home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
17 Mar 2024, 23:29 Fadbamsen Skadestuen ryger ud i online spil.
03 Mar 2024, 06:12 DeBuur Skadestuen Kan ikke vælge Liverpo...
23 Feb 2024, 20:56 ydersog Klubsøgnin... Manchester United
23 Feb 2024, 10:12 valverde4ever Pro Cyclin... Cycling Career - Kan d...
23 Feb 2024, 00:14 g00n Blogs Minimalistic 2020
19 Feb 2024, 14:02 rheya Omklædning... Home Grown spillere?
29 Jan 2024, 11:35 Mulle68 Nostalgi Patches CM 4
Antal Registrerede Brugere: 23285
  1 Bruger, 510 Gæster Online.

Indlæg: 1132681 over 31362 Emner
Nyeste Bruger: queenoflucknow
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: Football Manager 2017
| |-+  Kategori: Blogs
| | |-+  #ABlog
0 Brugere og 10 Gæster læser i øjeblikket dette emne.
Sider: 1 ... 9 10 [11] 12 Udprint
Forfatter Emne: #ABlog  (Læst 71618 gange)
Gilly
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: #ABlog
« Svar #150: 30 Okt 2017, 08:43 »

Stortalent vender hjem til Danmark
10/07 2023 15:06 | Superliga | Akademisk Boldklub
Af: Laus Hjort
Ambitionerne var tårnhøje, da Philip Billing tilbage i vinteren 2013 tog fra Esbjerg til Huddersfield. Det blev også til rimelig succes i The Championship, men efter tre svære år i Crystal Palace vender den nu 27-årige dansker hjem til AB, hvor han har tegnet en tre årig kontrakt.
Philip Billing var en af de bærende profiler på det Huddersfield hold, der i sæsonen 2019/2020 først mistede oprykningspladsen på målscore og siden tabte den afgørende oprykningsduel mod Bournemouth på straffespark. Bitterheden forsvandt dog, da danskerklubben Crystal Palace hentede Billing til Premiere League samme sommer for 25 millioner, hvor han sluttede sig til kuldet af danskere (Riza Durmisi, Mikkel Duelund & Mads Jensen). Opholdet blev dog aldrig en succes, hvor han efter halvandet år røg på to lejeaftaler i henholdsvis Fulham og Norwich inden kontrakten denne sommer udløb.

- Skiftet til Crystal Palace var en svær periode. Jeg følte ikke rigtig, at jeg fik chancen for at bevise mig under Gary (Rowet.Red). Det er selvfølgelig svært at komme ind og slå etablerede navne af fra Dag 1, men jeg synes bestemt jeg havde mere at byde på, end det jeg fik lov til at vise, fortæller Philip Billing om sin tid i Crystal Palace der over de tre år han var i klubben kun fik spillet 22 kampe - 9 af dem fra start.

Efter et halvt år i Fulham og et helt år som lejesvend i Norwich vender Philip Billing dog tilbage til Danmark, 9½ år efter han i første omgang drog ud.

- Jeg fortryder på ingen måde, at jeg tog af sted og tiden i Huddersfield har været fantastisk. Hvis vi var lykkedes med oprykningen i 2020 havde tingene måske set helt anderledes ud. Hvem ved? Men nu glæder jeg mig til at bevise mit værd i AB. Det er en klub i rivende udvikling og jeg glæder mig til at bidrage med det jeg kan. Jeg har stadig alderen med mig, og jeg tror på det kan blive rigtig succesfuldt her i AB.

Også i AB-lejeren er man glad for tilgangen af Philip Billing, som både kommer til at bidrage med sin rutine og hans evner.

- Med sine 27 år bliver Phillip jo en af de ældste på holdet, og med Premiere League på CV'et, kommer han til at dele ud af alt sin erfaring fra verdens bedste liga. Philip er en hårdtarbejdende spiller, som passer rigtig godt ind i vores system og jeg glæder mig til at arbejde med Philip fremadrettet. Han har en masse uforløst potentiale, som bliver værdifuldt for os de kommende sæsoner, udtalte Morten Jensen om hans nyindkøb.

Philip Billing er AB's første og hidtil eneste aktion på transfermarked i år. Sæsonen starter om bare 9 dage på Færøerne mod Havnar Bóltfelag (HB), der slog Folgore fra San Marino ud af Champions League kvalifikationen over to opgør med samlet 4-2.

LÆS OGSÅ:

AB opgraderer også for førsteholdet
Efter flere års opgraderinger på AB
Akademiet er turen kommet til
førsteholdet, hvor banerne og
faciliteterne på Skovdiget 1 står for
skud. Renoveringen er vurderet til
godt 10 millioner.


Morten Jensen forlænger med AB
Den danske succestræner havde
kontraktudløb næste sommer, men har
allerede nu valgt at forlænge aftalen med
AB frem til sommeren 2026.


AB's vej til Champions League bliver forbedret
AB's stærke præstationer i Europa har
givet gevinst, i det AB er det 6. bedste
seedet hold i Champions League
kvalifikationen. Det betyder, at hvis enten
Olympiakos, Shaktar, Ludogorets, BATE
eller Maccabi Tel-Aviv taber, vil AB også
blive seedet i 4. og sidste runde.
2 Kommentarer:

Profeten
Hmm.. Billing har langt fra set godt ud
de sidste 3 år, så det virker lidt satset
at hente ham hjem. Ingen tvivl om at
han havde potentialet da han var ung
men han har ikke udfoldet det godt nok.
Forhåbentlig bliver han en gevinst, men
han kommer til at kæmpe med Tue, som
bare bliver bedre dag for dag, så han
skal virkelig stå tidligt op!


Profeten
Jeg håber da godt nok, at en af de øverste
5 fejler, for de ser sku grimme ud alle sammen.
Olympiakos og Shaktar er stærke, Maccabi
slog FCK ud sidste år, så vi skal da sætte
vores lid til BATE eller Ludo enten taber
eller vi trækker dem.

Logged

b0nb0n
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: #ABlog
« Svar #151: 30 Okt 2017, 09:40 »

Sandt og sige, har jeg ikke nogen med over 10 i straffespark, men at jeg alligevel har brændt 7 i streg er en kende for meget synes jeg.

Det er primært TV-Penge og Præmiepenge hvor indtægterne er røget, da jeg tjente mellem 100-150 millioner på CHL sidste år og så kun halvdelen i år på EL. Men underskuddet er overvejende opgradering af faciliteter (27 millioner) + underskud på transfers (14 millioner). De sidste 8-9 millioner kan jeg leve med, da jeg stadig har 75+ på kontoen - Umiddelbart vil jeg tro de kom fra manglende CHL-kval og så de konstant stigende lønninger. Læg dertil at mine sponsorrater ikke er i toppen og så rammer jeg nogenlunde 0 på sæsonbudgettet Smiley

Hvordan ligger du lønmæssigt i forhold til resten af Suppen nu?
Logged

Wolverhampton - Klubben i England Smiley

Gilly
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: #ABlog
« Svar #152: 30 Okt 2017, 09:57 »

Hvordan ligger du lønmæssigt i forhold til resten af Suppen nu?
Nu har jeg desværre ikke noget billede fra starten af denne sæson, men FCK topper med 100+ millioner årligt. Herefter ligger FCM, AaB, Brøndby, FCN, OB, AGF og undertegnet mellem 30-50 millioner årligt. AB tættest på 30 med ca. 32-35 millioner årligt, og AaB og FCM tættest på 50. Så jeg ligger midt i feltet, men kan jo så påstå at jeg får markant mere ud af mine lønninger end konkurrenterne Wink
Logged

b0nb0n
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: #ABlog
« Svar #153: 30 Okt 2017, 10:08 »

Det må man sige ja til Smiley Det var også det jeg gerne ville have bekræftet Opstemt Godt gået!
Logged

Wolverhampton - Klubben i England Smiley

Gilly
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: #ABlog
« Svar #154: 31 Okt 2017, 10:33 »

AB sælger endnu en slovener
30/07 2023 14:46 | Superliga | Akademisk Boldklub
Af: Tobias Møller
AB har solgt den slovenske 10'er Marko Bele til AS Saint Etienne for 20 millioner kroner, hvilket er klubbens andet salg i år efter Miran Krivec tog til AA Gent tidligere på sommeren.
Marko Bele er endnu en slovensk succeshistorie i AB, da den 22-årige kreatør tager springet fra AB til franske Saint Etienne, der sidste år blev nummer 12 i Ligue 1 for 20 millioner kroner. AB oplyser desuden at prisen kan stige afhængigt af Bele's succes i det franske.

- Vi ønsker Marko alt det bedste i Frankrig. Han har bidraget med utrolig meget til holdet og viste sidste år hans fantastiske potentiale for os, så det er intet under at han er en eftertragtet herre i år. Han er en ægte 10'er, med en stærk teknik og et godt blik for spillet, og har gang på gang bevist hans høje niveau, fortæller Morten Jensen om salget.

Marko Bele havde kun et år tilbage af hans kontrakt i AB, men det spillede ikke ind på salget, mener Morten Jensen.

- Vi var i dialog med Marko lige fra begyndelsen af processen og tilbød ham også at forlænge aftalen på linje med hvad Saint Etienne kunne tilbyde. I sidste ende vil vi dog ikke stå i vejen for hans drøm, og han valgte derfor tilbuddet fra Frankrig over vores. Vi bærer på ingen måde nag til Marko, og står klar med åbne arme, hvis han en dag vender blikket mod Danmark igen.

Erstatningen for Bele er fundet i tjekkisk fodbold, hvor David Krejci skifter fra de sølvvinderne Viktoria Plzen for 13 millioner kroner.

- David har meget af de Marko havde, og vi glæder os til at arbejde sammen med ham de kommende sæsoner. Hans potentiale er uendelig stort, og vi tror på han kan nå de samme højder som Marko, hvis ikke højere, udtalte Morten Jensen om det tjekkiske nyindkøb.

Der er også fundet en erstatning for Miran Krivec, nemlig Alen Janzekovic fra slovenske Domzale. Han skifter til AB for 3 millioner kroner. AB mangler dog stadig erstatninger for Kristoffer Tønnessen og Jacob Hjelte der begge havde kontraktudløb denne sommer.

LÆS OGSÅ:

AB vinder første mesterskabsduel
Danmarks to bedste fodboldhold
åbnede Superligaen i 1. runde på
Gladsaxe Stadion. Her var AB klart
bedst og kørte FCK over med 5-1.
(Meyer X2, Lindmark X1, Voss X2)


AB knuser HB
AB nærmede sig rekordsejren på
11-0 fra 1973, men det forblev en
knusende 9-0 sejr over HB på
Færøerne. Reserverne vandt hjemme
4-0 og AB avancerer med en samlet
13-0 sejr over HB.


AB trækker de slovenske mestre
AB får endelig chancen for at møde
et af de slovenske tophold, da Olimpija
kom op af bowlen til 3. runde i Champions
League kvalifikationen. Vinder AB her
er de igen sikre på et europæisk
gruppespil.
2 Kommentarer:

Kloge-Ågge
Der skulle være sure miner i truppen
efter salget af Bele, som vist ikke er
blevet løst med tilgangen af Krejci.
Personligt synes jeg vores midtbane
og 10'er ser stærke ud med Stulac,
Duelund, Tue, Hoedemakers, Billing,
Juul og Krejci, men der er vist ikke
helt enighed i omklædningsrummet.
Uanset hvad, skal vi stadig have en
central forsvarsspiller, en venstre wing-
back og en angriber. Og så må vi se
om der skal suppleres med ekstra
folk på midten.


Profeten
Bele var isærklasse god sidste år med 8
mål og 10 assists. Men vigtigst af alt, så
var han balancen på holdet, da Tue og
Duelund har det med at forlade den centrale
position. Han trak altid ned i banen for at
hente bolden og forblev altid en spilstation
på midten. Dét kommer vi til at savne!

« Seneste Redigering: 01 Nov 2017, 09:22 af Gilly » Logged

Gilly
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: #ABlog
« Svar #155: 01 Nov 2017, 09:22 »

AB ødelagde det for sig selv
29/08 2023 22:13 | Champions League | Akademisk Boldklub
Af: Leif Bundgaard
AB smed Champions League deltagelsen på gulvet, og 1-0 nederlaget i Grækenland til Olympiakos stadfæstede skuffelsen for nordkøbenhavnerne som må tage til takke med Europa League gruppespil for andet år i træk.
Foran 2-0 på eget græs foran 7.908 tilskuere tabte AB pusten i to minutter, der blev afgørende for holdets deltagelse i Champions League. Gassen gik helt ud af hjemmeholdet og med to scoringer i det 77. og 79. minut sparkede Olympiakos sig fra den sibiriske kulde helt ind i den caribiske varme, da de vendte et 2-0 nederlag til uafgjort på Gladsaxe Stadion.

Ugen senere gjorde de det selv færdigt på hjemmebane, da Diogo Laranjeira headede sejren i hus i første halvlegs sidste aktion og tvang AB til at score to gange i Grækenland. AB formåede dog ikke engang at score én, og fik først deres største chance halvandet minut før tid, da Tim Juul sparkede lige på Nicola Leali tæt under mål, mens ellers blev AB aldrig farlige i den græske heksekedel. En indsats der ærgrer AB-træner Morten Jensen.

- Vi spiller slet ikke op til vores bedste i dag, og det har vi ikke gjort længe, hvilket er bekymrende. Vi har reelt set kun én chance i dag og formår slet ikke at sætte spillet på vores præmisser, som jeg ved vi er i stand til. Så meget bedre er Olympiakos ikke, hvilket resultatet også fortæller.

- Det der ærgre mig mest, er dog måde hvorpå vi smider det hele på hjemmebane. 2 minutters ukoncentration koster Champions League deltagelse over to kampe på 180 minutter. Det er utrolig bittert og noget vi forhåbentlig aldrig skal opleve igen, udtalte Morten Jensen om episoden i hjemmeopgøret, der kostede den samlede sejr.

Offside.dk's egen fodboldekspert, Patrick Mtiliga peger dog på to ting som AB manglede mod Olympiakos, hvis de skulle være gået videre.

- Salget af Marko Bele har gjort rigtig ondt, da hverken Tim Juul eller David Krejci har ramt bare tilnærmelsesvis det niveau Bele havde. Hvis ikke det problem bliver løst, enten i form af de stepper op, eller en tredje spiller kommer til, så får AB sig et stort problem det kommende halvår. Samtidig, så virker de tre angribere Lindmark, Meyer og Voss slidte. Spillere der lavede otte mål i sæsonens første 3 kampe, har bare lavet 5 i de næste 6 kampe. AB er skræmmende afhængige af, at mindst én af dem leverer, og hvis der er så langt mellem snapsene, skal de kigge efter endnu en mand på fronten, hvilket jeg også ved de gør. Men det haster med bare 3 dage tilbage at handle i.

Også FCK er igen klar til Europa League Gruppespil, efter deres 4-1 sejr over Strømsgodset, mens FC Nordsjælland røg ud i 3. runde med 3-2 til Zenit, og Brøndby forlod i 3. runde med 4-1 til Norrköbing.

LÆS OGSÅ:

AB henter to forsvarsspillere
Den centrale stopper Felix Poss er
lejet i Bayern München, mens
venstrebacken Carlos Nunes er blevet
købt i Moreirense for 2,75 millioner
som backup for Kpozo.


Walter Viitala vender hjem til Finland
Efter to år som førstemålmand, ét
som dele med Matej Delac og et år
på bænken bag Bulka vender Walter
Viitala tilbage til Finland, hvor han
skal tørne ud for IFK Mariehamn.
Finnerne betalte et symbolsk beløb
for den 31-årige keeper.


AB seedet 3'er
AB's 20.474 point i europæisk
sammenhæng er nok til at stige et
enkelt trin på seedningslisten i
forhold til sidste år. AB kan trække
skrækmodstandere som Arsenal/Chelsea (1),
Dynamo Kiev/Zenit (2) og Villareal/Lille (4), men
de kan også få en lettere gruppe med PSV/
Athletic Bilbao (1), Dinano/Köln (2) og AIK/Dundee (4).
Det afgøres ved lodtrækningen fredag d.
1. september
2 Kommentarer:

AB'eren
Vi savner i den grad Bele. Spillet er
overhoved ikke sammenhængende,
og der er virkelig nogen der skal
steppe op, hvis vi skal genvinde
Superligaen og klare os godt i EL!


Profeten
Med resultat-briller, var det okay med EL,
da vi har bedre chance for et godt resultat
her ind i CL. Vi kan måske endda få
en plads i 3. seedningslag, hvis vi er
heldige, og dermed en god lodtrækning!



Logged

b0nb0n
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: #ABlog
« Svar #156: 01 Nov 2017, 10:05 »

Øv, sikke noget gylle med CL deltagelsen. Det havde jeg regnet med var sikker Skuffet

Du må op på hesten igen, og denne gang går AB videre fra gruppespiller!
Logged

Wolverhampton - Klubben i England Smiley

Gilly
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: #ABlog
« Svar #157: 01 Nov 2017, 11:43 »

Øv, sikke noget gylle med CL deltagelsen. Det havde jeg regnet med var sikker Skuffet

Du må op på hesten igen, og denne gang går AB videre fra gruppespiller!
Foran 2-0 med et kvarter igen på hjemmebane, så havde jeg også større forventninger må jeg indrømme. Hvis spillerne ikke havde taget en pause, så havde jeg også været videre.. Men med sportslige briller er det også mere realistisk at jeg gør god figur i EL fremfor CHL Wink
Logged

QuesT
Reserveholdsspiller
****

Offline Offline

 
Sv: #ABlog
« Svar #158: 01 Nov 2017, 13:23 »

Foran 2-0 med et kvarter igen på hjemmebane, så havde jeg også større forventninger må jeg indrømme. Hvis spillerne ikke havde taget en pause, så havde jeg også været videre.. Men med sportslige briller er det også mere realistisk at jeg gør god figur i EL fremfor CHL Wink

Pengene er bare ikke nær så gode i EL, som i CHL, også selv om man ikke får noget som helst i CHL.
Logged

Gilly
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: #ABlog
« Svar #159: 01 Nov 2017, 17:34 »

Pengene er bare ikke nær så gode i EL, som i CHL, også selv om man ikke får noget som helst i CHL.
Det er sandt. Den eneste grund til at min økonomi er så stærk som den er, er fordi jeg kom i gruppespillet for to år siden; Hvilket også tillod at jeg kunne køre med underskud sidste år. Hvis jeg ikke opgraderer faciliteter og holder transferoverskuddet på 0 eller plus, så er EL faktisk stadig nok til at genere overskud i AB om end det ikke er stort. Og hvis vi så er resultatorienteret, så er der markant større chance for at jeg spiller EL efter jul ved at komme i El-Gruppespillet fremfor CHL - Indtil truppen bliver bedre i hvert fald Wink
Logged

Gilly
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: #ABlog
« Svar #160: 02 Nov 2017, 09:07 »

AB med panikindkøb få timer før deadline
01/09 2023 19:16 | Superliga | Akademisk Boldklub
Af: Theis Bentzen
Få timer før transfer deadline har AB investeret hele 15 millioner i den serbiske angriber, Matija Aksentijevic fra polske Lech Poznan.
AB satte transferrekord, da de på sidstedagen af transfervinduet hentede den serbiske U21-landsholdsspiller Matija Aksentijevic, der længe har stået i skyggen af Real Sociedad's Srecko Spremo på den unge serbiske landshold. Aksentijevic kommer fra polske Lech Poznan, hvor han har tilbragt bare et halvt år, siden han første gang skiftede fra det serbiske midterhold, Javor.

- Jeg vil bestemt ikke kalde det et panikkøb, på ingen måde. Vi har længe kigget efter forbedringer til truppen, og Matija passer godt ind i vores angrebskonstellatio n, da han er en anden type end de tre vi har i forvejen. Jeg glæder mig utrolig meget til at arbejde sammen med ham, og jeg er ikke i tvivl om, at de der måtte tro han var købt i panik, må æde deres ord igen. VI har fået en stærk ung angriber med massere af potentiale, udtalte Morten Jensen.

AB havde nogle travle sidste dage, da det kom frem at Everton havde budt mere end 60 millioner for Joakim Lindmark, Basaksehir bød 15 millioner på Rene Duelund, Aston Villa samme beløb for Marcin Bulka og Heerenveen bød et ukendt beløb på anfører Alexander Blomqvist. Alle spillere forblev dog i AB-trøjen for nu.

- Vi har en fremragende trup, og jeg er utrolig glad for at alle ønsker at fortsætte her i AB. Vi stiler altid efter at gøre det lidt bedre end året før, og det må betyde vi skal være endnu skarpere i Europa League i år, og samtidig være med i toppen af Superligaen som vi har været i flere år nu. Det kræver hele truppen og derfor er jeg glad for alle fortsat vil bidrage til AB's udvikling.

AB fandt ikke endnu en spiller til 10'er positionen, som mange eksperter havde påpeget så sårbar ud.

LÆS OGSÅ:

AB fører Superligaen 1/3 inde i sæsonen
En stærk sæsonstart har sikret AB
en komfortabel start på sæsonen,
hvor de fører med 2 point til FCM,
6 til FCN og hele 10 point til FCK
efter bare 8 kampe.


AB i svær Europa League gruppe
AB har trukket Fiorentina (5 i Serie
A), Viktoria Plzen (2 i Czech Liga) og
Villareal (5 i La Liga) i Gruppe J. En
svær gruppe med tre semitophold,
som alle på papiret er stærkere end
AB.


FCK i fin gruppe
FCK har trukket Leipzig (4 i
Bundesliga), Grasshoppers (2 i
Schweiziske A Liga) og Slavia
Prague (3 i Czech Liga) i Gruppe
H. En komfortabel gruppe, der
bør give mindst 2. pladsen, med
tanke på deres kampe mod Chelsea
sidste år.
2 Kommentarer:

AB'eren
Jeg tror jeg foretrækker at være 4.
seedet. Ad for en gruppe. Ingen topkampe
som eksempelvis Arsenal/Chelsea eller
Lyon, men i stedet 3 ekstrem stærke
semitophold. Føj!


Topscore
Vi skal spille op til vores absolut bedste
og Juul eller Krejci skal virkelig steppe
op, hvis vi skal videre fra den gruppe.
Ham Matija aner jeg intet om, han var
ikke brændvarm for Lech, men det har
ingen af vores angribere jo været for
deres tidligere klubber. De bliver dog
nød til at stoppe med at være så fedtet
med lønningerne, hvis vi skal tage det
sidste skridt op og dominere Danmark
totalt.

Logged

Gilly
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: #ABlog
« Svar #161: 03 Nov 2017, 11:01 »

AB indtager den jyske hede og sætter sig tungt på Superligaen
08/10 2023 21:56 | Superliga | Akademisk Boldklub
Af: Felix Haslev
AB slog FC Midtjylland i topopgøret på MCH Arena og sætter sig tungt på førstepladsen i Superligaen efter 13 kampe.
Der var topopgør i Superligaen, da rækkens nummer 1, AB, gæstede rækkens nummer 2, FC Midtjylland. 4 point adskilte de to hold inden dagens opgør, hvor ingen af de to mandskaber havde prøvet at tabe endnu. Det lavede AB dog om på, da de ganske sikkert pillede pynten af Thomas Thomasberg's mandskab med en 2-1 sejr.

- Vi har været rigtig gode i et stykke tid nu, og den bølger rider vi videre på i dag. Jeg synes vi er Midtjylland overlegne i alle spillets facetter, hvilket resultatet og statistikken ganske fint illustrerer, fortalte Morten Jensen efter kampen.

Det startede også planmæssigt for AB, der efter en halv time kom i front, da Matija Aksentijevic - med sin tredje sæsonscoring - bragte AB foran efter lidt klumpspil foran det jyske mål. Herfra satte AB sig endnu tungere på kampen, og tillod ikke FC Midtjylland at komme ind i kampen. AB var dog uskarpe foran mål, og det kunne let havde stået både 2-0 og 3-0 ved pause, men jyderne holdt stand.

I anden halvleg satsede Midtjylland med tre mand på toppen, men også det svarede AB stærkt tilbage på. AB havde tidligere i september mødt Fiorentina der også spillede med tre mand i angrebet, og her slap AB fra Italien med en 3-1 sejr, så Morten Jensens tropper var helt klar på opgaven. Små 20 minutter før tid lukkede AB opgøret, da de slap afsted i en kontra. Joakim Lindmark kom igennem i venstresiden og lagde et fladt indlæg ind mod indskiftede Voss. Aksel Smith-Petersen fik dog foden på indlægget, men endte med at sende kuglen i eget net bag en chanceløs Enock Mawete.

Paul Onuachu fik pyntet på resultatet to minutter inde i overtiden med et flot langskud, men reduceringen kom for sent, da Jens Maae fløjtede kampen af kort efter.

- Vi har fået en rigtig stærk start på sæsonen og nu handler det om at bevare momentum. Nok har vi et forspring, men vi ved også hvor hurtigt det kan gå den anden vej; Det vil vi for alt i verden forhindre. Derudover fokuserer vi også på Europa League, hvor vi er kommet godt fra land, og drømmer selvfølgelig om at forbedre sidste års resultat.

AB har 4 point for to kampe i Europa League - Samme antal som Villareal, mens Viktoria Plzen og Fiorentina har ét.

LÆS OGSÅ:

Overraskelse i Italien: AB slår Fiorentina
Med scoringer af Kpozo, Krejci og
Lindmark slog AB højst overraskende
førsteseedet Fiorentina med 3-1 i
Italien og fik en perfekt start på
Europa League Gruppe J.


AB dummede sig mod Viktoria Plzen
Danskerne førte i 72 minutter efter
Lindmarks tidlige scoring, men fire
minutter før tid ødelagde Bakambu
stemningen på Gladsaxe Stadion,
da han udlignede til slutresultatet
1-1.


AB's reserver i flot comeback
Det lignede en stor skuffelse, da
AB sparede flere profiler mod Viborg
men i en stærk anden halvleg vendte
AB kampen på hoved og gik fra 0-2
til 3-2 og 3 point.
2 Kommentarer:

AB'eren
Nu begynder vi jo lige pludselig at
ligne et tophold. Massere af investeringer
fra bestyrelsen, øget lønninger (Stadig
kun 6. højst dog med 36,26 årligt), flere
tilskuere til kampene (7.594 - 8. højst).
Jeg går altså og dagdrømmer om lidt om,
hvor langt vi kan nå når vi er så dominerende
nationalt og alt omkring klubben også
begynder at spire som tilfældet er nu!


Topscore
Vi er blevet reddet af, at Krejci er kommet
i gang og begynder at spille på et niveau
der kan sammenlignes med Bele. Samtidig
har Lindmark sluttet sin kortvarige krise
og midtbanen med Duelund/Tue/Billing
i rotation har for alvor sat sit mærke på
Superligaen.

Logged

Gilly
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: #ABlog
« Svar #162: 05 Nov 2017, 20:51 »

AB sikrer sig Europa League Knockout-kampe med hjemmesejr over Villareal
09/11 2023 22:14 | Europa League | Akademisk Boldklub
Af: Eskild Langballe
Mange mente, at AB havde trukket en skrækgruppe, men det viste sig i stedet, at konkurrenterne havde trukket en skrækmodstander. Efter bare fire kampe er AB klar til Europa League Knockoutfasen efter en flot 2-0 sejr over Villareal.
Hvis Fiorentina tog point hjemme mod Viktoria Plzen og AB samtidig vandt over Villareal, ville den stærkt voksende sjællandske klub kunne kvalificere sig til Europa League's sidste 32 allerede to runder inden gruppespillets ende. Det var mange hvis'er, men kiggede man nærmere på sandsynligheden, så havde AB pludselig gode kort på hånden. Efter den overraskende 2-1 sejr i Spanien havde AB taget styringen i gruppen med 7 point, mens Fiorentina spillede sig tilbage i Gruppe J med en 3-4 sejr over Viktoria Plzen i Tjekkiet. Det lå dermed i kortene at AB skulle spille sig videre, hvis de undgik gummibenene fra sidste sæson.

AB måtte undvære de to stamspillere Dennis Lauridsen og Patrick Kpozo, der begge var ude med karantæner, men det var ikke til at se på et veloplagt AB-hold, der efter 23 minutter tog styringen i kampen, da Joakim Lindmark fandt en fri Bjørn Meyer der sparkede bolden i nettet fra nært hold. En perfekt start, til stor jubel for de mere end 7.500 fremmødte. Villareal havde generelt meget lidt at byde ind med i 1. halvleg og en spiller som Nicola Sansone der er nummer 3 på topscorerlisten i LaLiga var helt usynlig.

I anden halvleg tog Spanierne de nødvendige ændringer og gik frem i en 4-3-3 fra dere sædvanlige 4-2-3-1. Det gav mere spil på AB's banehalvdel og Villareal kom også frem til fine chancer, men en velspillende Marcin Bulka tog godt fra sig i AB-målet og ligner mere og mere en mand der skal tilbage til Premiere League næste sommer.

AB satte dødsstødet ind midtvejs i anden halvleg, da Joakim Lindmark og Bjørn Meyer byttede roller og fra nært hold sparkede svenskeren bolden ind bag Anthony Maisonnial til slutresultatet 2-0. AB var tættere på 3-0 end Villareal var på 1-2, da Lindmark få minutter før tid headede på overliggeren, men returen gik til målspark og AB kunne synge sejren hjem og i andet forsøg kvalificerer sig til Europa League Knockout-fasen.

- Det er en storslået indsats, både i dag og i Spanien forleden. Vi kan være så stolte af det vi har opnået og nu går vi efter at se hvor langt vi kan drive det imod nogle af verdens stærkeste hold. Det er dét her vi alle har drømt om, og det skal vi nyde, fortalte Morten Jensen efter kampen.

AB har nu 10 point i Gruppe J, og er videre selvom både Fiorentina og Villareal kan nå 10 point også. I tilfælde af det sker, vil AB har 9 point i de indbyrdes opgør, mens Fiorentina og Villareal begge vil have 4 og dermed er AB sikret videre deltagelse, mens Villareal får andenpladsen i overstående tilfælde.

Med kvalifikationen sikrer AB sig mindst to kampe efter jul mod hold lige fra Arsenal, Chelsea, Lyon og Napoli, men som det ser ud lige nu kan de også trække lettere modstandere som Dundee, Slavia Prague og Norrköbing. Også 3. pladsen fra Champions League gruppespillet træder ind i lodtrækningen, hvilket lige nu er hold som Inter og Liverpool.

Det ser dog tungt ud for FCK, der bare har to point for 4 kampe. Der er to point op til Grasshoppers og 4 til Slavia Prague - Netop de to hold mangler FCK at møde.

LÆS OGSÅ:

AB's reserver spiller sig i Pokalturneringens 4. runde
Scoringer fra Stulac, Janzekovic
og unge Jacob Jensen var nok til at
spille AB videre på udebane mod
Marienlyst, der tabte 4-2. I næste
runder venter AGF.


AB taber første kamp i Superligaen
Profilerne blev sparet til den afgørende
kamp mod Villareal, men det kostede
dyrt mod bundproppen HB Køge, der
højst overraskende vandt 1-0 på mål
af Kenneth Zohore. AB havde 12 skud
inden for rammen og 2 på træværket,
men kunne ikke sparke hul på Alex
Runarsson.


Danmark kan lugte en plads i Champions League Gruppespillet
Med to stærke sæsoner, er Danmark
ved at kravle tilbage i det fineste selsskab
med 29,000 point dags dato. Det rækker
til en 13. plads og kun 0,150 point fra
Rumænien på 12. pladsen der har en
direkte plads i Champions League Gruppespillet.
Danmark er dog mere eller mindre sikker på
to pladser i Champions League næste år, da
de fører med 2,275 point til Kroatien der lige
nu har 16. pladsen.
2 Kommentarer:

AB'eren
Udover det misvisende resultat mod
Køge, hvor vi var klart bedst, men ikke
kunne score, så er vi edersparkme stærke!
FCM er de eneste der tilnærmelsesvis kan
nå os lige pt, men jeg tror at de også må
strække gevær på et tidspunkt. Som det
ser ud lige nu er vi med længder DK's bedste
og det er satme dejligt!


Profeten
Det er også rart at se, vores spillere bliver
anerkendt efterhånden. Bulka, Billing og
Rozman har fået debutindkaldelser her til
Novemberlandskampen e - Polen og Slovenien
har endda meget at spille for, mens DK
allerede er videre. Derudover har Torp,
Lauridsen, Kpozo, Blomqvist og Lindmark
alle fået genvalg efter de er begyndt at spille
sig på. 8 A-landsholdsspillere er desuden det
højeste af alle hold i Suppen. 

Logged

b0nb0n
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: #ABlog
« Svar #163: 06 Nov 2017, 08:56 »

Nøj, det kører godt Smiley Mega fedt Smiley

Superliagen er sikret Wink - Men det bliver spændende hvor langt du kan komme i EL.
Logged

Wolverhampton - Klubben i England Smiley

Gilly
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: #ABlog
« Svar #164: 06 Nov 2017, 10:58 »

FORUM
Forum -> AB-Forum.dk -> Akademisk Boldklub Gladsaxe -> 2023 -> Sæsonen 2023/2024

Emne:Sæsonen 202....
|Første| ... |19|20|21|22|23|




I dag; 15:56
AB'eren
Levende Legende

Oprettet: Okt,2009
Indlæg: 41.896

Hvorfor er vi så dårlige i december måned? Er der nogen der kan forklare det? 18-9-2 i hele sæsonen til og med november -> 3-0-2 i december og en klar forringelse af spillet. Det er jo helt tåbeligt det der foregår. Først var min egen hypotese, at vores boldspillende fodbold ikke passede til vinteren, men det har trods alt været 5-10 grader hele december so far, og det har kun været Nordsjællands bane der har været af ringe tilstand (Hvorfor har man så overhoved kunstgræs?) Så det er ikke derfor. Lige nu ligner det bare et kollektivt kollaps når julekalenderen starter.

Af mere positive nyheder, så trak vi FCK's banemænd Slavia Prague i Første Knockout Runde. Det var nok det tætteste på drømmescenariet når det nu ikke blev Norrköbing eller Dundee. Vi får i stedet muligheden for at spille os i Top 12 og en CHL-plads til Danmark, som vi jo smed væk ved at tabe til Plzen. Men ingen tvivl om, at vi SKAL kunne slå Prague!

Derudover satte vi også et par rekorder i år. Flest ubesejret kampe i EL - 18 styks - to mere end United der før havde rekorden. Derudover så var der også publikumsrekord på Gladsaxe Stadion forleden, da Brøndby lukkede efterårssæsonen. 10.584 - 575 mere end den forrige rekord. Dejligt at se folk endelig bakker op!


I dag; 16:05
Profeten
Anfører

Oprettet: Aug,2016
Indlæg: 10.349

Først og fremmest; Helt enig i det med opbakningen. 7.862 tilskuere i snit, hvilket betyder der kun er 138 siddepladser ledige hver hjemmekamp. Det kan vi godt være bekendte!

Derudover er det mig en gåde at vi ikke kan sætte os op til kampene ved juletid. Vi slår godt nok Silkeborg, OB og Brøndby, men det er på ingen måde kønt eller god fodbold vi leverer. Vi kan jo håbe på vi gearer 2-3 gear op ligesom sidste år, og at en Europa League Knockout-fase motiverer holdet bare en smule.

Apropos Knockout-fase så er jeg noget bekymret omkring holdet efter januar. Hele holdet er efterhånden eftertragtet i Europa, og meget tyder på at Bulka er opsat på at smutte til Valencia. Jeg forstår ikke at han vil være 2-3 valg i Spanien, fremfor at spille EL og CHL med AB, men det må jo være hans valg. Der er desværre stor risiko for, at han ender som Djordjevic, der bare er lejet ud lige nu (Og som efter 2½ år i Valencia ikke har fået debut endnu). Derudover så er Lindmark også heftigt eftertragtet igen af en masse af Sub-Top klubberne. Han er også svær at holde på.

Jeg kan til dels leve med, hvis vi mister de to, selvom de er svære at erstatte, men hvis vi sælger nogen andre så er det en falliterklæring. Ja, Lindmark og Bulka har været sæsonens bedste, men de er også flere niveauer over Superligaen. Selvom Tue, Billing, Blomqvist, Nielsen og Lauridsen alle er gode, så har de ikke samme klasse som de to andre - Og derfor SKAL de blive i AB!



I dag; 16:11
Forfatteren
U19-spiller

Oprettet: Apr,2022
Indlæg: 1.245

Bulka og Lindmark ville virkelig gøre ondt. Måske kan Voss erstatte Lindmark, hvis han for alvor får chancen, men vi har ingen i klubben eller på radaren til er erstatte Bulka.

Midt i kritikken synes jeg at folk glemmer, hvor stærke vi har været i Superligaen igen i år. Vi fører med 4 point + 1 kamp til FCN, 6 til FCM og har allerede kvalificeret os til Slutspillet igen. FCK er 18 point efter på nuværende tidspunkt! Ja, det har været lidt fladt til tider, men overall så har vi leveret på et sindssygt højt niveau. Tilmed starter vi foråret mod nummer 9-12, så der er grobund for en positiv start - også selvom tingene måske ikke glider som de skal. Slavia Prague er jeg ikke i tvivl om vi nok skal være klar imod. Det er holdets første Knockout-fase, så selvfølgelig møder vi motiveret op. Vi starter endda på udebane, så det kunne ikke være mere perfekt. Husk på, de slog kun FCK med 3-2 hjemme og 2-1 ude, så det er ikke overmagten vi møder!




I dag; 18:58
Slayed
Førsteholdsspiller

Oprettet: Mar,2017
Indlæg: 4.692

Tag det med ro. 2 nederlag i december er ærgerligt, men ikke jordens undergang. Kampen mod Plzen betød ikke noget rent pointmæssigt, og selvom vi kunne være kommet i Top 12 på den der koefficientliste, så vidste vi allerede der, at vi fik forsøget igen senere. Nederlaget til FCN er heller ikke jordens undergang. De ligger nummer 3 og vi taber på udebane. Det beviser vel bare at vi ikke er umenneskelige, hvilket ikke generer mig. Vi har et solidt forspring, og lad os vente med at skue hundene på hårene indtil vi ser hvordan vi står mod Prague og i de første par kampe i foråret.

Btw. så peger kilder tæt på at klubben, at Alen Kozina fra Genoa skulle være erstatningen til Bulka og enten Malmö's Viktor Birgersson eller Elfsborgs Anders Svedberg skulle være erstatning for Lindmark. Men det er selvfølgelig ikke bekræftet og først aktuelt, hvis de skulle smutte.




I dag; 10:58
Gilly
Forfatter

Oprettet: Dec,2012
Indlæg: 1

Citat
b0nb0n Skrev:
Nøj, det kører godt Smiley Mega fedt Smiley

Superliagen er sikret Wink - Men det bliver spændende hvor langt du kan komme i EL.
Det kører ganske glimrende må jeg indrømme,selvom der kom lidt
knas i det i julemåneden. I EL slap jeg heldigvis for Arsenal, Chelsea
etc. så der er gode kort på hånden til at komme blandt de sidste 16 også.


Logged

Sider: 1 ... 9 10 [11] 12 Udprint 
 



This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010