|21| Welcome to Ibrox

 

[Kozorevas]

Rigtig fed blog - man sidder virkelig og holder med dine Rangers. Det er sjældent jeg oplever det gennem en blog 

[Svartovich]

Mange tak! Er glad for, at du kan leve dig ind i teksten, det er et stort kompliment.

[Svartovich]

          WELCOME TO IBROX
          25.8.2016 | Nyt blod

Det var svært at skjule det. Jeg var stadig pissed. Den sæsonafslutning gjorde virkelig, at jeg tabte nogle procenter for drengene. Men okay, jeg måtte også være realistisk. Vi havde brugt færrest spillere i hele ligaen, så gummiben spillede måske også en smule ind. Hvis vores målsætning om en top 2 placering i SPL skulle lykkedes, skulle vi bringe nogle nye ansigter ind - uden tvivl.

Klubben havde allerede på forhånd hentet to til klubben fra Accrington Stanley. Dem lejede jeg ud, lige så hurtigt som de ankom. Vi ville noget større. Det ville jeg i hvert fald. Derudover lejede vi 5 unge talenter ud, som jeg ikke spåede meget spilletid for Rangers i den kommende sæson.

Vi sagde farvel til hele 21 spillere på fri transfer. Den mest bemærkelsesværdige var Martyn Waghorn, som simpelthen ikke passede ind til den måde, jeg ville spille fodbold på. For mig var han den engelske Jesper Lange. Han røg gratis til Preston efter ikke at have spillet en eneste ligakamp for klubben. Trist, men nu engang sandt. En spiller som Andy Halliday forlod også klubben gratis med blot 2 ligakampe for Rangers på cv'et.

Nu til vores eneste salg. Wes Foderingham blev sendt til Nottingham Forest for 11 millioner + en videresalgsklausul på hele 40% af næste salg. Dette salg var jeg meget tilfreds med, især med tanke på en anden keeper jeg havde haft i kikkerten. Daniel Bentley fra Southend blev hentet ind som erstatning, og jeg følte det var et rigtig godt bytte taget i betragtning af, at han var yngre og endda gratis. Vores reservekeeper Maciej Gostomski var blevet løst af sin kontrakt, og ind som erstatning hentede jeg den dygtige svenske keeper Viktor Noring gratis.

Jeg syntes, vi manglede en bedre spiller end Rob Kiernan på midtstopperpladsen, så jeg valgte at hente Cédric Hountondji fra Stade Rennais, og igen var det på en fri transfer. Hvem der til gengæld ikke var gratis, var venstrebacken Brad Smith. Han kostede 8,75 mio. DKK, og han var mit hidtil dyreste indkøb. Jeg var dog helt sikker på, at han ville tjene sig selv ind igen. Vi havde manglet en yngre spiller til at konkurrere med Lumb, og vi havde fundet den perfekte spiller til netop dette i Smith.

Næste spiller der blev præsteret på Ibrox, var den unge Mark O'Hara, som både kunne spille højre back, midtstopper, defensiv midt og central midt. Hans versatilitet, potentiale og det faktum at han var skotte, gjorde ham til et dejligt køb for 4 mio. DKK.  Herefter kom så en lidt mere offensiv signing i form at den relativt unge midtbanemand Fredrik Haugen. Vi manglede noget bredde på den centrale og offensive midt, og han dækkede dette fint. Prisen for Haugen var 3,5 mio. DKK.

Herefter hentede vi endnu en spiller gratis ind. Dette var den mentalt stærke fløjspiller Caetano, som skulle give os noget stabilitet i den offensive fase. Spillere som McKay er alt for svingende i sine præstationer. Og sidst men ikke mindst havde vi sikret os Frederik Børsting på en fri transfer.

Jeg følte vi nu stod meget bedre rustet til næste sæsons strabadser. Spørgsmålet var mere, om vi kunne nå at spille holdet ordentligt sammen inden sæsonstart, da udskiftningen var kolossal. Det var normalt ikke min stil at skifte så meget rundt, men jeg følte det var nødvendigt, selvom det kunne komme til at koste i starten af den nye sæson.

[Svartovich]

          WELCOME TO IBROX
          21.9.2016 | Guess Who's Back

Vi var tilbage. Vi havde strøget igennem træningskampene med lutter sejre, og nu var det snart tid til at tage hul på SPL for første gang, siden vi blev tvangsnedrykket i 2012. Først skulle vi lige have besøg af Cove Rangers i første runde af Ligacuppen, og dem kørte vi over 8-0.

Nu skulle vi endelig i gang med ligaen. Vi mødte Dundee United på Ibrox, hvem vi havde slået ud af Ligacuppen i sidste sæson. Vi havde svært ved at få hul på bylden i første halveg, men kort inde i anden halveg headede vores anfører Wilson bolden i nettet efter et frispark. Cummings lukkede kampen med to scoringer, hvilket hurtigt indikerede, at han også havde målnæse i landets bedste række.

Den næste kamp skulle blive meget sværere. Ross County kom foran kort inde i kampen, og da Caetano udlignende, hjalp det intet, da Ross County tog føringen igen lige efter. Herefter udlignede Razak i overtiden af første halveg, og efter 75 minutter sikrede Børsting os sejren med en fantastisk scoring.

Næste kamp var på papiret intet mere end ekstremt overkommelig. Hearts havde tabt deres to første kampe i ligaen på trods af deres flotte resultater i sidste sæson. Det var en fuldkommen lige kamp, og den var meget taktisk og lukket - indtil det 88. minut hvor den tidligere Brøndby-spiller Christian Jakobsen trækker sig fri fra Danny Wilson, og header den ind til 0-1. Jeg var selvfølgelig helt ekstremt skuffet over den manglende koncentration i de sidste minutter.

Næste kamp var mod Partick Thistle, som nu har min tidligere assistent, David Weir, som manager. Det blev en kedelig kamp, hvor Partick ikke ville andet end at forsvare deres mål, og det lykkedes. Ingen af de 7 skud vi fik placeret inden for rammen, ramte nettet, og derfor endte kampen 0-0.

Herefter skulle vi spille vores 4. udebanekamp i træk - denne gang mod Alloa i Ligacuppen. Jeg valgte at spare førsteholdet og bruge så mange reserver som muligt. Vi kom godt fra start, og Frederik Haugen scorede til 1-0 i første halveg. Vi dominerede igennem kampen, men igen svigtede koncentrationen i slutminutterne, og det udnyttede Aron Lynas, som udlignede for Alloa i det 86. minut. Skuffende. I overtiden var de udkørte, og kunne ikke længere holde bussen foran mål, og vi scorede hurtigt 2 mål i forlænget spilletid. 3-1.

Efter 4 minutter på Ibrox mod Falkirk kom vi allerede bagud, men vi holdte fast, og vendte kampen til 3-1. De næste to kampe, en i ligaen og en i cuppen, blev vundet 2-1. Vi havde dog klart spilovertag i begge kampe. Næste kamp var det tredje Old Firm med mig i spidsen.

[Legenden]

Du får sgu lige en til!

...

[Svartovich]

Og jeg takker endnu en gang!

[Svartovich]

          WELCOME TO IBROX
          24.9.2016 | Old Firm III

Var jeg nervøs? Ja, selvfølgelig var jeg det. De to tidligere kampe mod Celtic havde været tætte. Vi havde spillet godt. Men det er fansene ligeglade med, for på bundlinjen var der intet andet end to nederlag. Hver eneste fan der skal høre på sin kollega håne ham dagen efter, fordi hans hold havde "smadret" os 2-1, eller endda på straffe.

Og hvad der gjorde mig endnu mere spændt, var at denne kamp var 10x vigtigere end de forrige. Ikke for at nedspille de andre, Old Firm er og bliver Old Firm uanset hvad. Men det ville bare være noget andet at vinde over Celtic i ligaen end i pokalturneringer.

Inden kampen fortalte jeg drengene, at de skulle gå ud over tage hævn. De Celtic spillere troede de var meget bedre end os, og det troede alle andre også. Vi skulle modbevise det. Vi skulle overraske dem. Når de forventer vi trækker os skal vi gå ind så hårdt som muligt. Det her skulle være vores tur.

På vej hen mod bænken rakte jeg hånden ud til Celtics manager, Ronny Deila. Han nægtede. Han smilte hånende, og vendte ryggen til. Sådan et småligt menneske, tænkte jeg. Bolden blev givet op, og vi spillede bedre end jeg længe har set. Modsat vores andre kick and rush Old Firms var det her faktisk god fodbold fra vores side af. Vi spillede hurtigt rundt om Celtic spillerne. Jeg var så stolt af drengene.

Vi lukkede dem flot ned, og skabte klart flest chancer. Dette gav et mål i det 18. minut, hvor vores nyindkøb Caetano scorede sit 5. mål i alle turneringer. Han har vist sig at være præcis det, vi manglede i offensiven. Og vi stoppede ikke. Vi blev ved med at spille. Vi fik blandt andet Celtics nyindkøb Kevin Prince-Boateng til at ligne en serie 6-spiller.

I halvegen fortalte jeg drengene hvor glad jeg var. De havde virkelig vist verden, hvad de bestod af. Men vi var ikke færdige. Et enkelt sekunds tøven kunne koste os sejren. Vi skulle være fokuserede i alle 90. minutter. Vi løb ud til anden halveg med lige så meget energi som i den første.

Kort inde i halveg fik Duelund bolden ca. ved midterlinjen. Han så at Fredrik Haugen havde taget det dybe løb, og Duelund spiller en fantastisk milmeterpræcis aflevering over forsvaret. Herefter laver Haugen en god førstegangsberøring, tager et enkelt træk, og placerer bolden i nettet. 2-0. Herefter spillede vi i et lavere tempo, og vi holdte Celtic fra at få nogle nævneværdige chancer.

Da kampen var blevet fløjtet af, var Deilas hånlige smil pludselig forsvundet. Han var endelig kommet ned på jorden til os andre. Jeg kunne høre fansene synge højere end nogensinde. Det var en lykkelig følelse, jeg stod tilbage med. En derbysejr over Celtic og en foreløbig 1. plads i ligaen.

[Svartovich]

          WELCOME TO IBROX
          1.1.2017 | Nye tider

Det var nytårsdag, og jeg sad med en dårlig smag i munden. Det er sådan, at når man har vænnet sig til at få succes, skal der ikke ret meget modgang til, før små bump bliver til enorme bjerge. Og sådan havde jeg det lige nu. 9-3-2 hed statistikken siden Celtic kampen.

Det lyder på papiret okay, men ud af de sidste 7 kampe, havde vi kun vundet 2. Vi var røget ned i et hul, og lige meget hvor meget vi hoppede, kunne vi ikke lige sådan komme op igen.

Vi havde praktiseret en kontrollerende 4-3-3, og det havde fungeret rigtig godt i mange kampe. Vi var længe det hold, som lukkede færrest mål ind. Problemet var bare, at vi ikke skabte chancer nok. Vi gav ikke fansene det de ville have. Jeg rakte ned i min skuffe. Der lå papiret med målsætningerne på. Nummer to hovedpunkt var følgende: "Udvikl en attraktiv spillestil".

Det vi var blevet til, havde svigtet mine grundprincipper. Der skulle ændres noget. Vi skulle være holdet der var det mest spændende at kigge på i hele landet. Fansene skulle glæde sig til hver eneste kamp. Hver eneste. Ikke det boldflytteri vi har udvist hidtil i sæsonen. Nye tider. Ny filosofi.

[Robinho4ever]

Den her blog bliver bare bedre og bedre. Jeg kommenterede også på en af de første sider, men du fortjener fandeme en kommentar mere. Imponerende arbejde. Jeg klapper simpelthen i hænderne over hele dit setup!

[Wester]

Den her blog bliver bare bedre og bedre. Jeg kommenterede også på en af de første sider, men du fortjener fandeme en kommentar mere. Imponerende arbejde. Jeg klapper simpelthen i hænderne over hele dit setup!

Jeg trykker på enig knappen her

[Svartovich]

Den her blog bliver bare bedre og bedre. Jeg kommenterede også på en af de første sider, men du fortjener fandeme en kommentar mere. Imponerende arbejde. Jeg klapper simpelthen i hænderne over hele dit setup!

Jeg trykker på enig knappen her

Jeg siger atter tusind tak, det betyder utroligt meget!

[Svartovich]

| Vinter Transfers |

| Kemar Lawrence | Nicolai Næss | Ashkan Dejagah |

[Crazy-Poul]

Linket til Nicolai Næss virker ikke   men de 2 andre ser ud til at være gode transfers

[r-mand]

Jeg trykker på enig knappen her

Det gjorde jeg sørme også. Fantastisk blog.

[Svartovich]

          WELCOME TO IBROX
          27.2.2017 | Mesterskabskampen

Nu intensiverede det. Vi havde 4 runder tilbage før play-off, og den eneste forskel på Celtic og os var, at vi havde scoret ét mål mere end dem. Vi havde endda lukket lige mange mål ind. Alt var så godt som lige imellem os.

Fra nu af var hver en runde som en lille finale. Et nederlag til enten os eller Celtic ville give et forspring i det efterfølgende play-off spil bestående af de 6 øverste hold i ligaen. Jovist var hver kamp en lille finale, men det jeg anså som finalen, var næste runde mod Celtic. Den eventuelle vinder af denne kamp ville springe 3 point foran den anden, hvilket kunne være liv eller død til syvende og sidst.