F.C. KØBENHAVN - SÆSON 2013/14
Så er min første sæson i spidsen for FCK - og min første FM15 sæson nogensinde - færdigspillet. Det blev til både Champions League gruppespil og et stensikkert mesterskab. Jeg er utrolig glad for sæsonens forløb, og jeg er stolt over hvordan skuden blev vendt efter de første fem uafgjorte kampe.Som i kan se fik vi blot 2 nederlag på en helt sæson i Superligaen, hvilket er det laveste siden 1992, hvor man kun spillede 18 kampe på en sæson. Det er jeg utrolig stolt af, da jeg elsker stabilitet, og vil langt hellere have 5 uafgjorte og et nederlag, end 2 sejre og 3 nederlag, da en uafgjort rent mentalt er en verden til forskel fra et nederlag.
Vi har taktisk skiftet retning et par gange igennem sæsonen. Vi startede ud med at prøve en boldbessidende form for fodbold, hvilket jo åbenlyst ikke gik særlig godt, når man kigger tilbage på de 5 uafgjorte kampe. Vi holdte fast i 4-2-3-1, men jeg lagde mere vægt på et hurtigt tempo, end at holde på bolden. Dette gav resultater med det samme, hvor vi forblev ubesejret i ligaen hele efteråret.
Da vi kom igang efter vinterpausen, startede en lidt svingende periode. Vi spillede rigtig godt i den første kamp imod Brøndby, men vores ellers så målsikre spillere Kjartansson og Kadrii fik chance efter chance uden at score. Det skal lige siges at Brøndby lå lige over nedrykningsstregen, så det var forventet at vi som nr. 1 ville vinde kampen. Den endte 0-0. Herefter skulle vi spille hjemme imod ligaens 12. bedste hold ved navn Silkeborg. Her startede vi igen flot, og her kom vi foran 2-0. Men vi begyndte at spille sløset, og Silkeborg kom igen op på 2-2, på trods af de havde et elendigt hold på banen. Vi scorede heldigvis et mål til sidst, men 3-2 er bestemt ikke godkendt på hjemmebane imod ligaens dårligste.
Og nu gik det for alvor galt. Vi skulle spille næste kamp ude imod Randers, og jeg holdt fast i vores offensive 4-2-3-1. Vi kom hurtigt bagud 0-2, og selvom vi fik udlignet i det 80. minut, scorede Randers to mål endnu, og vandt kampen 4-2. Dette var en lærestreg, og vores første nederlag i sæsonen.
Herefter spillede vi imod FC Vestsjælland, hvor vi kun med nød og næppe kunne hive en 1-0 sejr i land. Det var på daværende tidspunkt som om holdet var blottet for alt selvtillid, og jeg vidste jeg måtte reagere. Vi havde trænet på et 3-2-2-1-2 system i noget tid, og det var tydeligt at vi var nød til at lave en taktisk ændring, da en offensiv 4-2-3-1 ikke er ideel for et hold i småkrise. Derudover var der landsholdspause, og her så jeg en mulighed for at banke noget selvtillid ind i nogle af spillerne. Jeg arrangerede en venskabskamp imod serieklubben Måløv, så de spillere der ikke skulle til landskamp kunne holde formen, og samtidig score en masse mål, og få noget tro på sig selv.
Dette viste sig at fungere til perfektion. Kampen efter vandt vi 3-1 imod SønderjyskE, og siden har vi ikke set os tilbage. Siden Måløv kampen er det blevet til 10 sejre og blot et enkelt nederlag. Og det skal lige siges at nederlaget faldt i runden efter vi havde sikret os mesterskabet, hvilket nok er en naturlig reaktion på ikke at have noget at spille for. Det skal også nævnes at vi fire kampe efter Måløv kampen skiftede taktik igen, da vi fik meget snævre sejre, med de 3 midtstoppere. Så lige nu er vi gået tilbage til konceptet som vi startede ud med, med meget boldbessidende fodbold. Dette fungere heldigvis langt bedre end første gang vi prøvede det, og vi praktiserer det til perfektion i en 4-3-3.
Jeg vil meget gerne fremhæve nogle spillere, ligesom i min vinteropdatering. Og kedeligt nok bliver det hovedsageligt de samme spillere som i vinters. Årets spiller må helt klart være Kjartansson, med 31 mål i alle turneringer. I Superligaen blev han topscorer med 26 mål i 30 kampe - intet mindre end fantastisk. Han er en eminent afslutter, og han scorer alle slags mål. Frispark fra 33 meter, hovedstød, hårde skud, finesse skud - han er simpelthen utrolig!
Derudover har Kadrii også haft en latterlig god sæson, med hele 18 mål og 12 oplæg fra fløjen i alle turneringer. Han blev nr. 2 på Superligaens topscorerliste med 15 mål i 32 kampe.
Af defensive spillere vil jeg fremhæve Amartey og Høgli. Amartey har været den bedste defensive spiller så godt som hele sæsonen, og han har gjort det godt i både midterforsvaret og på den defensive midt. Høgli fremhæver jeg, fordi han stod ud som klart den bedste mand, i vores svære periode efter vinterpausen. Han havde egentlig ikke lavet så meget frem af banen i efteråret, men da resten af holdet havde problemer, lavede han både mål og assists.
I må endeligt spørge hvis i vil have screenshots af noget specifikt. Jeg kommer med endnu en opdatering, når sommer transfervinduet er slut.
