home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
18 Dec 2024, 11:47 hoeven Træningsbanen En Libero taktik - Dis...
17 Dec 2024, 12:58 Broen13 Omklædning... Underlige ting
15 Dec 2024, 10:51 Broen13 Blogs The American Dream
11 Dec 2024, 19:07 andersnomanni Blogs SAF Challenge
02 Dec 2024, 19:48 andersnomanni Træningsbanen Taktikker FM24
29 Nov 2024, 16:21 Brodtgaard Challenges The real SAF Challenge
20 Nov 2024, 11:53 ydersog Klubsøgnin... Brighton & Hove Albion
Antal Registrerede Brugere: 23470
  0 Brugere, 1240 Gæster Online.

Indlæg: 1132956 over 31384 Emner
Nyeste Bruger: MarekaDype6559
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: Football Manager 2021
| |-+  Kategori: Blogs
| | |-+  Silkeborg IF
0 Brugere og 18 Gæster læser i øjeblikket dette emne.
Sider: 1 2 [3] 4 5 6 Udprint
Forfatter Emne: Silkeborg IF  (Læst 26945 gange)
Michael9415
Juniorspiller
**

Offline Offline

 
Sv: Silkeborg IF
« Svar #30: 20 Dec 2020, 19:22 »

Rekordsalg og forventninger til sæsonen 2023/24

Som det fremgår nedenfor var der mere end nogensinde før voldsomt travlt i sommerens transfervindue for Silkeborg IF. En lang række spillere kom til, hvor nærmest alle var tilføjelser til klubbens u19-hold. Disse spillere vil jeg ikke beskrive nærmere her, men derimod fortælle lidt om de spillere der er tilføjet førsteholdstruppen.
Vi er i SIF begyndt at afsøge det brasilianske marked for store talenter med kvalitet og videresalgspotentia le, hvilket denne sommer resulterede i signingerne af Naldo (HB) og Júlio (CM). Begge vil blive indlemmet på førsteholdet, men det bliver formentlig Naldo, som har de bedste udsigter til spilletid fra start.

De store historier kom fra klubbens salg af spillere denne sommer. Gnaka røg til Brøndby for 11 mio. efter en super stærk sæson sidste år. Med Bergström i pipelinen gav det god mening for os at sælge ivorianeren. Derudover forlod Alves Ibsen os og drog til Odense, hvilket giver ham bedre muligheder for spilletid. Efter Nicolaisens ankomst blev Frederiks tid på bænken markant forøget. Også Joel Felix blev solgt til Aab for en fornuftig sum, men med flere gode unge CBs i truppen, er det formentlig ikke et alt for hårdt slag for holdet. Også den unge Johan Kronborg (HB) blev sendt til FCK for et mindre millionbeløb, men den altoverskyggende nyhed var, at 18-årige Nickolai Bonnén blev solgt til Dortmund for hele 55 millioner, hvilket dermed blev et rekordsalg for SIF. Blot en sæson nåede offensivspilleren at være på kontrakt inden salget, som på betragtes som et enormt scoop og noget de formentlig ærgrer sig over i Aab, der var for langsomme til at forlænge Bonnén kontrakt i den forrige sæson. De gode nyheder stopper dog ikke her. I forhandlingerne med Dortmund fik vi en videresalgsklausul på hele 50 % af næste transferbeløb, hvilket formentligt kan blive enormt mange penge værd. Ydermere har vi lejet Nickolai de kommende to sæsoner og endelig giver de mange millioner os mulighed for at forbedre klubbens faciliteter, træningsniveau og rekrutteringsproces .

Tæt på 80 millioner kroner solgte SIF for i sommerens transfervindue, men uden at svække holdet mærkbart. Officielt er målet for 2023/24-sæsonen en plads i top-6, men jeg har en overbevisning om, at vi har niveauet til at kæmpe med om medaljer, hvis vi undgår skader og fortsætter holdets udvikling.



* Sommertransfers 2023, ind (1).png (17,12 KB - hentet 149 gange.)
* Sommertransfers 2023, ind (2).png (165,21 KB - hentet 149 gange.)
* Sommertransfers 2023, ind (3).png (82,4 KB - hentet 148 gange.)
* Sommertransfers 2023, ud (1).png (34,35 KB - hentet 148 gange.)
* Sommertransfers 2023, ud (2).png (139,51 KB - hentet 151 gange.)
* Bonnén .png (688,16 KB - hentet 165 gange.)
Logged

Michael9415
Juniorspiller
**

Offline Offline

 
Sv: Silkeborg IF
« Svar #31: 21 Dec 2020, 13:28 »

Efteråret 2023 - Topplacering & pokalexit

Dette halvår har vi cementeret os som et tophold i dansk fodbold. 36 point er blevet indsamlet i de foreløbige 17 kampe i ligaen og særligt mod afslutningen af året, viste vi et enormt højt niveau og sluttede af med 5 sejre i træk. Vi har 7 point ned til FCN på tredjepladsen, men omvendt også 7 point op til mægtige FCK, der har spillet sig til hele 43 point. Chancerne for medaljer og kvalifikation til Europa gennem Superligaen ser således ganske gode ud.
Desværre bliver dette ikke sæsonen, hvor vi igen får lov til at deltage i pokalfinalen. Efter en sikker sejr mod Brabrand i 3.runde blev Brøndby endestationen for os i næste runde, hvor vi tabte i straffesparkskonkur rence hjemme på Jysk Park. Nederlaget forsøger vi at vende til noget positivt og forsøger at sørge for, at vi nu kan holde fuldt fokus på sæsonens 15 resterende kampe i Superligaen, men det ændrer ikke på, at det var en trist måde at gå på vinterpause på. 
Næste gang vil vi se nærmere på vinterens transfervindue samt gennemgå afslutningen på grundspillet, og se hvilke perspektiver det samlet set giver for resten af sæsonen.



* Efteråret 2023.png (465,49 KB - hentet 144 gange.)
« Seneste Redigering: 21 Dec 2020, 17:22 af Michael9415 » Logged

Michael9415
Juniorspiller
**

Offline Offline

 
Sv: Silkeborg IF
« Svar #32: 21 Dec 2020, 17:22 »

Vintertransfers & afslutning på grundspillet 2023/24

Efter holdets lovende takter hidtil i sæsonen blev vinterens transfervindue meget afdæmpet for SIF. En håndfuld spillere kom til, men på nær brasilianeren Agliardi, er de alle tiltænkt en rolle på u19-holdet. 
På den anden side solgte vi hellere ikke nogen spillere i januar, men i marts blev forsvarsklippen Rasmus Nicolaisen solgt til AL-Ittihad fr Saudi-Arabien. Det var et meget modvilligt salg, men Rasmus var opsat på at gennemføre et for ham meget økonomisk givende skifte. Jeg må indrømme, at det efterlod mig en del nervøsitet ift., hvor meget hans afsked ville svække holdet.
Nikolaisens afsked mærkede vi desværre tydeligt i grundspillets sidste kampe, hvor vi lukkede hele 11 mål ind i 5 kampe, og måtte indkassere nogle dyre nederlag mod konkurrenterne fra FCK og FCN.
Ikke desto mindre sluttede vi på en andenplads i grundspillet med næsten 2 point i snit og gode udsigter til medaljer og europæisk kvalifikation. Vi er dog tvunget til at steppe op i mesterskabsspillet og vise, at vi godt kan præstere på trods af at vi er blevet én profil fattigere.



* Vintertransfers 2024, ind.png (78,63 KB - hentet 142 gange.)
* Vintertransfers 2024, ud.png (86,86 KB - hentet 140 gange.)
* Afslutning grundspillet 2023:24.png (110,92 KB - hentet 141 gange.)
* Grundspillet 2023:24.png (298,62 KB - hentet 140 gange.)
Logged

Mussolini
Ynglingespiller
***

Offline Offline


 
Sv: Silkeborg IF
« Svar #33: 22 Dec 2020, 08:25 »

Han er godt nok vild Bonnén. Men fine resultater du har haft i løbet af efteråret, forhåbentlig bliver det både medaljer og europa til Silkeborg Smiley
Logged


Michael9415
Juniorspiller
**

Offline Offline

 
Sv: Silkeborg IF
« Svar #34: 22 Dec 2020, 10:56 »

Han er godt nok vild Bonnén. Men fine resultater du har haft i løbet af efteråret, forhåbentlig bliver det både medaljer og europa til Silkeborg Smiley

Ja helt sikkert! Jeg er lidt forundret over, at jeg har så nemt ved at stjæle stortalenter fra de andre danske klubber Smiley
Logged

Michael9415
Juniorspiller
**

Offline Offline

 
Sv: Silkeborg IF
« Svar #35: 22 Dec 2020, 10:57 »

Skuffende forår i en succesrig sæson

Sidste gang SIF vandt medaljer var tilbage i 2001 med bronzemedaljer og en pokaltitel. 23 år senere vandt klubben endnu engang bronze, hvilket kan tilskrives det fremragende efterår og på ingen måde grundet vores halvsløje forår. 3 sejre, 3 uafgjorte og 4 nederlag gav os skuffende 12 point i mesterskabsspillet. Derfor blev vi også overhalet indenom af FCN i kampen om sølvet og derudover sluttede vi hele 20 point efter mestrene fra FCK.
Derfor er det lidt en ambivalent følelse jeg sidder med efter denne sæson. Holdet viste virkelig gode takter i efteråret, men efter salget af holdets leder Rasmus Nicolaisen, har vi set meget middelmådige ud. Flere spillere skal trods deres unge alder til at træde frem, hvis vi i næste sæson igen skal vinde medaljer og kvalificere os til europæisk fodbold.
Omvendt skal man måske også se tingene i et større perspektiv, hvor det trods alt ikke er så ringe at have sikret klubben sit første sæt medaljer i 23 år.
Jeg er meget spændt på, hvor vores niveau ligger frem mod næste sæson og sommerens transfervindue vil givetvis spille en stor rolle i den ligning.


* Kampe i mesterskabsspillet 2024.png (223,88 KB - hentet 129 gange.)
* Mesterskabsspillet 2024.png (251,83 KB - hentet 126 gange.)
Logged

skipper92
Ynglingespiller
***

Offline Offline

 
Sv: Silkeborg IF
« Svar #36: 22 Dec 2020, 13:00 »

Tillykke med 3. pladsen Smiley

Jeg gik i semi i euro 2 og vandt mesterskabet, så det går vildt godt.
Logged

Michael9415
Juniorspiller
**

Offline Offline

 
Sv: Silkeborg IF
« Svar #37: 22 Dec 2020, 13:16 »

Tillykke med 3. pladsen Smiley

Jeg gik i semi i euro 2 og vandt mesterskabet, så det går vildt godt.

Tillykke med det! Det er godt nok imponerende. Forhåbentlig kan jeg også gøre en god figur i både ligaen og europa den kommende sæson Smiley
Logged

Michael9415
Juniorspiller
**

Offline Offline

 
Sv: Silkeborg IF
« Svar #38: 22 Dec 2020, 13:18 »

Sommerens transfervindue 2024

Sommeren bød på en del opsigtsvækkende handler for Silkeborg IF. En lang række spillere kom til, hvor størstedelen er blevet hentet til klubbens ungdomshold. Særligt Chris Søgaard (CM/COM) og Jørgen Jørgensen (ANG) ser ud til at være store talenter med potentiale til førsteholdet.
Til førsteholdet er Naby Diaby (CB), Gabryel (MM), Lucas (HB) og Adamczyk (ANG) kommet til. Diaby er en super stærk spiller med en fortid hos Lyon og han kommer til at lukke holdet efter Nikolaisen. Gabryel er en spiller med enormt potentiale og er tiltænkt målmandsposten, når Adam Olsson formentlig snart skal sælges videre til udlandet. Lucas er kommet til på leje og skal kæmpe med sin landsmand Naldo, om pladsen på højrebacken, mens Adamczyk kommer til at udfordre Lind om spilletiden som angriber. Polakken kom til efter vi mødte ham og Lech undervejs i kvalifikationen til Euro II.
På salgssiden skete der for andet år i træk et kæmpesalg, da Dortmund endnu en gang handlede ind i Silkeborg. Denne gang var det Michael Klausen (HW), der røg til det tyske for hele 70 mio. kr. Heldigvis er Klausen SIF-spiller de næste to sæsoner, da vi har lejet ham for minimum denne periode. Som med Bonnén har vi også for Klausen fået en klausul, der giver os 50 % af det næste salg på ham. Pengene gav os mulighed for at lave rekordindkøbet af Adamczyk for hele 26 mio. kr. Og derudover har vi fået mulighed for at opgradere klubbens faciliteter. Foruden denne handel var det mest mærkbare, at Andreas Jungdal tog tilbage til Italien for at spille hos Genoa. 
Samlet set er jeg ikke i tvivl om, at vi kommer styrket ud af dette transfervindue og har muligheden for at leve op til målsætningen om top 3 i denne sæson.



* Sommertransfers 2024, ind (1).png (160,65 KB - hentet 121 gange.)
* Sommertransfers 2024, ind (2).png (49,06 KB - hentet 120 gange.)
* Sommertransfers 2024, ud (1).png (176,25 KB - hentet 119 gange.)
* Sommertransfers 2024, ud (2).png (87,27 KB - hentet 121 gange.)
* Klausen.png (791,78 KB - hentet 128 gange.)
* Adamczyk.png (678,71 KB - hentet 126 gange.)
Logged

Michael9415
Juniorspiller
**

Offline Offline

 
Sv: Silkeborg IF
« Svar #39: 23 Dec 2020, 11:54 »

Efteråret 2024 - del 1

Frem mod den nye sæson var både jeg og hele klubben enormt spændt på at se, hvordan vi ville være i stand til at håndtere både at skulle spille i Superligaen og europæiske kampe i midtugen.
I Superligaen startede vi virkelig godt ud med 10 point i 4 kampe, men fik desværre blot 4 point yderligere i de næste 4 kampe. Dermed har vi 14 point i 8 kampe, hvilket er acceptabelt, når man tager kampprogrammet in mente.
I SIFs tilbagevenden til europæisk fodbold blev det i 2.kvalrunde til Euro Cup II til et møde med polske Lech Poznan. Vi tog fra Polen med et 1-2 nederlag trods vores dominans, mens vi vendte 0-1 til 5-1 i en mindeværdig returkamp. I næste runde trak vi LASK Linz fra Østrig med den tidligere SIF-anfører Mads Emil Madsen, som en dominerende skikkelse på holdet. Desværre blev det stik mod spil og chancer til et samlet nederlag på 0-1 til det østrigske mandskab, hvilket desværre gør enden på SIFs europæiske kampagne før den for alvor kom i gang. Vi var det bedre hold, men som bekendt er det ikke altid dem som vinder i fodbold.
Forhåbentlig slår exittet os ikke alt for meget ud, men desværre har vi haltet i ligaen efter nederlaget i Europa. Jeg håber, at vi kan slutte 2024 godt af!



* Første del af efteråret 2024.png (304,76 KB - hentet 108 gange.)
Logged

Michael9415
Juniorspiller
**

Offline Offline

 
Sv: Silkeborg IF
« Svar #40: 23 Dec 2020, 22:34 »

Efteråret 2024 - del 2

Oktober, November og December blev nogle forrygende måneder for Silkeborg IF, da det blev til 8 sejre i 9 kampe, en status som ubesejret og en samlet pointhøst på 25 point, hvilket efterlader os med 39 point i 17 kampe og en placering som nummer 2. Desværre for os har både FCM og FCK også været virkelig godt kørende i efteråret.
I pokalen slog vi Horsens efter en vaklende præstation, hvor det krævede forlænget spilletid inden vi trak os ud som sejrherre. I 4.runde, som var sidste kamp inden vinterpausen, vandt vi 4-2 mod Lyngby og fik dermed en god afslutning på 2024.
Vi lever i den grad stadigvæk i både Superligaen samt pokalen, og jeg håber på, at vi kan kæmpe med helt til slut i begge turneringer. Næste update vil behandle vinterens transfervindue og gennemgå SIF’s sidste håndfuld kampe i Superligaens grundspil.


* Anden del af efteråret 2024.png (261,62 KB - hentet 98 gange.)
Logged

Michael9415
Juniorspiller
**

Offline Offline

 
Sv: Silkeborg IF
« Svar #41: 05 Jan 2021, 11:56 »

Vintertransfervindu et 2025 & afslutning på grundspillet

Efter et lille break fra denne blog grundet lidt juleferie, er jeg nu igen klar til at føre Silkeborg IF mod toppen af fodboldens verdenselite.
På transferfronten skete der ikke en helt masse hos SIF i denne vinter, hvor det mest bemærkelsesværdige var salget af den brasilianske midtbanespiller Vicente Agliardi, som røg til FC Porto for 45 millioner kroner. Derudover kom et par unge danske talenter til klubben, hvis trup er stort set intakt, da Agliardi ikke var en fast starter på holdet.
Vores start på foråret blev desværre ret problematisk, da det kun blev til et point i de tre første SL-kampe, men heldigvis vandt vi de resterende to kampe, hvilket efterlader os på en tredjeplads. 46 point i 22 kampe er mere end godkendt, men vi må acceptere at både FCM og FCK også har været særdeles godt kørende, men vi er i den grad stadigvæk med i guldkampen.
I pokalturneringen har vi også levet op til forventningerne og er klar til semifinalerne efter at have sendt Aab ud af turneringen. Måske SIF til sommer kan løfte sin første pokal i umindelige tider, eller ja endda måske sågar to slagsen.



* Vintertransfers 2025, ind.png (34,92 KB - hentet 74 gange.)
* Vintertransfers 2025, ud.png (34,5 KB - hentet 75 gange.)
* Foråret 2025 - de første kampe.png (160,81 KB - hentet 77 gange.)
* Grundspillet 2024:25.png (334,63 KB - hentet 77 gange.)
« Seneste Redigering: 05 Jan 2021, 13:30 af Michael9415 » Logged

Mussolini
Ynglingespiller
***

Offline Offline


 
Sv: Silkeborg IF
« Svar #42: 05 Jan 2021, 15:27 »

Fedt du er tilbage, var lige ved at være nervøs for at vi ikke skulle høre mere til Silkeborg Smiley
Logged


Michael9415
Juniorspiller
**

Offline Offline

 
Sv: Silkeborg IF
« Svar #43: 06 Jan 2021, 14:10 »

Fedt du er tilbage, var lige ved at være nervøs for at vi ikke skulle høre mere til Silkeborg Smiley

Du kommer nok til at høre en del mere endnu, da jeg regner med at spille indtil SIF har vundet Champions League og er nummer 1 på koefficentrangliste n Smiley
Logged

Michael9415
Juniorspiller
**

Offline Offline

 
Sv: Silkeborg IF
« Svar #44: 06 Jan 2021, 14:27 »

Højt at flyve, dybt at falde

Lad os starte ud med det gode først. Sidst klubben løftede et trofæ var tilbage i 2001, hvor Morten Bruun løftede pokalen, som indikerede at SIF havde vundet den danske pokalturnering. 2025 havde SIF chancen for at gøre de gamle klubkoryfæer kunsten efter og efter en samlet sejr på 4-1 mod BIF i semifinalen var det nu kun de københavnske løver, som stod i vejen for de nye midtjyske helte. Midt i en intens mesterskabskamp, som både SIF og FCK var en del af, kom nu en pokalfinale i parken, som for begge klubber kunne bruges til at få et overtag på modparten i ligaen. FCK havde fordel af at spille i vante omgivelser, men med næsten 15.000 medrejsende SIF-supportere var det bestemt et jævnbyrdigt match-up på papiret.
Dette viste sig at holde stik da kampen gik i gang. Nervøsitet, jævnbyrdighed og fight blev nøgleordene i en uskøn, men intens fodboldkamp, hvor ingen af holdene formåede at score i hverken den ordinære eller den forlængede spilletid. Derfor skulle kampen afgøres på straffespark foran et utåleligt nervøst publikum. De første 6 spark blev omsat sikkert, men på det syvende spark parrede SIFs målmand, Adam Olsson, sparket fra den amerikanske lejesvend fra Manchester United, William Wright. Herefter scorede den tidligere ungdomsspiller i FCK, Benjamin Sørensen for SIF, mens Chris Richards omsatte det femte spark for FCK. Det betød af rekordindkøbet Gregorz Adamczyk havde muligheden for at afgøre finalen og sende den første titel til Silkeborg IF i hele 24 år. To år forinden var det blevet til et smertefuldt nederlag i pokalfinalen mod samme modstander, men nu havde vi en mulighed for at svare igen. Heldigvis var Adamczyk ikke tunget at presset fra fortiden, men scorede iskoldt på sit spark og fik alle med sympati for SIF til at bryde ud i en uendelig jubel.
Første stik var hjemme og efter en fortjent fejring af bedriften var det tid til hurtigt at genoprette fokus på superligaens sidste kampe og forsøge at løfte endnu en pokal.
3 dage efter pokalfinalen blev det til et gensyn med FCK hjemme på Jysk Park. Kampen endte 1-1, men vi burde have vundet. Positivt var det dog at vi stadigvæk indtog førstepladsen med 3 kampe tilbage. 4 sejre, 2 uafgjorte og 1 nederlag var status efter de første kampe i mesterskabsspillet, og med sejre i de resterende kampe vil vi blive kronet som danske mestre.
Næste hjemmekamp mod Esbjerg blev dog en enorm skuffelse for os. Vi dominerede hele vejen igennem, men fik på ufattelig vis ikke omsat vores chancer til mål. Et point vil dog kunne bruges, men vi gik hårdt efter alle tre point, da vi havde nogle svære kampe tilbage. På hjemmebane havde vi været forrygende hidtil, men vores jagt på sejren blev usandsynlig dyr, da det gav EFB en kontra, hvor Kasper Junker blev slået i dybden og løb fra SIF’s forsvar og scorede i det 90. minut på Esbjergs ene chance i kampen. Der blev en larmende stilhed på stadion og man kunne mærke chokket gennem både publikum, spillere og staben. I jagten efter på sejren smed vi føringen i ligaen væk og måtte nu håbe på hjælp udefra.
Kun 4 dage senere bankede vi Aab på hjemmebane og viste stærk karakter, men status før sidste spillerunde var den uhørte situation, at både vi, FCK og FCM havde tilspillet os 63 point i 31 kampe. Uheldigvis havde FCK den bedste målscore på +40. Selv havde vi en målscore på +34, mens FCMs var på “sølle” +17. Håbet var dog ikke helt ude, hvis vi selv kunne vinde over FCN på udebane. FCK skulle nemlig have besøg af FCM, som stadig havde en chance for mesterskabet og i hvert fald ville sikre sig en top-2 placering med en sejr i Parken.
Selv gjorde vi arbejdet færdig med en 3-1 sejr i Farum, men desværre stod det hurtigt klart, at mesterskabet ikke ville ende i Silkeborg. Efter 30 minutter førte FCK med 3-0 og løverne kørte en sikker sejr hjem på 4-0, hvorefter de kunne lade følelser slippe fri og fejre en historisk tæt mesterskab. Københavnerne fik deres hævn fra pokalnederlaget og i bussen hjem fra Farum var det en flok umådeligt skuffede og knuste spillere og stab, der havde svært ved at glæde sig over den fantastiske sæson vi havde haft. En pokaltitel og sølvmedaljer havde inden sæsonen lydt sensationelt godt, men lige nu hjemsøger Esbjerg-kampen os alle. Havde det ikke været for Kasper Junker havde vi alle været i en voldsom glædesrus på nuværende tidspunkt, men i stedet er der en så gennemtrængende gravkammer stemning, at jeg frygter for, om det bliver en for krævende opgave at samle gutterne op frem mod næste sæson.



* Pokalturneringen 2025.png (78,78 KB - hentet 58 gange.)
* Pokalfinalen 2025.png (184,05 KB - hentet 58 gange.)
* Skæbnekampen.png (152,68 KB - hentet 59 gange.)
* Kampe i mesterskabsspillet 2025.png (224,15 KB - hentet 56 gange.)
* Afgørelsen.png (153,72 KB - hentet 57 gange.)
* Mesterskabsspillet 2025.png (241,43 KB - hentet 58 gange.)
Logged

Sider: 1 2 [3] 4 5 6 Udprint 
 



This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010