1500 - #fyret

 

[Wester]

#1 - Angstprovokerende

Det kommer nok ikke bag på mange men livet som fodboldtræner er ikke bare en dans på roser. Det er hårdt arbejde hele vejen igennem og prisen for succes kan være stor. Succes på banen er ikke lig med succes i livet. Et forlist ægteskab, tabte venskaber og manglede tid til mine børn er blandt de omkostninger, som jeg måtte betale på vejen mod succes.

Jeg har stået i mange svære situationer og jeg har, måtte tage mange svære beslutninger i mit liv, flere af dem hvor under et enormt pres. Det mest angstprovokerende var dog dengang, jeg skulle annoncere mine planer om pension og karrierestop. Jeg husker tydeligt tvivlen og angstens koldsved der løb mig ned af ryggen. For hvem var jeg, hvis jeg ikke var træner? Jeg havde aldrig kendt til andet hele mit liv. Jeg kendte simpelthen ikke til et liv udenfor fodbolden og frygten for det ukendte var næsten ubærlig.

Det var da også svært i starten og jeg var voldsom rastløs og irritabel. Jeg kom også alt for meget på ”besøg” i klubben og tog til alle kampe. Det tog mig lang tid at falde til ro og komme overens med min beslutning. Nu ser jeg kampene derhjemme og holder mig væk med mindre jeg bliver officielt indbudt. Det er ikke fordi, at jeg ikke ønsker at bakke klubben op, jeg hygger mig bare bedre derhjemme i lænestolen. For der er jeg bare en anonym tv-seer og fan. 

Nu skal dette ikke være en klagesang, for jeg har elsket mit liv som træner som har budt på mange fantastiske oplevelser. Og historie handler ej heller om mit karrierestop men om min tid som træner, med de op og nedture fodbolden og livet generelt har budt på, helt fra de spæde år som ungdomstræner i Fredericia KFUM, hvor drømmen blev tændt, til de succesfulde år og som manager i Manchester United.

Min sidste blog

Denne blog er delt i to, en klassisk storytelling del og en del som tager sig af FM, hvor der er fokus på selve spillet. Imens storytelling delen får styr på forhistorien, så vil jeg i FM delen starte med de indledende øvelser, hvor jeg gennemgår truppen, taktik, målsætning mm. Jeg håber I vil nyde dette min sidste FM-blog nogensinde. Når den lukker ned, så går jeg officielt på pension hvad FM-blogs angår.

[Wulff]

Bagsiden af medaljen. Jeg kan li' det!

[TripleX9]

Jeg er fan!! 

[Wester]

Jeg er fan!! 

Tak 

Så må vi håbe jeg kan fastholde dig hele vejen. For den bliver laaaaaang. Forhåbentlig. For resultaterne kan ligesom ødelægge det 

[TripleX9]

Tak 

Så må vi håbe jeg kan fastholde dig hele vejen. For den bliver laaaaaang. Forhåbentlig. For resultaterne kan ligesom ødelægge det 

Det tror jeg bestemt du kan... håber jo nærmest den varer evigt. Du siger jo det er den SIDSTE 

[Nodiem]

Læser helt klart med her! Din blog fra 2010 blev min inspiration til at starte min egen (: !

[JKJ]

Jeg er med, igen

Og kan vi ikke regne med et comeback til foråret når der er blog konkurrence?  

[Wester]

Læser helt klart med her! Din blog fra 2010 blev min inspiration til at starte min egen (: !

Fedt

[Wester]

Jeg er med, igen

Og kan vi ikke regne med et comeback til foråret når der er blog konkurrence?  

Nej der kommer ikke flere. Dette er den sidste. Jeg har jo nappet titlen, så den jagter jeg ikke igen 

[Wester]

#2 - Drengedrømmen

Jeg var som drengebørn er flest. Jeg drømte om et spændende liv, måske som superhelt, brandmand eller fodboldspiller. Efterhånden som jeg blev ældre, fandt jeg ud af, at superhelte livet ikke var muligt eftersom radioaktive edderkopper ikke var noget som hang på træerne. Derudover var jeg et alt for vattet et barn, så brandmand blev også hurtigt frasorteret. Et liv som fodboldspiller derimod, det blev den store drøm og ALT kom til handle om fodbold både dag og nat.

Min barndomsfortælling er ikke forfærdelig og min familie var ikke dybt dysfunktionel. Den var dog præget en fraværende far og en mor der måtte knokle hårdt for at få familien til at hænge sammen. - En historie som skulle gentage sig selv senere i mit liv, denne gang bare med mig selv i forældrerollen. - Mine søskende og jeg måtte langt hen af vejen klare os selv og det satte sine spor. Jeg havde f. eks ikke den bedste skolegang i de små årgange, jeg havde det rigtig svært fagligt og var en meget urolig dreng. Og når man ikke havde forældre der kunne hjælpe til, så var det ikke nemt.

Jeg var ikke et uintelligent barn, jeg havde bare ikke roen til at sidde på skolebænken. Jeg blev hurtigt stemplet som lidt en rod og uromager. Til sidst slog jeg mere eller mindre op i banen og levede op til de negative forventninger. Fodbolden blev der hvor jeg fik mine succesoplevelser og jeg fik en pause i hovedet. Det var jeg selvfølgelig ikke bevist om som barn men som voksen har jeg ofte tænkt på den tid. Hvis jeg ikke havde haft fodbolden, så havde det været op af bakke. Det var først sent i mit skoleliv, at jeg fik en lille smule tro på mig selv igen. Historien er klassisk. Jeg skiftede skole i 8. klasse og mødte en lærer der valgte at fortælle en anden historie om mig og havde forventninger til mig. Og det endte med at jeg kom fornuftigt igennem de sidste år af folkeskolen og kunne starte på gymnasiet.

Jeg brugte utrolig meget tid i min lokale fodboldklub, Fredericia KFUM, og jeg var talentfuld, det fik jeg ofte at vide men tidligt i mine ungdomsår flyttede mit fokus sig. Det var noget andet ved fodbolden der trak. Jeg var fuldstændig bidt af statistikker, det taktiske og alt det der foregik udenfor banen. Jeg fandt trænergerningen fascinerende og jeg fik min trænerdebut allerede som 14 årig, hvor jeg blev assistenttræner for min onkel, som var træner for miniputterne som man kaldte det dengang. Mit job bestod i: sætte kegler op, stå på mål ved skudtræning, hente vand osv. og jeg elskede det. Min store drøm om livet som fodboldspiller var ikke længere entydig, tanker om professionen som træner begyndte så småt at indfinde sig.

Mit første job som ”cheftræner” var i samarbejde min bedste kammerat. Vi fik ansvaret for Fredericia KFUM’s lilleput B. Vi var selv kun 16 år og selvfølgelig meget uerfarne. Vores engagement fejlede dog ikke noget og vi var voldsomt passioneret og måske lidt for ambitiøse i forhold til niveauet. Til hver eneste kamp råbte og skreg vi på sidelinjen, som var det en VM finale. Drengene så dog ud til at elske det og vi fik mange positive tilkendegivelser fra dem, deres forældre og klubbens ungdomsformand. Vores største force var nemlig, at vi stod 100 % bag drengene og altid kunne finde argumenter for, hvorfor de var bedst og bare uheldige når de tabte. Og det gjorde de som oftest.

Målsætningen

Jeg har derfor valgt, at gribe fat i for mig en næsten umulig målsætning. Jeg vil overgå Fergusons rekord på 1498 kampe i spidsen for United. Mit mål er at runde de 1500 kampe, deraf titlen på bloggen. For at opnå de 1500 kampe, så skal jeg nok spille mere end 25 sæsoner. Og deri ligger udfordringen for mig, for jeg spiller sjældent mere end 6-8 sæsoner pr. spil og det bliver som ofte kun til 3-4 sæsoner i United før jeg går død. Jeg har i flere omgange forsøgt mig med længere savegames med United, for jeg vil så gerne opnå den samme legendestatus som SAF. Det er dog mislykket hver eneste gang men nu skal det være.

Jeg har som sådan ikke nogen målsætning om hvor mange titler jeg skal nappe men mon ikke der kommer en del på kontoen, hvis man får lov at blive i United i 25 år eller mere. Jeg vil selvfølgelig gerne vinde mesterskaber men i første omgang starter jeg lidt forsigtigt ud med. Målsætning er at få United tilbage på sporet og tilbage i Champions League, derfor er min målsætning top 4 i den første sæson.

[Wester]

#3 – Stålfast besluttet

Som sagt var jeg en ok talentfuldfodboldsp iller og da FC Fredericia i 1991 blev dannet, var jeg 17 år og blev sammen udvalgt som bobler sammen med 5 andre talentfulde spillere. Vi trænede med førsteholdet og kom på skift med på bænken. Det var dog begrænset hvor meget spilletid vi fik. Jeg tror, at jeg sammenlagt spillede 25 minutter den sæson, så kamptræningen foregik på ynglinge FC Fredericia’s A-holdet eller Serie 1 holdet i KFUM.

Jeg var også i flere omgange inde omkring diverse ungdomslandshold men nåede aldrig at bide mig fast. Dette samme gjorde sig gældende i FC Fredericia, hvor jeg hele tiden kun var i periferien af førsteholdet og som tiden gik mistede jeg mere og mere lysten og drømmen om et liv som fuldtidsprofessione l forsvandt. Det blev til tre år som spiller i FC Fredericia, et enkelt som halvtidsprofessione l, før jeg droppede min aktive karriere. Jeg var ikke tilfreds med udsigten til en tilværelse som semiprofessionel mine ambitioner med fodbolden var større. Min passion for fodbold var ikke slukket, mit fokus havde bare rykket sig og jeg vidste allerede i en alder af 20 år, at jeg ville satse 100 % på livet som træner.

De fleste omkring mig deriblandt mine forældre syntes, at det var et stort sats og mente jeg skulle tage mig en ”rigtig” uddannelse. Jeg var dog stålfast besluttet! Så jeg begyndte i stedet at tage diverse DBU trænerlicenser, alt imens forsatte jeg som ungdomstræner i FC Fredericias ungdoms setup, i starten fik jeg ansvaret for Juniorholdet sammen med den rutinerede Øjvind Hanson.

Et Juniorhold hvor sammenholdet var fantastisk og det smittede af på præstationerne på banen, hvor vi i 1994 nappede det Jyske mesterskab. - En sjov lille anekdote er, at holdets anfører Jesper Hansen 20 år senere forsøgte at samle hele holdet. Den eneste som ikke kunne deltage, det var undertegnet, jeg havde simpelthen for travlt. Jeg var lige blevet ansat som United manager. Alle sammen slog derfor et smut forbi mig i Manchester og fejede vores 20 års jubilæum, hvor jeg selvfølgelig hookede dem op med en VIP ophold.

Årene fra 1991 til 1996 var en travlt tid, for ud over at være halvtidsprofessione l fodboldspiller, så var jeg i gang med træneruddannelse, trænerjob og så var jeg pædagogmedhjælper på halvtid og pizzabud i weekenderne, for der skulle tjenes til dagen og vejen. Jeg var nemlig flyttet hjemmefra, for jeg ville stå på egne ben. Det var en travl tid men en fantastisk tid, intet kunne stoppe mig, alt virkede muligt og det føltes som om verden lå for mine fødder.

Truppen

Budgettet i United den første sæson er stort og jeg havde penge nok til at hente forstærkninger ind. Jeg valgte dog, at holde pungen i lommen og ville arbejde med truppen som den så ud. Jeg brugte dog penge for jeg udløste Falcao’s frikøbsklausul på 46,5 mio £, som han ikke længere er lejesvend men 100 % United spiller. Jeg har solgt to spillere, klubmanden Darren Fletcher er røget en tur til Tottenham og Anderson er endt i West Ham. Begge blev solgt for 4,8 mio. £.

Jeg har valgt en 22 mand stor førsteholds trup, hvor jeg syntes jeg er dækket ganske fornuftigt ind. Der er ingen tvivl om, at midterforsvaret godt kunne bruge en forstærkning i form af en superstjerne. Markedet er dog lidt tyndt og de allerbedste er ikke villige til at tage turen til United. Så jeg venter og håber på at deltagelse i Champions League kunne ændre lidt på dette. Min drømme signing er Hummels, så Dortmund må meget gerne fejle som irl.

A-kæden                             B-kæden

[Gungner]

United er populære i år, hehe. Allerede tre blogs i forummet.
Men jeg vil bestemt følge med, samtidig med jeg forsøger at opdatere min egen blog

[Wester]

United er populære i år, hehe. Allerede tre blogs i forummet.
Men jeg vil bestemt følge med, samtidig med jeg forsøger at opdatere min egen blog

Hold der har uventet nedtur eller optur er altid et hit i FM  United er dog altid et hit hos mig hver eneste sæson. Dem startede jeg med for 20 år siden og er aldrig rigtig kommet videre 

[Alfster]

Fabelagtigt Wester.. Er dog ked af det bliver din sidste blog. Har fulgt mange af dine tidligere blogs og følger da klart denne også.

[JKJ]

Hold der har uventet nedtur eller optur er altid et hit i FM  United er dog altid et hit hos mig hver eneste sæson. Dem startede jeg med for 20 år siden og er aldrig rigtig kommet videre 

Jeg har det helt på samme måde, dog bare med Liverpool