The Egales

 

[RasmusA12]

En varm sommerdag breder sig over byen, og pubberne er fyldt med mennesker, latter og den velkendte duft af øl. Gaderne er levende – folk i halstørklæder og ens trøjer strømmer mod metroen, mens sangen runger gennem luften:

“Who’s that team we call the Palace
Who’s that team we call the Palace
They’re the pride of South London
They’re the pride of South London”

Jeg læner mig tilbage, lader stemningen skylle ind over mig og mærker spændingen, der bygger sig op. Hvad er det, der driver dem? Hvad er det, der samler så mange om én passion? Måske burde jeg lade mig rive med, mærke den engelske fodboldkultur, lade mig opsluge af Premier Leagues magi.

Et øjeblik står jeg stille, tager en slurk af min halvlunkne vand og ser mig selv i spejlet med et lille smil. Råbene vokser i styrke, og energien sitrer i kroppen. Jeg rejser mig, retter ryggen og træder ind i omklædningsrummet – klar til at tage del i rejsen, klar til at lede holdet ud på stadion.



Klubprofil: Crystal Palace F.C.

• Crystal Palace er en traditionsrig engelsk fodboldklub fra det sydlige London, nærmere bestemt Croydon. Klubben er kendt under kælenavnet "The Eagles" (Ørnene) og spiller deres hjemmekampe på det atmosfærefyldte stadion Selhurst Park, som er berømt for en af de mest passionerede fanbaser i Premier League.
• 
  Historie og rødder: Klubben blev grundlagt i 1905, men trækker historiske tråde helt tilbage til 1861 og det oprindelige udstillingspalads, The Crystal Palace.

• Historie og rødder: Klubben blev grundlagt i 1905, men trækker historiske tråde helt tilbage til 1861 og det oprindelige udstillingspalads, The Crystal Palace.
• Identitet: Palace ses ofte som en ægte "community-klub" med stærke lokale rødder. De er kendt for deres rød- og blåstribede trøjer og deres evne til at fostre store talenter gennem deres akademi.

• Identitet: Palace ses ofte som en ægte "community-klub" med stærke lokale rødder. De er kendt for deres rød- og blåstribede trøjer og deres evne til at fostre store talenter gennem deres akademi.
• Sportslig status: Klubben har i de seneste mange år været en fast bestanddel af Premier League (siden 2013/14). Selvom de aldrig har vundet det engelske mesterskab, har de stolte traditioner i FA Cuppen, hvor de nåede finalen i både 1990 og 2016.

Næste afsnit, hvem kan vi købe og hvem er ikke gode nok…

[RasmusA12]

Pre-season

Pre-season: Forud for sæsonen blev der lagt vægt på at vurdere, hvilke spillere der kunne indgå i truppen, og hvem der ikke helt passede ind. Mange spillere fik chancen for at vise sig frem – både de etablerede og de nye ansigter i truppen. Taktikken begyndte gradvist at slå igennem, og det var tydeligt at se, at spillerne så småt forstod vores spillestil og de krav, vi stiller. Resultaterne vidner om vores offensive tilgang og vilje til at presse modstanderen mand-mod-mand. Mere om taktik og inspiration følger, når vi når til det store sæsoninterview senere på ugen.



Real Valladolid - Som det ses her er det netop dette vi gerne vil, en masse afslutninger, hurtige i genpresset og hurtigt frem af banen.

[RasmusA12]

FA Community Shield

Det var lagt op til en episk kamp på en lun sommerdag – duften af nyslået græs på det legendariske Wembley Stadion kunne få enhver manager til at knibe sig i armen. Selvom vi stadig var nogle dage fra sæsonstart, gjaldt det nu om det første trofæ, og modstanderen var ikke hvem som helst: Liverpool. De havde brugt stort i sommerens transfervindue og stod på papiret som favoritter, men som man siger – bolden er rund, og alt kan ske.


Fra første fløjt gik vi til stålet og chokerede Liverpool med vores direkte spillestil. Vi spildte ikke tiden, og allerede efter 56 minutter blinkede tavlen 4-1 i vores favør. Stilheden fra Liverpools bænk var næsten larmende – de virkede rystede, måske i chok. Men man skal aldrig afskrive Liverpool. Alle kender historien om miraklet i Istanbul, og man behøver kun at kigge væk et øjeblik, før det går galt. Pludselig stod det 4-3, og nu handlede det om ren overlevelse frem til slutfløjt.


Salah hamrede bolden på stolpen, mens vores bænk råbte om, at overtiden forlængst var overskredet – dommeren må have fundet minutter ingen, ikke engang den mest inkarnerede Liverpool-fan, kunne forstå. Liverpool pressede på, men vi holdt stand. Så – endelig – den smukkeste lyd i verden: slutfløjtet! Vi kunne træde ud på det mest legendariske græstæppe, løfte pokalen, danse sejrssang og nyde beskeden om to dages velfortjent træningsfri.