The Egales #5

 

[RasmusA12]

En varm sommerdag breder sig over byen, og pubberne er fyldt med mennesker, latter og den velkendte duft af øl. Gaderne er levende – folk i halstørklæder og ens trøjer strømmer mod metroen, mens sangen runger gennem luften:

“Who’s that team we call the Palace
Who’s that team we call the Palace
They’re the pride of South London
They’re the pride of South London”

Jeg læner mig tilbage, lader stemningen skylle ind over mig og mærker spændingen, der bygger sig op. Hvad er det, der driver dem? Hvad er det, der samler så mange om én passion? Måske burde jeg lade mig rive med, mærke den engelske fodboldkultur, lade mig opsluge af Premier Leagues magi.

Et øjeblik står jeg stille, tager en slurk af min halvlunkne vand og ser mig selv i spejlet med et lille smil. Råbene vokser i styrke, og energien sitrer i kroppen. Jeg rejser mig, retter ryggen og træder ind i omklædningsrummet – klar til at tage del i rejsen, klar til at lede holdet ud på stadion.



Klubprofil: Crystal Palace F.C.

• Crystal Palace er en traditionsrig engelsk fodboldklub fra det sydlige London, nærmere bestemt Croydon. Klubben er kendt under kælenavnet "The Eagles" (Ørnene) og spiller deres hjemmekampe på det atmosfærefyldte stadion Selhurst Park, som er berømt for en af de mest passionerede fanbaser i Premier League.
• 
  Historie og rødder: Klubben blev grundlagt i 1905, men trækker historiske tråde helt tilbage til 1861 og det oprindelige udstillingspalads, The Crystal Palace.

• Historie og rødder: Klubben blev grundlagt i 1905, men trækker historiske tråde helt tilbage til 1861 og det oprindelige udstillingspalads, The Crystal Palace.
• Identitet: Palace ses ofte som en ægte "community-klub" med stærke lokale rødder. De er kendt for deres rød- og blåstribede trøjer og deres evne til at fostre store talenter gennem deres akademi.

• Identitet: Palace ses ofte som en ægte "community-klub" med stærke lokale rødder. De er kendt for deres rød- og blåstribede trøjer og deres evne til at fostre store talenter gennem deres akademi.
• Sportslig status: Klubben har i de seneste mange år været en fast bestanddel af Premier League (siden 2013/14). Selvom de aldrig har vundet det engelske mesterskab, har de stolte traditioner i FA Cuppen, hvor de nåede finalen i både 1990 og 2016.

Næste afsnit, hvem kan vi købe og hvem er ikke gode nok…

[RasmusA12]

Pre-season

Pre-season: Forud for sæsonen blev der lagt vægt på at vurdere, hvilke spillere der kunne indgå i truppen, og hvem der ikke helt passede ind. Mange spillere fik chancen for at vise sig frem – både de etablerede og de nye ansigter i truppen. Taktikken begyndte gradvist at slå igennem, og det var tydeligt at se, at spillerne så småt forstod vores spillestil og de krav, vi stiller. Resultaterne vidner om vores offensive tilgang og vilje til at presse modstanderen mand-mod-mand. Mere om taktik og inspiration følger, når vi når til det store sæsoninterview senere på ugen.



Real Valladolid - Som det ses her er det netop dette vi gerne vil, en masse afslutninger, hurtige i genpresset og hurtigt frem af banen.

[RasmusA12]

FA Community Shield

Det var lagt op til en episk kamp på en lun sommerdag – duften af nyslået græs på det legendariske Wembley Stadion kunne få enhver manager til at knibe sig i armen. Selvom vi stadig var nogle dage fra sæsonstart, gjaldt det nu om det første trofæ, og modstanderen var ikke hvem som helst: Liverpool. De havde brugt stort i sommerens transfervindue og stod på papiret som favoritter, men som man siger – bolden er rund, og alt kan ske.


Fra første fløjt gik vi til stålet og chokerede Liverpool med vores direkte spillestil. Vi spildte ikke tiden, og allerede efter 56 minutter blinkede tavlen 4-1 i vores favør. Stilheden fra Liverpools bænk var næsten larmende – de virkede rystede, måske i chok. Men man skal aldrig afskrive Liverpool. Alle kender historien om miraklet i Istanbul, og man behøver kun at kigge væk et øjeblik, før det går galt. Pludselig stod det 4-3, og nu handlede det om ren overlevelse frem til slutfløjt.


Salah hamrede bolden på stolpen, mens vores bænk råbte om, at overtiden forlængst var overskredet – dommeren må have fundet minutter ingen, ikke engang den mest inkarnerede Liverpool-fan, kunne forstå. Liverpool pressede på, men vi holdt stand. Så – endelig – den smukkeste lyd i verden: slutfløjtet! Vi kunne træde ud på det mest legendariske græstæppe, løfte pokalen, danse sejrssang og nyde beskeden om to dages velfortjent træningsfri.

[RasmusA12]

August

En hård start

August blev alt andet end kedelig – det var en måned, hvor vi virkelig blev testet mod nogle af Premier Leagues stærkeste hold. Alligevel kæmpede vi os hele vejen til kvalifikation til Conference League, hvilket sendte en bølge af optimisme gennem truppen! Men før vi nåede at trække vejret, blev vi sat på plads af Aston Villa, som med deres sejr bragte sig op i toppen – et nederlag, der kradsede, men også tændte en ild i os.

Det mest opløftende var dog vores unge spilleres præstationer. De greb chancen, spillede uden frygt og viste publikum, at fremtiden allerede er på vej ind på banen. Hver eneste kamp mærkede vi, hvordan holdet rykkede sig – vi blev stærkere, mere sammenspillede og hele tiden tættere på det udtryk og den energi, vi drømmer om at stå for.

Man får næsten fornemmelsen af, at der kun er begyndelsen. Kan du mærke spændingen? Vi er på vej mod noget stort – og rejsen er kun lige startet!

[RasmusA12]

September

momentum og mod

September blev måneden, hvor Crystal Palace for alvor fandt rytmen. Fire kampe, fire sejre – og en klar fornemmelse af, at holdet begynder at forstå, hvornår der skal presses, og hvornår der skal kontrolleres.

Det har ikke været fire ens kampe, men fællesnævneren har været modet i udtrykket og evnen til at sætte modstanderne under konstant pres.



Crystal Palace – Sunderland 7-0

(Premier League)

En kamp, hvor alt gik op i en højere enhed.

Fra første minut satte vi Sunderland under massivt pres, og de fik aldrig lov til at finde fodfæste. Tempoet var højt, bolden blev hurtigt genvundet, og vi spillede stort set hele kampen på deres halvdel.

Afstandene mellem kæderne var korte, og især den forreste linje var nådesløs i presset. Når Sunderland forsøgte at spille sig ud, blev de fanget – og når de sparkede langt, stod vi klar til at samle op.

7-0 er sjældent tilfældigt. Det her var en magtdemonstration.



Fulham – Crystal Palace 0-1

(Carabao Cup, 3. runde)

En helt anden opgave, hvor tålmodighed blev nøgleordet.

Fulham var mere komfortable på bolden, og her handlede det for os om at stå kompakt og vælge vores øjeblikke. Presset var mere kontrolleret, og vi lod dem gerne have bolden i ufarlige områder.

Det blev en lukket kamp uden de store chancer, men vi holdt strukturen hele vejen og slog til, da muligheden bød sig. Ikke en kamp, der ryger i historiebøgerne – men en kamp, man vinder, hvis man vil langt i en turnering.



West Ham – Crystal Palace 1-4

(Premier League)

En kamp, der hurtigt fik et voldsomt tempo.

West Ham forsøgte at spille direkte for at komme forbi vores pres, men vi var stærke i duellerne og gode til at samle andenboldene op. Når vi vandt bolden, gik det hurtigt den anden vej, og vi udnyttede rummene bag deres forsvar effektivt.

Kampen var mere åben, end cifrene antyder, men vores evne til at straffe modstanderen i de afgørende momenter gjorde forskellen.



Crystal Palace – Liverpool 2-1

(Premier League)

Månedens sværeste – og mest tilfredsstillende – sejr.

Mod Liverpool handlede det om balance. Vi var aggressive, når chancen bød sig, men disciplineret nok til ikke at blive trukket ud af position. I stedet for konstant pres valgte vi vores øjeblikke, og det gav os kontrol over kampens rytme.

Vi var modige på bolden og kyniske uden den. Begge scoringer kom efter perioder, hvor vi satte Liverpool under pres og tvang dem til fejl – og resten af kampen blev spillet på vores præmisser.

[RasmusA12]

Oktober

belastning, balance og vigtige svar

Efter en stærk september blev oktober måneden, hvor kalenderen for alvor begyndte at presse os. Premier League, Europa og Carabao Cup flettede sig sammen, og det satte både trup og struktur på prøve.
Det blev en måned med både modgang og klare svar – og måske vigtigst: en måned, hvor vi lærte mere om, hvor grænsen går for vores udtryk, når intensiteten skal holdes over mange kampe.



Rayo Vallecano – Crystal Palace 2-5

(UEFA Europa Conference League)

Europa-starten kunne næsten ikke være gået bedre.
Vi gik ind til kampen med et offensivt mindset og høj intensitet – og Rayo havde svært ved at håndtere tempoet. Kampen var åben, men hver gang vi vandt bolden, gik det hurtigt fremad, og vores bevægelse mellem kæderne skabte konstant uro.
Vi tillod også chancer den anden vej, men forskellen lå i vores evne til at straffe dem. 5 mål på udebane i Europa sender et klart signal – vi er her ikke for at overleve, men for at dominere.



Everton – Crystal Palace 0-1

(Premier League)

En klassisk svær udekamp – og en sejr, der krævede disciplin.
Everton gjorde alt for at gøre kampen fysisk og langsom, men vi stod godt i strukturen og lod os ikke rive med. Presset var mere kontrolleret, og vi var tålmodige i vores opbygning.
Kampen blev afgjort på en situation, hvor vi ramte det rigtige øjeblik – og derefter handlede det om at forsvare føringen klogt. Ikke en kamp, der vælter stadioner, men en ekstremt vigtig sejr i et tæt kampprogram.



Crystal Palace – Bournemouth 2-2

(Premier League)

En kamp med mange ansigter.
Vi startede stærkt og satte tempo, men Bournemouth var dygtige til at spille sig ud af vores pres og udnytte rummene, når vi blev for aggressive. Kampen bølgede frem og tilbage, og momentum skiftede flere gange.
2-2 føltes både som to tabte point og et fair resultat. Vi viste moral og evnen til at svare igen, men kampen mindede os også om, at balancen stadig er nøglen i vores udtryk.



Crystal Palace – Iberia 1999 7-0

(UEFA Europa Conference League)

Hvis der var brug for en reaktion, så kom den her.
Fra første minut satte vi kampen på vores præmisser. Intensiteten var høj, boldtempoet endnu højere, og Iberia 1999 blev ganske enkelt løbet over ende. Vi spillede konstant på deres halvdel og vandt bolden hurtigt tilbage.
7-0 – og en præstation, der viste, hvad der sker, når alle detaljer sidder, og rytmen er der.



Arsenal – Crystal Palace 2-1

(Premier League)

En af månedens sværeste opgaver.
Vi gik ind med respekt, men uden at parkere bussen. Presset sad fornuftigt i store dele af kampen, men Arsenal er dygtige til at finde løsninger i de små rum – og de straffede os på de afgørende tidspunkter.
Vi var med helt til slut og skabte muligheder for point, men marginalerne gik Arsenals vej. Et nederlag – men også en kamp, der bekræftede, at vi kan matche selv de stærkeste hold i lange perioder.



Crystal Palace – Burnley 1-0

(Carabao Cup, 4. runde)

Månedens sidste kamp blev ikke køn – men den blev vundet.
Burnley stod dybt, spillede fysisk og forsøgte at trække tempoet ud af kampen. Det blev en tålmodighedstest, hvor vi måtte acceptere, at chancerne ikke kom i store mængder.
Vi holdt strukturen, bevarede roen og fandt til sidst det mål, der sendte os videre. Præcis den type kamp, der siger noget om et holds modenhed.