulle jeg leve som ”big spender” resten af mit liv? Jeg vidste det virkelig ikke. En ting var dog sikkert. Jeg skulle tabe mig, og så hurtigt som muligt. Da jeg sad og kiggede ud af det graffiti prægede vindue, og så nogle børn sparke bold ved en skov, kom jeg i tanke om Wimbledon igen. Jeg vidste godt Wimbledon havde et fodboldhold, men det var da gået helt galt med dem, som jeg havde læst i et fodbold magasin. MK Dons var de blevet til efter en overtagelse, samtidig med en masse fans i oprør havde fået stablet deres eget hold sammen som hed AFC Wimbledon. Sådan nogle historier fascinerede mig, og jeg bestemte mig for at undersøge lidt om mulighederne for at se en af deres kampe, eller at høre lidt mere om historien.

Frem. Tilbage. Frem. Tilbage. Tennis var kedeligt. Uendeligt kedeligt. Man sad og lignede idioter mens man drejede hovedet frem og tilbage. Det blev først sjovt da den ene spiller blev sur, og klaskede ketsjeren i jorden. Englænderen ved siden af mig var lige så misfornøjet. ”Not as good as football, well?” sagde jeg til ham på mit halvdårlige engelske. ”Course not mate. The only sporting entertainment I get is from Kingsmeadow Stadium”. ”What is this?” spurgte jeg. “Wimbledon. AFC Wimbledon. The only real honest club in town.”. Derefter udviklede snakken sig, og vi snakkede om AFC Wimbledon I resten af kampen. Han var en ægte fan, og inviterede mig med ud at se til klubben. Han arbejdede der selv som altmuligmand, og ville gi’ mig en rundtur. Jon Turner hed han, som jeg senere fandt ud af. Meget flink mand, men en rigtig fuldblods englænder. Ar over det ene øjenbryn, og en Gravesen look-a-like. Jeg tog hjem til hotellet sammen med Anders den aften, uden at kunne tænke på andet en AFC Wimbledon. Det var alt sammen så spændende, og jeg glædede mig vildt til rundturen og at leve mig ind i klubben.


Jeg ville blive her. Hjem til Danmark? Niks. Jeg var alt for fascineret af AFC Wimbledon. Klubben, spillerne, historien, menneskerne omkring klubben. De spillede ikke i liga i øjeblikket, men skulle spille Conference Syd næste sæson, og jeg ville være der til at opleve det. De havde et ungt drengehold, alle på omkring 10 år gamle, som stod og manglede en træner. Jon havde nogle kontakter, og kunne efter et par dage tilbyde mig jobbet. Han var imponeret over min fodbold viden. Jeg mig for at tage et trænerkursus ved siden af, samtidig med at jeg ville tabe vægt ved at træne med drengene. Jon gav mig lov til at bo hos ham, selvom han virkelig ikke havde plads til mig i lejligheden. Betingelsen var dog at jeg ville betale halvdelen af hvad det kostede. Skat, mad og hvad det ellers ville blive til. Jeg havde fortalt ham om de 12 millioner, og det hjalp måske lidt på gæstfriheden. Planen var, at jeg nu ville træne dette drengehold i et års tid indtil seniorerne blev oprykket. Hvad der så ville ske der, var uvist. Livet skulle nydes, og jeg vil gøre min del for at det kom til at passe. Farvel Danmark, farvel Anders, og goddag til AFC Wimbledon.