FmFreaks

Football Manager 2021 => Blogs => Emne startet af: Michael9415 14 Dec 2020, 12:09



Titel: Silkeborg IF
Oprettet af: Michael9415 14 Dec 2020, 12:09
Midtjyllands stolthed

2020 har på mange måder været et forfærdeligt år. En uventet pandemi har lammet vores verden, den største fodboldspiller i historien blev revet fra os og for sjette gang i det årtusind rykkede Silkeborg IF ud af den bedste danske række.
Vurdér selv, hvilken hændelse der er mest trist, men uanset vil mit formål med dette skriv være at sikre, at Silkeborg IF’s status som elevatorhold i dansk fodbold stopper omgående. Vi skal tilbage som en magtfaktor i fodboldkongeriget og vise, hvor det rigtige midtjylland befinder sig.
Målet er igen at komme i betragtning til mesterskaber samt pokaltitler, og ultimativt at overgå Intertoto Cup-titlen fra 1996, som i øvrigt blev vundet i selskab med to andre hold. SIF skal være Europas bedste, men inden det bliver en realitet, venter der et hårdt og langt stykke arbejde i horisonten.


Titel: Sv: Silkeborg IF
Oprettet af: Michael9415 14 Dec 2020, 12:18
Strategien

Målsætningen for klubben bliver ikke at melde ud omkring oprykning, overlevelse eller en eventuel top 6-placering fra sæson til sæson. Det der derimod skal forstærkes hver sæson er talentarbejdet med henblik på store salg af spillere og derudover at skabe en spillestil, der indeholder et fokus på kvalitet ift. evnerne med boldbesiddelse, højt tempo og intensivt, samt et aggressivt genpres, når vi mister bolden. Der skal castes arbejdsomme, tekniske og ydmyge unge spillere, som kan sikre Silkeborg IF millioner når de skal sælges til større udenlandske adresser. Pengene der kommer ind, når en spiller forlader os, vil i udgangspunktet blive geninvesteret i klubbens infrastruktur, i håbet om, at vi kan producere og udvikle endnu flere og endnu bedre talenter. Robert Skov og Kasper Dolberg er ikke de sidste landsholdspillere med en fortid som ungdomsspillere i SIF.





Titel: Sv: Silkeborg IF
Oprettet af: Michael9415 14 Dec 2020, 12:32
Transfers

Op til den nye sæson i 1. division har fokus været på at trimme truppen, så alle overflødige spillere, med lange udsigter til spilletid, kommer væk fra klubben. Derfor har en del spillere forladt klubben, mens kun et fåtal er kommet ind.
Det mest prominente navn der har forladt klubben er fejlindkøbet Milan Massop, der aldrig kom sig over sine skader i Søhøjlandet. Massop har et fint niveau og kan både dække VB og CB, men da vi er fint dækket ind på de pladser, har klubben valgt at sælge ham for lidt penge og frigøre lønkroner. De øvrige spillere, som er blevet skippet afsted, var alle spillere der var langt fra start-11’eren.
Derudover er tre spillere kommet til på lejeaftaler for resten af sæsonen. Bøving er et stortalent fra FCK, som både kan spille på kanterne og i angrebet. Han kan formentlig være omkring kamptruppen hver uge. Møller Lassen er hentet til som en backup til både CB og HB, mens Frøkjær vil banke hårdt på for en plads i startopstillingen.
Alt i alt er jeg fortrøstningsfuld omkring kvaliteten i truppen. Et par væsentlige forbehold har jeg dog ved, at mange af spillerne er unge og uerfarne, samt den udfordring det bliver at få implementeret den nye spillestil. Forventningerne både internt og eksternt er en placering i top 3, så det bliver spændende at se, om SIF kan kæmpe med om oprykningen sidst på sæsonen.




Titel: Sv: Silkeborg IF
Oprettet af: Arsrea 14 Dec 2020, 16:11
Håber du kan få forlænget med Mattson.. Han er klasse i det nye FM!


Titel: Sv: Silkeborg IF
Oprettet af: Mussolini 15 Dec 2020, 09:16
Skide fedt med en dansk klub, glæder mig til at høre mere :)


Titel: Sv: Silkeborg IF
Oprettet af: Michael9415 15 Dec 2020, 14:07
Blandet start på sæsonen

Lad det være sagt med det samme. De problemer i defensiven, som sørgede for klubbens nedrykning i 19/20-sæsonen, har vi taget med os ned i 1. division. Ser man bort fra sejren mod Otterup har vi endnu vores første clean sheet til gode. Vi skaber rigeligt med chancer og dominerer kampene, men desværre har vores modstandere været kyniske på deres muligheder. 7 point i 5 kampe er langt fra godkendt og for nuværende ligger en top 3 placering et stykke væk.
Den mest positive historie denne måned har utvivlsomt værer Alexander Lind, der har scoret 6 mål i 6 kampe og som har sat sig tungt på angrebsposten foran Emil Holten.




Titel: Sv: Silkeborg IF
Oprettet af: Michael9415 15 Dec 2020, 14:14
Krise og tæt på chokerende pokalexit

Oktober måned har efterladt mig magtesløs. Kun 2 point i 4 kampe betyder, at vi blot har 9 point i 9 kampe, hvorfor vi befinder os i bunden af 1.division. Læg dertil at vi var blot to minutter fra at skulle deltage i en straffesparkskonkurrence mod Marienlyst, men heldigvis sikrede Alexander Lind os et lettende videre avancement.
Defensiven er blevet mere stabiliseret og vi giver færre chancer væk i kampene, men til gengæld har vi i oktober haft svært ved at omsætte vores egne chancer. Vi dominerer stadigvæk kampene og har i samtlige kampe vundet på “expected goals”, hvad end det så er værd.
Stemningen på holdet er trykket og det er klart, at hvis tingene ikke snart vender, så er jeg fortid i klubben før jeg ved af det. Jeg har dog stadigvæk en stærk tro på, at heldet snart må komme over på vores side, så vi begynder at kravle opad i rækken.



Titel: Sv: Silkeborg IF
Oprettet af: Michael9415 15 Dec 2020, 14:24
Fin afslutning på 2020

4 sejre og 3 uafgjorte blev det til i de sidste 7 kampe i 2020. Dermed står vi med ikke imponerede 24 point for efterårssæsonens 16 kampe. Dette betyder, at vi ligger på en 7. plads med to point op til top 6, som det er altafgørende at vi i hvertfald opnår. Det er jeg dog på ingen måde i tvivl om at vi kan. Vi dominerer på bolden, presser vores modstandere, men er desværre også sårbare overfor kontraangreb. Derudover er der en klar tendens til, at vi er uhyggelige gode hjemme på Jysk Park, mens vi har de sværere på udebane. 5 point er det blevet til i 7 udekampe i sæsonen hidtil, hvilket er fuldstændig uacceptabelt. Omvendt er de 19 point for 9 hjemmebane godkendt og jeg håber at vi i foråret begynder at samle et lignende antal point på udebanerne rundt omkring.
På trods af, at tingene er begyndt at vende, måtte vi desværre også sande, at det heller ikke blev i denne sæson, at SIF kom tilbage i europæisk fodbold. En regnvåd og kold efterårsaften blev vi eksperedet ud af pokalturneringen, efter et nederlag på 0-1 mod Hobro. Dette betyder dog, at vi kan fokusere fuldt og holdent på at præstere i ligaen.
Endelig finder jeg det på plads at slutte med solstrålehistorien for vores efterår. Alexander Lind er gået målamok i efteråret og står på nuværende tidspunkt noteret for 16 mål i 1.division og har i den grad slået igennem samt sikret sig pladsens som SIFs nye 9’er. Hele 12 mål scorede Lind i november og december sammenlagt. 3 mål mod Kolding, 4 mål mod Vendsyssel og endelig 3 mål i vanvidskampen mod Fremad Amager.
Håbet er at Alexander og resten af holdet fortsætter de gode takter i resten af grundspillet, således at SIF sikrer sig en plads i top 6 som minimum. 




Titel: Sv: Silkeborg IF
Oprettet af: Mussolini 15 Dec 2020, 15:53
Hvor mange point har du op til oprykningspladserne. Håber du kan forsætte stimen i foråret og måske stadig nå oprykning :)


Titel: Sv: Silkeborg IF
Oprettet af: Michael9415 16 Dec 2020, 05:44
Citat af: Mussolini 15 Dec 2020, 15:53
Hvor mange point har du op til oprykningspladserne. Håber du kan forsætte stimen i foråret og måske stadig nå oprykning :)


Med fem runder tilbage af grundspillet har jeg 8 point op til andenpladsen og 10 point på til førstepladsen. De to øverste hold rykker op, så løbet er ikke kørt endnu :)


Titel: Sv: Silkeborg IF
Oprettet af: Michael9415 16 Dec 2020, 07:50
Afslutningen på grundspillet 2020/21

Inden vi dykker ned i holdets afslutning på grundspillet, vil jeg starte med en opdatering på transferfronten. Ingen spillere har forladt eller kommet til klubben, men heldigvis er det lykkedes at forlænge Magnus Matsson kontrakt frem til 2024. Dog indeholder kontrakten en frikøbsklausul, som sætter en begrænsning for, hvor meget Matsson kan indbringe klubben økonomisk, men det er altafgørende, at vi formentlig har ham i klubben lidt tid endnu.
Gode nyheder er der også på banen. Februar bød på tre sikre sejre og tre clean sheets, deriblandt de første sejre på udebane i sæsonen. De tre sidste grundspilkampe i marts bød desværre kun på 5 point, men på den positive side tabte vi ingen kampe og er nu ubesejrede i ligaen i 11 kampe. Sidste nederlag var på hjemmebane mod Skive i oktober. Kampene mod Hvidovre og Viborg burde vi have vundet, og hvis ikke de grønne fra domkirkebyen habe udlignet til 2-2 i det 81. minut, ville vi rent faktisk have indtaget en 1.plads i rækken. Nu må vi nøjes med en 4. plads, men det er enormt tæt i top 6, hvor alle hold har en chance, men vi er uden tvivl det mest formstærke hold på nuværende tidspunkt.
På den baggrund føler jeg derfor også, at en top 3-placering er yderst realitisk og vi vil kæmpe til det sidste for at sikre os oprykning til Superligaen.




Titel: Sv: Silkeborg IF
Oprettet af: Michael9415 16 Dec 2020, 14:44
Et forrygende forår

Silkeborg IF er tilbage i det fineste selskab i dansk fodbold. Det er konklusionen efter et fantastisk forår i 1. division, hvor vi har spillet os gradvist bedre og vist os som værende rækkens klart stærkeste hold. De unge spillere har udviklet sig, opbygget selvtillid og fået erfaring, så fremtiden ser virkelig lys ud for klubben i Søhøjlandet.
Efter 7 sejre i træk i oprykningsspillet var oprykningen sikret efter hjemmekampen mod Esbjerg, og på nær udekampen mod Fredericia, hvor holdet stadig udviste tegn på tømmermænd i kølvandet på oprykningsfesten, så gjorde vi rent bord i de øvrige ni kampe. Holdet er blevet mere kyniske og klogere. Vi formår nu at slå kapital af den dominans vi har i langt de fleste kampe og ydermere undgår vi i højere grad at blive ramt af kontraangreb. Selv på udebane har vi været fremragende i den sidste del af sæsonen.
Implementeringen af en ny og mere aggressiv spillestil samt indføringen af et ungt kuld spillere tog lidt tid, men da først brikkerne faldt på plads spillede klaveret smukt. Det er i mine øjne en voldsom forvandling vi har gennemgået og jeg glæder mig til at se, om vi kan tage vores niveau fra dette forår med op i Superligaen.
Alexander Lind blev sæsonens spiller i SIF, hvilket skete på baggrund af de 26 mål han lavede i 32 kampe. Udover Lind har Magnus Mattsson været en kæmpe profil, mens både Joel Felix og Frederik Alves Ibsen har løftet deres niveau markant hen over sæsonen. Endelig har SIF-drengene Nicklas Røjkjær og Sebastian Jørgensen også bidraget flittigt med mål og assists.
Næste opdatering vil indeholde en update på de transfers der er foregået i sommerens transfervindue.




Titel: Sv: Silkeborg IF
Oprettet af: Michael9415 16 Dec 2020, 15:26
Sommertransfervinduet 2021 + sæsonoptakt

Transfervinduet blev et forholdsvis roligt for Silkeborg IFs vedkommende. Oliver Antman blev lejet i FCN og skal stå klar, hvis der kommer skader til Mattsson og co. på de offensive pladser.
Derudover skulle man helt frem til transfervinduets sidste dag, før end SIF igen blev aktive. Her skete der dog også ting og sager. Babayan kom til efter kontraktudløb i Hobro, og er en spiller der forventes at kunne bidrage til et ungt og uerfarent hold. Han kan spille begge kanter, men er langt fra garanteret en startplads, da vi ønsker at give de unge spillere chancen.
Morten Frendrup var den anden spiller der kom til klubben. Han er lejet for resten af sæsonen og betragtes som en super tilføjelse, da han kan gå direkte ind på holdet og påtage sig rollen, som den boldvindende midtbanespiller.
Endelig er Michael Santos kommet til klubben på en lejeaftale ligeså. Han er en dyr herre at have på lån, men han er en virkelig dygtig angriber, som også kan spille lidt på kanterne, hvis der bliver brug for det. Dog er han i hård konkurrence, da Alexander Lind står meget stærkt i billedet efter sidste sæson.
Alt i alt har det været et roligt og vellykket transfervindue, hvor truppen er blevet gjort en smule bredere, og hvor der er blevet tilføjet kvalitet og erfaring til holdet. Endelig skal det nævnes, at ingen spillere forlod klubben denne sommer.
Målet for sæsonen er at sikre sig overlevelse, hvilket jeg finder forholdsvis realistisk. Vi rykkede op sammen med Esbjerg og hvis bare vi kan præstere bedre end dem, samt ét hold derudover, så giver det jo sig selv. Vi er i hvert fald optimistiske og fokuserer på at gøre vores unge trup klar til sæsonstart.




Titel: Sv: Silkeborg IF
Oprettet af: Mussolini 17 Dec 2020, 08:29
Tillykke med oprykningen! Det bliver fedt at se dig i Superligaen :)


Titel: Sv: Silkeborg IF
Oprettet af: Michael9415 17 Dec 2020, 13:03
Citat af: Mussolini 17 Dec 2020, 08:29
Tillykke med oprykningen! Det bliver fedt at se dig i Superligaen :)


Tusind tak! Vi satser på også at være konkurrencedygtige på et lidt højere niveau :)


Titel: Sv: Silkeborg IF
Oprettet af: Michael9415 17 Dec 2020, 13:04
Vi kan være med

Efterårets første 10 kampe er overståede og foreløbigt går det over al forventning. I seneste kamp blev det til avancement i pokalturneringen efter en 2-0 sejr mod FC Sydvest, hvor William Bøving, som har fået sit lejeophold forlænget, scorede begge mål.
I Superligaen er status den, at vi har fået 14 point i de første 9 kampe, hvilket betyder, at vi indtager en øjeblikkelig 6. plads. På hjemmebane er vi kommet fremragende fra land med sejre i 4 ud af 5 kampe. Omvendt er det kun blevet til 2 point i 4 udekampe, men det er dog værd at hæfte sig ved, at disse opgør har været mod FCK, BIF, FCN og FCM.
Defensivt står vi godt, da vi blot har indkasseret 10 mål i 9 Superligakampe. Offensivt er det blevet til 12 mål, hvilket er godkendt uden at være fantastisk. Alexander Lind og Sebastian Jørgensen deler topscorerværdigheden med 4 mål hver.
Næste update vil afsløre resultaterne fra de resterende kampe i efterårssæsonen. Vi håber at kunne holde afstand til nedrykningsstregen og måske lave en overraskelse i pokalturneringen.




Titel: Sv: Silkeborg IF
Oprettet af: Michael9415 17 Dec 2020, 17:12
Et succesrigt år går på hæld

Hvor den sidste del af oktober blev en indbringende måned for SIF, så november og december straks mere udfordrende. Undervejs blev det til 4 nederlag i streg i Superliga-regi, men efter en befriende sejr i Odense, må man sige, at vi sluttede stærkt af. 10 point blev samlet ind i de sidste 8 superligakampe i 2021, hvoraf 7 af pointene blev hentet på udebane.
Vi står nu med 24 point for 17 kampe, hvilket efterlader os på en 8.plads med 2 point op til top 6 og hele 12 point med til AGF og Lyngby på de to nederste pladser. Uanset om vi når top 6 eller ej, ser det derfor ud til, at vi har gode chancer for at redde os i ligaen.
Alexander Lind gik målamok med 8 mål i lige så mange kampe og står nu noteret som topscorer med 12 mål i rækken.
I pokalen vandt vi i november med 6-0 i Lyseng, mens det blev til et ærgerligt exit på straffespark mod FCM i den sidste kamp inden vinterpausen. Når man både var foran 2-0 og 3-2 indtil det 84. minut, så giver det en del frustration, men omvendt kan vi nu fokusere 100 % på at præstere i Superligaen.
Næste update, regner jeg med, vil bestå af klubbens gøren og laden på vinterens transfermarked, samt gennemgå de sidste 5 kampe i grundspillet og give et overblik over, hvordan det faldt ud.




Titel: Sv: Silkeborg IF
Oprettet af: Michael9415 18 Dec 2020, 21:04
Vintertransfers + afslutning på grundspillet 2021/22

Vinterens transfervindue blev et forholdsvist roligt et af slagsen, hvor der dog var udskiftning på målmandsposten. Oscar Hedvall forlod klubben ved kontraktudløb og Stan van Bladeren røg til PEC Zwolle. Ind kom derimod målmandstalentet Andreas Jungdal fra mægtige AC Milan, samt Marcelo Barcola fra Lyons reservehold og som desuden er en del af Togos landshold. Endelig kom ungdomsspilleren Peter Jønsson til fra Viborg. Planen er, at han skal være en del af vores u19-hold.
For Wessam Abou Ali blev det er farvel med Silkeborg og et goddag til Hobro. Abou Ali stod bag spillere som Røjkjær, Jørgensen, Babayan og Bøving, så det var den rette løsning for alle parter.
Åbningen på forårssæsonen blev ret vanskelig, da vi i februar måtte nøjes med 2 point i 3 kampe. Til gengæld fik vi 6 point i 2 kampe i marts, hvor det blandt andet blev til en mindeværdig 3-0 sejr mod ærkerivalen fra FCM.
På trods af den gode slutspurt lykkedes vi lige nøjagtig ikke med at komme i top 6. Sammen med de forsvarende mestre fra netop FCM missede vi mesterskabsspillet, 2 point bag Brøndby. Men modsat storebroren fra Herning/Ikast lever vi fint med dette, da vi med hele 17 point ned til stregen skal præstere et historisk kollaps for ikke at være i Superligaen igen til næste sæson.
Næste opdatering vil afrunde 2021/22-sæsonen, samt gennemgå sommerens transfervindue og de dertilhørende forventninger til 2022/23-sæsonen.




Titel: Sv: Silkeborg IF
Oprettet af: Svartowiz 19 Dec 2020, 01:54
God første sæson i Superligaen indtil videre taget forventningerne i betragtning. Sjovt hvordan hold som AGF og FCM ikke er en del af toppen, men stadig meget flot du hev en 3-0 sejr hjem mod FCM. Jeg håber du fortsætter de gode resultater. Jeg har selv tænkt mig at starte med Silkeborg, så laver muligvis en klubtråd eller blog omkring dem.


Titel: Sv: Silkeborg IF
Oprettet af: Michael9415 19 Dec 2020, 07:12
Citat af: Svartowiz 19 Dec 2020, 01:54
God første sæson i Superligaen indtil videre taget forventningerne i betragtning. Sjovt hvordan hold som AGF og FCM ikke er en del af toppen, men stadig meget flot du hev en 3-0 sejr hjem mod FCM. Jeg håber du fortsætter de gode resultater. Jeg har selv tænkt mig at starte med Silkeborg, så laver muligvis en klubtråd eller blog omkring dem.


Tak for de pæne ord og vil helt sikkert følge med, hvis du vil skrive lidt om din rejse. Dejligt med lidt opmærksomhed til min klub :)
Ja det har også undret mig meget, at særligt AGF er så skidt kørende. FCM tror jeg mere var et udtryk for uheld og skader, da de har enorm kvalitet og blev mestre i 2020/21. Men ja, AGF vandt bronze for derefter at rykke ned, så man kan aldrig vide sig sikker.


Titel: Sv: Silkeborg IF
Oprettet af: Michael9415 19 Dec 2020, 07:15
Nedrykningsspil + Optakt til 2022/23-sæsonen

Nedrykningsspillet blev en oplevelse på det jævne med 4 sejre, 2 uafgjorte og 4 nederlag, hvilket altså resulterede i ikke prangende 14 point i 10 kampe. Overlevelsen blev hurtigt sikret og det smittede af på holdets motivation til de resterende kampe. Derudover blev der eksperimenteret en de sidste kampe, hvor flere spillere fik uvant spilletid. FCM var ikke overraskende klasser over os andre og gjorde med 28 point næsten rent bord. Hvordan de forsvarende mestre havnede her, er for mig stadig lidt af en gåde.
Vi ender på en komfortabel 8. plads med en positiv måldifference, og jeg synes, at denne præstation lover godt for den kommende sæson.

Der var gang i svingdøren hos SIF denne sommer, hvor særligt en masse nye spillere er kommet til. Ift. til mere etablerede spillere er den ivorianske VB Silas Gnaka kommet til klubben og forventes at sætte sig tungt på sin position. Han har en masse kvalitet og kan også spille CB. Derudover er Bøving røget til Dortmund, men er alligevel blevet udlejet til os for tredje sæson i streg.
Resten af spillerne på den lange liste, er spillere der kommet til klubben som ungdomsspillere i andre danske klubber, hvor deres kontrakter har været løbet ud.
Særligt Adam Olsson (MM), Michael Klausen (HW), Ole Lindberg (CM/COM), Nickolai Bonnén (COM) er allerede, på trods af deres unge alder, spillere der kan indgå i førsteholdstruppen og banke på til startopstillingen, på trods af at ingen af dem er fyldt 18 år. Min fornemmelse er, at mange danske klubber smider guld på gaden ved ikke at skrive længere kontrakter med deres unge spillere og det satser vi på at profitere af. Klubbens højnede status har været stærkt medvirkende til, at flere unge spillere har haft interesse i at komme til klubben.
Endelig vil jeg fremhæve signingen af manden med det mundrette navn “Leif Lange”, da vi her har fundet, hvad der kan blive en lille perle, som hidtil har rendt rundt i 2.division hos Næsby. Han personlighed og beslutsomhed er meget imponerende og offensivspilleren formodes at blive en del af førsteholdet inden længe.
Sommeren har også budt på en mindre afgang af spillere. De mest nævneværdige er vores målmand Barcola, som efter Adam Olssons ankomst, er kommet i overskud og er havnet tilbage i fransk fodbold. Derudover er Røjkjær blev solgt til Randers efter at han er kommet længere væk fra en plads i kamptruppen.’
Alt i alt er SIF-truppen blevet styrket endnu et vindue og vigtigst af alt, i tråd med klubbens strategi, er der nu en række af teenagere, som kan få chancen på klubbens bedste hold. Den officielle målsætning for klubben er overlevelse, men personligt tror jeg på, at vi kan være med i kampen om top 6, hvilket allerede i sidste sæson var tæt på at blive en realitet. Såfremt vi kommer hurtigt fri af nedrykningskampen, vil vi muligvis satse en del på pokalturneringen og forsøge at gøre en god figur der.
I næste update vil jeg gennemgå efterårets resultater og afsløre, om Silkeborg IF fortsætter den opadgående kurve.




Titel: Sv: Silkeborg IF
Oprettet af: Michael9415 19 Dec 2020, 07:47
Et kort, men godt efterår

Da nogle kloge folk havde fået den geniale idé, at VM 2022 skulle afvikles i december måned i Qatar, betød det, at vores efterår blev markant forkortet. Sidste Superligakamp lå i slutningen af oktober og da den var afviklet havde SIF sikret sig 18 point i 12 kampe, hvilket betyder, at vi indtager 6. pladsen med 2 point ned til OB på den næste plads. Pointene er kommet lidt i stimer og vores målscore på 22-22 afslører at vi har lettere ved at score, end at holde modstanderne fra chancer. Lejesvenden William Bøving er topscorer so far med 7 mål i 12 kampe.
I pokalen lever drømmen stadig efter sikre sejr mod Holstebro og Nykjøbing, hvor reserverne har vist at de er klar. I næste runde, som faktisk afvikles allerede midt i december, skal vi op mod Esbjerg på hjemmebane, hvilket giver os en glimrende mulighed for at nå frem til kvartfinalerne.




Titel: Sv: Silkeborg IF
Oprettet af: Mussolini 19 Dec 2020, 13:07
Det er noget af en håndfuld spillere du har hentet ind i det seneste vindue, kan man få et screenshot af de mest lovende, inklusiv andreas Jungdal? :)


Titel: Sv: Silkeborg IF
Oprettet af: Michael9415 19 Dec 2020, 18:26
Citat af: Mussolini 19 Dec 2020, 13:07
Det er noget af en håndfuld spillere du har hentet ind i det seneste vindue, kan man få et screenshot af de mest lovende, inklusiv andreas Jungdal? :)


Ja det er en god håndfuld, så jeg håber, at der er nogle guldklumper i blandt dem. Der skal nok komme nogle screenshots af de mest lovende senere, men da jeg har spillet lidt forud inden jeg igangsatte bloggen, er Andreas Jungdal ikke længere SIF-spiller, så ved ikke, hvor meget mening det vil give at smide et op af ham :)


Titel: Sv: Silkeborg IF
Oprettet af: Michael9415 19 Dec 2020, 18:30
En usædvanlig tidlig vinteropstart, afslutning på grundspillet 2022/23 og transferupdate

Tre uger efter pokalkampen mod Nykøbing FC påbegyndte vi vores træningskampe frem mod Superligastarten i januar. Men allerede midt i december mødte vi Esbjerg i pokalen, hvor vi efter et Bøving mål i det 87. minut sikrede vores videre færd i turneringen.
Denne form tog SIF med sig ind i de resterende kampe i grundspillet, som blev skudt i gang på den første dag i 2023. i 10 kampe sejrede vi 5 gange, spillede 2 kampe uafgjort og tabte blot 3 gange, hvilket gjorde, at 17 dejlige point tikkede ind på kontoen. Dette udbytte sikrede en imponerede 5. plads og dermed adgang til mesterskabsspillet. Vi har indfriet de forventninger jeg selv gik med og vi har nu mulighed for at kigge frem mod næste sæson og implementere nogle mere uprøvede spillere i holdet. Der er således langt op til medaljer, men omvendt er 4. pladsen ikke langt væk og den kan potentielt være adgangsgivende til kampen om en plads i europæiske fodbold. Vi vil gøre vores bedste mod overmagterne uanset hvad.
Succesen er også tilstede i pokalturneringen, hvor AGF fra 1. division blev ekspederet sikkert ud med 4-1 efter de to opgør. Nu venter OB i semifinalen og vi står pludselig som favorit til at komme i pokalfinalen. Sikke et nervepirrende forår.
Endelig vil jeg slutte af med en transferupdate, som jeg havde lidt udfordringer med at få til at passe ind i denne opdatering. Det mest prominente navn, der kom til, var Rasmus Nicolaisen. Han kom til for småpenge, da han kun havde et halvt år tilbage af sin kontrakt. Hans kvalitet er utvivlsom og han vil med garanti sætte sig på en af pladserne i midterforsvaret. Derudover kom tre ungdomsspillere til, hvor særligt Bergström (VB) var en dyr, men også talentfuld herre. Både han, Fabricius (CB) og Friestad (MM), vil blive en del af vores talentfulde u19-hold.
Desværre måtte vi i januar også tage afsked med fanfavoritten Magnus Mattsson, hvis spilletid var blevet begrænset efter en række skader og grundet det faktum af unge Bonnén har imponeret stort. Derfor ønskede klubben at give Magnus chancen for mere spilletid andetsteds og da vi samtidig modtog et anseeligt millionbeløb for ham, var det svært at sige nej. Nu håber vi bare ikke, at Mattsson afholder os fra en pokalfinale.
I næste opdatering vil jeg gennemgå mesterskabsspillet og holdets kampe i pokalturneringen. Måske det allerede bliver i år, at Silkeborg IF igen vinder medaljer, pokaler og kvalificerer sig til europa.




Titel: Sv: Silkeborg IF
Oprettet af: r19r 19 Dec 2020, 20:03
ærligt med Mattsson, i mit save røg han til Leverkusen for hele 19mio. og 25% af næste salgs beløb. men jeg var heldig med at han heller ikke rigtig fik nogle skader. :D

Men altid dejlig med flere der spiller med SIF


Titel: Sv: Silkeborg IF
Oprettet af: Michael9415 20 Dec 2020, 09:49
Citat af: r19r 19 Dec 2020, 20:03
ærligt med Mattsson, i mit save røg han til Leverkusen for hele 19mio. og 25% af næste salgs beløb. men jeg var heldig med at han heller ikke rigtig fik nogle skader. :D

Men altid dejlig med flere der spiller med SIF


Ja, der har du været noget skarpere end jeg, men heldigvis kan jeg snart afsløre det første store salg for SIF :)


Titel: Sv: Silkeborg IF
Oprettet af: Michael9415 20 Dec 2020, 09:53
Første mesterskabsspil & pokaleventyr

Det var et forår, hvor SIF trådte ind i det helt fine selskab i dansk fodbold. Kampen om europæisk fodbold i top-6 og deltagelse i den afgørende del af pokalturneringen gjorde dette forår til det bedste for klubben siden 2000/01-sæsonen, hvor man snuppede bronze og en pokaltitel.
De 10 kampe mod Danmarks bedste hold blev en særdeles positiv oplevelse, hvor SIF indsamlede hele 18 point og dermed lå med et højere point snit her, end hvad tilfældet var i grundspillet, hvilket fortæller mig, at holdet udvikler sig med hastige skridt. Men efter en afklapsning i Herning i sæsonens sidste kamp, måtte vi sande, at det blev Aab og ikke os der sikrede sig 4.pladsen, hvilket de senere vekslede til en plads i europa.
Denne mulighed for europæisk deltagelse havde vi dog stadig gennem pokalturneringen. OB blev overvundet sikkert med 6-1 samlet og hvor der blev givet plads til reserverne i returopgøret efter en 4-0 sejr i første opgør. Dermed var Silkeborg IF tilbage i pokalfinalen, som man også var 5 år tidligere i 2018, hvor det blev til et 3-1 nederlag mod Brøndby i samme sæson, hvor man trak en af de mange billetter til 1. division. Denne gang havde man dog ikke samme bekymring omkring nedrykning, men derimod skulle man op imod FCK i parken, hvilket var skræmmende nok i sig selv. Kampen blev en tæt affære, hvor SIF var godt med i store perioder, men havde svært ved at skabe store chancer. Derfor var det ikke ufortjent, at FCK vandt 1-0 efter en kontrascoring af Atanga i det 42. minut. Erfaringen overvandt de urutinerede spillere fra Silkeborg, men vi kan gå fra dette forår med oprejst pande og en stærk tro på, at vi i fremtiden ender med at blive sejrherre. Jeg har en ukuelig tro på, at vi har mulighed for at vinde noget næste år, omend det er medaljer eller pokalen, såfremt vi holder sammen på truppen. Nu har vi i hvert fald vist, at vi kan være med, hvor det sker.




Titel: Sv: Silkeborg IF
Oprettet af: skipper92 20 Dec 2020, 12:15
Det er spændende at læse om dit spil.

Det fik mig til at starte et med S.I.F selv.
Jeg blev noget overraskende nummer 3 i superligaen i sæson 2.
Jeg har lige fået solgt Mattsson til Sevilla for 25 mio og 25% af næste salg.


Titel: Sv: Silkeborg IF
Oprettet af: Michael9415 20 Dec 2020, 19:20
Citat af: skipper92 20 Dec 2020, 12:15
Det er spændende at læse om dit spil.

Det fik mig til at starte et med S.I.F selv.
Jeg blev noget overraskende nummer 3 i superligaen i sæson 2.
Jeg har lige fået solgt Mattsson til Sevilla for 25 mio og 25% af næste salg.


Dejligt at høre!
Imponerende med medaljer i sæson 2 og flot salg af Mattsson. Fedt at flere starter et save med SIF :)


Titel: Sv: Silkeborg IF
Oprettet af: Michael9415 20 Dec 2020, 19:22
Rekordsalg og forventninger til sæsonen 2023/24

Som det fremgår nedenfor var der mere end nogensinde før voldsomt travlt i sommerens transfervindue for Silkeborg IF. En lang række spillere kom til, hvor nærmest alle var tilføjelser til klubbens u19-hold. Disse spillere vil jeg ikke beskrive nærmere her, men derimod fortælle lidt om de spillere der er tilføjet førsteholdstruppen.
Vi er i SIF begyndt at afsøge det brasilianske marked for store talenter med kvalitet og videresalgspotentiale, hvilket denne sommer resulterede i signingerne af Naldo (HB) og Júlio (CM). Begge vil blive indlemmet på førsteholdet, men det bliver formentlig Naldo, som har de bedste udsigter til spilletid fra start.

De store historier kom fra klubbens salg af spillere denne sommer. Gnaka røg til Brøndby for 11 mio. efter en super stærk sæson sidste år. Med Bergström i pipelinen gav det god mening for os at sælge ivorianeren. Derudover forlod Alves Ibsen os og drog til Odense, hvilket giver ham bedre muligheder for spilletid. Efter Nicolaisens ankomst blev Frederiks tid på bænken markant forøget. Også Joel Felix blev solgt til Aab for en fornuftig sum, men med flere gode unge CBs i truppen, er det formentlig ikke et alt for hårdt slag for holdet. Også den unge Johan Kronborg (HB) blev sendt til FCK for et mindre millionbeløb, men den altoverskyggende nyhed var, at 18-årige Nickolai Bonnén blev solgt til Dortmund for hele 55 millioner, hvilket dermed blev et rekordsalg for SIF. Blot en sæson nåede offensivspilleren at være på kontrakt inden salget, som på betragtes som et enormt scoop og noget de formentlig ærgrer sig over i Aab, der var for langsomme til at forlænge Bonnén kontrakt i den forrige sæson. De gode nyheder stopper dog ikke her. I forhandlingerne med Dortmund fik vi en videresalgsklausul på hele 50 % af næste transferbeløb, hvilket formentligt kan blive enormt mange penge værd. Ydermere har vi lejet Nickolai de kommende to sæsoner og endelig giver de mange millioner os mulighed for at forbedre klubbens faciliteter, træningsniveau og rekrutteringsproces.

Tæt på 80 millioner kroner solgte SIF for i sommerens transfervindue, men uden at svække holdet mærkbart. Officielt er målet for 2023/24-sæsonen en plads i top-6, men jeg har en overbevisning om, at vi har niveauet til at kæmpe med om medaljer, hvis vi undgår skader og fortsætter holdets udvikling.




Titel: Sv: Silkeborg IF
Oprettet af: Michael9415 21 Dec 2020, 13:28
Efteråret 2023 - Topplacering & pokalexit

Dette halvår har vi cementeret os som et tophold i dansk fodbold. 36 point er blevet indsamlet i de foreløbige 17 kampe i ligaen og særligt mod afslutningen af året, viste vi et enormt højt niveau og sluttede af med 5 sejre i træk. Vi har 7 point ned til FCN på tredjepladsen, men omvendt også 7 point op til mægtige FCK, der har spillet sig til hele 43 point. Chancerne for medaljer og kvalifikation til Europa gennem Superligaen ser således ganske gode ud.
Desværre bliver dette ikke sæsonen, hvor vi igen får lov til at deltage i pokalfinalen. Efter en sikker sejr mod Brabrand i 3.runde blev Brøndby endestationen for os i næste runde, hvor vi tabte i straffesparkskonkurrence hjemme på Jysk Park. Nederlaget forsøger vi at vende til noget positivt og forsøger at sørge for, at vi nu kan holde fuldt fokus på sæsonens 15 resterende kampe i Superligaen, men det ændrer ikke på, at det var en trist måde at gå på vinterpause på. 
Næste gang vil vi se nærmere på vinterens transfervindue samt gennemgå afslutningen på grundspillet, og se hvilke perspektiver det samlet set giver for resten af sæsonen.




Titel: Sv: Silkeborg IF
Oprettet af: Michael9415 21 Dec 2020, 17:22
Vintertransfers & afslutning på grundspillet 2023/24

Efter holdets lovende takter hidtil i sæsonen blev vinterens transfervindue meget afdæmpet for SIF. En håndfuld spillere kom til, men på nær brasilianeren Agliardi, er de alle tiltænkt en rolle på u19-holdet. 
På den anden side solgte vi hellere ikke nogen spillere i januar, men i marts blev forsvarsklippen Rasmus Nicolaisen solgt til AL-Ittihad fr Saudi-Arabien. Det var et meget modvilligt salg, men Rasmus var opsat på at gennemføre et for ham meget økonomisk givende skifte. Jeg må indrømme, at det efterlod mig en del nervøsitet ift., hvor meget hans afsked ville svække holdet.
Nikolaisens afsked mærkede vi desværre tydeligt i grundspillets sidste kampe, hvor vi lukkede hele 11 mål ind i 5 kampe, og måtte indkassere nogle dyre nederlag mod konkurrenterne fra FCK og FCN.
Ikke desto mindre sluttede vi på en andenplads i grundspillet med næsten 2 point i snit og gode udsigter til medaljer og europæisk kvalifikation. Vi er dog tvunget til at steppe op i mesterskabsspillet og vise, at vi godt kan præstere på trods af at vi er blevet én profil fattigere.




Titel: Sv: Silkeborg IF
Oprettet af: Mussolini 22 Dec 2020, 08:25
Han er godt nok vild Bonnén. Men fine resultater du har haft i løbet af efteråret, forhåbentlig bliver det både medaljer og europa til Silkeborg :)


Titel: Sv: Silkeborg IF
Oprettet af: Michael9415 22 Dec 2020, 10:56
Citat af: Mussolini 22 Dec 2020, 08:25
Han er godt nok vild Bonnén. Men fine resultater du har haft i løbet af efteråret, forhåbentlig bliver det både medaljer og europa til Silkeborg :)


Ja helt sikkert! Jeg er lidt forundret over, at jeg har så nemt ved at stjæle stortalenter fra de andre danske klubber :)


Titel: Sv: Silkeborg IF
Oprettet af: Michael9415 22 Dec 2020, 10:57
Skuffende forår i en succesrig sæson

Sidste gang SIF vandt medaljer var tilbage i 2001 med bronzemedaljer og en pokaltitel. 23 år senere vandt klubben endnu engang bronze, hvilket kan tilskrives det fremragende efterår og på ingen måde grundet vores halvsløje forår. 3 sejre, 3 uafgjorte og 4 nederlag gav os skuffende 12 point i mesterskabsspillet. Derfor blev vi også overhalet indenom af FCN i kampen om sølvet og derudover sluttede vi hele 20 point efter mestrene fra FCK.
Derfor er det lidt en ambivalent følelse jeg sidder med efter denne sæson. Holdet viste virkelig gode takter i efteråret, men efter salget af holdets leder Rasmus Nicolaisen, har vi set meget middelmådige ud. Flere spillere skal trods deres unge alder til at træde frem, hvis vi i næste sæson igen skal vinde medaljer og kvalificere os til europæisk fodbold.
Omvendt skal man måske også se tingene i et større perspektiv, hvor det trods alt ikke er så ringe at have sikret klubben sit første sæt medaljer i 23 år.
Jeg er meget spændt på, hvor vores niveau ligger frem mod næste sæson og sommerens transfervindue vil givetvis spille en stor rolle i den ligning.



Titel: Sv: Silkeborg IF
Oprettet af: skipper92 22 Dec 2020, 13:00
Tillykke med 3. pladsen :)

Jeg gik i semi i euro 2 og vandt mesterskabet, så det går vildt godt.


Titel: Sv: Silkeborg IF
Oprettet af: Michael9415 22 Dec 2020, 13:16
Citat af: skipper92 22 Dec 2020, 13:00
Tillykke med 3. pladsen :)

Jeg gik i semi i euro 2 og vandt mesterskabet, så det går vildt godt.


Tillykke med det! Det er godt nok imponerende. Forhåbentlig kan jeg også gøre en god figur i både ligaen og europa den kommende sæson :)


Titel: Sv: Silkeborg IF
Oprettet af: Michael9415 22 Dec 2020, 13:18
Sommerens transfervindue 2024

Sommeren bød på en del opsigtsvækkende handler for Silkeborg IF. En lang række spillere kom til, hvor størstedelen er blevet hentet til klubbens ungdomshold. Særligt Chris Søgaard (CM/COM) og Jørgen Jørgensen (ANG) ser ud til at være store talenter med potentiale til førsteholdet.
Til førsteholdet er Naby Diaby (CB), Gabryel (MM), Lucas (HB) og Adamczyk (ANG) kommet til. Diaby er en super stærk spiller med en fortid hos Lyon og han kommer til at lukke holdet efter Nikolaisen. Gabryel er en spiller med enormt potentiale og er tiltænkt målmandsposten, når Adam Olsson formentlig snart skal sælges videre til udlandet. Lucas er kommet til på leje og skal kæmpe med sin landsmand Naldo, om pladsen på højrebacken, mens Adamczyk kommer til at udfordre Lind om spilletiden som angriber. Polakken kom til efter vi mødte ham og Lech undervejs i kvalifikationen til Euro II.
På salgssiden skete der for andet år i træk et kæmpesalg, da Dortmund endnu en gang handlede ind i Silkeborg. Denne gang var det Michael Klausen (HW), der røg til det tyske for hele 70 mio. kr. Heldigvis er Klausen SIF-spiller de næste to sæsoner, da vi har lejet ham for minimum denne periode. Som med Bonnén har vi også for Klausen fået en klausul, der giver os 50 % af det næste salg på ham. Pengene gav os mulighed for at lave rekordindkøbet af Adamczyk for hele 26 mio. kr. Og derudover har vi fået mulighed for at opgradere klubbens faciliteter. Foruden denne handel var det mest mærkbare, at Andreas Jungdal tog tilbage til Italien for at spille hos Genoa. 
Samlet set er jeg ikke i tvivl om, at vi kommer styrket ud af dette transfervindue og har muligheden for at leve op til målsætningen om top 3 i denne sæson.




Titel: Sv: Silkeborg IF
Oprettet af: Michael9415 23 Dec 2020, 11:54
Efteråret 2024 - del 1

Frem mod den nye sæson var både jeg og hele klubben enormt spændt på at se, hvordan vi ville være i stand til at håndtere både at skulle spille i Superligaen og europæiske kampe i midtugen.
I Superligaen startede vi virkelig godt ud med 10 point i 4 kampe, men fik desværre blot 4 point yderligere i de næste 4 kampe. Dermed har vi 14 point i 8 kampe, hvilket er acceptabelt, når man tager kampprogrammet in mente.
I SIFs tilbagevenden til europæisk fodbold blev det i 2.kvalrunde til Euro Cup II til et møde med polske Lech Poznan. Vi tog fra Polen med et 1-2 nederlag trods vores dominans, mens vi vendte 0-1 til 5-1 i en mindeværdig returkamp. I næste runde trak vi LASK Linz fra Østrig med den tidligere SIF-anfører Mads Emil Madsen, som en dominerende skikkelse på holdet. Desværre blev det stik mod spil og chancer til et samlet nederlag på 0-1 til det østrigske mandskab, hvilket desværre gør enden på SIFs europæiske kampagne før den for alvor kom i gang. Vi var det bedre hold, men som bekendt er det ikke altid dem som vinder i fodbold.
Forhåbentlig slår exittet os ikke alt for meget ud, men desværre har vi haltet i ligaen efter nederlaget i Europa. Jeg håber, at vi kan slutte 2024 godt af!




Titel: Sv: Silkeborg IF
Oprettet af: Michael9415 23 Dec 2020, 22:34
Efteråret 2024 - del 2

Oktober, November og December blev nogle forrygende måneder for Silkeborg IF, da det blev til 8 sejre i 9 kampe, en status som ubesejret og en samlet pointhøst på 25 point, hvilket efterlader os med 39 point i 17 kampe og en placering som nummer 2. Desværre for os har både FCM og FCK også været virkelig godt kørende i efteråret.
I pokalen slog vi Horsens efter en vaklende præstation, hvor det krævede forlænget spilletid inden vi trak os ud som sejrherre. I 4.runde, som var sidste kamp inden vinterpausen, vandt vi 4-2 mod Lyngby og fik dermed en god afslutning på 2024.
Vi lever i den grad stadigvæk i både Superligaen samt pokalen, og jeg håber på, at vi kan kæmpe med helt til slut i begge turneringer. Næste update vil behandle vinterens transfervindue og gennemgå SIF’s sidste håndfuld kampe i Superligaens grundspil.



Titel: Sv: Silkeborg IF
Oprettet af: Michael9415 05 Jan 2021, 11:56
Vintertransfervinduet 2025 & afslutning på grundspillet

Efter et lille break fra denne blog grundet lidt juleferie, er jeg nu igen klar til at føre Silkeborg IF mod toppen af fodboldens verdenselite.
På transferfronten skete der ikke en helt masse hos SIF i denne vinter, hvor det mest bemærkelsesværdige var salget af den brasilianske midtbanespiller Vicente Agliardi, som røg til FC Porto for 45 millioner kroner. Derudover kom et par unge danske talenter til klubben, hvis trup er stort set intakt, da Agliardi ikke var en fast starter på holdet.
Vores start på foråret blev desværre ret problematisk, da det kun blev til et point i de tre første SL-kampe, men heldigvis vandt vi de resterende to kampe, hvilket efterlader os på en tredjeplads. 46 point i 22 kampe er mere end godkendt, men vi må acceptere at både FCM og FCK også har været særdeles godt kørende, men vi er i den grad stadigvæk med i guldkampen.
I pokalturneringen har vi også levet op til forventningerne og er klar til semifinalerne efter at have sendt Aab ud af turneringen. Måske SIF til sommer kan løfte sin første pokal i umindelige tider, eller ja endda måske sågar to slagsen.




Titel: Sv: Silkeborg IF
Oprettet af: Mussolini 05 Jan 2021, 15:27
Fedt du er tilbage, var lige ved at være nervøs for at vi ikke skulle høre mere til Silkeborg :)


Titel: Sv: Silkeborg IF
Oprettet af: Michael9415 06 Jan 2021, 14:10
Citat af: Mussolini 05 Jan 2021, 15:27
Fedt du er tilbage, var lige ved at være nervøs for at vi ikke skulle høre mere til Silkeborg :)


Du kommer nok til at høre en del mere endnu, da jeg regner med at spille indtil SIF har vundet Champions League og er nummer 1 på koefficentranglisten :)


Titel: Sv: Silkeborg IF
Oprettet af: Michael9415 06 Jan 2021, 14:27
Højt at flyve, dybt at falde

Lad os starte ud med det gode først. Sidst klubben løftede et trofæ var tilbage i 2001, hvor Morten Bruun løftede pokalen, som indikerede at SIF havde vundet den danske pokalturnering. 2025 havde SIF chancen for at gøre de gamle klubkoryfæer kunsten efter og efter en samlet sejr på 4-1 mod BIF i semifinalen var det nu kun de københavnske løver, som stod i vejen for de nye midtjyske helte. Midt i en intens mesterskabskamp, som både SIF og FCK var en del af, kom nu en pokalfinale i parken, som for begge klubber kunne bruges til at få et overtag på modparten i ligaen. FCK havde fordel af at spille i vante omgivelser, men med næsten 15.000 medrejsende SIF-supportere var det bestemt et jævnbyrdigt match-up på papiret.
Dette viste sig at holde stik da kampen gik i gang. Nervøsitet, jævnbyrdighed og fight blev nøgleordene i en uskøn, men intens fodboldkamp, hvor ingen af holdene formåede at score i hverken den ordinære eller den forlængede spilletid. Derfor skulle kampen afgøres på straffespark foran et utåleligt nervøst publikum. De første 6 spark blev omsat sikkert, men på det syvende spark parrede SIFs målmand, Adam Olsson, sparket fra den amerikanske lejesvend fra Manchester United, William Wright. Herefter scorede den tidligere ungdomsspiller i FCK, Benjamin Sørensen for SIF, mens Chris Richards omsatte det femte spark for FCK. Det betød af rekordindkøbet Gregorz Adamczyk havde muligheden for at afgøre finalen og sende den første titel til Silkeborg IF i hele 24 år. To år forinden var det blevet til et smertefuldt nederlag i pokalfinalen mod samme modstander, men nu havde vi en mulighed for at svare igen. Heldigvis var Adamczyk ikke tunget at presset fra fortiden, men scorede iskoldt på sit spark og fik alle med sympati for SIF til at bryde ud i en uendelig jubel.
Første stik var hjemme og efter en fortjent fejring af bedriften var det tid til hurtigt at genoprette fokus på superligaens sidste kampe og forsøge at løfte endnu en pokal.
3 dage efter pokalfinalen blev det til et gensyn med FCK hjemme på Jysk Park. Kampen endte 1-1, men vi burde have vundet. Positivt var det dog at vi stadigvæk indtog førstepladsen med 3 kampe tilbage. 4 sejre, 2 uafgjorte og 1 nederlag var status efter de første kampe i mesterskabsspillet, og med sejre i de resterende kampe vil vi blive kronet som danske mestre.
Næste hjemmekamp mod Esbjerg blev dog en enorm skuffelse for os. Vi dominerede hele vejen igennem, men fik på ufattelig vis ikke omsat vores chancer til mål. Et point vil dog kunne bruges, men vi gik hårdt efter alle tre point, da vi havde nogle svære kampe tilbage. På hjemmebane havde vi været forrygende hidtil, men vores jagt på sejren blev usandsynlig dyr, da det gav EFB en kontra, hvor Kasper Junker blev slået i dybden og løb fra SIF’s forsvar og scorede i det 90. minut på Esbjergs ene chance i kampen. Der blev en larmende stilhed på stadion og man kunne mærke chokket gennem både publikum, spillere og staben. I jagten efter på sejren smed vi føringen i ligaen væk og måtte nu håbe på hjælp udefra.
Kun 4 dage senere bankede vi Aab på hjemmebane og viste stærk karakter, men status før sidste spillerunde var den uhørte situation, at både vi, FCK og FCM havde tilspillet os 63 point i 31 kampe. Uheldigvis havde FCK den bedste målscore på +40. Selv havde vi en målscore på +34, mens FCMs var på “sølle” +17. Håbet var dog ikke helt ude, hvis vi selv kunne vinde over FCN på udebane. FCK skulle nemlig have besøg af FCM, som stadig havde en chance for mesterskabet og i hvert fald ville sikre sig en top-2 placering med en sejr i Parken.
Selv gjorde vi arbejdet færdig med en 3-1 sejr i Farum, men desværre stod det hurtigt klart, at mesterskabet ikke ville ende i Silkeborg. Efter 30 minutter førte FCK med 3-0 og løverne kørte en sikker sejr hjem på 4-0, hvorefter de kunne lade følelser slippe fri og fejre en historisk tæt mesterskab. Københavnerne fik deres hævn fra pokalnederlaget og i bussen hjem fra Farum var det en flok umådeligt skuffede og knuste spillere og stab, der havde svært ved at glæde sig over den fantastiske sæson vi havde haft. En pokaltitel og sølvmedaljer havde inden sæsonen lydt sensationelt godt, men lige nu hjemsøger Esbjerg-kampen os alle. Havde det ikke været for Kasper Junker havde vi alle været i en voldsom glædesrus på nuværende tidspunkt, men i stedet er der en så gennemtrængende gravkammer stemning, at jeg frygter for, om det bliver en for krævende opgave at samle gutterne op frem mod næste sæson.




Titel: Sv: Silkeborg IF
Oprettet af: Michael9415 06 Jan 2021, 17:10
Gang i svingdøren

Lad det være klart fra start. Holdets imponerende præstationer i den forgangne sæson skabte, trods et misset mesterskab, enorm interesser for flere af SIFs profiler.
Ift. tilgang af spillere sikrede SIF sig tidligt brasilianske Audenirton (CB) og argentinske Carotti (CM), som begge forventes at gøre sig til i forhold til en plads i startopstillingen. Senere i vinduet hentede vi argentineren Aranda (VB/HB), som dog mere er en investering til fremtiden, hvorfor han i første omgang er blevet udlejet til AGF i 1.division. Endelig lavede vi et nyt rekordindkøb i slutningen af vinduet, da endnu en argentiner, Dávalos (CB), blev hentet til Søhøjlandet. Dávalos betragtes som et kæmpe scoop for klubben og er allerede nu på et enormt højt niveau. Samlet set brugte vi hele 90 mio. kr. på disse 4 spillere, hvilket afslører at der nødvendigvis måtte ryge nogle spillere den anden vej.
Det blev et vindue, hvor vi slog alle rekorder ift. spillersalg. Først røg vores målmand, Adam Olsson, for hele 75 mio. til Crystal Palace. Dernæst røg Silkeborg-knægten og vores førsteangriber, Alexander Lind, til Watford for 65 mio kr. Senere indløste Liverpool Naby Diabys frikøbsklausul på 80 mio. kr, hvorfor vi modvilligt måtte slippe vores forsvarskaptajn. Derudover røg et par perifere spillere væk og en hel del blev udlejet inden vi sidst i vinduet Kronborg (CM) og Fabricius (CB), som begge var kommet i overskud.
Alt i alt er jeg fortrøstningsfuld efter at vinduet er lukket i og tror på at vi kan præstere godt i denne sæson. Tingene gik efter planen stort set hele vejen igennem, da vi har erstatninger klar på både målmands- og angrebsposten. Dog var salget af Diaby ikke planlagt, men med indkøbet af Dávalos, har vi fået den bedst mulige erstatning. Derudover har det store transferoverskud gjort, at vi har kunnet investere i både træningsfaciliteter og en udvidelse af vores stadion til 15.000. Jeg er spændt på at det lykkes at ryste sidste sæsons skuffelse af os. Forventningen er en plads i top-2 i Superligaen, at kæmpe med om pokaltitlen og endelig at vi kvalificerer os til gruppespillet i Euro Cup II, hvilket vi mislykkedes med i sidste sæson. Jeg betragter det som realistiske mål, som jeg har en stærk tro på at vi kommer til at indfri. Forhåbentligt ender DM-guldet i Silkeborg i denne sæson. 




Titel: Sv: Silkeborg IF
Oprettet af: FCK88 06 Jan 2021, 18:02
Nøj hvor var det ærgeligt at Kasper Junker skulle punktere en ellers perfekt sæson med både pokaltitel og, desværre, et misset mesterskab :(

Håber dog du får vendt humør og moral og at SIF stormer derudaf i den nye sæson så det ender med det første sæt guldmedaljer siden 1993/94-sæsonen hvor FCK også var en modstander der bed sig fast i haserne på SIF helt frem til sidste spillerunde >:D

Men dejlig blog du har fået skruet sammen her og jeg er fast læser(når man kommer fra Silkeborg oprindeligt så KAN man jo ikke andet end at følge med i bloggen omhandlende det lokale fodboldhold, heller ikke selvom jeg er FCK'er IRL) :D


Titel: Sv: Silkeborg IF
Oprettet af: Michael9415 06 Jan 2021, 18:51
Citat af: FCK88 06 Jan 2021, 18:02
Nøj hvor var det ærgeligt at Kasper Junker skulle punktere en ellers perfekt sæson med både pokaltitel og, desværre, et misset mesterskab :(

Håber dog du får vendt humør og moral og at SIF stormer derudaf i den nye sæson så det ender med det første sæt guldmedaljer siden 1993/94-sæsonen hvor FCK også var en modstander der bed sig fast i haserne på SIF helt frem til sidste spillerunde >:D

Men dejlig blog du har fået skruet sammen her og jeg er fast læser(når man kommer fra Silkeborg oprindeligt så KAN man jo ikke andet end at følge med i bloggen omhandlende det lokale fodboldhold, heller ikke selvom jeg er FCK'er IRL) :D


Ja i den grad! Er hverken fan af ham i virkeligheden (Han er jo tidligere Randers- og AGF-spiller) eller i FM :D
Jeg er sikker på, at vi nok skal ligge det bag os med tiden og er ikke i tvivl om, at vi har niveauet til at vinde guldet, på trods af at FCK ikke er lette at overvinde.
Og tusind tak for de pæne ord. Jeg er virkelig glad for at høre, at du følger trofast med :)


Titel: Sv: Silkeborg IF
Oprettet af: FCK88 06 Jan 2021, 20:04
Citat af: Michael9415 06 Jan 2021, 18:51
Ja i den grad! Er hverken fan af ham i virkeligheden (Han er jo tidligere Randers- og AGF-spiller) eller i FM :D
Jeg er sikker på, at vi nok skal ligge det bag os med tiden og er ikke i tvivl om, at vi har niveauet til at vinde guldet, på trods af at FCK ikke er lette at overvinde.
Og tusind tak for de pæne ord. Jeg er virkelig glad for at høre, at du følger trofast med :)


Og derfor er han et dumt svin i SIF-øjne  >:D :cr:

Det var da så lidt - glæder mig spændt til den næste update :D


Titel: Sv: Silkeborg IF
Oprettet af: Michael9415 06 Jan 2021, 20:57
Efteråret 2025 - del 1
Efter den hjerteskærende afslutning på sidste sæson var det med stor spænding at vi tog hul på denne sæson. Udover jagten på DM-titlen havde vi også det pres, at vi skulle levere i Europa og forsøge at undgå et skuffende exit inden Euro Cup II-gruppespillet, som det var tilfældet sidste år.
Vi lagde fra land med en uvurderlig sejr mod FCK og har i 8 kampe hentet hele 22 point. Vi sidder således på førstepladsen for nuværende og har været skræmmende gode defensivt. Kun 3 mål har vi lukket ind i de 8 kampe, mens vi selv har nettet 18 gange.
Men det er ikke blot i Superligaen af holdet har imponeret stort. I kvalifikationen til Euro Cup II gjorde vi det først af med hviderussiske Dinamo Brest med en samlet sejr på 5-3, i nogle opgør, hvor reserverne fik tiltrængt spilletid. Selv samme reserver klarede sikkert skærerne mod islandske Stjarnan i næste runde, hvor islændingene ikke fik lejlighed til at gennemføre nogle af deres ikoniske jubelscener, da vi slog dem samlet med 4-0. Herefter ventede den første hårde modstander i den afgørende kvalrunde, da vi skulle op mod den store tyrkiske klub, Besiktas. Her måtte reserverne igen tage plads på bænken og lade profilerne, om at sikre kvalifikation til hovedturneringen. Dette lykkedes fuldstændig efter planen, da vi viste os en klasse over tyrkerne og vandt med samlet 4-1. Dermed var SIF for alvor tilbage på den europæiske scene, og på trods af, at det er den mindst prestigefyldte UEFA-klubturnering, så er det ikke desto mindre en kæmpe bedrift for klubben. Flere gode nyheder kom ved lodtrækningen til turneringen. Op af bowlen kom ungarske Fehérvár FC, cypriotiske Apoel Limassol samt israelske Maccabi Haifa. Jeg er fuld af begejstring over, hvad der på betegnes som den perfekte lodtrækning, og jeg er overbevist om, at vi bør sikre os videre avancement, så vi også til foråret spiller med i Europa.



Titel: Sv: Silkeborg IF
Oprettet af: FCK88 06 Jan 2021, 21:09
Fandeme en stærk start på den nye sæson - 8 kampe i træk som ubesejret og fantastisk med kvalifikationen til Conference League, spændende med de modstandere du har trukket(bliv nu ikke skuffet hvis du ikke går videre, det er første gang i laaaang tid SIF er med i en europæisk turnering og spillerne er ikke VANT til at spille europæisk!) så jeg glæder mig til at høre mere fra Søhøjlandet ;)


Titel: Sv: Silkeborg IF
Oprettet af: Michael9415 06 Jan 2021, 22:56
Efteråret 2025 - del 2

Efteråret 2025 blev et usandsynligt godt ét af slagsen og overgik alle de forhåbninger vi kunne have inden sæsonstart. Lad os starte med en gennemgang af vores præstationer i Superligaen.
Faktisk er der ikke så meget at berette om. Vi har været vores modstandere overlegne og vandt i anden del af efterårssæsonen 9 ud af 9 kampe, hvilket betyder at vi i efterårets 17 kampe har tilspillet os sindssyge 49 point. Derfor har vi selvsagt en suveræn førsteplads, hvilket ikke er ulogisk eftersom vi har været dominerende i hver eneste kamp i Superligaen hidtil. Uden at jinxe noget, så har vi mildest talt gode chancer for at vinde det guld, som vi i sidste sæson smed i slutspurten.
Succesen har vi heldigvis ført med over i Europa, hvor vi stensikkert vandt vores pulje med 16 point for 6 kampe. I sidste update glemte jeg at nævne 2-1 sejren hjemme mod Fehévár FC og i forlængelse af den vandt vi samtlige kampe på nær udekampen mod selvsamme ungarere. Dermed er vi med i forårets knockoutfase og sidder over i første runde grundet vores førsteplads.
Efteråret havde altså forløbet helt perfekt indtil vi i sidste kamp inden vinterpausen skulle spille mod FCK i pokalturneringen. En hård lodtrækning, men dog hjemme på Jysk Park, hvorfor jeg var sikker på at vi nok skulle vinde kampen. Holdet var dog desværre hæmmet af træthed efter et langt efterår med mange kampe og vi formåede ikke at score på de chancer vi trods alt kom frem til. Derfor skulle det afgøres i straffespark, hvor vi desværre trak det korteste strå. Drømmen og the double var dermed brast og vi formåede ikke at forsvare den titel vi havde vundet tilbage i maj samme år. Et hår i en ellers fantastisk god suppe, men også et nederlag vi godt kan leve med. Vi ville gerne have mulighed for at forsvare vores titel, men fra start har ligaen og europæisk succes haft hovedprioritet i denne sæson. Guldet er på vej til Silkeborg!




Titel: Sv: Silkeborg IF
Oprettet af: FCK88 06 Jan 2021, 23:32
Du NAILER det DM nu ellers sender jeg krysantemumsbomber i DIN retning! >:D

Ej, spøg til side ;D :cr:

Det er fandeme godt gået - ærgerligt med pokalnederlaget til FCK men hvis det i stedet kan veksles til en guldmedalje og Champions League-deltagelse så er det sgu absolut det værd :D


Titel: Sv: Silkeborg IF
Oprettet af: Michael9415 07 Jan 2021, 00:00
Citat af: FCK88 06 Jan 2021, 23:32
Du NAILER det DM nu ellers sender jeg krysantemumsbomber i DIN retning! >:D

Ej, spøg til side ;D :cr:

Det er fandeme godt gået - ærgerligt med pokalnederlaget til FCK men hvis det i stedet kan veksles til en guldmedalje og Champions League-deltagelse så er det sgu absolut det værd :D


Haha, der ville i så fald være fortjent. Er ret sikker på at det nok skal lykkes :)

Ja præcis, det ville jeg helt sikkert gerne bytte en pokaltitel for :D


Titel: Sv: Silkeborg IF
Oprettet af: Michael9415 07 Jan 2021, 10:18
Vintertransfers 2026 + forårets første kampe

Efter vores veloverståede efterårssæson havde vi ikke planer om de store udskiftninger i truppen. Ind kom en håndfuld unge spillere til klubbens u19-hold, hvor særligt brasilianeren Vandinho (VB) spås en stor fremtid. Vi ønskede at bevare førsteholdstruppen intakt, men mod slutningen af vinduet opstod en mulighed vi ikke kunne lade passere. Hjemstedet for corona pandemien, Wuhan, henvendte sig på vores centrale midtbanespiller Ole Lindberg. Første bud lå i omegnen af 50 mio. og blev pure afvist. Dagen efter kom de tilbage med et bud på 85 mio. kr, men igen afviste vi tilbuddet. Blot et par timer senere ringede kineserne igen og tilbød 120 mio. kr for Lindberg, hvilket ikke alen ville smadre for rekordsalg, men også ville overgå samtlige historiske salg fra andre danske klubber. Tilbuddet var fristende, men tiden til at finde en erstatning for Lindberg var knap og vi havde trods alt et mesterskab at vinde. Kompromiset blev at vi fortalte Wuhans repræsentanter, at vi ønskede lige i underkanten af 200 mio. kr. for Lindberg, hvilket vi må ingen måde anså som en realistisk pris. Kineserne havde allerede fra deres andet bud strakt sig langt over Lindbergs markedspris, men til vores store forbløffelse ringede de hurtigt tilbage få minutter efter og accepterede en pris på 195 mio. kr. Tilbage i Silkeborg sad vi målløse tilbage og var på engang i ekstase over det vanvittige beløb vi havde fået for Ole, men samtidig sad jeg med en nervøsitet over, hvilken betydning det ville have for vores forår at miste en så stor profil.
Vi søgte i vinduets sidste dage, men fandt i første omgang ingen erstatning, men er trods alt glade for udfaldet. Vi har dygtige unge spillere på vej over hele linjen og samtidig bliver Ole en rig mand i det kinesiske, også gør det heller ikke noget, at vi samtidig slår den transferrekord vores rivaler fra FCM satte for år tilbage med deres salg af Alexander Sørløth til Crystal Palace. På deadline dag opstod der dog pludselig en mulighed, som vi valgte at slå til på. Den argentinske 19-årige midtbanespiller Gerardo Ghirlanda blev købt ind i River Plate for hele 67,5 mio. kr. Et rekordindkøb som lukkede holdet på den centrale midtbane og som synes at have niveauet til at erstatte Lindberg. Alt i alt en fantastisk afslutning på et fantastisk transfervindue.
Men nu til kampene. I Februar fortsatte vi kursen fra efteråret ved at vinde begge vores kampe i Superligaen. I kamp nr. 20 gik det desværre ikke længere, da vores onde ånd fra EFB slog os 2-1. Heldigvis vandt vi de resterende to SL-kampe og ender grundspillet på en førsteplads med 61 point og hele 16 points forspring ned til AaB. Mesterskabet synes uundgåeligt, men der er stadig noget fodbold der skal spilles.
I Euro Cup II trak vi Antwerp i 2. knockout runde og vandt første kamp sikkert med 2-0 på udebane. I returkampen leverede vi en horribel og umotiveret indsats og tabte den ordinære kamp 0-2. I den forlængede spilletid pressede vi på, men scorede ikke. Derfor endte kampen i straffespark og i modsætning til pokalexittet tidligere på sæsonen mod FCK, så træk vi her det længste strå og kunne ånde lettet op som vindere. Der skal dog andre boller på suppen i kvartfinalen, hvor vi har fortsat vores lodtrækningsheld ved at trække Lech Poznan, men det må alligevel forventes at kræve et højere niveau for at kunne slå polakkerne ud.



Titel: Sv: Silkeborg IF
Oprettet af: Michael9415 07 Jan 2021, 20:08
En historisk god sæson

April måned blev indledt på fornemste vis. 3 sejre i Superligaen og en samlet sejr på 7-1 mod Lech i kvartfinalen kunne ikke være meget bedre. Herefter spillede vi uafgjort i Brøndby, hvilket betød at vi kunne vinde mesterskabet hjemme på Jysk Park i den næste kamp, ironisk nok mod Esbjerg. Men først ventede mægtige Lazio i semifinalen i Euro Cup II. Desværre afgjorde stjernen Sergej Milinkovic-Savic sager i den første kamp, som vi tabte 0-1, men hvor vi ellers gjorde en god figur.
4 dage senere kunne vi sikre SIF klubbens første mesterskab i 32 år, hvis vi formåede at slå holdet, der sidste år tog det fra os, nemlig EFB. Vi stillede med et reservespækket hold, men vandt uden problemer med 2-0. Jublen kunne bryde ud herefter, men fejringen blev hæmmet af, at vi kun 3 dage senere skulle spille den største kamp klubbens i historie mod Lazio i Rom. Mesterskabet vidste vi alle var på vej, og det var sikkert også et element i den afdæmpede fejring, men fansene og byen sørgede for at det blev en fantastisk dag for alle spillerne og folkene omkring holdet. Ingen havde regnet med at vi ville vinde så suverænt, men holdet har været enormt opsatte på at revanchere skuffelsen fra sidste sæson, og det har givet resultater fra start.
Dagen efter festen rejste vi til Rom og gjorde klar til returkampen. Vi var klar fra start og spillede en god første halvleg, som endte 0-0. Vi havde haft de største chancer, herunder et skud på stolpen. Men kort inde i anden halvleg bragte Lazio sig på 1-0 og herfra kom vi aldrig mere ind i kampen. I slutminutterne satsede vi alt, hvilket resulterede i kontramål fra Lazio til 2-0 og 3-0. Semifinalen blev endestationen, men ikke desto mindre er det svært at fatte at vi nåede så langt i en europæisk turnering første gang vi deltog i hovedturneringen. Overraskende nok lykkedes det ikke Lazio at vinde i finalen efter et nederlag til Genk.
Resten af sæsonen kørte vi på cruise control og flere af de perifere spillere fik en øget mængde spilletid. Alligevel fik vi 13 point i de sidste 5 kampe og sluttede med 87 point, hele 19 point foran FCK på 2.pladsen. Undervejs har vi blot smidt 9 point i ligaen, hvilket bliver svært at overgå næste sæson. Pokalexittet allerede i 4.runde blev den eneste plet på vores næsten perfekte sæson, og den lille plet er hurtig glemt efter vores forrygende indsats i europæisk fodbold, og med udsigt til Champions League næste sæson kan jeg næsten ikke vente til at det går løs igen efter sommerferien.



Titel: Sv: Silkeborg IF
Oprettet af: FCK88 07 Jan 2021, 20:32
Tillykke med det mest velfortjente mesterskab - nu tager du CL næste sæson :cr: ;D

Og flot at du fik holdet helt frem til semifinalen i EC II - det er sgu mere end bare godkendt :D

Vanvittigt salg du fik lavet af Lindberg - han må satme være vild siden Wuhan ville smide 195 mio. kr. for ham :o

Glæder mig til at høre mere fra Søholt :D


Titel: Sv: Silkeborg IF
Oprettet af: Michael9415 07 Jan 2021, 21:44
Citat af: FCK88 07 Jan 2021, 20:32
Tillykke med det mest velfortjente mesterskab - nu tager du CL næste sæson :cr: ;D

Og flot at du fik holdet helt frem til semifinalen i EC II - det er sgu mere end bare godkendt :D

Vanvittigt salg du fik lavet af Lindberg - han må satme være vild siden Wuhan ville smide 195 mio. kr. for ham :o

Glæder mig til at høre mere fra Søholt :D


Tusind tak! Ja har det været en vanvittig sæson og håber vi kan gøre god en figur i CL i næste sæson.
Lindberg er en fin spiller, men kineserne havde vist nogle penge de skulle have fyret af :)


Titel: Sv: Silkeborg IF
Oprettet af: Michael9415 07 Jan 2021, 21:50
Sommertransfers 2026 & fremkig mod den nye sæson

Efter en forrygende sidste sæson så jeg spændt frem mod transfervinduet med en viden om, at der muligvis ville komme en del henvendelser på flere af vores spillere.
Heldigvis havde vi en del penge at gøre godt med, og med en mulighed for at kvalificere sig til Champions League, var det ikke vores mål at sælge spillere for at få penge i kassen, men tværtimod havde vi en ambition om at forstærke vores trup.
Det betød at en lang række stærke spillere kom til. Vi lagde ud med at lave et nyt rekordindkøb ved at hente den enormt talentfulde angriber Liedson, der fra dag 1 kan træde direkte ind på holdet. Ydermere hentede vi Lucas (HB), som ligeledes formodes at komme til at spille fra start. Bonnén og Klausen kom tilbage på permanente aftaler, og da vi havde klausuler på dem begge, var det reelle beløb kun halv pris af det der fremgår nedenfor. Endelig forstærkede vi os yderligere på den centrale midtbane ved at hente argentinske Alessio og brasilianske Alonso, som begge har kæmpe potentiale og niveau til at gøre sig til ift. startelleveren. Herudover kom Colombianske Rendon (VB) til på en fri transfer fra Spurs og også han er udsat til at spille fra start. Derudover kom en håndfuld unge spillere til klubben, som kan forstærke vores i forvejen skræmmende ungdomshold.
En masse penge blev således brugt, hvilket betød at der nødvendigvis måtte forsvinde nogle ansigter ligeså. Mest markant var salgene af Adamczyk (ANG), Naldo (HB), Kongstedt (COM), Julio (CM) og Bergström (VB). Men ingen af spillerne var forventet til at agere mere end backups.
Alt i alt kommer vi virkelig styrket ud af sommerens transfervindue efter min opfattelse, og drømmen om kvalifikation til Champions League synes ikke uoverskuelig. Derudover må vi forventes at være i stand til at genvinde Superligaen og forhåbentlig også kunne vinde Sydbank Pokalen endnu engang.



Titel: Sv: Silkeborg IF
Oprettet af: Michael9415 07 Jan 2021, 23:19
Efterårssæsonen 2026 - del 1

Med en forstærket trup var vi klar til at angribe en ny sæson med ambitioner som aldrig før. I Superligaen er vi kommet fornuftigt fra start med 20 point i 8 kampe. Det er ikke fordi vi har imponeret stort men med vores høje bundniveau, er det svært for samtlige danske hold at stille noget op imod os. 17 mål har vi scoret og kun indkasseret 3 mål.
Hovedopgaven lå dog i CL-kvalifikation, hvor vi i 3.kvalrunde skulle op mod serbiske Røde Stjerne. Vi fik os en slem overraskelse i første kamp på hjemmebane, hvor vi trods et massivt overtag ikke formåede at vinde kampen, da vi smed vores føring væk i anden halvleg. Derfor var vi presset til sejr i returopgøret og heldigvis afgjorde vores nye danske stjerne, Chris Søgaard, sagerne i Beograd, da han scorede kampens enlige mål og slukkede drømmen for de mere end 41.000 serbiske fans. Dermed var vi kun en enkelt runde fra det forjættede land, Champions League. Det eneste der adskilte os fra dette paradis var bulgarske Ludogorets, som vi anså som en overkommelig modstander. Første kamp i Bulgarien blev en chancefattig affære, som endte 0-0 og tingene skulle nu afgøres hjemme på Jysk Park i Silkeborg. Det blev en kamp, der skrev sig ind i klubbens historiebøger, da vi med en sikker 4-0 sejr (2-0 ved pauseteen), sørgede for at SIF var klar til Champions League. Et kæmpe økonomisk samt sportsligt boost for klubben, som uden tvivl vil være medvirkende til at flytte os yderligere frem i bussen og blive en del af eliten i europæisk fodbold. Bedriften blev fejret passende, men kort efter kom vi lidt ned på jorden igen, da FC Barcelona, Inter og RB Leipzig kom op af bowlen. Vi fik lov at bide skeer med de store, hvilket var vores ønskede, men dette ville alligevel blive noget af en mundfuld. Første kamp blev den på papiret mest overkommelige, da vi skulle møde RB Leipzig på hjemmebane. Kampen startede perfekt, da Alonso bragte os i front efter 20 minutter, hvilket var stillingen ved pause. Desværre kom tyskerne godt ud til anden halvleg og scorede efter blot 2 minutter. Resten af kampen bølgede det frem og tilbage, men uden af chancerne blev omsat til mål for nogle af holdene. Vi var på tavlen og havde spillet helt lige op med et ellers fremragende mandskab, så det lovede godt for resten af kampene, der dog vil blive sværere. Og det blev sværere i anden kamp, hvor vi fik en fodboldlektion i Milano og tabte 0-3 til Inter. Vi kom hurtigt bagud og nede 0-2 ved pausen blev det fortrinsvist damage control i anden halvleg, hvor italienerne blev holdt til kun en enkelt scoring. Energien skal helt sikkert lægges i CL i resten af efteråret og jeg håber på, at vi kan samle flere point sammen. 




Titel: Sv: Silkeborg IF
Oprettet af: FCK88 08 Jan 2021, 00:00
Spændende med de nye spillere og føj for satan en gruppe i CL(buuuuh forresten fordi du sendte Røde Stjerne ud!) >:D

Jeg ser frem til næste Update fra det midtjyske :D


Titel: Sv: Silkeborg IF
Oprettet af: Michael9415 08 Jan 2021, 09:52
Efterårssæsonen 2026 - del 2

At vi efterhånden er blevet er virkelig godt hold står klart og tydeligt, når man betragter vores pointhøst i Superligaen. I de sidste 9 kampe i efteråret vandt vi 8 og spillede en enkelt uafgjort, hvilket betyder at vi har 45 point for 17 kampe og er placeret for en sikker førsteplads. Der er således gode muligheder for at genvinde mesterskabet og cementere vores status som Danmarks førende klub.
Men da målet er at blive europas førende klub er det mere interessant at se nærmere på vores præstationer i Champions League. I vores tredje kamp tabte vi 0-1 på Camp Nou, i en kamp hvor det krævede en dødbold til catalanerne i det 76.minut for at sikre sig sejren. Indsatsen var fornuftigt, men vi havde svært ved at tilspille os muligheder. Det gik til gengæld bedre i returopgøret, hvor vi spillede den til dato suverænt bedste kamp under min ledelse. Vi var kyniske og effektive og vandt med de vanvittige cifre, 3-0, hjemme i Silkeborg mod mastodonten FC Barcelona. En uforglemmelig aften, hvor sejren muligvis ikke var et helt reelt billede af kampens indhold, men hvor jeg dog synes at vi helt sikkert fortjente sejren. I den efterfølgende kamp lykkedes vi med at få et point med hjem fra Leipzig, hvilket var ganske fortjent og tilfredsstillende efter vi havde været bagud i kampen. Det betød at vi sikrede en top 3 placering i gruppen, men desværre overhalede Barcelona samtidigt os, hvorfor det krævede en sejr hjemme mod Inter og et pointtab til catalanerne, hvis vi skulle avancere videre i turneringen. Inter havde inden sidste runde allerede sikret sig førstepladsen, hvorfor de ankom til Silkeborg med det reservespækket mandskab. Det fik de lov at bøde for, da vi sendte dem hjem til Italien med et 1-4 nederlag, i en kamp hvor vi leverede på vores absolutte topniveau. Desværre vandt Barcelona sikkert med 5-0 og RB Leipzig, hvorfor vi måtte stille os tilfreds med en 3.plads. Det bliver skam heller intet problem, da vores pointhøst og præstationer i CL har overgået alle forventninger. På forhånd havde jeg et håb om, at vi kunne slutte foran Leipzig, men jeg anså det bestemt ikke som videre sandsynligt. Det har været en fantastisk kampagne og nu glæder vi os til Europa Leagues knockoutfase til foråret.
I pokalturneringen vandt vores reserver først sikker over Holbæk og siden slog de selvsamme reserver AGF overbevisende med 2-0 på udebane. Derfor lever vi stadigvæk i tre forskellige turneringer og har forventninger om, i hvert fald at vinde to af dem. 



Titel: Sv: Silkeborg IF
Oprettet af: Michael9415 08 Jan 2021, 11:36
Vintertransfers 2027 + forårets første kampe

Efter de overbevisende præstationer i efteråret ønskede vi ikke at være særligt aktive i transfervinduet. Dog blev Chukwu hentet ind som ny på backup på venstre wing efter at Babic blev solgt til Arsenal. Ydermere opstod der en interessant mulighed for at hente den talentfulde midterforsvar Fran Roigé fra Barcelona. Roigé havde kontraktudløb til sommer og vi lykkedes med at lave en forhåndsaftale med ham og hans agent. Herefter henvendte vi os til Barcelona og blev enige om at hente ham til klubben allerede denne vinter for et beskedent beløb. Spanieren har kun figureret på FC Barcelona B-hold, men vil hos os gøre sig gældende i førsteholdstruppen med god mulighed for spilletid.
Da forårets kampe gik i gang var vi klar fra start. I superligaen vandt vi de resterende fem kampe overbevisende, hvorfor vi for grundspillet fik hele 60 point i 22 kampe, og trods FCK’s glimrende indsats, så er vi ikke desto mindre i besiddelse af et forspring på 11 point.
Mere spænding har der været i vores knockoutkampe i EL. i 1/16-finalen skulle vi på mod Sporting Lissabon og sneg os videre efter to uafgjorte opgør, hvor vi heldigvis fik lavet flest udebanemål. I 1/8-finalen træk vi den overpræsterende spansk klub, Valladolid. Spanierne fik sig et chok i første kamp, hvor de tabte hele 0-7 i en kamp hvor alt gik vores vej. I returen tog vi endnu en sejr, som denne gang blev på 3-1. 10-1 samlet og nu venter Lyon i kvartfinalen. Jeg tror bestemt på vores chancer.
I pokalen vandt vi sikkert begge opgør i kvartfinalen mod FCM og gik videre med 7-0. Nu venter Esbjerg i semifinalen. Muligheden for the treble eksisterer stadigvæk.




Titel: Sv: Silkeborg IF
Oprettet af: FCK88 08 Jan 2021, 12:25
Du er jo nærmest skræmmende at skulle spille mod sådan som dit hold bare kvaser modstander efter modstander, her tænker jeg specielt på den samlede 10-1 sejr over Valladolid i EL :o

Men hold kæft det kører for dig og mon ikke du avancerer til CL-knockoutfasen i næste sæson nu hvor du var så tæt på denne sæson? :D

Venter spændt på næste update :)

P.S. Awesome at du nakkede Barca på hjemmebane :cr:  O0


Titel: Sv: Silkeborg IF
Oprettet af: Michael9415 08 Jan 2021, 12:42
Citat af: FCK88 08 Jan 2021, 12:25
Du er jo nærmest skræmmende at skulle spille mod sådan som dit hold bare kvaser modstander efter modstander, her tænker jeg specielt på den samlede 10-1 sejr over Valladolid i EL :o

Men hold kæft det kører for dig og mon ikke du avancerer til CL-knockoutfasen i næste sæson nu hvor du var så tæt på denne sæson? :D

Venter spændt på næste update :)

P.S. Awesome at du nakkede Barca på hjemmebane :cr:  O0


Ja det kunne være fedt med avancement til CL-knockoutfasen næste sæson, og hvis vi får lidt mere lodtrækningsheld næste gang, så tror jeg bestemt også på det :)


Titel: Sv: Silkeborg IF
Oprettet af: FCK88 08 Jan 2021, 13:07
Citat af: Michael9415 08 Jan 2021, 12:42
Ja det kunne være fedt med avancement til CL-knockoutfasen næste sæson, og hvis vi får lidt mere lodtrækningsheld næste gang, så tror jeg bestemt også på det :)


Med de lodtrækninger der er gået din vej de sidste par sæsoner burde dét der ikke være et problem  :cr: ;D


Titel: Sv: Silkeborg IF
Oprettet af: Michael9415 09 Jan 2021, 07:20
Afslutningen på 2026/27-sæsonen

I Mesterskabsspillet skulle vi forsøge at bevare vores solide forspring ned til FCK og lad det være sagt med det samme, det blev intet problem. med ni sejre og en enkelt uafgjort, mod netop FCK på udebane, fik vi 28 point for de 10 kampe og endte sæsonen med 88 point og en status som ubesejret for første gang i Superligaens historie. Kun 8 point blev smidt undervejs og vi endte med et forspring på hele 20 point ned til FCK på andenpladsen. Vores hold synes at have vokset sig for stort til Danmark, hvorfor det er heldigt at vi også havde muligheden for at vise os frem i Europa League.
Her mødte vi i kvartfinalen og efter en flot sejr i første kamp på 3-0 hjemme i Silkeborg, kunne vi godt leve med et 1-2 nederlag i det franske en uge senere. Dermed var vi i kvartfinalen, hvor den store favorit til turneringssejren, nemlig Atlético Madrid, ventede os. Vi startede på hjemmebane, hvor med hård fight og med hjælp fra flere store redninger af vores keeper, Gabryel, lykkedes med at spille uafgjort, 1-1. I returen kæmpede vi ligeledes bravt og lykkedes med at holde 0-0 i kampens første time. Herefter knækkede vi desværre sammen og endte med at få en røvfuld på 0-4 og et exit fra europæisk fodbold i denne omgang. Helt surrealistisk klarede vi os for andet år i træk frem til semifinalen i en europæisk klubturnering og lad os endelig fortsætte den tendens, som i så fald vil betyde CL-semifinale for vores vedkommende i næste sæson.
I pokalen slog vi Esbjerg med hele 7-0 samlet i semifinalen og skulle i finalen op mod ingen andre end FCK. Vandt vi ville vi lykkes med at vinde klubbens første double og blive en del af de kun få danske klubber, der har opnået denne bedrift. Kampen blev dog en vanskelig affære, da Atanga bragte FCK foran i første halvleg, men i anden halvleg kæmpede vi os tilbage og endte med at vinde 2-1 efter et sejrsmål af vores stjerneangriber, Liedson.
Selvom det var en svær opgave på forhånd, så lykkedes vi ikke desto mindre med at overgå vores vanvittige sidste sæson med en endnu flottere ditto i år. Forhåbentlig holder vi sammen på denne gruppe af spillere og bliver endnu stærkere i den kommende sæson.



Titel: Sv: Silkeborg IF
Oprettet af: Michael9415 09 Jan 2021, 08:54
Sommerens transfervindue & forventninger til 2027/28-sæsonen

Sommeren bød på flere handler ind først forventet. Ind kom en utrolig dygtig højreback, Dega, der med sine 18 år har mange gode år foran sig. Derudover hentede vi en række unge spillere inden vi på deadline hentede brasilianske Volmir Abrantes, der skal spille på venstrefløjen.
Henover sommeren solgte vi også en række perifere spillere, men også flere profiler. Vores faste højreback Lucas røg tilbage til hjemlandet, offensivspilleren Jess Bay blev solgt til Watford, fanfavoritten Leif Lange fik muligheden for at komme til Brügge, mens vi endnu engang lavede et kæmpe salg til Kina, da Tianjin købte vores højrefløj Michael Klausen for hele 170 mio. kr.
Samlet set lavede vi et stort transferoverskud og på trods af at vi mistede flere profiler, har vi alligevel flere gode erstatninger på vej fra ungdomsholdet, hvorfor det ikke betyder, at vi slækker på forventningerne frem mod den nye sæson. Vi er naturligvis storfavoritter til at vinde både Superligaen og Sydbank Pokalen. Derudover er vi i år kvalificeret direkte til CL-gruppespillet, hvor vi håber at gøre en god figur endnu en gang, så vi forhåbentlig kan sikre os en plads i top-3 i gruppen og dermed europæisk fodbold til foråret.



Titel: Sv: Silkeborg IF
Oprettet af: FCK88 09 Jan 2021, 15:42
Kunne jeg se et SS af Dega?  :P

Fedt med en status som ubesejret gennem en hel sæson, det glæder jeg mig til at se om du kan følge op på i den kommende sæson :D


Titel: Sv: Silkeborg IF
Oprettet af: champione 10 Jan 2021, 13:50
Super imponerende resultater.

2 spørgsmål:

Kommer du på det taktiske på et tidspunkt? Kunne være interessant at se med resultaterne du skaber.

Og ligeledes omkring din scouting. Hvordan finder du de store talenter som genererer kæmpe overskud gang på gang til dig?

Det er skægt at læse med - jeg hepper :-)


Titel: Sv: Silkeborg IF
Oprettet af: Michael9415 13 Jan 2021, 11:34
Citat af: FCK88 09 Jan 2021, 15:42
Kunne jeg se et SS af Dega?  :P

Fedt med en status som ubesejret gennem en hel sæson, det glæder jeg mig til at se om du kan følge op på i den kommende sæson :D


Ja selvfølgelig kan du det :)
Dog er jeg kommet et stykke foran i mit save nu, da jeg ikke lige har haft tid til at skrive på bloggen, men blot spillet lidt en gang i mellem, så nu har han været et par år i klubben og udviklet sig enormt meget.


Titel: Sv: Silkeborg IF
Oprettet af: Michael9415 13 Jan 2021, 11:45
Citat af: champione 10 Jan 2021, 13:50
Super imponerende resultater.

2 spørgsmål:

Kommer du på det taktiske på et tidspunkt? Kunne være interessant at se med resultaterne du skaber.

Og ligeledes omkring din scouting. Hvordan finder du de store talenter som genererer kæmpe overskud gang på gang til dig?

Det er skægt at læse med - jeg hepper :-)


Tusind tak :)

Altså nu er jeg ikke ligefrem nogen haj til hverken taktik, scouting, eller sågar træningsdelen i FM. Men altså ift. det taktiske bruger jeg den samme formation, roller og indstillinger i hver eneste kamp, og justerer kun på, hvor offensiv mentalitet skal være undervejs i kampene.
Ift. scouting har jeg normalt gjort det, at jeg har scoutet ungdomslandsholdene fra særligt Brasilien og Argentina, da jeg har erfaring med at spillere fra de lande generelt har et stort potentiale. Ellers har jeg haft succes med at hente ungdomsspillere fra andre danske klubber, når der er under 6 måneder tilbage af deres kontrakter. Den fremgangsmåde har bl.a. givet mig Bonnén, Klausen, Lange og Søgaard.
Generelt har jeg været heldig med at sælge de fleste spillere videre med en enorm fortjeneste, men det er bestemt ikke alle, som har givet pote ift. mine indkøb. Og så holder jeg mig fra at bruge store summer på spillere, med mindre de har fået en virkelig god anbefaling fra mine scouts.



Titel: Sv: Silkeborg IF
Oprettet af: Michael9415 13 Jan 2021, 11:46
Efteråret 2027 - del 1

Efterårssæsonen blev indledt med viden om, at vi ikke skulle ud i kvalifikationskampe til CL, hvorfor vi kun skulle fokusere på at præstere i Superligaen til at starte med. Undervejs hidtil har der dog været nogle bump på vejen, da vi blandt andet har indkasseret vores første nederlag på dansk grund i umindelige tider, da vi tabte 0-1 i Parken. Siden da er det også blevet til et par skuffende pointtab på hjemmebane, så vi efter 12 kampe har 29 point og ikke er løbet fra de øvrige tophold endnu.
I Champions League så vi med spænding frem til lodtrækningen og håbede på at heldet tilsmilede os en smule, da vi som 4.seed risikerede endnu en vanskelig gruppe, som det var tilfældet i sidste sæson. Lodtrækningen blev dog i høj grad noget af en dejá vú-følelse, da vi endnu engang trak Leipzig og Barcelona, mens vi får fornøjelse af Manchester City i stedet for Inter. Det bliver helt sikker vanskeligt, men vi vidste fra sidste år, at vi på ingen måde et uden chancer. Vi lagde dog ud med et par svære kampe ude mod City og Barcelona. Desværre ramte vi ikke niveauet i nogen af kampene, som blev tabt med henholdsvis 1-4 og 0-3. Dermed så chancerne for avancement forsvindende små ud, hvorfor vi måtte fokusere på at udkæmpe Leipzig i kampen om 3.pladsen. Hjemme på Jysk Park tog vi en stor skalp, da vi slog Leipzig 2-0 i en tæt kamp, hvor marginalerne var på vores side. Vi håber at kunne gentage det i næste kamp i det tyske og måske vi kan være heldige med at møde enten City eller Barca på et tidspunkt, hvor de er sikret deres videre færd i turneringen.



Titel: Sv: Silkeborg IF
Oprettet af: Michael9415 13 Jan 2021, 12:38
Efteråret 2027 - del 2

I november og december blev det til 5 superligakampe med 11 point til følge. Derfor har vi nu 40 point for 17 kampe, hvilket ikke er super imponerende, men trods alt nok til den forventelige førsteplads.
I CL kørte det i langt højere grad på skinner, da vi i november både tog en 3-2 sejr i Leipzig for derefter at slå Man City 2-1 på hjemmebane. Det betød at vi havde en teoretisk chance for videre avancement inden sidste spillerunde, men det krævede enten at vi slog Barcelona hjemme samtidig med at City skulle have et pointtab mod Leipzig, eller at vi vandt en storsejr mod spanierne. Vi kæmpede bravt, men måtte nøjes med 1-1 på vores hjemmebane, mens City sejrede sikkert mod østtyskerne. Vi slutter puljen med 10 point, hvilket er mere end godkendt i hvad der i den grad på betragtes som en dynamitpulje. I foråret hedder det nu derfor Europa League og vi satser på at kunne gøre en god figur.
Endelig slog reserverne Hedensted 6-1 i pokalen, mens at stamspillerne fik spilletiden i efterårets sidste kamp, hvor vi slog FCM overbevisende med 5-0 på udebane, hvorfor vi nu er klar til kvartfinalen i Sydbank Pokalen.



Titel: Sv: Silkeborg IF
Oprettet af: FCK88 13 Jan 2021, 23:49
Citat af: Michael9415 13 Jan 2021, 11:34
Ja selvfølgelig kan du det :)
Dog er jeg kommet et stykke foran i mit save nu, da jeg ikke lige har haft tid til at skrive på bloggen, men blot spillet lidt en gang i mellem, så nu har han været et par år i klubben og udviklet sig enormt meget.



Det var dog nogle VANVITTIGE stats af en 20-årig  :o

Spændende om du kan holde fast i ham eller en storklub kommer og snupper ham for "pebernødder"  :cr:


Titel: Sv: Silkeborg IF
Oprettet af: Michael9415 14 Jan 2021, 18:02
Vintertransfervinduet 2028 + forårets første kampe

Det blev det mest hektiske vintertransfervindue jeg kan mindes for SIF. Ind kom en lang række unge spillere, hvor flere af dem formodes at have enormt potentiale og kommer til at indgå i førsteholdstruppen som backups. Særligt er det værd at fremhæve venstrefløjen Kurt Feller, som er et kæmpe talent og har fået den bedste anbefaling jeg hidtil har oplevet. Indtil videre er han ankommet på en lejeaftale fra Ajax, hvor vi dog har en købsoption, som lyder på 125 mio. kr. Jeg har en kraftig mistanke om, at den vil blive indløst. Ellers er en interessant signing færing Regin Egilsson, som kun havde 6 måneder tilbage af sin kontrakt med Lyngby, hvilket gjorde ham til en billig, men enorm god tilføjelse.
En håndfuld spillere forlod dog også klubben. Igen var kinesiske Wuhan meget opmærksomme på vores spillere, da de hentede både Bonnén (COM), Audernirton (CB) og Aranda (HB) for mere end 300 mio. kr. samlet. Alle spillere, hvis konkurrent på deres respektive pladser stod foran dem i køen.
I superligaen indledte vi foråret med et nederlag i Aalborg, men siden vandt vi de resterende fire kampe grundspillet, hvilket betyder, at vi indtager førstepladsen inden mesterskabsspillet, men dog med sølle ét point ned til FCK, som har været markant stærkere i år. Gad vide om der bliver en reel mesterskabskamp i år? Jeg håber på, at vi kan begynde at spille med samme koncentration, intensitet og motivation i SL, som vi altid gør i Europa, således at vi kører mesterskabet forholdsvist sikkert hjem.
I EL-knockoutfasen skulle vi i første runde op med græske AEK Athen, som viste sig som en relativ svag modstander, som vi slog med samlet 10-1 over de to opgør. I anden runde vi fik hård modstand, da vi skulle op mod Tottenham. Heldigvis for os var de meget skadesplagede og desuden ramt af et par karantæne, hvorfor vi vandt sikkert med 3-0 i første kamp på hjemmebane, mens vi i returopgøret mødte et noget mere slagkraftigt mandskab og tabte med respektable 1-2. Vi er nu videre til kvartfinalen, hvor vi skal op mod italienske AC Milan. Jeg synes vi har en god chance og vi vil jagte endnu en plads i semifinalen, som det var tilfældet i sidste sæson.
Endelig slog vi, i Sydbank Pokalens kvartfinale, den helt store overraskelse, Brønshøj fra 2.division, ud med samlet 6-1. Nu venter EFB i semifinalen.



Titel: Sv: Silkeborg IF
Oprettet af: Michael9415 14 Jan 2021, 22:15
Afslutningen på 2027/28-sæsonen

Mesterskabsspillet startede med en utrolig vigtig kamp mod FCK på udebane, som vi heldigvis vandt med 1-0. I alt samlede vi 25 point sammen i de 10 kampe, hvorfor vi endte med 77 point i alt og med 8 point ned til FCK. Mesterskabet blev genvundet, men undervejs har vores præstationer været præget af manglende koncentration, som nok skyldes en bevidsthed om, at vi er mindst et niveau over vores modstandere.
I EL-kvartfinalen mødte vi Milan og tabte i første kamp 0-1 på San Siro, hvilket ikke var verdens bedste resultat, men bestemt ikke noget, som betød at vi var færdige i turneringen. Desværre leverede vi en frygtelig indsats i returopgøret, hvor vi tabte 1-4 på hjemmebane, hvorfor kvartfinalen blev endestationen for vores vedkommende i denne sæson. I må sande at der stadig er et stykke op til tronen i europæisk fodbold, men vi er bestemt godt på vej til at erobre den og næste sæson kan forhåbentlig blive første gang at vi går videre fra vore CL-gruppe.
I Pokalturneringen slog vi EFB med 5-1 samlet i semifinalen, hvorefter vi skulle møde BIF i finalen, i Parken. Kampen blev meget chancefattig, men i overtiden lykkedes tilskaffede Feller sig et straffespark, som Alessio (CM) omsatte sikkert. Kort efter fløjtede dommeren kampen af og vi kunne fejre endnu en “the double”.




Titel: Sv: Silkeborg IF
Oprettet af: TheBeast 15 Jan 2021, 08:23
Fedt spil du har gang i. Jeg er selv i gang med et spil med klubben som jeg også følger i den virkelige verden.
Jeg er kun i sæson 2 men sikrede en suveræn oprykning og har spillet mig med i top 6 i 2. sæson, hvilket betyder at nedrykningsfaren er forduftet.


Titel: Sv: Silkeborg IF
Oprettet af: Michael9415 25 Jan 2021, 12:20
Citat af: TheBeast 15 Jan 2021, 08:23
Fedt spil du har gang i. Jeg er selv i gang med et spil med klubben som jeg også følger i den virkelige verden.
Jeg er kun i sæson 2 men sikrede en suveræn oprykning og har spillet mig med i top 6 i 2. sæson, hvilket betyder at nedrykningsfaren er forduftet.


Virkelig imponerende! Jeg havde det noget mere vanskeligt de første par sæsoner  :)


Titel: Sv: Silkeborg IF
Oprettet af: Michael9415 25 Jan 2021, 12:30
Sommerens transfervindue 2028

Transfervinduet denne sommer bød på hele otte tilføjelser til holdet. Vigtigst af alt har vi købt Feller (VW), som har potentiale til at blive holdets helt store stjerne. Derudover er jeg spændt på signingen af Bjarni Bjarnason (CM) fra SønderjyskE, der virker som et kæmpe talent.
Desuden har hele 19 spillere forladt klubben permanent, men heldigvis er det alle spillere der har været langt væk fra spilletid, hvorfor det har givet god mening at få tyndet lidt ud i den ellers store trup.
Truppen er uden tvivl blevet stærkere og jeg ser ingen grund til, hvorfor vi ikke skulle være i stand til at kæmpe med om de helt sjove placeringer i CL. Naturligvis skal både ligaen og pokalen også i hus.




Titel: Sv: Silkeborg IF
Oprettet af: Michael9415 25 Jan 2021, 12:40
Efteråret 2028 - del 1

Efteråret har hidtil været et udfordrende ét af slagsen. I Superligaen har vi spillet 10 kampe, med 8 sejre og utrolige 2 nederlag til følge. Endnu mere utroligt er det, at begge nederlag er kommet på vores hjemmebane. Reserverne har fået en del spilletid i den hjemlige turnering, men det ændrer ikke på det faktum, at det er enormt skuffende at vi ikke kan feje modstanden af bordet mere overbevisende.
I CL er vi desværre endnu en gang havnet i en udfordrende gruppe. Bayern München, Real Madrid samt Lokomotiv Moskva står på menuen, og vil give os noget af en udfordring for at komme videre. I første kamp spillede vi uafgjort hjemme mod Bayern i en tæt affære. I anden kamp slog vi sikkert Lokomotiv med 3-1, mens vi i tredje kamp måtte tage fra Madrid med et smalt nederlag på 0-1. Gruppen er stadig åben og vi håber på videre avancement. 


Titel: Sv: Silkeborg IF
Oprettet af: Michael9415 01 Feb 2021, 15:16
Efteråret 2028 - del 2

Alarmklokkerne begynder efterhånden at ringe. I de resterende 7 efterårskampe i Superligaen tabte vi 2 kampe og fik, hvad der efter vores standarder må betegnes som sølle 13 point. Dermed har vi blot 37 point i 17 kampe og indtager for nuværende ikke førstepladsen i rækken. Måske der er en sensation i vente og en ny mester på vej efter vores tre mesterskaber på stribe.
I CL har der været bedre takter. I fjerde kamp vandt vi hele 4-0 hjemme mod Real Madrid og tingene var nu i vore egne hænder. Desværre tabte vi derefter 0-2 i München, men kunne stadig selv afgøre tingene i sidste kamp. Godt nok slog Real Madrid sikkert Bayern, som allerede var sikre på førstepladsen, med hele 4-1, men selv klarede vi frisag ved at slå vores russiske modstander med 3-0. Dermed er vi for første gang i klubbens historie blandt de sidste 16 hold i den fornemste klubturneringen og vi føler at vi for hver sæson kommer tættere og tættere på den europæiske top.
I Pokalen er tingene gået efter planen, da vi komfortabelt har slået Vendsyssel og Horsens ud af turneringen.



Titel: Sv: Silkeborg IF
Oprettet af: mama99ai 19 Feb 2021, 07:48
Flot med Champions league. Det går godt for Silkeborg  O0


                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010