home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
17 Mar 2024, 23:29 Fadbamsen Skadestuen ryger ud i online spil.
03 Mar 2024, 06:12 DeBuur Skadestuen Kan ikke vælge Liverpo...
23 Feb 2024, 20:56 ydersog Klubsøgnin... Manchester United
23 Feb 2024, 10:12 valverde4ever Pro Cyclin... Cycling Career - Kan d...
23 Feb 2024, 00:14 g00n Blogs Minimalistic 2020
19 Feb 2024, 14:02 rheya Omklædning... Home Grown spillere?
29 Jan 2024, 11:35 Mulle68 Nostalgi Patches CM 4
Antal Registrerede Brugere: 23288
  0 Brugere, 531 Gæster Online.

Indlæg: 1132681 over 31362 Emner
Nyeste Bruger: pedenmedroden
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: Football Manager 2014
| |-+  Kategori: Blogs
| | |-+  #88 - La Lezama
0 Brugere og 3 Gæster læser i øjeblikket dette emne.
Sider: 1 ... 10 11 [12] 13 14 Udprint
Forfatter Emne: #88 - La Lezama  (Læst 87159 gange)
Le Sygnok
Blogmester
********

Offline Offline

 
Sv: #68 - La Lezama
« Svar #165: 15 Mar 2015, 20:07 »

#69 – Muniain tilbage på måltavlen

Efter mere end en 11 timers mål pause, så er Muniain tilbage på måltavlen.

Muniain havde ellers lagt vanvittigt fra land, hvor han havde lavet hele 5 mål i ligaens to første kampe. Derefter var der dog kommet lidt af en måltørke, hvor det blot var bevet til ét i de efterfølgende otte kampe.


Så galt det ellers vasco derbyet imod Sociedad, som var to dage forinden den svære udekamp i Milan i Champions League.

Derfor var vi uden spillere som Etxeberria, Laporte, Saborit, Herrera og Susaeta, og dermed frygtede jeg for et nederlag til Sociedad, som var kommet fantastisk igen i denne sæson og forinden kampen lå placeret nummer 2 i tabellen.
Skulle det ske, at vi tabte her, så ville de være fem point foran os i tabellen.

Men det skulle slet ikke vise sig at komme på tale, for efter 36 minutter var vi foran 2-0, hvor vi havde styret kampen totalt og Inigo Martinez havde endda scoret mod sin gamle klub i ærkerival opgøret.

Først i anden halvleg startede festen så for alvor, og her skal jeg love for Muniain trådte i karakter. Først gjorde han det til 3-0 også så den kamp ellers lukket ud.

Dog kom der et spinkelt håb for Sociedad, da ingen ringere end danske Niklas Bendtner owner mit forsvar og reducerer til 3-1. Det forhindrede dog ikke Muniain i at lukke kampen, da han scorede til kampens resultat 4-1.


Så trods en måltørke på elleve timers fodbold uden mål, så er Muniain med hans to mål imod Sociedad atter tilbage som ligatopscorer, og tabellen ser bestemt også fremragende ud, hvor jeg egentlig ikke forstår at vi ligger som vi gør efter som at jeg synes, at vi har smidt flere utrolig dumme point. Dog skal jeg da lige love for, at der er kamp om de sjove placeringer i år, hvor der ikke er meget som skiller 2-7 pladsen ad.

Ligakampe
Logged

Le Sygnok
Blogmester
********

Offline Offline

 
Sv: #69 - La Lezama
« Svar #166: 16 Mar 2015, 13:39 »

#70 – Fjerde CL gruppekamp, Milan (U)

Noget overraskende kom vi flydende fra start i Italien.
Kampen var blot 8 minutter gammel, da Laporte rammer stolpen med et hovedstød efter en dødbold.
Og bare tre minutter senere, så er det Muniain som lader til at være tilbage i form, da han først fuldstændig sætter Zapata i midterforsvaret inden han brager bolden på overliggeren. Bolden ryger tilbage i Ochoa's ryg og triller derfra langsomt i mål.

Fremragende start hvor vi virkelig havde taget kontrollen


Vores scoring fik i den grad Milan frem på banen og efter godt 20 minutter, så var der balance i regnskabet.
Vi viste intet resten af første halvleg efter vores scoring.
Derimod sad Milan på spillet og kun en flot redning fra Ruffier i dommerens overtid af første halvleg forhindrede Milan i at gå til pause med en føring.

Dog var det for vores vedkommende fint at hold fast i dette resultat, da vi nu var bedst indbyrdes grundet vores udebanemål, og dermed var 1'er i gruppen.

Efter 45 min


Hvad der kom som lidt af en overraskelse for mig, det var hvor lidt Milan satsede i anden halvleg for få en føring. Vi havde ellers flere spillere som var trætte efter Sociadad kampen, men Milan kom kun frem til få chancer og heldigvis havde Ruffier en stor dag, hvor han diskede op med to pragtredninger, som var hvad Milan havde at byde på i anden halvleg.

Det var dog ikke nok for italienerne, og hvor vi måtte ærger os over ikke at have slået dem hjemme, så var det et fantastisk resultat, som vi fik med hjem fra Italien, hvor vi nu førte gruppen efter fire runder.

Efter 90 min


Det var også lige ved og næsten, at Sparta Prag havde givet os et gave resultat fra Tyskland, da kampen efter 84 minutter fortsat var 0-0. Desværre så dukkede Schalkes' Ginczek op og scorede til kampens resultat 1-0.


Det ændrer dog ikke på, at vi alligevel er 1'er i gruppen. Nu har vi tilbage en rejse til Tjekkiet, hvor en sejr over Sparta Prag er et must og i december får vi så Schalke på besøg.

Har vi først sejret over Sparta Prag i Tjekkiet og ikke mindst slår Schalke hjemme, så ikke nok med at være blandt de sidste 16 i CL, så vil vi også stå som gruppevindere.

I første omgang handler det dog om, at vinde i Prag, for gør vi dette - så er det en kendsgerning, at vi er med blandt de sidste 16 i CL til foråret.


Champions League gruppe B
Logged

Le Sygnok
Blogmester
********

Offline Offline

 
Sv: #70 - La Lezama
« Svar #167: 17 Mar 2015, 16:52 »

#71 – Yderst overraskende femte runde i gruppe B

Så blev det endelig tid til femte runde af Champions League, hvor vi skulle tage et det afgørende skridt som ville sikre os at være blandt de sidste 16 til forårets Champions League, og ligeledes så ville en sejr i Prag være et kæmpe skridt imod at tage 1. pladsen i gruppe B, hvilket ville være en større overraskende.


Vi var dog uden profilerne Ibai Gomez og Enric Saborit som begge var ude med skader. Dog havde jeg en god mavefornemmelse, som sagde at vi nok skulle være klasser over Sparta Prag.

Men trods en fin start i de første ti minutter, hvor vi sidder på spillet, så går noget pludselig galt og Sparta Prag begynder at komme frem til flere store chancer, hvor Balenziaga flere gange sover på venstrebacken.

Og sørme om vi ikke også kommer bagud 0-1. Resten af halvlegen falder vi fuldstændig sammen og jeg husker ikke, hvornår vi sidst har spillet så dårlige 20 minutter, som her var tilfældet i Prag. Kun flere fremragende redninger fra Ruffier forhindre os i at være bagud med mere end 0-1 efter de første 45 minutter.

Milan havde i mellemtiden bragt sig foran i Tyskland og lagt sig solidt til i spidsen af gruppen, men i det 45 minut udligner Schalke og så var gruppen pludselig yderst åben.

Efter 45 minutter i Prag samt livestilling fra gruppe B


Holdet fik en ordentlig skideballe i pausen, og dermed havde holdet nu 45 minutter til at vende kampen fra nederlag til sejr, så vi kunne komme tilbage i spidsen af gruppen og dermed afgøre vores skæbne selv i sidste runde af gruppespillet.

Gennem anden halvleg blev der satses med mere offensiv spillestil. Vi lavede flere offensive udskiftninger, men det var pludselig tydeligt, at vi ikke var noget erfarent CL hold.

Trods vi tog kontrollen i anden halvleg og kom frem til 10 afslutninger i kampens sidste 45 minutter, så fejlede vi noget så pinligt og hovedrystende måtte vi rejse hjem fra Tjekkiet med et højst overraksende nederlag.


Men gruppe B var ikke færdig med at overraske gennem femte runde. For i Tyskland der tog Schalke pludselig over i anden halvleg og udspillede Milan, hvor Ben Arfa scorede til kampens resultat 3-1 efter et straffespark, og så skal jeg ellers lige love for at gruppe B var i live til gruppen sjette og sidste opgør.


Dermed var Schalke pludselig spruget fra en rigtig svær position efter fjerde runde til gruppens nummer 1 på bare én runde, og der var dermed lagt op til lidt af en gyser i sjette gruppekamp af Champions League, hvor vi ville komme på lidt af en opgave.


Man kunne håbe på, at Sparta Prag ville skabe atter et resultat i den kommende runde, men der er næppe meget hjælp at hente, når de skal op imod et rutineret Milan hold på San Siro.

Dermed gælder det lidt af en finale kamp hjemme på San Mames, hvor vi tager imod Schalke. Sejr vi ikke i den kamp, så er vi nok højest sandsynligt ude af Champions League, hvor jeg ellers forinden kampen i Prag følte mig så godt som sikker på at vi var videre. Tåbeligt at vi leverer så ringe i Prag.


Vores nuværende hjemmebanestatistik for sæsonen hedder 5 sejr og 4 uafgjorte i 9 hjemmekampe indtil videre, så et nederlag burde den ikke ligge til, men om Schalke kan slippe afsted med en uafgjort og dermed sende os i EL, som vil være yderst skuffende pludselig. Det frygter jeg virkelig.

Dog står vi helt selv for at afgøre vores skæbne. En uafgjort/nederlag vil højest sandsynligt betyde EL. Sejrer vi derimod så vil vi pludselig stå som gruppevindere lige meget hvad. Der er lagt op til lidt af en gyser, når Schalke gæster San Mames d. 8 december.
Logged

Præsidenten
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: #71 - La Lezama
« Svar #168: 17 Mar 2015, 17:04 »

Så for den, det bliver en spændende kamp.
Logged

FC Barcelona

Le Sygnok
Blogmester
********

Offline Offline

 
#71 - La Lezama
« Svar #169: 18 Mar 2015, 13:04 »

#72 – Sjette og sidste runde af CL gruppespillet

Så var det blevet tid til en højst dramatisk aften i Champions League, hvor ét point skilte førstepladsen fra tredjepladsen og dermed kunne ingen i top tre føle sig sikre.

Stillingen inden aftenens kamp

Aftenens kampe bød på følgende:

Bilbao - Schalke
Milan - Sparta Prag


Vi skulle næppe regne med hjælp fra Sparta Prag og dermed var det yderst forventet at Milan ville tage alle tre point hjemme i Italien. Dermed var vi tvunget til at sejre hjemme over Schalke, ellers ville vi højest sandsynligt trække sorteper og dermed måtte tage til takke med en EL billet til foråret.

Men kunne vi tage sejren, så ville vi lige meget hvad stå som gruppevindere, så det kunne i den grad gå begge veje i aftenens kamp.



Startopstillinger


Blot 51 sekunder af kampen var der spillet og så fik vi meldingen på San Mames, som næppe kom som nogen overraskelse, men man havde måske nok håbet at Sparta havde kunne holde stand i mere end 51 sekunder.
Men det var en kendsgerning at inden for ét minut af kampen mellem Milan og Sparta, så havde Lucas Pratto sendt italienerne i front.
Dermed stod Milan nu som gruppevindere og vi skulle i den grad frem, for holdte resultaterne hjem fra de to kampe fra gruppe B nu, så var vi ude.


De første timer minutter blev rundet og trods vi sad på spillet, så havde vi absolut intet skabt. Det samme kunne så også siges om Schalke, men det var heller ikke dem som jagede noget resultat kan man sige.


Efter 13 minutter får vi så vores første store chance i kampen for at bringe os i front, da Ibai Gomez vinder bolden højt på banen. Her ligger han en perfekt aflevering til Muniain, som paserer Matip i Schalke forsvaret og derfra er alene med keeper Färhmann.
Den duel vinder Färhmann dog og kampen var fortsat 0-0.


Minutter efter er vi atter på spil, da vi igen vinder bolden på Schalkes banehalvdel og tyskerne er presset godt i bund. Først kombinere Benat, Saborit og Ibai Gomez sig flot igennem Schalkespillerne ude på venstrekanten.

Ibai Gomez sætter Howedes fuldstændig i forsvaret og sætter kurs ind mod målet. Netop han skal til at afslutte i feltet, så kommer Howedes tilbage med en perfekt timet tackling. Bolden ender dog i fødderne på Herrera på kanten af feltet.

Han viser stort overblik og finder Susaeta i feltet som står helt fri og så banker han os på 1-0, og så var vi tilbage i front i gruppen.


Netop har uret rundet de tyve minutter, da vi atter spiller os frem til en stor chance. Denne gang er det Herrera og Susaeta som flot spiller sig igennem på højrekanten. Her finder Susaeta Muniain længere fremme i banen, som med ét træk bliver retvendt mod målet. Afslutter, men må sin afslutning afvist af overliggeren.

Dog sidder vi solidt på spillet fortsat, og det handlede bare om at fortsætte presset og dermed gå efter scoringen, som kunne være meget til at sikre sejren.

Statistik efter 20 minutter


Efter 27 minutter, så ser det i den grad bedre ud med at få sikret advancement og ikke mindst gruppesejren. Godt nok har vi ikke scoret til 2-0, men derimod må det siges, at Schalke's Christian Fuchs i den grad dummede sig gennem fem minutter, da han modtog to gule kort.


Trods vi er en mand i overtal, så begynder vi pludselig at tage noget lettere på opgaven fremfor at lukke sejren. Vi skabte i hvertfald intet i det efterfølgende kvarter, hvor vi var kommet foran og Schalke begyndte at få mere og mere boldbesiddelse.

Dog var de fortsat ikke kommet frem til én eneste afslutning, men det var som om, at vi ikke pressede dem i samme grad, som vi gjorde før det røde kort.


Endelig efter 43 minutter får vi dog skabt noget. Benat sender et frispark ind i feltet. Først ligner det at Howedes får header bolden sikkert væk, men det næste jeg ved, så peger dommer Webb på pletten.

Trods Fahrmann lader til at få hånden på bolden, så er Muniains straffespark får hårdt og bolden får alligevel nettet til at blafre, også var vi 2-0 oppe kort forinden halvleg.


Efter 46 minutter minutter lyder pause fløjtet og vi kan gå yderst tilfredse til pause, hvor vi er 2-0 oppe og kun to scoringen fra et Schalke mandskab i undertal kunne forhindre os i at stå som gruppevindere.

I mellemtiden så havde Balotelli også bragt AC Milan på 2-0. Det havde dog ingen indflydelse på vores kamp, så længe vi bare vandt selv.


Holdet fik afvide i pausen, at der ikke skulle tages for let på det trods jeg følte mig godt sikker på en sejr. Holdet reagerer også godt på min team-talk, men tro mig - sejren var alt andet end i hus på dette tidspunkt.


Vi er i det 57 minut af kampen, og der er fortsat intet sket i anden halvleg, hvilket jeg havde det fint med. Men ud af ingenting, så får Schalke via to hurtige afleveringen pludselig fanget os højt på banen. Boateng sender en bolden gennem vores midterforsvar, som Schalkes frontløber, Szalai, jager.

Her kunne man så argumenterer for, at Ruffier burde have været noget hurtigere til at komme ud og cleare bolden, men på vejen tøver han og det takker Szalai for.

Trods det var deres første afslutning i kampen, så var der pludselig reduceret og spændingen var tilbage i kampen, og det kunne på nuværende tidspunkt ikke siges at være den mindste smule fortjent.


Om det var vores totale uerfaring med Champions League som spillede ind i disse minutter skal stå i det uvisse, men det totale chok skete blot to minutter efter reduceringsmålet.

Endnu engang bliver vi ramt på en kontra. Boateng fører bolden op af højrekanten inden han sender bolden ind over til Szalai. Ruffier disker op med en pragtredning, men bolden ender blot i fødderne på Draxler, som derfra har frit mål og nemt kan trille bolden ind til 2-2.

Dermed var det blevet en realitet. Schalke havde gjort det umulige og havde udlignet efter havde været bagud med to, og endda var en mand i undertal.


Men trods en mand i overtal og vi i den grad var tvunget frem på banen efter Schalkes udligning, så var vi tydeligvis rystede over at have sat vores føring over styr, og det var tydeligt at CL rutinen i den grad manglede.

Kampen nærmede sig at havde rundet det 80 minut, og trods at have været tvunget frem i 20 minutter, så var vi blot kommet frem til fire aflutninger, som slet ikke var blevet farligt.


Frustrationerne begyndte i den grad at stige på Bilbao bænken. Trods flere offensive sats, så bragte det intet med sig. Efter 80 minutter skiftede vi hen til en 2-2-2-4, og da der fortsat intet var sket efter 85 minutter, så skiftede vi også fra "offensiv" tilgang til "kast alle frem".


Men i det 85 minut netop som jeg har kaldet alle med frem, så har vi et angreb hvor Balenziaga og Muniain spiller flot sammen ude på højrekanten omkring Schalkes målfelt. Muniain søger ind imod feltet, imens Balenziaga finder Herrera på kanten af feltet.

Og her skal jeg love for Herrera træder i karakter. Trods en yderst svær vinkel, så bliver der losset til bolden første gang, som har kurs mod det korte hjørne.

Først tror jeg at skuddet er inde, men med en parrade, så får Fährmann afvist Herrera's skud på målstregen.

Returbolden fortsætter hen forbi målets venstre stolpe og her er det Susaeta, som har mulighed for at komme hurtigst på bolden. Der er absolut ingen spilmuligheder og det handler nu bare om at Susaeta skal sætte bolden i kassen, for at vi kan advancere i Champions League.

Samtlige Atheltic folk rejser sig på San Mames, for at se om Susaeta kan få sparket os i front yderst sent i kampen.

Susaeta brager bolden op i nettaget uden chance for Fährmann og ikke nok med at være blandt de to hold, som var videre fra CL nu lå vi også til at blive gruppervindere.


Derfra var det bare at trække tiden ud af kampen. Trods Schalke satsede alt, så fik hvert hold kun én afslutning hver i kampens sidste minutter, som til ingen fare var. Og efter 94 minutter og 11 sekunder, så lyder slutfløjtet og vi var dermed vindere af gruppe B.

Hvad der kom som lidt af en overraskelse på vejen ud af banen, det var en ting fra Italien. Vi havde godt fået meldingen om at Sparta havde reduceret til 2-1 med få minutter igen, men netop som vi forlod banen, så forlød det at Sparta rent faktisk havde udlignet langt inde i dommerens overtid til 2-2.

Det resultat ændrede dog ikke noget for noget. Dog var det nærmest endnu mere tilfredsstillende, at vi nu stod som gruppevindere og havde samlet to point mere end 2. pladsen i gruppen.
Logged

Le Sygnok
Blogmester
********

Offline Offline

 
Sv: #72 - La Lezama
« Svar #170: 20 Mar 2015, 11:41 »

#73 – Lodtrækning til 1/8-delsfinalerne

Datoen hedder d. 18 december og dermed er det tid til, at der skal trækkes lod til Champions League 1/8-delsfinalerne.


Vi endte jo som sagt som gruppevindere, og dermed skulle vi op imod en af andenpladserne.
Der var set flere overraskelser gennem turneringen. Bl.a. så var Anderlecht gået videre som 2'er i gruppe A med blot 6 point, hvilket var ét mere end Real Madrid og to mere end Monaco.

Men der var set flere overraskelser rundt omkring, og det åbnede i den grad op for nogle mulige drømmelodtrækninger her til 1/8 delsfinalerne.


Gruppe A-D

Gruppe E-H


Dette åbnede op for syv mulige hold, som vi kunne trække:
Anderlecht, Sparta Moskva, Celtic, Benfica, Juventus, Liverpool og Shakhtar.


Først og fremmest så handlede det bare om at undgå Juventus og Liverpool, og derfra ville jeg egentlig være tilfreds.
Skulle jeg udpege en skrækmodstander, så ville den falde på Juventus.

Af de så tilbageværende fem hold. Der ville jeg helst undgå Shakhtar, som måske lige var en tand over vores niveau. De har i hvert fald en yderst skræmmende offensiv.
Resten af de tilbageværende hold ville jeg være yderst tilfredse med at trække, da vi var et niveau over alle de resterende hold.

Skulle man dog dele dem op på en liste, så ville jeg som udgangspunkt af de resterende fire helst slippe for Benfica, som på papiret lignede det hold, som bedst kunne matche os.

Det tredjesvageste hold, som vi kunne trække var nok Real Madrid og Monaco's overmænd fra Anderlecht, men hvordan i alverden de var smutttet forbi de to hold var mig stadig en gåde.

Sidst var der yderst tæt løb mellem Sparta Moskva og Celtic. Dog vil jeg nok mene, at Celtic lige var en tand over deres niveau.
Dermed hed drømmelodtrækningen Sparta Moskva.

Men som sagt, så ville jeg være godt tilfreds med alt andet end Juventus og Liverpool.


Grundet at 2 pladserne altid vil starte hjemme, så er det altid dem som starter med at blive trukket først og derfra får trukket en modstander.
Og jeg skal lige love for, at jeg var lettere nervøs allerede da første hold kom frem. Dette var Liverpool

Jeg frygtede virkelig at vores navn allerede ville komme op her, men vi slap og jeg skal da love for, at der allerede er lagt op til lidt af en kamp, da Bayern Munchen var den første førsteplads til at komme frem.


Så kom næste hold op af bowlen og her ville jeg bestemt ikke sige nej til, at vi skulle være holdet som skulle op imod Anderlecht

Dog fik vi ikke vores vilje i denne omgang, og i stedet skulle italienske Fiorentina op imod Anderlecht, hvilket italienerne nok ikke var helt kede af.


Næste hold der kom op af bowlen, det var AC Milan. Dem havde vi været i gruppe med og dermed kunne vi ikke trække dem. De fik dog lidt af en modstander i form af Manchester City, og igen må vi sige at der er lagt op til lidt af en kamp.


Så skulle der trækkes lod til fjerde opgør, og her kom atter en modstander op, som jeg ikke ville takke nej til - Benfica.

Atter engang måtte vi dog lad spændingen forblive, da det istedet var Chelsea som dukkede op, som deres modstander.


Altså var vi nu halvvejs gennem lodtrækningen. Vi lå fortsat tilbage i bowlen med tre øvrige førstepladser, og kiggede jeg på bowlen med de fire andenpladser, så kunne det godt nok gå begge veje, for tilbage var følgende:

Sparta Moskva som var drømmelodtrækning.
Celtic lå også tilbage, som nærmest var en lige så god lodtrækning.
Shakhtar var også at finde, som ud af de syv mulige ville være det tredje sværeste hold. Dog ville jeg glædeligt tage imod dem, for at ungdå det sidste hold.
For trak vi ingen af de tre, så skulle vi op imod min skrækmodstander Juventus.


Og netop som jeg gjorde status for de resterende hold og begyndte at snakke skrækmodstander, så dukkede Juventus sørme op af bowlen.
Nu skulle de for alt bare undgås, og så ville det lige meget hvad blive en lodtrækning, som jeg kunne være tilfreds med.

Og dette gjorde vi heldigvis. Jeg frygtede virkelig det værste her, men det er en realitet at vi undgik både Juventus og Liverpool. I stedet blev det Dortmund, der skulle op imod Juventus.


Og fra det værst tænkelige hold, som man kunne trække til det hold, som ville være drømmelodtrækningen - Sparta Moskva.

Og sørme om vi ikke kom frem her. Det er vidst fair at sige, at det baskiske lodtrækningsheld i den grad fortsætter. Kvartfinalen i min første sæson med CL skal simpelthen i hus med denne lodtrækning.


De resterende kampe endte på følgende måde og dermed kan vi nu danne overblik over de otte kampe i CL 1/8-delsfinalerne.



Der er ikke så meget at rafle om her. Vi skal simpelthen bare i kvartfinalen uden problemer. Dog sidder anden halvleg af Schalkekampen stadig i mit hoved, hvor vi med en mand i overtal formådet at smide en 2-0 føring over styr.

Dette er der simpelthen ikke råd til på nuværende tidspunkt. Der skal derimod spille yderst rutineret, og gør vi først dette imens vi rammer vores vanlige niveau, så er jeg sikker på, at det også bliver mere end Sparta Moskva kan kapere.
Logged

Le Sygnok
Blogmester
********

Offline Offline

 
Sv: #73 - La Lezama
« Svar #171: 20 Mar 2015, 17:27 »

#74 – Vinterpause

Så nåede vi frem til vinterpausen og det er dermed tid til at give et overblik over, hvordan det står til i ligaen samt pokalturneringen.


Det er efterhånden to måneder siden, at vi sidst kiggede på ligaen, hvor man må siges at CL har stjålet fokuset på det seneste. Dog er det også en sæson i CL's tegn, så det er nu ikke uventet, at det ville blive sådan.

Men grundet en del CL kampe, samt to pokalkampe og en landsholdspause, så er det blot blevet til seks ligakampe på 50 dage.
Disse seks kampe har kastet fire sejre, ét uafgjort resultat samt ét nederlag af sig.

Dermed er vi i bedste forstand helt med i spidsen i kapløbet om de sjove placeringer igen i år, hvor vi lige pt. går på vinterpause med en 2. plads.

Dog har Real Madrid to kampe til gode, grundet Klub-VM, imod ligaens 9'er og 18'er, så man må gå ud fra at de inden længe har lagt sig i spidsen igen.


Men alt i alt må man sige, at vores præstationer i ligaen gennem efteråret har været mere end acceptable, hvor jeg især glæder mig over afklapsningen af vores ærkerivaler fra Real Sociedad, som vi slog hele 4-1.

Derudover så fik vi også en storsejr, da vi slog Espanyol hele 6-1 hjemme på San Mames i starten af december måned, hvilket i den grad også glædedet, da det sjældent ses at vi får så store sejr.

Hvad der lidt ærger mig, det er vores præstationer imod vores konkurenter i top 4. Blot ét point har vi fået imod de tre, men vi må jo nok bare erkende, at vi fortsat ikke er på deres niveau, når det virkelig gælder.

Efterårets ligakampe



I pokalen skulle vi som sagt også op imod 3. Divisions holdet Cacereno.
Det så alt andet end skræmmende ud, og flere af mine store talenter på U19 så ud til at være på deres spilleres niveau.
Dette fik mig til at stille op med intet mindre end syv spillere fra U19 holdet samt fire backup spillere på førsteholdet.

Efter 21 minutter kom vi i front, hvor vores unge offensivtalent Julen Agüero sendte lidt af et brag på stolpen. Den fulgte Ekiza op på og satte os i front. Man kunne dog godt have undet at Agüero's skud var gået i mål.

Men efter 27 minutter får Cacerano sørme udlignet, hvilket vidst ikke var helt fortjent.
Og sørme om de ikke med deres anden afslutning på mål kommer i front efter en dødbold.

Det samme hold forsøgte gennem anden halvleg at få skabt en udligning, men måske var min opstilling lige satses nok og dermed skabte Cacerano lidt af en sensation, da de hjemme slog os 1-2, hvor nærmest ingen på holdet præsterede.

Dog viste Julen Agüero god figur af sig selv gennem flere situationer gennem kampe, og hvor jeg regnede ham som et mindre talent et spillere som Jimenez og Lorono, så var han pludselig den offensiv spiller, som jeg klart havde fået mest tillid til.


I returkampen stillede vi så med et lidt stærkere hold, da det blot var blevet til tre U19 spillere i startopstillingen (Arregi, Iglesias og Agüero). De var suppleret af fire rotationsspillere samt fire backupspillere.

Men trods et langt bedre hold, så gjorde Cacereno fortsat god figur af sig. Først efter 43 minutter kommer vi i front, da Julen Agüero atter viser gode takter, hvor han slår et perfekt indlæg ind i panden på Ekiza som nemt header bolden ind.

I anden halvleg kommer vi også på 2-0 via et straffespark, hvilket blev kampens resultat.

Virkelig ikke meget vi kunne bruge de to kampe til. Dog var det en fin lille test til flere af mine U19 spillere.


I næste runde af pokalen gælder det Celta, som er 6'er i BBVA, så her bliver der næppe plads til talenterne. Jeg vil dog ikke afvise, at enkelte kunne få en plads på bænken til kampen.
Logged

Le Sygnok
Blogmester
********

Offline Offline

 
Sv: #74 - La Lezama
« Svar #172: 21 Mar 2015, 11:22 »

#75 – Agüero fortsætter med at imponere

Det var blevet tid til første opgør af 5. runde af pokalen, som var anden runde for os i pokalen. Tilbage i december slog vi med besvær lilleput holdet Cacerano ud samlet 3-2, hvor det primært havde været med U19 spillere på banen.

Denne gang hed modstanderen dog Celta, som var 6'er i ligaen, så der blev stillet noget stærkere op, hvor det istedet var med 10 rotationspillere samt én fra U19. Denne ene spiller fra U19 skulle i den grad vise sig at træde i karakter igen.


Startopstillinger



Hurtigt kommer vi bagud i kampen, men vi er egentlig meget godt med i første halvleg alligevel.

Længe så det ud til at vi skulle gå til pause med 0-1. Dog ville 16 årige Julen Agüero dette anderledes, da han først med en kropstackling får en Celta forsvarer i jorden. Celta spilleren er hurtigt på benene igen, men Agüero kører lige en tunnel på ham inden han banker bolden op i modsatte hjørne til 1-1.


I anden halvleg kommer vi så sørme også foran 2-1, og igen er det Agüero som skaber målet, da han fører bolden op til mållinjen fra egen banehalvdel inden han ligger bolden tilbage til Galarreta der scorer, og på vejen fik Agüero lige sat et par Celta spillere.


Men allerede minuttet efter udligner Celta til 2-2. Hvilket må siges fortsat at være et solidt resultat, da vi ingen havde med fra stærkeste opstilling.

Men 2-2 var åbenbart ikke nok for Agüero, som følger op på en returbold efter vi har slået kontra. Har ligger han bolden i kassen til kampens resultat 3-2.


Agüero går fra banen som MotM med to mål og ét assist, hvor det må siges at han i den grad afgjorde kampen på egen hånd.

Spilleren som jeg for et år lille år siden så som at være vores tredje mest potentielle spiller til kanten må i den grad siges at være blevet min nye favorit efter han atter engang spillede en klassekamp.
Logged

Le Sygnok
Blogmester
********

Offline Offline

 
Sv: #75 - La Lezama
« Svar #173: 22 Mar 2015, 12:36 »

#76 – Bilbao har taget Spanien med storm i starten af 2016

Januar måned er overstået og det nye år er blevet sparket helt sensationelt i gang.

Jeg sagde før sæsonen, at denne tredje sæson, hvor vi både skulle forsøge at ende i top 4 igen, samt spille CL med vores lettere smalle trup, at det ville blive vores klart hårdeste sæson. Men alligevel, så er status nu at vi endte som gruppevindere af vores CL gruppe, hvor vi har fået en fantastisk lodtrækning og en eventuel CL kvartfinale derfor bestemt er inde for rækkevide, og så er vi også på vej mod vanvittige bedrifter i ligaen.

Intet mindre end 13 ud af 15 mulige point har vi nemlig samlet gennem januar måned, hvor vi blandt andet slog selveste Real Madrid hjemme 2-1. Jeg havde ellers op til vinterpausen snakket om, at vi ikke var gode nok imod de øvrige top 4 hold, men jeg skal lige love for at der er blevet vist andre takter her i det nye år. Vi var klart bedre end Madrid på dagen, og dermed var det en fuldt fortjent sejr, som har været med til at sende os til tops i Liga BBVA.

Helt igennem fantastisk af mandskabet som kun består af baskere, hvor vi endda også blot er ét mål fra at være lige med Barcelona om at være det mest scorende hold. Samtidig har vi også kun lukket ét mål mere ind end Barcelona, som ellers ville have gjort os til delt 2’er over hold som har lukket færrest mål ind.
Det er svært at få armene ned fortiden.


Lidt modgang har vi dog fået. Dette har været gældende for pokalen, hvor Agüero dog ikke kunne trylle os videre fra endnu en runde. Samlet 5-3 blev vores rotation/backup/U19 spillere slået ud af Betis og dermed er pokalspilletiden slut for i år. Dog har det været et fint pokal år, synes jeg selv, hvor især Agüero har vist tegn på hans kvaliteter.

Det er helt bestemt ikke kedeligt i Bilbao fortiden.
Logged

Boerre
Landsholdsspiller
******

Offline Offline

 
Sv: #76 - La Lezama
« Svar #174: 22 Mar 2015, 13:01 »

Fed blog. Dog savner jeg et billede eller to.
Logged

Le Sygnok
Blogmester
********

Offline Offline

 
Sv: #76 - La Lezama
« Svar #175: 22 Mar 2015, 13:18 »

Fed blog. Dog savner jeg et billede eller to.

Mange tak.

Jeg kan sagtens følge dig i det med billeder.
Oprindeligt da bloggen kørte på FMD, der var de fleste af mine billeder også indlagt i "spoiler" funktioner, i stedet for de mange URL koder, om jeg bruger herinde.
Jeg har også prøvet at lege lidt med billede funktionerne herinde, men jeg kan ikke få det til at se pænt ud, så jeg må beklage med, at min blog nok fortsætter med tekst og URL koder.
Logged

Le Sygnok
Blogmester
********

Offline Offline

 
Sv: #76 - La Lezama
« Svar #176: 23 Mar 2015, 10:52 »

#77 – Spillere i træningsfokus (1. Februar)

Tilbage i December måned sluttede flere af mine unge spilleres tutorperiode, som dermed havde været i gang i 6 måneder. Dem synes jeg lige vi skal starte med at kigge på, da de har smittet positivt af på flere af vores spilleres spillerpersonlighed er.

Vores store målmandstalent Javier Arregi er gået fra at være ambitiøs til resolut efter at været blevet hjulpet af sin tutor Stephane Ruffier, der også har personligheden resolut. Dette må siges at være ekstremt positivt, da resolut er blandt mine favoritter, og som også betyder, at Arregi nu som minimum har 15 i proffesionalism, der hjælper hans udvikling fremover.

Det samme er også gældende for vores talent Ander Jimenéz. Han har fået hjælp af Herrera gennem de sidste 6 måneder, og hans personlighed er også gået fra beslutsom til resolut. Altså igen en virkelig positiv udvikling, der nu også betyder at Jimenez som minimum har 15 professionalism.

Agüero er det bestemt også gået i den rigtige retning med efter han har fået hjælp af Ibai Gomez. Agüero’s personlighed har udviklet sig fra relativ professionel til professionel, hvilket som minimum betyder 18 professionalism.

Der er desværre ikke set nogen udvikling i Lorono’s personlighed, og Iker Alonso har ikke haft nogen tutor eftersom han havde en sidste sæson.

Men dermed kan vi se en positiv fremgang ved hjælp af tutoring. Nu skal vi dog videre til vores fem spillere i træningsfokus individuelle udvikling. Det er blevet tid til anden ud af tredje træningsupdate for denne sæson.



Iker Alonso
Først har vi vores eneste af de fem fra vores træningsfokus som er på førsteholdet.
Iker Alonso har i den grad grebet den chance jeg gav ham i starte af sæsonen, hvor jeg forfremmede ham til førsteholdet, da han gennem sæsonen indtil videre har været den bedst præsterende af mine DM’s. Det gik dog lidt ned af bakke for ham i slut november og december, hvor præstationerne ikke helt var på hans side. Heller ikke at han kostede nogen mål, men ofte lå hans kamppræstationer på under 7,0, hvilket jeg fandt noget skuffende. Dog er dette gældende for alle mine DM’s i denne sæson synes jeg. Så han gør det nu alligevel fint taget det i betragtning. Blot 17 år er han, men allerede nu er han mere eller mindre blevet fast mand.

Udvikling siden sæsonstart:

+1 Aflevering
+1 Lange indkast
+1 Straffespark
+1 Flair
+1 Kreativitet
+1 Adræthed
+1 Hurtighed
+1 Springkraft
+2 Styrke


Hans udvikling siden sidst skuffer mig utrolig meget. Dog har det været tilfældet at hans præstaioner over halvanden måned ikke var optimale, og så er det vel ikke nemt at udvikle sig.
Dog er han styrke fortsat i udvikling, som har forbedret sig med to siden sæsonstart. Jeg har en idé om, at det er langt mindre effektivt, at træne spillere på den her måde, men jeg vil have Alonso ender op med en yderst solid styrke.
Da han kom gennem klubbens YI for lidt over halvandet år siden havde han blot 4 i styrke. Den lyder nu på 11, så jeg tror snart vi kan gå hen til at han skal have rolletræning, hvilket jeg tror kunne bringe en langt mere effektiv udvikling med ham. Når alt dette er sagt, så har han dog fortsat vanvittige egenskaber taget hans alder i betragtning.



Javier Arregi
Ved sidste træningsfokus update havde han blot fået én kamp for U19 holdet, da en bug, tror jeg, gjorde at mit U19 hold næsten kun brugte grå spillere. Dette er der nu kommet styr på og Arregi har nu fået 13 kampe i alt, hvor det er blevet til seks clean sheets og en rating på 6,98.

Udvikling siden sæsonstart:

+1 Behersker feltet
+2 En mod en
+1 Førsteberøring
+1 Håndtering
+1 Kommunikation
+1 Reflekser
+1 Spark
+1 Kreativitet
+1 Lederevne
+3 Målrettethed
+1 Placeringsevne
+1 Teamwork
+1 Acceleration
+1 Balance
+1 Hurtighed
+1 Udholdenhed


Jeg synes fortsat han udviser en solid udvikling. Det er ikke fordi det er fuldstændig eksplosivt tempo det sker i, men det er alligevel hurtigt nok til, at jeg tror han hurtigt kan blive en sand klasse keeper. Jeg er virkelig spændt på at følge ham, og kan ikke forstille mig andet end han om et par år er fast mand på førsteholdet.



Jon Loroño
Loroño var en af de eneste, som sidst var blevet brugt på mit U19 hold sammen med grå spillere, så trods vi kun er i februar måned, så er det allerede blevet til 33(2) kampe for U19 holdet. Sidst var hans udvikling ikke gået specielt imponerende og ligeledes var han PA faldet med en halv stjerne.

Udvikling siden sæsonstart:

+1 Aflsutning
+1 Førsteberøring
+1 Langskud
+1 Tackling
+1 Forudseenhed
+1 Koldblodighed
+1 Kreativitet
+1 Teamwork
+1 Uden bold
+1 Acceleration
+1 Adræthed
+1 Balance
+1 Hurtighed
+1 Naturlig from
+2 Styrke
+1 Udholdenhed


Der er kommet lidt mere fart på udviklingen nu. Så det begynder klart at se ud af noget. Der er fortsat ikke sket utrolig meget i det tekniske, hvor jeg helst så en markant udvikling. Men jeg håber på det begynde at vise sig inden længe. Trods PA’en fortsat er faldet en halv stjerne siden jeg købte ham, og hans udvikling ikke har været vanvittigt, så er der ingen tvivl om, at Loroño fortsat er et virkelig spændende talent.



Ander Jiménez
Sidst vi kiggede på Jiménez var det blot blevet til 1(2) kampe. Dette er nu blevet til  yderligere 13(2) kampe på bare to måneder. Her har Jiménez blandt andet disket op med 8 mål og 8 assist, så der er virkelig begyndt at vise sig en udvikling i spillet her. Og nu hvor vi snakker om udvikling, så lad os hellere lige kigge på Jiménez’s udvikling hans egenskaber på bare to måneder. Sidst vi kiggede var der blot udviklet fem egenskaber, det må siges at være noget bedre denne gang.

Udvikling siden sæsonstart

+1 Aflevering
+1 Afslutning
+1 Dribling
+1 Frispark
+1 Hjørnespark
+1 Hovedstød
+1 Langskud
+1 Markering
+1 Teknik
+1 Arbejdsstyrke
+1 Flair
+2 Forudseenhed
+1 Koldblodighed
+1 Koncentration
+1 Lederevne
-1 Målrettethed
+1 Teamwork
+1 Uden bold
+1 Acceleration
+1 Balance
+1 Hurtighed
+1 Springkraft
+1 Styrke


I den grad en interessant udvikling, som er begyndt at vise sig. Og jeg holder fortsat på, at han kan blive en af mine kommende kanter på førsteholdet inden for alt for mange sæsoner. Især hvis denne udvikling fortsætter for Jiménez, så kan det virkelig gå stærkt med hans U19 ophold.



Julen Agüero
Sidste spiller, der er i træningsfokus er Agüero, der klart har overrasket mest gennem denne sæson. For et halvt år siden mente jeg at han var mit tredje størstetalent til kanten. Jeg sidder dog med følelsen af nu, at han klart er vores største talent. Ligesom Jiménez, så havde Agüero også kun spillet 1(2) kampe for U19 holdet ved sidste træningsfokus update. Dette er nu blevet lavet om til 12(4) kampe i alt, hvor han har et snit på imponerende 7,75, hvilket er det klart bedste af samtlige U19 spillere.
Derudover, så viste han også tegn på sine evner, da han mere eller mindre på egen hånd, i en alder af 16 år, sendte Celta ud af pokalen, hvor han diskede op med to mål og ét assist i én kamp.

Udvikling siden sæsonstart:

+1 Afslutning
+2 Dribling
+1 Førsteberøring
+1 Indlæg
+1 Lange indkast
+2 Langskud
+1 Markering
+2 Straffespark
+1 Tackling
+1 Teknik
+1 Arbejdsstyrke
+1 Beslutning
+1 Forudseenhed
+1 Koldblodighed
+1 Koncentration
+2 Kreativitet
+1 Målrettethed
+1 Placeringsevne
+2 Teamwork
+1 Uden bold
+1 Acceleration
+3 Adræthed
+1 Balance
+1 Hurtighed
+1 Styrke
+3 Udholdenhed

Imponerende 35 egenskaber har Agüero udviklet sig siden 1 august. Kun to spillere har kun præsteret at udvikle så mange egenskaber på en hel sæson. Dette var Laporte i første sæson, der ligesom Agüero her udviklede 35 egenskaber, og sidst var der også Undabarrena som udviklede vanvittige 64 egenskaber på bare en sæson. Dog har har Agüero fortsat tre måneder at udvikle sig i, så han slår helt sikkert Laporte’s flotte udviklings år, og jeg har da også et håb om, at han kan komme op i nærheden af Undabarrena’s rekord.
Er vanvittig glad for denne unge spiller.


Men vi er ikke færdige med at snakke om mit ungdomshold for nu, for i og med at vi kvalificerede os til Champions League, så er mit ungdomshold naturligvis også med i "ungdoms CL". Her har de gjort godt figur af sig selv i gruppespillet. Og dermed er holdet nu klar til 1/8 delsfinalerne.

Det var alt for denne træningsupdate. Vi vender tilbage i slutningen af sæsonen, hvor der skal gøres status for mine fem spillere i træningsfokus, og der skal naturligvis også kigges kort på, hvordan det er gået mit U19 hold i "ungdoms CL".
« Seneste Redigering: 25 Mar 2015, 17:27 af Le Sygnok » Logged

Le Sygnok
Blogmester
********

Offline Offline

 
Sv: #77 - La Lezama
« Svar #177: 24 Mar 2015, 16:19 »

#78 – Bilbao daler ned i tabellen

Efter en yderst skuffende februar måned, er vi begyndt at dale ned gennem tabellen, hvor vi kun samlede fire liga point - heldigvis var det "kun" fire ligakampe februar bød på, så var det var ikke så slemt, som det kunne lyde.

Alligevel var det en enorm skuffelse, da vi hjemme tabte til Levante, som var sæsonens første nederlag hjemme  i alle turneringer.
Også Getafe kampen var yderst irriterende, da vi har styret hele kampen, men de udligner i de sidste sekunder til 2-2.
Vi fik dog sluttet af med en sejr, men hvor der fortsat så ud til at være problemer i offensiven igen. Vi er alt for uskarpe.
Dette har fået mig til at give Muniain mere frihed, da der bliver tilladt driblinger fra ham nu, og jeg håber det kan være med til at gøre os mere effektive oppe foran.

Ligakampe


I Champions League går alt dog heldigvis efter planen.
En svær udekamp i kolde Rusland, hvor vi dog alligevel viser solidt spil, og ikke mindst ser vi rutineret ud og kan rejse hjem med en flot 2-0 sejr. Desværre får vi ikke udnyttet overtalet efter russerne får rødt kort efter 65 minutter. Vi får faktisk scoret kort efter, men denne scoring bliver annulleret.
Jeg tvivler dog stærkt på at Sparta Moskva nogensinde kommer i nærheden af to udemål på San Mames.


Nu bliver det spændende med den kommende måned, hvor arbejdet skal gøres færdigt hjemme imod Sparta og vi dermed skal stå i en utrolig kvartfinale i vores CL debut.
Og så skal vi altså tilbage på sporet i ligaen, og sidst så er det også måneden hvor YI ankommer.
Logged

Le Sygnok
Blogmester
********

Offline Offline

 
Sv: #77 - La Lezama
« Svar #178: 25 Mar 2015, 09:34 »

#79 – 10 runder mangler af ligaen

Som updatens navn antyder, så nærmer vi os i den grad sæsonens afslutning.
Jeg efterlyste efter seneste update, at vi skulle tilbage på sporet. Det må i den grad siges at være lykkedes med vores to seneste ligakampe, men i første omgang, så var det lige ved at gå galt.


Sidste update blev sluttet af med af med første ligasejr i fire kampe. Det skulle vi følge op på i en svær udekamp imod Sevilla.
En uafgjort ville fra start lyde som et fint udgangspunkt for den kamp, men ved et nærmere kig, så skulle kampen helst kaste en sejr af sig, da Sevilla yderst skuffende var placeret 16’er i tabellen, og deres hjemmebanestatistik var bestemt ikke skræmmende.

Men trods vi styrrede kampen, og havde 19 afslutninger med syv inden for rammen imod Sevilla’s 10, hvor blot ét var inden for rammen, så var kampen fortsat 0-0, da uret havde rundet 90 minutter, og her skulle det blive yderst dramatisk.
For i det 93 minut, så scorer Sevilla sørme. Dog er jeg overbevist om at målet er offside, men pludselig synes jeg at der går umådelig meget tid uden der kommer nogen melding fra dommerne. For en kort stund tror jeg vi har indkasseret atter et nederlag, men så kan jeg ånde lettet op, da dommeren korrekt annullerer målet.
Men dramaet i overtiden var ikke slut. For i det 95’ende minut, så slår vi en dødbold i feltet. Unge Iker Alonso vinder hovedstødsduellen imod tre Sevilla spillere. Her bliver bolden headet i fødderne på Inigo Martinez, som kan scorer til kampens resultat 1-0.

Kampen efter kommer vi dybt ufortjent bagud imod Malaga efter 18 minutter, hvor de intet har vist. Kampen fortsatte med at køre på vores præmisser, og hvor Malaga intet kom frem til. Heldigivis stoppede Malaga’s målheld, og vi skruede i den grad også op for effektiviteten.


Dermed er vi nu tilbage i top 3, og jeg håber virkelig at vi for andet år i træk kan slutte som minimum på denne placering. Men det bliver helt uden tvivl tæt i de sidste ti runder af ligaen, hvor meget kan nå at ske.

I morgen gælder det CL returkampen hjemme imod Sparta Moskva. Her skal vi i kvartfinalen uden problemer, men jeg må ærligt indrømme at nerverne bestemt er tilstede.
Logged

Le Sygnok
Blogmester
********

Offline Offline

 
Sv: #79 - La Lezama
« Svar #179: 25 Mar 2015, 17:27 »

#80 – Afgørelsen på Champions League 1/8-delsfinalerne

Normalt ville jeg altid gerne prøve at bevare noget spænding, men når det kommer til afgørelsen i kampen om kvartfinale billetten imod Sparta Moskva, så er der ikke det store at sige.

Vi havde taget et yderst fremragende udgangspunkt ved at sejre 2-0 i Rusland. Og det hele blev sikkert kørt hjem med en 3-0 sejr på San Mames.
Dermed var vi videre til kvartfinalen efter en samlet 5-0 sejr.


De øvrige 1/8-delsfinaler
De fleste steder var det favoritterne, der var gået videre til kvartfinalerne, men en enkelt overraskelse var det blevet til. Det var nemlig lykkedes Celtic at gå videre på reglen om udebanemål imod Spaniens førerhold Barcelona.
Først havde man spillet 0-0 i Skotland, hvorefter man på utroligvis havde spillet 1-1 på Camp Nou. Dermed var vi det sidste spanske hold tilbage i CL, hvilket også må siges at være meget pænt klaret, for et hold som Bilbao.

Dermed var der mulighed for endnu en drømme lodtrækning i form af Celtic. Samtidig havde Fiorentina også spillet sig videre imod Anderlecth, som jeg bestemt heller ikke ville sige nej til at møde.

De otte kvartfinale hold


Lodtrækningen til kvartfinalerne
Første hold der kom op af bowlen var Bayern Munchen. Hvilket uden tvivl var det hold jeg helst ville undgå. Herfra var det bare at håbe på alle andre end os kom op af bowlen som det næste hold, så vi dermed skulle være Bayerns modstander her i kvartfianlen.


Av.
Det baskiske lodtrækningsheld ser vidst ud til at være overstået for i år.

De øvrige kvartfinaler


Vi skal næppe gøres os forhåbninger om en semifinaleplads, hvilket jeg lidt sad og drømmede om, at vi kunne med endnu en drømmelodtrækning.
Men trods modstanderen, så vil jeg give den alt hvad vi kan, og hvem ved om vi kan levere et mirakel.

Kan vi først få et nogenlunde udgangspunkt fra Munchen i første opgør, så har vi før vist hvad vi kan hjemme på San Memes imod verdens bedste hold.
Logged

Sider: 1 ... 10 11 [12] 13 14 Udprint 
 



This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010