Nu kan jeg desværre ikke finde ud af at uploade billeder her i kommentarfeltet.. Men..!
Det er her på det seneste gået over al forventning. en 6. plads i ligaen efter 14 kampe, og det med kun 2 point op til 3. pladsen.
En del har ændret sig rent taktisk, hvor jeg nok har måtte opgive håbet om at spille boldbesidende fodbold. Jeg har ihvertfald ligaens laveste procentsats. Fred være med det.. Angrebet fungerer upåklageligt med en dybdeliggende angriber og en skyggeangriber. Jeg benytter mig af Yussuf Poulsen på skyggeangriberen, og han er med 10 mål i 14 kampe nummer 2 på topscorerlisten.
Min idé med at lade 2 brede midtbanespillere være de kreative kræfter, fungerer også rigtigt godt. Jeg spiller med to offensive brede playmakere, hvor jeg primært har brugt Sisto og Nicolai Thomsen/Lucas Andersen. Det er dem som laver mine assists, og de kommer ikke kun via indlæg.
Centralt på banen benytter jeg en felt-felt midtbanespiller og en dybdeliggende playmaker(her er jeg dog en smule usikker på om det er det rigtige) i form af Pierre emil og Lasse Vigen/Ruben Neves.
Jeg spiller med offensive backs, som holder bredden når mine "kanter" rykker ind i banen.
Jeg har ofte ændret lidt i holdindstillingerne, for at tilpasse mig kampens forløb, og min skyggeangriber bliver jævnligt erstattet af en def. midt, når jeg vil køre et resultat hjem.
Om jeg spiller kontra/kontrollerende/offensiv - direkte eller blandet retter jeg ofte til alt efter modstander og situationen i kampen. Jeg spiller altid med "spil op fra forsvar" og "udnyt fløje" samt "søg overlap". Derudover lader jeg mine spillere spille så frit som muligt, med massere af bevægelighed.
Jeg lukker ikke mange mål ind. 16 i 14 kampe, hvoraf de 6 af dem, var inden jeg rettede taktikken til.
Slutteligt vil jeg konkludere at Westers taktiske råd omkring den dybdeliggende angriber virkelig har givet pote.
Nu kommer jeg så til mit næste spørgsmål/diskussionsemne.
Hvordan håndterer i jeres træning? - Træner i positionstræning individuelt efter taktikken, eller hvordan? Her er jeg nok lidt grøn i gamet, da træningsfunktionen aldrig er den jeg har benyttet mest.
Sidste spørgsmål: Hvor meget lytter i til jeres assistent, under kampene?