Den Lukrative Rendesten

 

[7kfum]

Hafiz: Jeg synes at den er meget velskrevet, og jeg  kan meget bedre lide den end de fleste blogs hvor der ikke er noget andet end den normale skrivemetode. Men jeg kan dog desværre ikke forklare hvorfor jeg gik død i den.. KUTGW!

[Hafiz]

Jeg må desværre meddele, at der ikke kommer nogen opdatering i dag.

Jeg fylder 18 her tirsdag d. 20/02, så dagen skal bruges anderledes, nemlig på at holde fødselsdag... Håber det er okay

God dag til alle!

[Soccerpop]

Jeg må desværre meddele, at der ikke kommer nogen opdatering i dag.

Jeg fylder 18 her tirsdag d. 20/02, så dagen skal bruges anderledes, nemlig på at holde fødselsdag... Håber det er okay

God dag til alle!

TILLYKE!!!

[Swaagenz1]

Helt okay - og TILLYKKE med dagen

[GHERTESTEAS]

Nej det er ike okay Hafiz
Jo, selfølgelig er det det, 10'lyk med dagen...Februar styrer!

[Swaagenz1]

Ha ha det er så god læsning, at man vil have mere hele tiden.

"Sådan tænker jeg, mens jeg nu står og holder noget mellem min højre pege- og midterfinger. Jeg håber ikke det er symbolsk. Det er en firkantet, meget lille sukkerknald, der snart skal udstå sin prøve, gøre hvad den kan, men modstræbende må opgive kampen og derved blive opløst i den store, grusomme te.
Ganske vist har vi samme farve og nogenlunde samme størrelse som denne sukkerknald, men resignere, er ganske sikkert, vi ikke gør."
Det er dog en fantastisk måde at beskrive FCK kamp mod de store 

Nu er den føs'da vist overstået...... (læs jeg vil ha update nu!) 

[Alonso]

Det er det nemlig. Hafiz kan bare nogle tricks, det må vi indrømme. Et meget levende sprog, der dog ikke mangler mening. Det bliver ikke for meget heller, men ordene modtages let af øjnene. God blog, god stil. Hvis du fortsætter din udvikling og har noget på hjerte, så har du formentlig talentet til at blive forfatter. Ikke at det er en opfordring, nærmere det bedste forsøg på at rose bloggen maksimalt. Jeg læser med glæde med hver gang der opdateres, det er en fornøjelse. Tak og endnu en gang tillykke, gamle dreng.

[Hafiz]

Kapitel 11: Togets last

Så står vi her. Som var det Colombias jungle, men nej, det er bare hovedstaden. Vi er her for at tilse 2 spillere, 2 spillere, der, hvis de imponerer, vil komme på en 1-årig kontrakt med klubben. Det er 2 midtbanespillere fra landet, der skal tilses, men det kommer jeg ikke meget til. Kun i et par enkelte dage, for jeg skal hjem igen og gøre klar til holdets første Champions League kamp, klubbens første.
De forsøger at imponere, men er også klar over presset, det er tydeligt. De lette skyer, der lifligt driver hen over himlen forstyrrer bestemt ikke de to unge, der er de bedste på træningen. Vi har haft en ganske udmærket dialog med klubben, og jeg er overbevist om, at hvis de kommer til klubben, vil de kunne klare sig godt – i første omgang på reserveholdet, også kaldet ungdomsholdet.

Puha, på tværs af mange landegrænser, på så få dage. Jeg er på vej hjem igen. Flyet er selvfølgelig forsinket. En lettere overvægtig dame, med dertilhørende for stramt, blåt dress, byder mig undskyldende velkommen i flyet. Mange tak, bliver der sagt fra min mund, alt imens jeg håber på at kunne smide noget sarkastisk af sted. Men det er jo ikke hendes skyld, så munden holdes lukket, eller lukket for ord, for ind kommer pap-maden. Det er ikke just lækkert mad, men hjem kommer jeg, efterladende 2 scouts og 2 spillere, måske kommende københavnere.

Blot to dage efter står jeg her. Det hele er klart, ikke som i Colombia med støv og ragelse over det hele. Der er tjek på tingene, vi er her og klar til at toget kommer ind på perronen og skal sendes af sted med nu last. Toget skal ikke have noget med hjem, intet med hjem fra Parken.

De får de alligevel. Stjernerne er nået, de er kommet frem på himlen, dog ikke i fuld ud positiv forfatning. Vi formåede ikke at vinde. Set i lyset af at vi var bagud 2 gange og fik 2-2, må man ikke klage. Ikke i sin første optræden i turneringen. Alligevel står man med lettere moralske saltvandsdråber i øjenkrogen og kunne godt have ønsket sig en sejr.

Et sublimt midtbanemål af vores sydafrikanske midtbane-stjerne og et straffespark, der blev sikkert eksekveret.
Det var kampen. Kampen hvor 3 point skulle i hus, hvis vi ville videre. Sådan har medierne hvert fald fremstillet det, mens medens jeg nu taler spillerne ned oven på den hårde kamp, kan jeg mærke på min stemmeføring, at den er fuld af selvtillid og jeg er sikker på, at det her ikke er det sidste point, vi får skrabet til os.

Mine spejdere sidder overfor for mig og evaluerer på deres sidste 5 dage i det sydamerikanske. Kun én af de to spejdede spillere imponerede tilstrækkeligt efter deres opfattelse, og jeg nikker anerkendende og fortæller, at vi så kun skriver kontrakt med den ene.
Dog fortæller de samtidigt, at 2 yderligere muligheder er dukket op, eftersom de har fået nys om et par argentinere, der skulle være enorme talenter. Hvem de er, finder jeg nok ud af, men indtil da vil jeg læne mig tilbage og glæde mig til vores colombianske ven ankommer i den kolde vinter.

[Hafiz]

Mange tak til alle for de pæne ord i går - det var en nice dag

Ha ha det er så god læsning, at man vil have mere hele tiden.

"Sådan tænker jeg, mens jeg nu står og holder noget mellem min højre pege- og midterfinger. Jeg håber ikke det er symbolsk. Det er en firkantet, meget lille sukkerknald, der snart skal udstå sin prøve, gøre hvad den kan, men modstræbende må opgive kampen og derved blive opløst i den store, grusomme te.
Ganske vist har vi samme farve og nogenlunde samme størrelse som denne sukkerknald, men resignere, er ganske sikkert, vi ikke gør."
Det er dog en fantastisk måde at beskrive FCK kamp mod de store 

Nu er den føs'da vist overstået...... (læs jeg vil ha update nu!) 

Så fik du din update, og tak for roserne.

Alonso:

Mange tak, det er muligt, at det er en vej at gå - vi får at se. Hvert fald et meget varmende indlæg, du kom med

[Swaagenz1]

mange tak for updaten!
Er meget enig med Alonso - du kan nå meget langt med sådan et sprog i så ung en alder.
Hvad kan det så ikke blive til.

[Hafiz]

Kapitel 12: Som turist, så statist.

Halvspyttende får Fatih Serkan fløjten til at spinde for sidste gang, og jeg kan hermed konstatere, at vi for tredje gang i træk på hjemmebane ikke taber.

Vi vinder desværre heller ikke. Mægtige Milan har gæstet København som en anden Hollywood celeb. Desværre modsat førnævnte helt uden skandaler og fiaskoer, for de fik deres resultat. De ignorante italienere fik, hvad de kom efter. Nu er der altså gået 4 kampe, og vi står med 5 point. Tilfredsstillende? – bliver jeg spurgt. Spørgsmålet er lettere hypotetisk, for vi kan først lave den endelige analyse, når alle 6 kampe er spillet. Men siden Lokomotivet slog forbi København, besøgte hollænderne også vores stadion, og blev sendt hjem med et nederlag. Vores første udebanetur kom, da vi var på turisttur til Milano. Og vi var vitterlig en flok turister, der blev leget med af 11 smørhårsbefængte guider, der lige vidste, hvilke knapper, der skulle trykkes på. Men i dag skulle det så have været anderledes. Vi skulle lære dem at hakke deres kødboller – vi skulle vise dem, hvordan man gør i Danmark. Alligevel fik vi ikke snøret sækken efter at have været foran to gange, og vi måtte se os indhentet i sidste minut.
Næste gang står den på tur til Moskva, der indtil nu har skuffet i turneringen, så vores afgørende kamp bliver forhåbentligt i Holland i sidste gruppekamp.

En let summen breder sig fra underlåret og helt ned i spidsen af mine tæer. Det skyldes måske min latino-tillagte stil, der i alt sin enkelthed går ud på afslapning. I dag er ikke en dag på kontoret. Slet ikke i bogstaveligste forstand. Vi har en fridag, men vi har samtidig nok at gøre os frem imod morgendagens kamp imod Lokomotiv. For en gangs skyld har jeg begavet mig selv med en times afslapning, der i denne ombæring tilfalder mine stive stænger, der nyder godt af en for lille minibar på hotelværelset, der nu nyder ny tilværelse som fodskammel. Russisk tv er ikke lige min kop te. Alligevel nyder jeg det; med en kop te ved min hånd. Afstresning er meget vigtigt, specielt når de samme hjernelamme journalister ringer mig op for at spørge til morgendagens kamp. Selvfølgelig har jeg opstillingen klar. Selvfølgelig tror jeg på, at vi vinder. Selvfølgelig går vi efter sejren. Selvfølgelig er vi ikke favoritter. Hvad regner de med?

Vi får en håbløs start. Som revet omkuld af en russisk bjørn ligger vores slagne kaptajn i græsset, men østeuropæerne stopper ikke, skønt Michael er tydeligt skadet, og vi er pludselig bagud med 2-0. Hvis kulde kunne dræbe. Eller det kan den jo så, men hvis der er én der kan, så er det den russiske. Særligt når man er bagud med 2-0 og skal have point.

Derfor vælger man så at smide lidt lommelærke ned i sækken, i denne henseende i form af vores svensk-bosniske zlatan-kopi, Erton, der gengælder tilliden og reducerer med en halv time igen. Pludselig synes den sølvgrå ting at virke. Og om man ikke skulle bunde? – For vi får skam også den fortjente udligning i de døende minutter, eksekveret på frispark af vores kommende stjerne med så kendte forfædre. Han lader dog ikke til at lade presset stige ham til hovedet, og får da heller ikke solgt skindet, før han har fået nedlagt bjørnen. Og det har han så nu. For 1 point er ganske tilfredsstillende, og vi lever endnu i turneringen.

Bedst som vi har fået pettet kløer med bjørnene, og vi nu sidder i de dertil indrettede udebanebure under stadion, får vi den glædelige melding om, at Milan har klaret at besejre PSV med 2-1. Dermed har Milan lagt sig i spidsen med 10 point, foran PSV med deres fine 7 point og vi efterfølger så med en 6’er. Lokomotivet trænger vist nok til en renovering, eftersom de ligger sidst med 3, og kan kun teoretisk hente os. Den kløgtige matematiker kan så regne ud, som diverse journalister har gjort, at en sejr i Holland er kravet.
Jeg er rimelig bedøvende overfor, hvad matematikerne udregner, vi skal bare vinde, så har vi nået målet.

[United-styrer]

Fra kapitel 11 til 13? ;-)

Tillykke med CL-kvalifikationen; jeg ser frem til at se, hvordan det går i Holland. Og så skal jeg lige huske at sige dejlig læsning, selvom jeg siger det hver gang :-)

[7kfum]

Fantastisk skrevet, stop bloggen og kom igang med din første bog!

[Hafiz]

En tastefejl. Det var en dum fejl. Sorry, men tak for roserne begge to

[Swaagenz1]

Ja, igen et glimrende kapitel.

Og ja jeg støtter også forslaget om at komme igang med en bog.
Arbejder selv på et forlag (dog med markedsføring), så jeg kan muligvis give dig et par tips om relevante forlag.

Kommer der flere kapitler i weekenden?

God weekend til alle læsere af den fremragende blog!