Velkommen
Gæst
SENEST AKTIVE EMNER
Dato
Forfatter
Forum
Emne
20 Nov 2024, 11:53
ydersog
Klubsøgnin...
Brighton & Hove Albion
19 Nov 2024, 11:24
Lars Pedersen
Omklædning...
Ang. Spcs
14 Nov 2024, 20:58
andersnomanni
Blogs
SAF Challenge
03 Nov 2024, 19:31
Brodtgaard
Challenges
The real SAF Challenge
24 Okt 2024, 21:05
Broen13
Blogs
Rejsen gennem Portugal
24 Okt 2024, 17:05
Bubbles
Blogs
#2 - Et sidste save - ...
17 Okt 2024, 23:31
Svartowiz
Omklædning...
Sommer opdatering
Antal Registrerede Brugere:
23453
0 Brugere, 1017 Gæster Online.
Indlæg: 1132947 over 31382 Emner
Nyeste Bruger:
Seraphinang
FORUM
FmFreaks Forside
Forum: Football Manager 2017
Kategori: Blogs
#ABlog
0 Brugere og 3 Gæster læser i øjeblikket dette emne.
Sider:
1
...
10
11
[
12
]
Forfatter
Emne: #ABlog (Læst 80079 gange)
b0nb0n
Landsholdsspiller
Offline
Sv: #ABlog
«
Svar #165:
06 Nov 2017, 13:00 »
Haha! Tak fordi jeg kom med som citat i selve updaten
Spændende forår AB går i møde!
Logged
Wolverhampton - Klubben i England
Gilly
Førsteholdsspiller
Offline
Sv: #ABlog
«
Svar #166:
07 Nov 2017, 10:14 »
AB's hårde transfervindue
03/02 2024 12:10 | Superliga | Akademisk Boldklub
Af: Jakob Larsen
AB tjente mange millioner i januar, men er også voldsomt svækket frem mod den kommende forårssæson efter et hårdt januar-transfervindue, der bød på afgange til profiler, talenter og uoverensstemmelser i truppen.
Joakim Lindmark var udset som Skandinaviens hotteste transfernavn i januar måned og svenskeren svigtede heller ikke da han blev solgt til Benfica for 70 millioner kroner + en stor fremtidig gevinst på næste salg, oplyser AB. Dermed ryger Lindmark ind som Superligaens næst dyreste salg, lige efter Andreas Cornelius der i 2013 havde et knap så succesfuldt skifte til Cardiff. Selvom fortjenesten på Joakim Lindmark løb op i nærheden af 60 millioner foruden de sportslige succeser, ærgrer salget AB-træner Morten Jensen.
- Joakim har naturligvis en stor aktie i klubbens succes, og det er altid kedeligt at sige farvel til en spiller med hans kaliber, uanset hvad prisskiltet må lyde på. Vi havde selvfølgelig håbet på at kunne beholde ham - specielt med udsigten til europæisk fodbold her efter jul, men vi må også bare erkende vi ikke kan hamle op med interessen fra nogle af Europas topklubber selvom vi gerne ville. Jeg skal være den første til at ønske ham held og lykke i Portugal.
Desværre for AB sluttede transfervinduet ikke bare med et salg af Joakim Lindmark. Også Sebastjan Rozman tog til Portugal, Sporting CP, for 15 millioner, mens Mees Hoedemakers vendte hjem til hollandske NEC Nijmegen, der overraskende ligger nummer 3 i Eredivisionen. Derudover skrev Dennis Lauridsen kontrakt med Heerenveen efter hans kontrakt udløber til sommer, hvilket betyder han skifter transferfrit ved sæsonens afslutning.
- Det er aldrig sjovt at miste spillere, men jeg synes vi gjorde vores bedste for at holde på stammen. Vi må jo nok erkende at vi er kommet ud af januar måned med et par skræmmer, men jeg er sikker på at alle spillerne er klar på at yde en stor indsats de kommende måneder, for at genvinde titlen!
Lidt positivt var der dog også, da svenske Anders Svedberg skifter fra svenske Elfsborg til AB for 20 millioner kroner. Den 19-årige svensker scorede i den forgange sæson 10 mål i 26 kampe for Elfsborg.
- Anders minder på mange måder om Joakim og jeg glæder mig til at arbejde sammen med ham. Han er utrolig talentfuld og har et stort potentiale. Vi har set hvordan det går angribere i AB, så jeg ser ingen grund til at han ikke skal kunne følge samme succes,
fortalte Morten Jensen om sit nyindkøb.
Den værste historie over vinteren var dog problemerne med Marcin Bulka, der flere gange ytrede ønske om at skifte - også offentligt - men ønsket blev afvist, ligesom alle bud fra både Ajax, Valencia, Celta Vigo og AC Milan. Det skulle eftersigende have fået Marcin Bulka til at være rasende og det store spørgsmål er nu hvordan AB og Morten Jensen tackler problemerne og om den stærke polak får lov til at vogte målet ved sæsonstart og i de afgørende Europa League kampe.
Morten Jensen har ikke ønsket at kommentere på sagen om Bulka.
LÆS OGSÅ:
FCK går all in
Christian Lønstrup er ny træner
og klubben har betalt over 20
millioner for nye spillere i
januarvinduet for at komme tilbage
i Top 6 og en chance for europæisk
fodbold igen næste år.
AB forlænger med profiler
Jepser Nielsen, Christian Tue, Alexander
Blomqvist og Patrick Kpozo har alle
sat deres underskrift på nye kontrakter
med AB.
Slavia Prague svækket inden opgør mod AB
Prague har mistet der store profil, Jiri
Machala til PSV for 19 millioner kroner.
Ligesom AB har den tjekkiske topklub
haft et hårdt transfervindue og ser svækket
ud inden både liga og Europa League skal
afgøres i foråret.
3 Kommentarer:
Poul to the F* Hansen
Fuck Dennis Lauridsen langt væk! Sikke
da en taber. Næsten lige siden han kom
har han ikke snakket andet end udenlands-
drøm og flere gange forsøgt at komme væk.
Så lover han denne sommer, at hvis klubben
vinder mesterskab og kommer i CHL vil han
blive - Vi er på vej mod den bedste sæson
nogensinde i AB - og så skrider han bare
transferfrit. Jeg håber han bliver bænket
resten af foråret!
Profeten
Av av av. Jeg ved ikke om det er værst at
Bulka bliver og er sur eller om han smutter.
Delac har haltet efter i efteråret, så måske
ville det have været godt med en mand der
ville klubben i stedet for Bulka lige nu? Og
udover det, så ryger Lindmark og Rozman
der var to profiler, det kan vi ikke komme
udenom. Fair nok at Hoede smutter - Han
har kun spillet 4 kampe i denne sæson -
men de to andre gør ondt. Måske er det
på tide at der skal nogle Young Guns op
og gøre sig gældende?
AB'eren
Den eneste unge der har gjort forskel er
Jacob Jensen og han er blevet lejet ud til
Fremad Amager på eget ønske. Retfærdigvis
skal det siges, at han formegentlig bliver
fast mand og Amager trods alt ligger nummer
4 i 1. Div, så han får da hår på brystet. Jeg håber
da snart at akademiet begynder at udvikle
lidt, så mange penge vi har kastet efter det!
Sebastjan Rozman
Joakim Lindmark
Jacob Jensen
Mees Hoedemakers
Anders Svedberg
Marcin Bulka
Logged
Gilly
Førsteholdsspiller
Offline
Sv: #ABlog
«
Svar #167:
08 Nov 2017, 18:31 »
Kæmpe skuffelse: AB kollapser i Bilbao
21/03 2024 21:49 | Europa League | Akademisk Boldklub
Af: Philip Andersen
AB smed en Europa League kvartfinaleplads på gulvet, da danskerne tabte med 4-1 til Athletic Bilbao og dermed er ude af dette års Europa League trods en storsejr på hjemmebane.
Med fire mål i kampens sidste 25 minutter havde AB vendt opgøret ugen forinden på hoved, og gik fra et hårdt 2-1 nederlag, til at slå Bilbao med 5-2 på hjemmebane og have alle kort på hånden inden returopgøret i Baskerlandet. Men et kollektivt kollaps forhindrede en sensationel kvartfinaleplads, da Bilbao kørte AB ud på røv og albuer.
Det startede frygteligt da baskernes anfører Mikel San Jose efter bare 1 minut headede Bilbao i front efter et frispark i AB's højreside. Hverken Jesper Nielsen eller Dennis Lauridsen gik til baskeren der let headede Athletic mod den perfekte start i jagten på den 3-0-sejr der ville sende Bilbao i kvartfinalen. AB var lamslået det meste af kampen og så også passivt til, da Asier Villalibre midtvejs i første halvleg headede Athletic helt tilbage i opgøret med et hovedstød tæt under mål. Mange spillere havde muligheden for at sætte sig igennem, men alle kiggede på hinanden og i stedet lagde Imanol Garcia en bold lige ind i panden på Villalibre som let bragte stillingen på 2-0.
Bedre sent end aldrig tog Morten Jensen konsekvensen i pausen og skiftede David Krejci ud med Alen Janzekovic. En tydelig defensiv indskiftning og målet var at AB skulle forsvare deres samlede føring fremfor at jagte et mål. AB havde også været helt usynlige i første halvleg, der let kunne have stået både 3 og 4-0 til hjemmeholdet.
Bare to og et halvt minut inden i anden halvleg blev AB dog straffet igen efter et hjørnespark. Janzekovic fik hoved på indlægget, men i stedet for at heade væk blev bolden headet på tværs af feltet. Her karatesparkede Borja Ruiz bolden ind mellem venner og fjender, hvor Mikel San Jose fik rettet den mod mål men på stolpen. Returen hoppede dog lige ud i fødderne på Villalibre. Her kastede Janzekovic sig for at afværge et mål, men sloveneren fik desværre selv guidet bolden i mål, hvilket betød at baskerne nu var videre på reglen om udebanemål.
Helt slemt blev det, da Imanol Garcia med et kvarter igen sparkede et indlæg i nettet foran et passivt forsvar, der på ingen måde levede op til vanligt niveau i dag. AB satsede med tre angribere til sidst og det lykkedes Askentijevic at reducere få minutter før tid, men AB kom ikke frem til mere og forlader Europa League efter anden Knockout runde med et samlet 6-6 nederlag.
- Jeg ved ikke hvad jeg skal sige,
var Morten Jensens eneste kommentar, inden han tydeligt berørt forlod stadionnet i Bilbao.
Selvom der ikke er meget at glæde sig over resultatmæssigt, så kan dansk fodbold glæde sig over at sejren over Bilbao på hjemmebane sikrede Danmark nok koefficientpoint til at overhale Tyrkiet og dermed endegyldigt sikre sig 12. pladsen og en billet direkte til Champions League næste år, samtidig med at nummer 2 indtræder i 3. kvalrunde. Derudover får Danmark også tre hold med i Europa League.
LÆS OGSÅ:
AB videre i Europa League
Med to selvmål lignede det længe
at AB skulle ødelægge drømmen om
avancement for sig selv, men AB
kæmpede sig tilbage og tabte 3-2 på
hjemmebane, hvilket var nok efter
en 2-0 sejr i Tjekkiet.
Kæmpe comeback giver AB mulighed for kvartfinale
AB kom foran på mål af Meyer, men to
hurtige scoringer i starten af anden
halvleg lagde en dæmper på Gladsaxe
Stadion. Men i kampens sidste 25
minutter scorede AB fire gange og vandt
hjemmeopgøret mod Bilbao med 5-2 og
har gode muligheder for en kvartfinale
i Europa League.
Selvtillidsløse AB topper Superligaen
Sidste runde bød på topbrag, da FCM
gæstede Gladsaxe Stadion. AB var
tydeligt tynget af torsdagens skuffelse
men formåede alligevel at hive et 2-2
resultat i land, hvilket sikrer klubben et
14 points stort forspring til netop FCM
inden slutspillet.
2 Kommentarer:
AB'eren
Jeg ved sku heller ikke hvad jeg skal sige?
Leffe
Kan vi få Dennis Lauridsen langt langt væk
fra den startopstilling. Han har droppet al
attitude efter han annoncerede sig skifte
og spiller forfærdeligt! Han fortjener end
ikke en plads på bænken, men kan få lov
til at klø sig i røven hos U19. Han koster
to mål i dag og sejren mod FCM! Skrid
langt væk!
Superligastillingen efter 26 Runder
Logged
Gilly
Førsteholdsspiller
Offline
Sv: #ABlog
«
Svar #168:
09 Nov 2017, 10:56 »
AB genvinder Superligaen
28/04 2024 17:56 | Superliga | Akademisk Boldklub
Af: Philip Andersen
En runde tidligere end sidste sæson, kan AB igen fejre mesterskabet; det tredje på fire år.
AB var ikke i kamp i dag, søndag, da klubben i går vandt københavnerderbyet mod FCK med 3-1 hjemme på Gladsaxe Stadion, hvor David Krejci stjal overskrifterne med to sene scoringer, mens tilskuerne skrev rekord med 10.723 tilskuere. I dag skulle FC Nordsjælland så holde snor i AB og den mikroskopiske muligheden for at snuppe titlen, da nordsjællænderne inden opgøret i dag mod AaB var 16 point efter AB i 31. spillerunde. FCK havde med nederlaget afskrevet deres muligheder for guld.
AaB havde ikke meget at spille for, da mange ting skal gå deres vej for de kan komme i Top 3, men det var ikke til at se på Right to Dream Park, hvor nordjyderne spillede aldeles seværdigt fodbold. Om FC Nordsjælland ikke troede på mesterskabet eller AaB var vågnet op til dåd var ikke til at sige, men Aalborg-drengen Marco Ramkilde blev helt og skurk - afhængig af hvem man holder med - og med to mål i anden halvleg afgjorde den lokale angriber opgøret og mesterskabet til fordel for AB. Med 5 runder igen og et forspring på 16 point til FCN, 17 til FCK, 20 til FCM, 21 til Brøndby og 23 til AaB kan klubben fra Bagsværd ikke længere hentes.
- Det havde uden tvivl været sjovt at kunne fejre det i går foran så mange tilskuere når vi slår vores rivaler fra FCK, men man er aldrig ked af et mesterskab,
udtalte den danske angriber Bjørn Meyer efter det stod klart at AB havde vundet mesterskabet.
- Vi beviser at vi er Danmarks klart stærkeste hold. Vi har været i Top 3 siden første runde og nummer 1 siden 11. runde, så der er ikke meget at rafle om lige nu. Det er altid stort at vinde Superligaen og at vi kan gøre det så overlegent som meget tyder på i år er et kæmpe selvtillidsboost som betyder rigtig meget frem mod de kommende sæsoner. Det betyder også vi kan putte endnu mere fokus på den europæiske del, hvilket både vi og fans har ønsket længe,
fortalte Morten Jensen om triumfen. Han lagde samtidig fokus på at AB ønskede at fortsætte den fremgang de har været i over de seneste 8 sæsoner, og at målet vil være at være endnu mere dominerende i Superligaen end tidligere set.
Hvor guldet har været meget forudsigeligt er der til gengæld tæt kamp om de resterende medaljer, hvor alle hold stadig er i spil. Lige nu giver Top 3 en plads i Europa League, afhængigt af hvem der vinder Pokalsemifinalerne i morgen og på tirsdag. Her møder AB - Viborg, mens FCK møder Silkeborg. Vinder AB Pokalturneringen går den europæiske Playoff plads til Nummer 4 - Det samme gør sig gældende hvis FCK vinder og slutter i Top 3. Vinder enten Silkeborg eller Viborg skal bronzevinderne ud i en afgørende Playoff kamp.
LÆS OGSÅ:
AB tæver OB og er klar til semifinale
AB savede OB over med 4-1 på Fyn
og er klar til en semifinale mod
Viborg. Drømmen om The Double
lever stadig efter den sidste år
kiksede i netop finalen.
Daniel Voss ude i op til et år
Den tyske angriber der har fået chancen
efter Lindmarks salg, var uheldig mod
AaB og ødelagde korsbåndet og meldes
ude i op til et år. Voss har grebet chancen
med 6 mål og 5 assists i 10 kampe efter
Lindmarks farvel.
Vraget dansker forstår ikke AB
Dennis Lauridsen var udsat for hård
kritik af AB-fansene og den kritik er
blevet hørt, da den danske forsvar
ikke har været i kamptruppen siden
sidste spillerunde mod FCM. Selv forstår
Dennis Lauridsen ikke hvorfor han har
været helt fravalgt i de seneste 7 kampe.
4 Kommentarer:
AB'eren
Pure Class! Vi er med længder Danmarks
bedste fodboldhold, og det er en sand
fornøjelse at følge. Vi fuldstændig river
alle andre hold fra hinanden, og det selvom
vi har mistet Lindmark - Vores klart største
stjerne de forgange år. Det beviser også bare
at der er holdbarhed i det her AB-hold, og det
ikke kun er pga enkelte spillere vi genvinder
Superligaen. Det er fordi vi er de stærkeste!
Poul to the F* Hansen
Kanon stærk indsats hele året igennem,
og stærkt at vi rejser os ovenpå fiaskoen
i Spanien og fejer al modstand af banen
i Danmark. FCK, FCM og AaB kan godt gå
hjem og lægge sig, for de når os ikke til
sokkeholderne foreløbigt!
Kloge-Ågge
Vi bruger bare 1/3 af FCK's budget, men
alligevel er vi dem overlegen - Både
nationalt og internationalt. Der må sidde
nogen og tænke over hvor groft de har
fejlet.
Med tanke på hvor langt vi er nået i år
og hvor tæt vi var på EL kvartfinale, så
ser det ikke umuligt ud næste år!
Topscore
Vi sætter en tyk streg under, at vi er DK's
bedste og vi er kommet for at blive, med
3 Superliga-titler på 4 år. Medmindre hr.
Lønstrup i FCK skaber mirakler, så kan jeg
ikke se hvem der skal kunne true os over
de kommende år. Materialet i spilletruppen
har et enormt talent, og vi vil kun blive
bedre over de kommende 5-6 år, hvis vi
beholdte alle. Måske skal vi blive de første
til at vinde en international titel?
Superligastillingen efter 31 Runder
Logged
Gilly
Førsteholdsspiller
Offline
Sv: #ABlog
«
Svar #169:
09 Nov 2017, 10:57 »
Historisk Double: AB vinder Pokalturneringen
09/05 2024 21:15 | Pokalturneringen | Akademisk Boldklub
Af: Sune Larsen
AB satte en tyk streg under deres nationale dominans, da de i Telia Parken slog Danmarks nu næstbedste klub, FCK, med 2-0 og vandt klubbens første Double i 135 år.
Sidste år var det blot ét straffespark der forhindrede AB i at snuppe The Double, men i år lykkedes missionen da FCK blev besejret i Telia Parken med 2-0. Trods et massivt overtal i en udsolgt Telia Parken med omkring 35.000 løver og kun små 3.000 grønklædte, så lykkedes det AB at stå imod presset og snuppe klubbens første Double og fjerde titel på bare 4 år.
Det var dog ikke kun på tilskuerpladserne at FCK startede dominerende. På banen kom hovedstadsklubben ud for fuld udblæsning og Rafael Santos Borre sparkede efter bare halvandet minut på stolpen. FCK var bedst i første halvleg og havde mange gode forsøg, men Marcin Bulka leverede den ene spektakulær redning efter den anden og holdt AB inde i kampen. Langsomt begyndte AB også at komme ind i kampen, men det var alligevel ud af ingenting at Bjørn Meyer sparkede AB foran 10 minutter før pause.
FCK tabte bolden på AB's banehalvdel og Bagsværdklubben fór fremad. FCK fik dog lukket fint af for kontraen, men Bjørn Meyer ville det anderledes. Med en pludselig 180 graders vending tordnede han bolden mod mål fra 16 meter, og det overraskede alle - inklusiv Konstantinos Panagi i FCK-målet, der kunne se bolden sejle ind til en AB-føring; Stik mod spil og chancer. Målet var samtidig Bjørn Meyer's 76. scoring i AB-trøjen, hvilket gør ham til AB mest scorende spiller gennem tiderne.
FCK var lamslået, mens AB lugtede blod. Kort før pausefløjtet var der igen fare på færre foran FCK-målet, da Christian Tue igen var i oplæggerens rolle. Med en millimeterpræcis aflevering igennem FCK-forsvaret fandt han Matija Aksentijevic, der elegant tog bolden med, med ydersiden og fra en spids vinkel huggede han bolden op i net taget til 2-0.
Fra anden halvlegs start tog AB kampen i et jerngreb som de aldrig slap. De var kyniske i forsvarsspillet og tålmodige og omhyggeligt i det opbyggende spil, når de fik bolden under kontrol. FCK var rådvilde og kunne ikke nedbryde AB's konstellation, mens de 3.000 AB-tilhængere havde en fest i Telia Parken. I takt med minutter gik og AB fortsatte den tunge dominans forlod håbet både spillerne og tilskuerne, mens flere af sidstnævnte udvandrede; Flere af spillerne havde uomtvisteligt lyst til lignende.
- Det var ren verdensklasse i dag! Vi var lidt nervøse i starten men finder tilbage i rytmen og sætter os totalt på kampen. FCK er jo udspillet fra vores føringsmål og frem til slutfløjtet. Vi kan være enormt stolte af det vi har opnået i år, som uden sammenligning må betegnes som AB's bedste sæson nogensinde. Det er vi glade for at levere, og det giver blod på tanden til at levere endnu bedre næste år; Både hjemligt men også ude i Europa,
fortalte Morten Jensen efter pokaltriumfen.
LÆS OGSÅ:
Fm 2018 blog?
Hvem ved?
1 Kommentar:
Gilly
Det var alt for denne gang. Der skal lyde
et stort tak til de der har kommenteret og
læst med. Det har været en sand fornøjelse
at blogge og fortælle om mit save, som har
været et af de sjovere (Og succesfulde) af
slagsen. Det er lidt vemodigt at forlade AB,
men The Double er et fint punktum at sætte
må jeg sige. Jeg tror dog at med et år eller to
til, så kunne jeg være med helt i toppen af EL.
Klubben er god for 175 millioner (efter lige at
have brugt 50 på ungdoms- og træningsfaciliteter
og genererer overskud uden at være tvunget til
at have overskud på transferdelen. Med 100
millioner at handle for næste sæson, så var der
virkelig mulighed for at forbedre klubbens spiller-
materiale, men det må blive en anden god gang.
Nu vil jeg nyde prøve at nyde FM18 og se om jeg
kan få det til at fungere ligeså godt!
Logged
b0nb0n
Landsholdsspiller
Offline
Sv: #ABlog
«
Svar #170:
09 Nov 2017, 11:29 »
Fed fed blog
Stort tillykke med den flotte afslutning med The Double
Det er sgu flot.
Glæder mig til at læse din blog med FM2018, når du engang får lysten til det
Ps. dejligt at Dennis Lauridsen røg ud af truppen
Logged
Wolverhampton - Klubben i England
QuesT
Reserveholdsspiller
Offline
Sv: #ABlog
«
Svar #171:
09 Nov 2017, 16:19 »
Ja, stort tillykke med det hele, og en fantastisk blog.
Håber du kommer med noget i FM18 også.
Logged
Sider:
1
...
10
11
[
12
]
Vælg et område:
-----------------------------
Football Manager 2024
-----------------------------
=> Omklædningsrummet
=> Blogs
=> Træningsbanen
=> Skadestuen
=> Klubsøgning og -erfaring
=> Spillersøgning og -erfaring
=> Challenges
-----------------------------
Football Manager 2023
-----------------------------
=> Omklædningsrummet
=> Challenges
=> Træningsbanen
=> Blogs
=> Skadestuen
=> Klubsøgning og -erfaring
=> Spillersøgning og -erfaring
-----------------------------
Football Manager 2022
-----------------------------
=> Omklædningsrummet
=> Blogs
=> Skadestuen
=> Klubsøgning og -erfaring
=> Spillersøgning og -erfaring
=> Træningsbanen
=> Challenges
-----------------------------
Football Manager 2021
-----------------------------
=> Omklædningsrummet
=> Blogs
=> Træningsbanen
=> Skadestuen
=> Klubsøgning og -erfaring
=> Spillersøgning og -erfaring
=> Challenges
=> Idéfabrikken
-----------------------------
Football Manager 2020
-----------------------------
=> Omklædningsrummet
=> Skadestuen
=> Træningsbanen
=> Klubsøgning og -erfaring
=> Spillersøgning og -erfaring
=> Blogs
=> Challenges
-----------------------------
Football Manager 2019
-----------------------------
=> Omklædningsrummet
=> Skadestuen
=> Træningsbanen
=> Klubsøgning og -erfaring
=> Spillersøgning og -erfaring
=> Blogs
=> Challenges
=> Idéfabrikken
-----------------------------
Football Manager 2018
-----------------------------
=> Omklædningrummet
=> Lower League Management
=> Skadestuen
=> Træningsbanen
=> Klubsøgning og -erfaring
=> Spillersøgning og -erfaring
=> Blogs
=> Challenges
===> November challenge
===> December challenge
===> Januar/februar challenge
===> Journey for the money
-----------------------------
Football Manager 2017
-----------------------------
=> Omklædningsrummet
=> Træningsbanen
===> Det taktiske panel
=> Spillersøgning og -erfaring
=> Klubsøgning og -erfaring
=> Skadestuen
=> Blogs
=> Månedens anbefaling
=> Lower League Management
=> Challenges
===> Europæisk Outsider
===> Galiciens helte
===> Genrejsningen af Østtyskland
===> Journey for the money
===> Mine FM17 saves
=> Designerfreaks
=> Idéfabrikken
-----------------------------
Football Manager 2016
-----------------------------
=> Omklædningsrummet
=> Træningsbanen
=> Spillersøgning og -erfaring
=> Klubsøgning og -erfaring
=> Skadestuen
=> Blogs
=> Månedens anbefaling
=> Lav din egen klub
=> Lower League Management
=> Idéfabrikken
=> Designerfreaks
=> Netcaféen
=> Challenges
-----------------------------
Football Manager 2015
-----------------------------
=> Omklædningsrummet
=> Træningsbanen
=> Spillersøgning og -erfaring
=> Klubsøgning og -erfaring
=> Lower League Management
=> TV-Stationen
=> Netcaféen
=> Challenges
=> Skadestuen
=> Blogs
=> Idéfabrikken
=> Designerfreaks
=> Månedens anbefaling
=> FmFreaks anbefaler
-----------------------------
Football Manager 2014
-----------------------------
=> Omklædningsrummet
=> Træningsbanen
=> Spillersøgning og -erfaring
=> Klubsøgning og -erfaring
=> Skadestuen
=> Netcaféen
=> Challenges
=> Lower League Management
=> TV-Stationen
=> Blogs
=> Idéfabrikken
=> Designerfreaks
=> Månedens Anbefaling
-----------------------------
Andre Managerspil
-----------------------------
=> Nostalgi
===> Blogs fra de ældre udgaver
===> FM2013
=====> Omklædningsrummet
=====> Træningsbanen
=====> Spillersøgning og -erfaring
=====> Klubsøgning og -erfaring
=====> Skadestuen
=====> Netcaféen
=====> Challenges
=====> Lower League Management
=====> TV-Stationen
=====> Blogs
=====> Idéfabrikken
=====> DesignerFreaks
=====> Månedens anbefaling
===> FM2012
=====> Omklædningsrummet
=====> Træningsbanen
=====> Spillersøgning og -erfaring
=====> Klubsøgning og -erfaring
=====> TV-stationen
=====> Skadestuen
=====> Lower League Management
=====> DesignerFreaks
=====> Netcaféen
=====> Blogs
=====> Idéfabrikken
=====> Månedens anbefaling
===> FM2011
=====> DesignerFreaks
=====> TV-stationen
=====> Annonceringer
=====> Idéfabrikken
=====> Omklædningsrummet
=====> Træningsbanen
=====> Spillersøgning og -erfaring
=====> Klubsøgning og -erfaring
=====> Skadestuen
=====> Lower League Management
=====> Netcaféen
=====> Blogs
===> FM2010
=====> Blogs FM2010
=====> Netcaféen FM2010
=====> Annonceringer FM2010
=====> Omklædningsrummet FM2010
=====> Træningsbanen FM2010
=====> Spillersøgning og -erfaring FM2010
=====> Klubsøgning og -erfaring FM2010
=====> Skadestuen FM2010
=====> Lower League Management FM2010
=====> Idéfabrikken FM2010
===> FM2009
=====> Idéfabrikken FM2009
=====> Træningsbanen FM2009
=====> Blogs FM2009
=====> Lower League Management FM2009
=====> DesignerFreaks FM2009
=====> Skadestuen FM2009
=====> Netcaféen FM09
=====> Omklædningsrummet FM2009
=====> Spillersøgning og -erfaring FM2009
=====> Klubsøgning og -erfaring FM2009
=> Pro Cycling Manager
=> Football Manager Live
===> Blogs
=> DesignerFreaks
=> Annonceringer FM2012
-----------------------------
Andet
-----------------------------
=> Fodbold
===> VM 2010
===> EM 2012
===> VM 2014
===> EM 2016
=> Baren
===> Cykling
===> Redskabsrummet
=> Børnehaven
-----------------------------
FmFreaks.dk
-----------------------------
=> Introduktionsforum
=> Mødelokalet
===> Måneds awards
=> FmFreaks Blogs Hall of Fame
=> Konkurrencer
===> Premier League Picks
===> Champions Freak
===> Supertipperen
===> FmFreaks Awards 2007
===> Nekrolog Konkurrence 2008
===> Digtkonkurrence
===> VM-Konkurrence
===> Fmfreaks Tour de France konkurrence
===> Nekrologkonkurrencen, 2010
===> Nekrologkonkurrencen, 2011
===> Månedens mål
===> FMF Fantasy League
===> EM Last Man Standing
===> DM i Football Manager 2013
===> Prediction Mastery
===> Blogkonkurrencer
=====> Blogkonkurrencen 2016
=====> Blogkonkurrencen 2015
=====> Blogkonkurrencen, 2014
=====> Blogkonkurrencen, 2013
=====> Blogkonkurrencen, 2012
=====> Blogkonkurrencen, 2009
=====> Blogkonkurrencen, 2011
=====> Blogkonkurrence FM2008
=====> Blogkonkurrencen 2017
=====> Blogkonkurrencen 2018
=====> Blogkonkurrencen 2019
=====> Blogkonkurrencen 2020
=====> Blogkonkurrencen 2021
=====> Blogkonkurrencen 2022
=====> Blogkonkurrencen 2023
=====> Blogkonkurrencen 2024
===> FmF Mesterskabet
===> FmFreaks årsawards 2013
===> VM Last man standing
===> FmFreaks' årsawards 2014
-----------------------------
Administrator forum
-----------------------------
=> test
This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only.
« More Info »