home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
17 Mar 2024, 23:29 Fadbamsen Skadestuen ryger ud i online spil.
03 Mar 2024, 06:12 DeBuur Skadestuen Kan ikke vælge Liverpo...
23 Feb 2024, 20:56 ydersog Klubsøgnin... Manchester United
23 Feb 2024, 10:12 valverde4ever Pro Cyclin... Cycling Career - Kan d...
23 Feb 2024, 00:14 g00n Blogs Minimalistic 2020
19 Feb 2024, 14:02 rheya Omklædning... Home Grown spillere?
29 Jan 2024, 11:35 Mulle68 Nostalgi Patches CM 4
Antal Registrerede Brugere: 23284
  1 Bruger, 421 Gæster Online.

Indlæg: 1132681 over 31362 Emner
Nyeste Bruger: reportajme
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: Football Manager 2017
| |-+  Kategori: Blogs
| | |-+  #ABlog
0 Brugere og 1 Gæst læser i øjeblikket dette emne.
Sider: 1 ... 8 9 [10] 11 12 Udprint
Forfatter Emne: #ABlog  (Læst 71550 gange)
Gilly
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: #ABlog
« Svar #135: 23 Okt 2017, 09:44 »

AB 2½ minut fra Europa League Knockout fase
08/12 2022 22:45 | Europa League | Akademisk Boldklub
Af: Jacob Larsen
AB var få minutter fra en plads blandt Europa Leagues sidste 32 hold, men en scoring i overtiden af Patrick Crutone sendte AB ud i mørket, og de må skuffende forlade Europa League efter gruppespillet.
Trods et skuffende resultat i Belgien, hvor det kun blev til 0-0 mod Brügge havde AB alle muligheder for videre avancement på hjemmebane mod SK Rapid Wien. 0-0, 1-1 eller en sejr ville sende AB videre, mens alt andet ville sende de østrigske sølvvindere videre. Der var lagt i kakkelovnen til et storslået opgør, hvor også mere end 7.000 tilskuere havde trodset vejret og var mødt frem.

Det startede frygteligt for AB, da Louis Schaub efter bare tre minutter sparkede et hjørnespark på forreste stolpe, hvor Andile Jali fik forlænget den til bagerste stolpe. Her stod italieneren Patrick Crutone fri og prikkede let bolden i mål. Gladsaxe Stadion blev tavst, mens 400 ivrige østrigere havde en fest i det ene hjørne.

AB var dog toneangivende trods chokstarten, og Alexander Blomqvist fik muligheden for at udligne allerede efter 12 minutter, da Nico Stadler begik straffespark på Joakim Lindmark. Men for sjette gang i træk måtte AB se deres straffespark blive brændt, og Morten Jensen rev sav i håret af ærgrelse og forundring over, at ingen kan sparke bolden i nettet fra 11 meter. Trods dominansen kom AB ikke tættere på en scoring, og de måtte skuffet gå til pause bagud med 1-0.

Anden halvleg skulle dog blive indskifternes time to shine. Christian Tue var kommet på banen i stedet for Jeremie Broh og den jyske midtbaneprofil brugte bare et kvarter på at sparke AB på 1-1 og tilbage på 2. pladsen. Kpozo kastede et indkast frem på Bele der lagde den videre til Lindmark, som fandt en helt fri Christian Tue, der var rykket i ryggen på Louis Schaub som helt droppede at forsvare. Tue tog en berøring inden han fra 12-13 meter lagde bolden over hoved på Popovic og fik Gladsaxe Stadion til at udbryde i glæde.

Kort efter blev Bjørn Meyer skiftet ud til fordel for Daniel Voss, og den unge tysker fik en hovedrolle bare 2 minutter før tid, da han i en kontra satte sidste fod på endnu en AB-scoring. Lindmark gik til baglinjen og lagde en hård flad bold ind i feltet, hvor Voss kom først og sendte AB på 2-1. En scoring der ikke betød det store for antallet af mål Wien skulle score, men som trods alt sende moral og nyt energi ind i AB.

Skæbnen var dog ubønhørlig og et halvt minut inde i overtiden blev Patrick Crutone helten, da han med en tør afslutning udlignede for Wien og sparkede Wien foran på indbyrdes opgør, der tæller først ved pointlighed. Blomqvist tabte en duel på midten, og så gik det ellers stærkt fremad inden Crutone slukkede AB's drømme og udlignede til 2-2. AB kom ikke tættere på, selvom Robert Gucher ganske usportsligt trak et rødt kort efter 93 minutter, da han næsten overfaldt Joakim Lindmark for at forhindre et AB-angreb.

- Jeg er enorm vred, fordi vi ikke spiller som vi kan! Det er ikke lang tid siden vi snakkede om at skulle kunne se os selv i øjnene og det kan vi ikke efter i dag. Vi har mange muligheder for selv at afgøre det; Både i dag og i Belgien. Det er simpelthen ikke godt nok! Nu skal vi på en god lang vinterpause, hvor der skal kigges indad for at se hvor det går galt. Det er slet ikke godt nok, det vi leverer for tiden, fortalte en tydeligt frustreret AB-træner efter kampen, der ikke lagde skjul på at AB skulle være gået videre.

Dansk fodbold kan dog glæde sig over at FCK er videre til 1. knockout fase, trods et nederlag til Rangers i Skotland på 3-1. De blev nummer 2 á point med Chelsea i deres gruppe L. I 1. knockoutrunde venter Valencia.

LÆS OGSÅ:

AB taber, men kvalificerer sig alligevel til Slutspillet
AB tabte efterårets sidste kamp ud mod
FC Nordsjælland, men med OB's nederlag
er sjællænderne alligevel klar til Slutspillet.
AB overvintrer på førstepladsen - 5 point foran
FCK.


Danmark nærmer sig ekstra Champions League plads
Danmark ligger lige nu på en 16. plads
og nærmer sig kraftigt Top 15. Det kræver
dog at FCK kan slå Valencia, da Grækenland
ikke har flere hold tilbage i hverken Champions-
eller Europa League.


Er Jeremie Broh fortid i AB?
Den camerounianske midtbaneprofil Jeremie
Broh rygtes tilbage til Serie A, hvor Pescara
siges at være interesseret i at knytte ham til
holdet. Broh har kontraktudløb om præcis
et år, og flere medier skriver, at AB kunne
være interesseret i at sælge.
2 Kommentarer:

AB'eren
Fuck, hvor har det været ringe det her!
De sidste otte kampe er vi 2-4-2, med
nederlag til FCN og AGF, og uafgjort
mod Hobro, AaB og i EL. Det er
simpelthen ikke godt nok, det folk
præsterer. Lindmark har ikke scorede i 6
kampe i streg. Kun 3 ud af 9 af vores
seneste mål er scoret af angribere - Det
er langt under niveau! Blomqvist er faldet
voldsomt, og hverken Broh, Hoede eller
Stulac lever op til forventningerne. Der
skal virkelig andre boller på suppen efter jul!
Ellers så vinder vi ikke Superligaen, trods
5 point + 1 kamps forspring!


kloge-Ågge
6! 6 Straffespark i streg. Det er jo helt
sindssygt. Kan vi ikke købe en spiller der
er god nok til holdet, og som rent faktisk
kan sparke bolden ind fra 11 meter? Det
koster os EL deltagelse, at vi ikke scorer!

Logged

b0nb0n
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: #ABlog
« Svar #136: 23 Okt 2017, 10:56 »

Øv, det er gået lidt gummiben i en ellers fantastisk sæson. Håber der kommer styr på det efter vinterpausen.

Jeremie Broh skal da bare sælges, du har skiftet ham ud ved halvleg i vigtige kamp, og hver gang er afløseren bedre, afsted med ham Smiley
Logged

Wolverhampton - Klubben i England Smiley

Gilly
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: #ABlog
« Svar #137: 25 Okt 2017, 08:48 »

Øv, det er gået lidt gummiben i en ellers fantastisk sæson. Håber der kommer styr på det efter vinterpausen.

Jeremie Broh skal da bare sælges, du har skiftet ham ud ved halvleg i vigtige kamp, og hver gang er afløseren bedre, afsted med ham Smiley
Ja, det var ikke helt godt til sidst. Jeg er stadig utrolig bitter over at ryge ud på to uafgjorte. 1 sejr og 5 uafgjorte er lige stramt nok synes jeg. Håber på, at jeg kan blive bedre til at holde en sejr fremadrettet.

Det er faktisk en interessant tanke med Broh, som jeg ikke helt havde lagt mærke til.
Logged

Gilly
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: #ABlog
« Svar #138: 25 Okt 2017, 08:51 »

Forsvars-rokade i AB
05/02 2023 14:26 | Superliga | Akademisk Boldklub
Af: Hans Henriksen
AB har meddelt at Asger Sørensen ikke er en del af AB's træningslejrtrup, da den danske midtstopper skifter med øjeblikkelig virkning til det polske tophold Jagiellonia.
AB hentede på sidstedagen i transfervinduet danske Dennis Torp i OB, og mange spekulerede på, hvorvidt det ville betyde afgang til en af de etablerede midterforsvarer. De spekulationer er nu slut, da danske Asger Sørensen efter 2½ succesfulde år i AB skifter til det polske tophold Jagiellonia for 7,5 millioner med option på mere.

- Vi vil gerne starte med at takke Asger for hans bidrag i klubben i de to og et halvt år han har været her. Han er altid gået forrest og har ydet en kæmpe indsats og var en del af det succeshold der både vandt Superligaen og kom i Champions League. Det har været en fantastisk rejse med Asger, og vi ønsker ham alt det bedste i Polen, udtalte Morten Jensen om skiftet.

Han erstatning blev allerede købt for lidt under en uge siden, da Dennis Torp efter to år som fast mand for OB, har taget steppet op til AB.

- Dennis har været på vores radar siden tiden i Lyngby, og vi er glade for at vi endelig kan få lov til at se Dennis i AB-trøjen. Både han og os har store ambitioner og vi glæder os til at arbejde sammen og indfri disse forventninger, sagde Morten Jensen dengang om hans indkøb.

Forsvars-rokaden har givet et lille tab på 5 millioner, idet Dennis Torp kostede AB 13 millioner. De penge er dog tjent ind, idet salget af Jeremie Broh tidligere i januar måned tjente AB 11-14 millioner afhængig af hans succes i Heerenveen. Dennis Torp er desuden AB's dyreste køb nogensinde.

LÆS OGSÅ:

AB indleder 1. marts mod Viborg
AB skal ud og forsvare 1. pladsen i de
resterende kampe inden Superligaen bliver
opdelt, og den mission starter 1. marts imod
Viborg på Energi Viborg Arena.


FCK taber til Valencia
3-1 hjemme og 1-1 ude var nok for Valencia
der uden de store problemer spillede sig videre
til 2. knockoutrunde mens FCK er ude. Dansk
fodbold må samtidig sande, at de mangler
0,325 point for at få en ekstra Champions
League plads til 2023/2024.


Djordjevic fortsætter succesen
Den tidligere AB-profil Miha Djordjevic er
i denne sæson lejet ud til Toulouse i fransk
fodbold. Her har han scoret 11 mål i 23 kampe
og er en af grundene til Toulouse stadig er med
i toppen af fransk fodbold. Han er kun overgået
af verdensstjerne som Andre Silva, Lacazette og
Vlahovic på topscorerlisten.
2 Kommentarer:

AB'eren
Hvis - HVIS - vi stepper op i forhold til
slut-efterår, så har vi alle brikkerne til
at få mesterskabet og spille god fodbold.
Blomqvist-Lauridsen-Torp er virkelig en
slagkraftig bagkæde, specielt med Tue
foran, som bare bliver bedre dag for dag.
Så vi har uden tvivl materialet, vi skal
bare sørge for at få det til at spille
ordentligt!


Profeten
Selvom Asger altid har gjort det godt,
så er Torp altså et hak opad stigen. Vi
har et fint forspring, og jeg tror på at
med en portion selvtillid hen over februar
så kan vi komme tilbage på sporet! Jeg
græder i hvert fald ikke over transfervinduet
som det er gået!

Logged

Gilly
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: #ABlog
« Svar #139: 26 Okt 2017, 09:34 »

Superligaen afgjort: Medaljerne tager form
19/03 2023 16:14 | Superliga | Akademisk Boldklub
Af: Poul Thorkildsen
26 og sidste runde af grundspillet er spillet og Superligaen er klar til at blive opdelt. I toppen ligner AB, FCK og FCN seriøse medaljekandidater, mens Lyngby ser ud til at få en hård omgang i kampen om at undgå nedrykning.
AB slog for anden gang på 4 dage OB, da topholdet i med en noget anonym indsats slog fynboerne knebent med 1-0 på et mål af Joakim Lindmark kort inde i anden halvleg. AB har haft store vanskeligheder med at finde niveauet efter jul, med knebne sejre over Viborg og Esbjerg og et nederlag i Telia Parken til FCK. Kun det udsatte opgør mod Silkeborg var værd at skrive hjem om, da sjællænderne vandt 5-0.

FCK holdt styr på forspringet, da de på udebane slog Hobro med 3-0, og ligner - på trods af Pokalexit til AGF - en seriøs guldkandidat igen i år, trods de 5 point de er bagud inden slutspillet. Også FC Nordsjælland banker på til medaljer, da de vandt en nervepirrende opgør mod FC Midtjylland og sikrede sig 3. pladsen med et komfortabelt forspring.

Andetsteds slog Viborg Brøndby, hvilket sikrede Viborg et forspring på 9 point til nedrykningspladsern e, mens Brøndby kun har 4 point til Hobro i deres Gruppe A. AaB dummede sig også på hjemmebane mod Esbjerg der intet havde at spille for, hvilket betyder AaB starter langt efter i bestræbelserne på at forsvare bronzemedaljerne.

- Det har været en okay start på foråret, og vi har trods alt stadig det samme forspring som vi gik på vinterferie med. De kommende 10 kampe bliver uden tvivl svære, men det er det vi spiller fodbold for. Vi glæder os til endnu engang at spille med helt i toppen, og jeg tror på at vi kan få tweaket de sidste par procenter til at gå vores vej, udtalte Morten Jensen efter 26. og sidste Superliga runde.

Slutspillet starter efter landsholdspausen, hvor AB åbner på udebane mod FC Nordsjælland, der har set stærke ud i foråret; Og som også vandt 1-0 sidst de to hold mødtes.

LÆS OGSÅ:

AB slår OB i forlænget spilletid og er klar til kvartfinale
Der skulle forlænget spilletid til, inden
AB tog sejren over OB. Marko Bele blev
helten i det 117. minut. I kvartfinalen
venter HB Køge, der forsøger at holde
trit med toppen af 1. Division.


Ingen Double til FCK
FCK tabte overraskende til AGF i 4. runde af
Pokalturneringen og er ude. Også Roskilde og
HB Køge fra 1. Division er videre, og det samme
er Lyngby.


AaB med gave til AB
AaB vandt hjemme den første kamp i
Slutspillet over FCK, hvilket betyder, at AB
kan spille sig 8 point foran FCK og 14 foran
FCN med en sejr over Nordsjællænderne.
1 Kommentar:

AB'eren
Godkendt forår, men så heller ikke mere.
De første kampe mod FCN, AaB og FCM
kommer til at fortælle hvor vi står. Hvis
vi kommer herfra med 6-9 point, så
tror jeg pludselig meget mere på et
mesterskab. Men FCK og FCN har
virkelig set stærke ud, så jeg frygter
det værste!

Logged

b0nb0n
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: #ABlog
« Svar #140: 26 Okt 2017, 10:06 »

Uha, det er spændende inden de sidste 10 kampe. Det lugter af guld og CL igen Smiley
Logged

Wolverhampton - Klubben i England Smiley

Gilly
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: #ABlog
« Svar #141: 27 Okt 2017, 09:38 »

Guldfest på Gladsaxe Stadion: AB er danske mestre
29/04 2023 18:25 | Superliga | Akademisk Boldklub
Af: Jakob Lund
4 kampe før sæsonafslutning kan AB kalde sig danske mestre eftersom de ikke længere kan hentes af FCK på andenpladsen. Et imponerende ridt i slutspillet har sikret AB et 15 points forspring og det danske mesterskab.
5 kampe, 5 sejre, 15 point og en målscorer på 16-2. AB havde i den grad haft et forrygende slutspil, og inden eftermiddagens opgør var klubben fra Bagsværd 15 point foran FCK med 5 kampe igen og dermed bare ét point fra klubbens andet mesterskab på 3 år.

Ledt an af Superligaens bedste spiller i øjeblikket, Joakim Lindmark, som har scoret 9 mål i slutspillets 5 hidtidige kampe, var AB fløjet mod guldet, mens FCK og FCN ikke havde fået det til at spille på samme måde som i forårets første 4 kampe. Og AB nærmede sig ikke bare et mesterskab, men et mesterskab fyldt med rekorder. Inden dagens opgør var de bare 2 sejre fra FCK's rekord på 25 sejre fra 2010/2011, 9 point fra FCK's pointrekord på 82 fra 2016/2017, 12 mål fra Brøndbys målrekord på 81 fra 1997/1998 og Joakim Lindmark var bare 4 mål fra Helge Broneé's topscorerrekord helt tilbage fra 1941 på 31 mål. AB havde dermed rigtig meget at spille for; Men i dag handlede det om at sikre mesterskabet.

6.183 tilskuere var mødt frem, hvilket var langt over AB-gennemsnittet, men stadig langt fra at fylde Gladsaxe Stadion. Det var dog heller ikke meget AB gav for pengene i første halvleg, hvor Joakim Lindmarks helflugter fra 10 meter lige på Patrick Carlgren var nordkøbenhavnernes bedste forsøg. FC Nordsjælland derimod virkede opsatte på at forsvare en 0-0, hvilket begge hold som sådan kunne være tilfredse med, og overlod meget af initiativet til AB. 3 forsøg blev de noteret for i første halvleg, hvor den danske 10'er Niklas Chaberts forsøg ude fra feltet var det mest sindsoprivende.

I anden halvleg overtog AB styringen totalt og FC Nordsjælland fik kun ét skud over mål i de sidste 45 minutter af kampen. I stedet stod der AB på alt hvad halvlegen bød på, hvilket mere end 10 afslutninger og 5 af dem indenfor målrammen fortalte om. Først var Christian Tue tæt på fra distancen, og minuttet efter var det Rene Duelund's tur, men Patrick Carlgren var en levende mur i FCN-målet, hvor han holdt stand.

Med en halv time igen, havde Joakim Lindmark chancen for at afgøre kampen, da han blev spillet helt fri i dybden af Bjørn Meyer, men helt fri med hans landsmand i målet brændte Superligatopscorere n, der måske var tynget af betydningen. AB forsøgte sig både med Jacob Hjelte, Tim Juul og Mees Hoedemakers på banen, men Carlgren forblev forskellen.

Det var ikke til at se, at 0-0 faktisk betød et dansk mesterskab for AB, men meget tydede på, at hjemmeholdet ville blive danske mestre med en sejr og ikke en kedelig 0-0. Men den drøm led et knæk da Tim Juul måtte forlade banen 3 minutter før tid med en overrevet hase, der holder ham ude resten af sæsonen og formegentlig hele optakten til næste. AB fik dog en chance til, da Chabert med et dumt boldtab på egen banehalvdel i det 92. minut satte en AB-kontra i gang, men igen var det Joakim Lindmark der fri foran mål brændte efter en fantom redning af Patrick Carlgren, og hvad der lignede kampens sidste chance i den 3 minutters lange tillægstid blev kun til et hjørnespark.

Men så - efter tiden faktisk var gået - dukkede anfører Alexander Blomqvist op ved forreste stolpe og headede Rene Duelunds hjørnespark i mål dybt inde i overtiden til kæmpe jubel; Ikke bare på tilskuerpladserne, men også i AB trænerfeltet og på bænken. Anføreren, som fik meget høvl både før og efter jul for ikke at leve op til niveau, scorede bare sit andet sæsonmål, men målet der sikrede AB 3 point og mesterskabet anno 2022/2023.

- Vi gik efter sejren i dag, for selvom andet kunne have været nok, så er det altid sjovest at vinde med en sejr! Og selvom det holdt hårdt, så stoppede spillerne ikke med at tro på det, eller blive nervøse og forsvare vores uafgjorte. Jeg er så sindssyg stolt af det vi har opnået denne sæson, med et mesterskab, en finaleplads i Pokalturneringen og et gruppespil i Europa League, der med en smule held havde kastet endnu mere af sig. Vi har i den grad stemplet ind som Danmarks bedste hold lige nu, og vi vinder klart over alle konkurrenterne. Der er grobund for rigtig meget udvikling på det her hold, fortalte en rørt og glad træner efter kampen.

AB har med sejren sikret sig en plads i Champions League kvalifikationens runde 2, hvor de for to år siden gik hele vejen til gruppespillet fra den plads. Holdet har samtidig mulighed for at sikre sig The Double ligesom FCK sidste år, når de den 18. maj møder FC Nordsjælland i Telia Parken i finalen i Pokalturneringen. FC Nordsjælland kæmper i øjeblikket med FCK om at sikre sig sølvmedaljerne.

LÆS OGSÅ:

AB slagter AaB med 7-0
Mesterskabsslutspil let er for de bedste
hold i Danmark, men AB beviste der er
klasseforskel, da de rev AaB over med
7-0 hjemme på Gladsaxe Stadion.


AB klar til Pokalfinale
AB er klar til Pokalfinalen mod FCN efter
en smal 3-2 sejr over AGF i Aarhus.
Efter en sikker sejr over Køge i kvart-
finalen var det anderledes tæt i Aarhus,
hvor Daniel Voss blev matchvinder, med
3-2 scoringen 10 minutter før tid.


AB-akademiet udvides
AB har igen valgt at udvide akademiet,
da der er blevet bevilliget mere end
17 millioner kroner til at forstærke AB's
akademi over de næste 6 måneder.
4 Kommentarer:

AB'eren
Vi er de klart bedste i Danmark lige pt.
Det er der ikke noget at rafle om. 16-2
eller rettere 17-2 nu, vidner om at vi er
et eller to niveauer over alle andre i DK.
Helt fortjent mesterskab!


AB Boi
Det er dejligt at se vi har 3 homegrown
talenter, som bærende profiler med Meyer
Duelund og Jesper Nielsen. Nielsen med
7,04 i hans første sæson som wingback,
Duelund med 7,14 og har slået Stulac af,
mens Meyer har Superligaens næsthøjeste
snit med 7,32 og 15 basser i 27(2) kampe.
Klasse!
Oveni har vi danskere som Christian Tue,
Dennis Lauridsen og Dennis Torp som
faste startere, hvilket giver os 6 danskere
i vores bedste start XI. Dejligt at se dansk
talent udfolde sig på højt niveau!


Topscore
Dansk fodbold har det jo generelt godt,
med vores semifinaleplads ved VM sidste
sommer. Vi har 8-10 mand fast i PL, to
målmand i Real (den ene fast, den anden
backup) og U21 til EM - Ledt af an 4 AB-
drenge. Så det er ikke kun i AB danskerne
har det sjovt.


Poul to the F* Hansen
Sublimt! Intet mindre. Vi er klasser
bedre end alle andre her i Slutspillet
og har egentlig været det hele året
igennem. Vi har ligget nummer 1 siden
12. runde, så det er helt fortjent vi
vinder. Klasse præstation, og hvor
skal vi nyde de sidste fire kampe nu.
Forhåbentlig bliver der lidt plads til de
unge som Jacob Jensen, Danny Skov og
Daniel Voss.

Logged

Gilly
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: #ABlog
« Svar #142: 27 Okt 2017, 09:41 »

Uha, det er spændende inden de sidste 10 kampe. Det lugter af guld og CL igen Smiley
Det lugter rigtig meget af guld og CHL Wink

Desuden, så er jeg i skrivende stund nået til afslutningen af 2023/2024 sæsonen, og har fået antallet af updates til at passe med dagene indtil "officiel" release på FM18. Så - til de af Jer der er interesseret - der vil komme en daglig update frem til release og herfra ryger AB desværre på hylden..
Logged

b0nb0n
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: #ABlog
« Svar #143: 27 Okt 2017, 10:35 »

Tillykke med mesterskabet. Det er sgu godt gået, og fedt med daglige updates Smiley Øv med bloggen, men det er jo fair nok, nu hvor det nye kommer!
Logged

Wolverhampton - Klubben i England Smiley

Gilly
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: #ABlog
« Svar #144: 28 Okt 2017, 11:40 »

Kedeligste Pokalfinale længe fik dramatisk afslutning
18/05 2023 21:39 | Pokalturnering | Akademisk Boldklub
Af: Frederik Larsen
En af de kedeligste Pokalfinaler længe fandt måtte helt ud i straffesparkskonkur rence for at finde sin afslutning, hvor der som altid er garanti for drama.
Sidste gang AB og FC Nordsjælland mødtes, skulle AB helt hen til det 93. minut før nordkøbenhavnerne fik det forløsende mål, men i Pokalfinalen var 120 ikke nok til at nogen af holdene fandt netmaskerne. Faktisk var det en af de kedeligste finaler længe, der måtte afgøres fra 11 meter pletten. En disciplin AB ikke havde gode erfaringer med, eftersom de seneste 7 straffespark klubben var blevet tildelt var blevet brændt.

Inden straffesparkskonkur rencen tog form skulle der overstås 120 minutter i et lavt og uskønt tempo. Ingen af holdene fandt fodfeste i Telia Parken, hvor godt 15.500 tilskuere var mødt frem. Sandt at sige var der meget lidt at skrive om, indtil kampen nåede sine 5 bedste minutter 20 minutter før tid.

Her havde FC Nordsjælland tre farlige forsøg, der alle krævede store redninger af Marcin Bulka, mens AB's Daniel Voss testede træværket hos Patrick Carlgren. Men bolden kom ikke ind, og kampen nåede aldrig samme tempo og intensitet og det hele skulle afgøres fra straffepletten.

Her lagde AB fra land og Daniel Voss, Patrick Kpozo og Dennis Torp fra AB samt Victor Valenzuela og Simone Ganz ganske sikre, inden Pascal Gregor blev ramt af nerver og sparkede sit forsøg lige på polske Marcin Bulka. AB havde nu bolden på deres banehalvdel, men megastjernen Joakim Lindmark fejlede, da hans svage forsøg let blev parreret af Patrick Carlgren, mens Pedro Ojeda bragte balance i regnskabet inden sidste spark.

På sidste spark stod Leo Stulac overfor Patrick Carlgren, mens Niklas Charbert stod overfor Marcin Bulka, men den erfarne slovener forlængede AB's forbandelser og brændte, mens danske Chabert scorede sikkert og sikrede FC Nordsjælland Pokaltriumfen og en plads i Europa League.

Morten Jensen ønskede ikke at kommentere på kampen til offside.dk.

LÆS OGSÅ:

AB fortsætter nedpløjningen
Trods flere unge spillere i startopstillingen
fortsatte AB sin nedsabling af AaB da
sjællænderne vandt 5-2 i Aalborg efter
at have været foran 5-0 ved pause.


Lyngby og Esbjerg i duel om nedrykning
Det bliver Esbjerg og Lyngby der skal forsøge
at undgå nedrykning efter de tabte deres
afgørende kampe mod Hobro og Vejle, der
får to kampe til at sikre sig definitiv overlevelse
i Superligaen. Det bliver Randers der igen skal
erstatte en af de to, da de har sikret sig oprykning
fra 1. Divisionen igen.


Brøndby mod AGF
Brøndby og AGF skal kæmpe om den
afgørende Europa League Playoff plads,
der kommer til at blive spillet imod FCM.
Det står klart eftersom AB vinder guld,
FCK sølv, mens kun FCN og FCM kan nå
3/4. pladsen og FCN har en plads i Europa
League qua deres Pokaltriumf.
1 Kommentar:

Profeten
Lort med lort på!
« Seneste Redigering: 28 Okt 2017, 15:08 af Gilly » Logged

BelthazorDK
FmFreaks Crew
(Projekt)
*

Offline Offline


 
Sv: #ABlog
« Svar #145: 28 Okt 2017, 14:46 »

Syntes det er et godt stykke arbejde du har lagt i klubben og bloggen Gilly, håber du laver en blog i samme stil i FM18 Smiley
Logged

I've always been crazy and the trouble that it's put me through,
I've been busted for things that I did, and I didn't do,
I can't say I'm proud of all of the things that I've done,
But I can say I've never intentionally hurt anyone!

Gilly
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: #ABlog
« Svar #146: 28 Okt 2017, 15:19 »

Syntes det er et godt stykke arbejde du har lagt i klubben og bloggen Gilly, håber du laver en blog i samme stil i FM18 Smiley
Mange tak Belthazor. Klubben er i den grad strøget mod toppen, så et eller andet har jeg gjort rigtigt Wink
Logged

Gilly
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: #ABlog
« Svar #147: 29 Okt 2017, 09:26 »

Helt officielt: AB fejrer det 11. danske mesterskab
02/06 2023 18:34 | Superliga | Akademisk Boldklub
Af: Martin Overbye
Med den sidste officielle kamp i Superligaen overstået, kan AB kalde sig danske mestre anno 2022/2023. Et imponerende ridt med tangering af en eksisterende rekord samt to helt nye rekorder.
28 point i Mesterskabsgruppen og en imponerende målscorer på 28-6 dannede fundamentet for AB's imponerende sæson, hvor det blev til rekorder for point (86) og rekorden for flest vundne kampe i en Superligasæson (27). Samtidig nåede AB at score hele 81 mål, hvilket var samme antal som Brøndby gjorde det i 1997/1998, mens Joakim Lindmark forblev tæt på at slå Helge Broneé's topscorerrekord på 31 mål med svenskerens 28 - Det højeste antal i mange år.

Selvom AB tillod sig, at give de unge danske spillere, Danny Skov og Jacob Jensen, massere af spilletid i sæsonens sidste kampe, så holdt holdet fantastisk højt niveau med 3-0 over FCM, 1-0 over OB og 2-2 mod FCK på trods af en markant svækket startopstilling. Noget der glæder AB-træneren Morten Jensen, der hen af slutningen af maj måned blev sat i forbindelse med selveste Arsenal - Et rygte der stadig mangler et svar.

- Vi har spillet en storslået sæson. Det kan vi vist ikke komme uden om. Over en sæson på 53 kampe har vi kun tabt 4, hvilket understreger vores store bredde og høje niveau som vi har haft i år. Jeg synes virkelig vi har taget steppet op fra et Tophold til et klassemandskab, og når man vinder Superligaen med 17 point, så har man altså også et niveau eller to mere end de andre hold.

AB har med Superligasejren sikret sig en plads i Champions League kvalifikationsrunde 2. En position AB tidligere har spillet sig hele vejen til Gruppespillet fra. Morten Jensen er dog beskeden.

- Det kunne da uden tvivl være sjovt at komme i gruppespillet igen, men vi tager en runde af gangen. Jeg synes - når man ser på hvor konkurrencedygtige vi var i år i Europa League - at vi som minimum må have til ambition at nå et gruppespil igen. Jeg tror på, at med lidt mere erfaring og lidt mere coolness, så tager vi også skridtet videre herfra.

AB blev ledt an, af den svenske komet Joakim Lindmark, der med 28 scoringer i 34 kampe blev nummer 3 på UEFA's Golden Boot of the Year, kun overgået af Zé Gomes og Andre Silva. En præstation der har vækket interesse fra flere af Europas topklubber, og meget tyder på at svenskeren ikke spiller i AB den kommende sæson.

Alt har dog ikke været lutter og lagkage i denne sæson, da AB præsenterede et sæsonunderskud i omegnen af 50 millioner kroner. Den administrerende direktør Thomas Nielsen maner dog til ro.

- Vi har haft nogle en-gangudgifter i år, der har hævet de samlede udgifter et par niveauer, samtidig med vi investerede stort i år på transfers til vores nye system. Hvis vi fraregner disse, ligner vores budgetter det vi havde forventet og håbet på, så på den måde er jeg ikke bekymret. AB er blevet en velfungerende klub, og selvom vi har et underskud i år, betyder det ikke at vi står svagere fremadrettet. Vi arbejder på samme måde de kommende år og har en plan for, at økonomien i AB ikke ryger ud af kontrol.

FCK fik sølv, mens FC Nordsjælland vandt bronzen, med FC Midtjylland på 4. pladsen. Midtjyderne tabte dog det afgørende opgør om en plads i Europa League med 6-3 til Brøndby, der dermed kan se frem til europæisk fodbold efter ét års fravær. I den anden ende af ligaen trak Esbjerg det korteste strå mod Lyngby og røg en tur i 1. Division efter 11 år i den bedste række. Randers får deres plads i Superligaen med en overbevisende indsats i 1. Divisionen, mens Hobro sikrede sig en plads igen i Superligaen næste år, da de slog SønderjyskE 4-0 over to kampe. HB Køge er dog efter flere års forsøg endelig i Superligaen, da de slog Lyngby med 5-4 og bookede en plads i Superligaen 2023/2024.

LÆS OGSÅ:

AB tabte 47 millioner i 2022/2023
AB tabte ligegodt 50 millioner kroner
i den netop overstået sæson. En stor
del af tabet skyldes en halvering af
præmiepengene (Fra Champions League)
samt et tab på 60 millioner i TV-Penge.


AB præsenterer nye sponsorater
AB har præsenteret flere nye sponsorater,
der eftersigende beløber sig på 25 millioner
årligt - En stigning på 10 millioner fra
denne sæson.


5 AB'ere på det danske U21-landshold til EM.
Dennis Torp, Dennis Lauridsen, Christian
Tue, Rene Duelund og Bjørn Meyer er alle
blevet udtaget af Niels Frederiksen til den
kommende slutrunde. 5 er det højeste antal
noget hold har med, mens AGF og Esbjerg
kommer med 3 hver.
3 Kommentarer:

Leffe
Et tab på 50 millioner lyder voldsomt.
Måske de skulle skrue lidt på forventninger
fremfor bare at gøre som de plejer?


Kloge-Ågge
Ro på. De havde et underskud på 13 mil
fra transfers, og så blev Præmiepenge og
TV-Penge som bekendt skåret gevaldigt i.
Nu er vi tilbage i CHL, så mon ikke bestyrelsen
regner med flere penge i kassen i år?


AB'eren
Sublim sæson tager sin afslutning. Hjelte
og Tønnesen ser ud til at smutte på
kontraktudløb, mens det virker umuligt
at holde på Lindmark, når klubber som
Lazio, Zenit, West Ham og lignende melder
om interesse. I det mindste har han ikke
en frikøbsklausul, så prisen kan presses godt.
Noget tyder på, der desværre ryger et par til,
så vi kan risikere at få mange nye ansigter igen.

Logged

b0nb0n
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: #ABlog
« Svar #148: 30 Okt 2017, 08:02 »

Lækker uodates, træls med pokalfinalen, men sådan er det. Straffe er noget juks Smiley

Bliver spændende med den nye sæson, er spændt på hvordan du får det hele til at hænge sammen!
Hvordan an det være at pengene er halvveret? Pga. DKs placering på ranglisten eller hvad?
Logged

Wolverhampton - Klubben i England Smiley

Gilly
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: #ABlog
« Svar #149: 30 Okt 2017, 08:41 »

Lækker uodates, træls med pokalfinalen, men sådan er det. Straffe er noget juks Smiley

Bliver spændende med den nye sæson, er spændt på hvordan du får det hele til at hænge sammen!
Hvordan an det være at pengene er halvveret? Pga. DKs placering på ranglisten eller hvad?
Sandt og sige, har jeg ikke nogen med over 10 i straffespark, men at jeg alligevel har brændt 7 i streg er en kende for meget synes jeg.

Det er primært TV-Penge og Præmiepenge hvor indtægterne er røget, da jeg tjente mellem 100-150 millioner på CHL sidste år og så kun halvdelen i år på EL. Men underskuddet er overvejende opgradering af faciliteter (27 millioner) + underskud på transfers (14 millioner). De sidste 8-9 millioner kan jeg leve med, da jeg stadig har 75+ på kontoen - Umiddelbart vil jeg tro de kom fra manglende CHL-kval og så de konstant stigende lønninger. Læg dertil at mine sponsorrater ikke er i toppen og så rammer jeg nogenlunde 0 på sæsonbudgettet Smiley
Logged

Sider: 1 ... 8 9 [10] 11 12 Udprint 
 



This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010