#88 – Slutningen på tredje sæsonTredje sæson er overstået – en sæson der både bød på 38 ligakampe, en pokalturnering samt en CL deltagelse.
Dette må siges at være lidt af et program for et smalt Bilbao mandskab, og derfor var jeg også ude og kalde i optakten, at dette uden tvivl ville blive vores hårdeste sæson indtil videre, da drømmen var at gå videre i CL, hvor jeg dog ville kunne overleve med en 3. plads i gruppen, hvis vi fik tildelt en svær gruppe.
Derudover skulle vi som minimum også i top 4 i ligaen, så vi kunne stå med mulighed for at ende i CL igen til den kommende sæson.
Målsætningerne var store, og jeg var uden tvivl bekymret op til sæsonen, hvor jeg virkelig frygtede den europæiske deltagelse kunne koste for mange point i ligaen, og vi dermed ikke ville ende i top 4, men jeg skulle i den grad blive modbevist.
Vi leverer vores klart bedste sæson hjemme i Spanien, hvor vi efter januar måned nåede at overnatte en enkel runde på ligaens førsteplads, en bedrift jeg var vanvittig stolt over.
Hurtigt gik det dog ned af bakke, men igen fandt vi vores spil og hang fast i toppen.
Med otte runder igen, så stod vi med muligheden for at spille os ind i titel kampen, da vi med en sejr kunne være fire point efter ligaens tophold. Her fejlede vi desværre totalt, og faldt i løbet af tre runder til ligaens fjerdeplads og dermed blev titeldrømmene smadret.
I sidste ende fandt vi dog os selv, og med en flot sejr over vores konkurrenter, At. Madrid, hjemme på vores frygtede hjemmebane San Mamés, så var det med til at gøre, at vi i sidste ende fik kæmpet os tilbage på
2. pladsen i ligaen, hvor vi i sidste ende var 10 point fra ligaens førerhold, Barcelona.
En præstation, som vi kan være vanvittig stolte over, især når man tager vores spillermateriale i betragtning, og vi også havde et længere CL eventyr i denne sæson.
Sidst blev Muniain, for andet år i træk, årets
topscorer i ligaen blandt spanske spillere, og han må virkelig sige at have fundet sig selv som F9’er i min taktik.
Et mindre pokal eventyr var der også i år. Især for en speciel herre, som lige nu er gået fra en af de mere spændende talenter, til det absolut mest spændende ifølge mig på U19 holdet.
Julen Agüero nedlagde nemlig selv Celta på egen hånd mere eller mindre i en vanvittig 3-2 sejr, hvor han lavede to mål og ét assist.
Desværre blev Betis vores endestation, men flere talenter fik vist sig pænt frem gennem dette år.
Sådan vil det nok blive år efter år faktisk, da jeg aldrig har givet det store for den spanske pokal, så et trofæ her vil jeg bestemt ikke søge at række ud efter, men i stedet blot give spilletid til talenter her.
Og sidst så gik vi som bekendt også gennem et fantastisk CL eventyr i år, hvor vi først vandt vores gruppe, trods vi var 3 seedet, hvor det dog endte med at blive en gevaldig gyser i gruppens sidste kamp.
Herefter smadrede vi Sparta Moskva hele 5-0 i 1/8 delsfinalerne, men måtte os så se slået samlet 1-2 imod Bayern, der endte med at gå hele vejen i turneringen.
Godt nok blev vi kørt rundt i Tyskland, hvor Bayern vadede sig i store chancer, og vi selv kun kom frem til enkelte store muligheder.
Men hjemme på San Mamés, viste vi atter engang, hvor fantastisk et hold vi kan være, da vi slog Bayern 1-0, og i flere omgange var tæt på at hente Bayerns to-måls føring, og hvor tyskerne blot kom frem til fem skud på 90 minutter.
En hel fantastisk præstation imod holdet, der gik hele vejen i turneringen, og atter engang beviste vi at vi kan spille på imod de bedste hold i verden.
Med Bilbao’s indkøbsregler, så ved jeg jo godt, at holdet her aldrig bliver verdens bedste, og dermed aldrig en CL favorit, men allerede i min tredje sæson var vi altså ikke helt langt fra en CL semifinale, så jeg er virkelig spændt på at se hvad de kommende år kan bringe.