home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
I går kl. 20:11:18 RasmusA12 Blogs Rejsen gennem Portugal
I går kl. 19:15:38 Kenitho Challenges The real SAF Challenge
24 Sep 2024, 14:27 Broen13 Omklædning... Underlige ting
09 Sep 2024, 20:59 Bubbles Blogs #4 - FC Balzers & Liec...
02 Sep 2024, 15:06 cartoon Klubsøgnin... Manchester United
25 Aug 2024, 23:01 Nephilim Skadestuen FFP Fejl?
21 Aug 2024, 15:58 rheya Blogs "Ålleren" tilbage i Su...
Antal Registrerede Brugere: 23428
  0 Brugere, 581 Gæster Online.

Indlæg: 1132889 over 31376 Emner
Nyeste Bruger: fera22
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: Andet
| |-+  Kategori: Fodbold
| | |-+  FC Barcelona-tråden
0 Brugere og 18 Gæster læser i øjeblikket dette emne.
Sider: 1 ... 105 106 [107] 108 109 ... 171 Udprint
Forfatter Emne: FC Barcelona-tråden  (Læst 452412 gange)
BIG Bauke Mollema
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: FC Barcelona-tråden
« Svar #1590: 11 Jan 2012, 00:02 »

Jeg synes, du har fat i noget af det rigtige, Michaelk. Barcelona er et fremragende mandskab og nok også verdens bedste. Der hvor min kritik dog altid har ligget, har været når holdet har været i problemer. Så ændrer de ikke deres spillestil og indser at deres faste koncept måske ikke lige er vejen frem i dag. Men grunden til dette skyldes selvfølgelig nok, at Barcelona simpelthen er så sjældent i problemer, at det ikke er nødvendigt. Jeg synes dog, at det ville klæde holdet.
Logged

verdenskrig
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: FC Barcelona-tråden
« Svar #1591: 11 Jan 2012, 00:10 »

Man må vel også bare erkende at det er menneskeligt at falde i niveau.. Man kan spille nok så godt i lang tid, hvor alt virker og hvor man er de bedste.. Men pludselig rammer man en periode hvor tingene går en lidt i mod.. Bolden tager stolpen i stedet for at gå i mål, den sidste aflevering kikser, man får ikke forsvaret konsekvent nok,,.
Det er jo helt naturligt at sådan nogle perioder kommer, og jeg synes egentlig det er fascinerende at perioden først kommer nu.
Guardiola har jo nærmest kunne gå på vandet i sin tid i Barca, men før eller siden så begynder tingene helt naturligt at gå en lidt i mod.. Der skal man have is i maven, og arbejde hårdt på træningsbanen for at komme tilbage.. Samt få nogle sejre, og få følelsen af at være solid og sikker tilbage.

Det er jo ikke fordi Barcelona har fået stryg 4 gange i streg.. Så synes man skal passe på med at male fanden på væggen, for det som sker for Barca pt sker for alle hold.. Det er bare opsigtsvækkende fordi Barca har gået hen over alle i de senere år Peace
Logged

Jeg siger hele sandheden, kun sandheden, og altid sandheden Peace

men den tyske talentmasse er så enorm at jeg tror på et VM guld om to år  Smiley
Cool

Batigol
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: FC Barcelona-tråden
« Svar #1592: 11 Jan 2012, 00:28 »

Man bør også bare huske at på at Pep er af samme skole som Juanma Lillo - for ham består det berigende i selve spillet, ikke resultatet. Bevares, han bestræber sig da uden tvivl på at vinde hver gang, men det der tænder ham, det han elsker, er måde hvorpå han opnår resultaterne. Hvis han går på kompromis på dette punkt ophører hans gnist for spillet og for hans arbejde. Med andre ord skal man ikke forvente at Pep på nogen som helst måde agter at ændre på sit koncept og på måden at spille på - heller ikke selvom det ser sort ud. Derudover må man formode at Pep har samme standpunkt som Lillo hvad angår idéen om cause-effect. Her mener Lillo ganske utvetydigt at det simpelthen ikke findes. Man kan sagtens forsøge at opnå et bestemt udfald ved at gøre det ene eller det andet, men tilbage står stadig det faktum at intet kan forudsiges og at det altafgørende for et velfungerende hold er at de taler samme sprog - ikke rent lingvistisk men rent fodboldforståelsesm æssigt. Hertil må man jo bare sige at Pep har samlet et hold, hvor alle forstår hinanden og vigtigere forstår det koncept Pep står for og udøver i Barcelona. Ændrer man på dette midt i kampen forsvinder forståelsen - i hvert fald hvis man tager Lillo's ord for gode varer. Som sagt må man formode at Pep har samme standpunkt. Jeg vil ikke erklære mig enig eller uenig, for jeg må nok bare indse at både Juanma Lillo og Pep's forståelse for fodbold er bare et lille styk over undertegnedes. Helt sikkert er det dog at Pep er en principfast mand, der nok næppe kommer til at gå på kompromis med sin egen forståelse for fodbold og sit eget koncept.
« Seneste Redigering: 11 Jan 2012, 00:54 af FC Barcelona » Logged

Åh Anders Kuuure, du er mit livs kærlighed.
Åh Anders Kuuure, du gør min kæreste gravid.

Dioh Williams = Samme niveau som George Weah.

Lars Pleidrup fan klub for livet.

verdenskrig
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: FC Barcelona-tråden
« Svar #1593: 11 Jan 2012, 00:41 »

Dertil synes jeg bare man skal konkludere at Barca ikke har spillerne til at spille anderledes end de gør pt. Bevares, man kunne måske godt sadle om til et 4-4-2 system undervejs i kampen, eller spille lidt mere direkte..
Men vil det være bedre? Det alle frygter ved Barca er jo netop de snævre driblinger, den enorme bevægelse, og det lynhurtige pasningsspil når der sættes tempo på. Følelsen af at der kommer modstandere mod en fra alle vinkler.

Grunden til at andre hold frygter det, er fordi det er indarbejdet på enorm grundig facon, og skal man indarbejde et koncept så grundigt, så har man som jeg ser det ganske enkelt ikke tid til at tænke i plan b. En plan b er i øvrigt ligegyldigt når ens koncept har gjort sit hold til verdens bedste..

Koncept eller ej så har Barcelona snart ikke råd til flere pointtab, hvis man vil true Real lige til slut. Nedture, og formdyk forekommerm i og med at fodboldhold består af mennesker. Og mennesker kan uanset status, og generelle niveau altid fejle.. Men det er omvendt også her at man viser man er lavet af noget specielt ved hurtigt at komme tilbage på ret spor.. Mon ikke Barca formår det Smiley

edit: I øvrigt spændende indblik i Guardiola som træner som du lige gav der Smiley.. Fedt at du har så stor indsigt i dit favorithold.  Thumbs Up
« Seneste Redigering: 11 Jan 2012, 00:44 af verdenskrig » Logged

Jeg siger hele sandheden, kun sandheden, og altid sandheden Peace

men den tyske talentmasse er så enorm at jeg tror på et VM guld om to år  Smiley
Cool

Batigol
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: FC Barcelona-tråden
« Svar #1594: 11 Jan 2012, 00:48 »

Det var jo også lige netop min pointe. Man kunne sagtens skifte system og koncept, men jeg tvivler stærkt på at alternativt er bedre - uanset hvor skidt det så ellers går i den pågældende kamp. I så fald skal det system man skifter til i hvert fald ligge sig så tæt op at det oprindelige system, at der rent spilmæssigt ikke er den store forandring i praksis, men at forandringen udelukkende sker rent positionerinsmæssig t  - en positionerinsmæssig ændring vil nemlig ikke nødvendigvis betyde en ændring i måden at spille på. Dermed ikke sagt at en ændring i måden at spille på automatisk vil medføre en ændring i positioneringen af hver enkelte spiller, men det er dog også sagen uvedkommende. Men dit indlæg er sådan set blot en manifestering af det jeg forsøgte at nå frem til med mit indlæg - det blev måske en anelse uklart i al min snak om Lillo og hans filosoferende tankegang.
Logged

Åh Anders Kuuure, du er mit livs kærlighed.
Åh Anders Kuuure, du gør min kæreste gravid.

Dioh Williams = Samme niveau som George Weah.

Lars Pleidrup fan klub for livet.

verdenskrig
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: FC Barcelona-tråden
« Svar #1595: 11 Jan 2012, 00:55 »

Haha nu hersker der i hvert fald ingen tvivl Wink..
Det var også blot for at erklære mig enig med dig, men også at komme med mine egne betragtninger så det ikke bliver for kort og kedeligt Smiley..

Logged

Jeg siger hele sandheden, kun sandheden, og altid sandheden Peace

men den tyske talentmasse er så enorm at jeg tror på et VM guld om to år  Smiley
Cool

Batigol
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: FC Barcelona-tråden
« Svar #1596: 11 Jan 2012, 00:57 »

Haha nu hersker der i hvert fald ingen tvivl Wink..
Det var også blot for at erklære mig enig med dig, men også at komme med mine egne betragtninger så det ikke bliver for kort og kedeligt Smiley..

Okay - jeg kan også se at jeg misforstod dit indlæg i første omgang, da jeg læste det som om at du havde misforstået mit indlæg og derfor søgte en anderledes konklusion end jeg gjorde. Det er sgu også så sent! Wink
Logged

Åh Anders Kuuure, du er mit livs kærlighed.
Åh Anders Kuuure, du gør min kæreste gravid.

Dioh Williams = Samme niveau som George Weah.

Lars Pleidrup fan klub for livet.

Batigol
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: FC Barcelona-tråden
« Svar #1597: 11 Jan 2012, 23:18 »

CA Osasuna - FC Barcelona

Med en sikker 4-0 sejr i bagagen fra det første opgør på Camp Nou, har Barcelona samtlige forudsætninger for at avancere til Copa del Rey kvartfinalen, hvor rivalerne fra Real Madrid i så fald vil vente. En dårlig udebanestatistik og tidligere eksempler på at Barcelona har været til at drille i en returkamp i Copa del Rey, vil det uden tvivl betyde at det bliver et topmotiveret og yderst tændt Osasuna madskab, der betræder grønsværen på Reyno de Navarra i morgen aften. De ovenfor nævnte tidligere eksempler på at Barcelona er til at drille i en returkamp i den spanske pokalturnering, findes sågar ganske få år tilbage.

Det første eksempel finder vi i 2006-07 sæsonen, hvor Barcelona i den første af de to semifinaleopgør mod Getafe, havde kørt hovedstadsforstads-klubben ud af banen, i kampen hvor Messi scorede sit famøse Maradona-lignende mål, da han fra midten af banen afdriblede noget nær hele Getafe-holdet og til sidst sparkede bolden i mål – alligevel havde Getafe formået at score to mål, og med 5-2 resultatet skulle Getafe altså bruge 3 mål for at spille sig i finalen. Umiddelbart ikke nogen let opgave, men efter en vanvittig kamp stod Getafe tilbage som klare vindere i en imponerende 4-0 sejr.

Næste eksempel finder vi så sent som i sidste sæson, hvor Barcelona tørnede sammen med det daværende Liga Adelante mandskab, der nu spiller i La Liga, Real Betis. Endnu engang var det en ren målfest på Camp Nou, da Messi brillierede med et hattrick, mens Pedro og Keita begge bidrog med en enkelt kasse hver, hvorfor Barcelona altså kunne rejse til Sevilla med en 5-måls føring. Alt tydede altså på at Barcelona allerede på daværende tidspunkt kunne sætte kryds i kalenderen når den næste runde, semifinalen, skulle spilles. Betis ville dog anderledes og i løbet af 7 hæsblæsende minutter havde hjemmeholdet bragt sig foran med 2-0. Udeholdet tog sig efterfølgende gevaldigt sammen og Messi fik reduceret 7 minutter før afslutningen af første halvleg. To minutter inde i overtiden af første halvleg, fik Betis dog scoret endnu engang, og selvom Sevilla-mandskabet ikke kom tættere på end det, var det en imponerende indsats i sig selv at slå Barcelona 3-1 på hjemmebane. Osasuna vil uden tvivl have disse kampe i baghovedet når de træder ind på banen i morgen aften, og det vil utvivlsomt være med til at tænde hjemmeholdets spillere yderligere.

Sidste møde på Reyno de Navarra

De to hold har endnu ikke mødt hinanden i det nordlige hjørne af Spanien i denne sæson, så man skal tilbage til sidste sæson for at finde deres sidste indbyrdes møde på Reyno de Navarra. Dengang blev det til en sikker Barcelona-sejr, da Messi og Pedro stod for henholdsvis to og et mål i en 0-3 sejr. Det var midt i en fantastisk stime for catalanerne, der forinde havde vundet de seneste 7 ligakampe, og ikke tabt i de seneste 11 kampe. Efterfølgende fortsatte stimen, da man også vandt de næste 8 opgør i La Liga, mens man forblev ubesejret i yderligere 19 kampe. Alt i alt en stime som ubesejrede på hele 31 kampe.



Sådan stiller de op

Alt tyder på at det bliver 25-årige Andrés der får tjansen mellem stængerne. Efter adskillige år i den periferiske del af Osasuna's førsteholdstrup, der har betyder adskillige kampe for B-holdet og i sidste sæson et år som lejesvend i Liga Adelante med Huesca, har han endelig i denne sæson fået tilspillet sig en plads som fast mand. Han var så uheldig at vogte målet da Osasuna blev smadret 8-0 på Camp Nou i ligaen tidligere på sæsonen, men alternativerne Asier Riesgo og Ricardo, mangler begge kampform og sidstnævnte må også siges efterhånden at være udbrændt. Hvis Osasuna tror på det bør og skal de smide Andrés mellem stængerne. På højrebacken bliver det efter alt at dømme en catalaner, der sågar er fra samme lille landsby som Carles Puyol, der får lov at starte. Marc Bertrán, der fik sin fodboldopdragelse i Espanyol, er således den forsvarsspiller i Osasuna der er startet flest gange, men Damiá, der i øvrigt er tidligere Barcelona-spiller, kan dog også ske at blive valgt. På venstrebacken har den unge finne Jukka Raitala fået tilspillet sig en plads i startopstillingen efter at være blevet udlejet fra Hoffenheim i sommers, mens det i midterforsvaret sandsynligvis bliver en duo bestående af den garvede og store Sergio, samt Osasuna's eget svar på Carles Puyol, Miguel Flaño, der har spillet i Osasuna hele sin professionelle karriere og det mest af sin ungdom. Midtbanen er sværere at regne ud, men i højresiden spillede Álvaro Cejudo en godkendt kamp på Camp Nou forleden og jeg tror at han får genvalg her. I venstresiden virker Roland Lamah som det oplagte valg, men som sagt afhænger det hele meget af om Osasuna rent faktisk tror på sine chancer, for hvis de ikke gør vil flere af ovenstående spillere nok blive sparet. På midten af banen har Raúl García, der er lejet i Atlético Madrid, været fast inventar i indeværende sæson og starter med al sandsynlighed inde, hvis Osasuna vil spille sin chance. Den anden af de centrale midtbanespillere bliver med al sandsynlighed den iranske tredje-kaptajn, Javad Nekounam, der med sit giftige skud og sine gode frispark måske kan drille Pinto i Barcelona-målet fra distancen. Helt i front bliver det nok Nino og den unge senegaleser Ibrahima, der bliver valgt, men endnu engang afhænger det meget af om Mendilibar vil forsøge at spille Osasuna's chance, eller blot vælger at spare sine vigtigste spillere og stille med et reservespækket hold – dette er gældende for stort set hele Osasuna's startopstilling, og ovenstående kan krølles sammen, hvis Mendilibar ikke tror på det.

Barcelona's startopstilling er jeg meget i tvivl. Pep har været meget striks omkring målmandsposten når det angår Copa del Rey, og holder stadig fast i at det er reservemålmand Pinto der skal vogte målet i cup-kampene. Udover det er jeg meget i tvivl. Man kunne sagtens forestille sig at Pep vælger en relativt sikker startopstilling, for at være helt sikker på videre avancement, men omvendt har man et yderst tætpakket program foran sig, så at man sparer her og der og bruger B-holdsspillere samt reservespillere, er heller ikke helt utænkeligt. Hvis førstnævnte er tilfældet forestiller jeg mig en tremands-backkæde bestående af Puyol, Mascherano og Abidal, med Busquets på en dybtliggende defensiv midtbane, hvor han falder ned ved siden af Mascherano, når Osasuna angriber. På midtbanen ville Xavi, Thiago og Cesc ligge, med Pedro, Messi og Alexis som de tre forreste. Hvis det i stedet bliver reserverne forestille jeg mig en backkæde med Montoya, Fontàs, Puyol og Adriano, med Mascherano på den defensive midtbane, Thiago og B-holdsspilleren Sergi Roberto, der er udtaget, på den centrale midtbane, med Isaac Cuenca, Pedro og Alexis som de forreste. Hvilken af de to tilgange Pep vælger vil vi først finde ud af i morgen aften.

Hold øje med

Da det som sagt er svært at forudse hvilken tilgang Mendilibar vælger til kampen, er det også svært at udpege en spiller som man bør holde øje med. Hvis Nekounam starter skal man dog have et øje på ham i hele kampen. Han arbejder stenhårdt i hver kamp, og er god til at læse spillet og opsnappe boldene. Derudover er han i besiddelse af et yderst farligt spark og kan true både med spektakulære langskud, og frispark, hvor han både kan sparke direkte på kassen, eller forsøge at finde en mand i feltet – gerne den tårnhøje med atypisk-spansk-udseende Sergio. Han kan også bruge sin glimrende sparketeknik til at lægge lange diagonalbolde, hvilket han er ganske glad for. Iraneren har scoret 5 mål i 14 optrædener, hvilket er ganske imponerende for en midtbanespiller der som oftest tager udgangspunkt dybt i banen – han har dog også en tendens til at rage mange gule kort til sig, og har i de 14 optrædener trukket 6 gule kort.

Som det blev nævnt ovenfor afhænger det meget af hvilken tilgang til kampen træneren, i dette tilfælde Pep, vælger. Jeg tror dog at Thiago starter inde uanset hvad, og den unge spanier med de brasilianske rødder, er i sandhed en man bør holde øje med, hvilket jeg dog også tror de fleste af jer er klar over. Han spillede en fantastisk turnering i Danmark i sommers ved U21 EM og scorede et ligeså fantastisk mål i finalen mod Schweiz på NRGi Park i Århus, da han fra midten af banen tog et hurtigt frispark og sendte bolden i en bue over den schweiziske kaptajn, Yann Sommer, der blev fanget på mellemhånd. De brasilianske rødder sætter sit tydelige præg på Thiago's spillestil, der er glad for at udfordre sin direkte modstander med finurligheder og fiksfakserier. Derudover har han et glimrende og veludviklet blik for spillet og med højrebenet slår han nogle ganske fremragende afleveringer. Hold øje med den tidligere brasilianske verdensmester Mazinho's søn i morgen aften, der i øvrigt sluttede midt i 2011-udgaven af Tutto Sport's afstemning, Golden Boy, hvor han altså løb med andenpladsen efter Mario Götze og før Eden Hazard.

Konklusionen

Som jeg efterhånden har fået påpeget et par gange afhænger morgendagens opgør meget af hvorledes de to trænere vælger at disponere. Stiller hjemmeholdet med de stærkeste spillere og Barcelona ligeså, kan vi godt få en rigtig flot og spændende kamp. Reyno de Navarra er ikke noget let sted at spille, og Osasuna har haft en rigtig god sæson indtil videre, hvilket de utvivlsomt vil bestræbe sig på fortsat at have. Stiller Osasuna derimod med reserverne er det ligegyldigt om Barcelona stiller med de bedste 11 eller ej – jeg kan ikke engang i min vildeste fantasi forestille mig et hold bestående af spillere såsom evighedstalentet Kike Sola, den efterhånden fallerede Puñal eller den så godt som ukendte Annunziata nogensinde skulle kunne true Barcelona. Selv hvis Barcelona skulle vælge at stille med Messi på mål og Pinto på toppen.

Hvis Osasuna derimod vælger den stærkeste opstilling, mens Pep vælger at spare sine stjerner og bruge reserverne, kan vi godt få et spændende opgør. Når det kommer til stykket er jeg dog ikke et sekund i tvivl om at Catalonien og hovedstadsregionen godt kan begynde at forberede sig på yderligere to El Clásico's. Det virker usandsynligt at Barcelona-spillerne ville tillade et exit så tidligt i turneringen, og tanken om to kampe mod Madrid må utvivlsomt være med at tænde dem yderligere. Mit bud er at kampen enten ender uafgjort eller med en spinkel Barcelona-sejr.
« Seneste Redigering: 12 Jan 2012, 03:40 af FC Barcelona » Logged

Åh Anders Kuuure, du er mit livs kærlighed.
Åh Anders Kuuure, du gør min kæreste gravid.

Dioh Williams = Samme niveau som George Weah.

Lars Pleidrup fan klub for livet.

Januzaj
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: FC Barcelona-tråden
« Svar #1598: 11 Jan 2012, 23:56 »

[ Hold øje med den tidligere brasilianske verdensmester Zizinho's søn i morgen aften


Hold da op nogle fantastiske indlæg du skriver. Jeg nyder simpelthen at sidde og læse dem, selvom jeg overhovedet ikke er Barcelona fan. Forsæt med det, for det er fantastisk læsning - og det fortjener vel egentlig noget større end FMF, hvis man kan sige det. Sådan noget burde bold.dk f.eks. lave.

Men til det jeg har citeret; er Thiago ikke søn af Mazinho? Smiley
Logged

Manchester United

Batigol
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: FC Barcelona-tråden
« Svar #1599: 12 Jan 2012, 00:04 »

Mange tak. Jeg går også leger lidt med tanken om at lave en blog via Google Blogger eller hvad det nu lige hedder. Men indtil da er jeg da glad for at bidrage herinde.

Og jo - det er han da også. De to første bogstaver smuttede lige. Måske er det fordi Thiago's bedste ven, Jonathan dos Santos, er søn af Zizinho? Gad vide om det i øvrigt er et tilfælde? Mon ikke? Men i hvert fald skal du have tak for at påpege det! Thumbs Up
Logged

Åh Anders Kuuure, du er mit livs kærlighed.
Åh Anders Kuuure, du gør min kæreste gravid.

Dioh Williams = Samme niveau som George Weah.

Lars Pleidrup fan klub for livet.

Januzaj
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: FC Barcelona-tråden
« Svar #1600: 12 Jan 2012, 00:08 »

Mange tak. Jeg går også leger lidt med tanken om at lave en blog via Google Blogger eller hvad det nu lige hedder. Men indtil da er jeg da glad for at bidrage herinde.

Og jo - det er han da også. De to første bogstaver smuttede lige. Måske er det fordi Thiago's bedste ven, Jonathan dos Santos, er søn af Zizinho? Gad vide om det i øvrigt er et tilfælde? Mon ikke? Men i hvert fald skal du have tak for at påpege det! Thumbs Up

Du burde helt sikkert lave en blog eller noget Smiley. Men det var da så lidt - vi er her jo for at hjælpe hinanden.

Troede Zizinho var brasilianer? Jonathan dos Santos er da mexicaner, eller er han 50-50? Opstemt
Logged

Manchester United

Batigol
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: FC Barcelona-tråden
« Svar #1601: 12 Jan 2012, 00:16 »

Zizinho var, og er i øvrigt stadig, brasilianer, men han spillede i Mexico i langt det meste af sin karriere. Jonathan's mor er mexicaner og de boede også i Mexico indtil de blev opdaget af Barcelona og tilbudt en plads på La Masia. Og så har Zizinho i øvrigt aldrig vundet noget med det brasilianske landshold og blev heller aldrig udtaget - det er ikke dén Zizinho, som Péle spillede sammen med i 50'erne og har rost til skyerne. Så man kan sige at jeg var ret så forkert på den da jeg skrev Zizinho. Wink
Logged

Åh Anders Kuuure, du er mit livs kærlighed.
Åh Anders Kuuure, du gør min kæreste gravid.

Dioh Williams = Samme niveau som George Weah.

Lars Pleidrup fan klub for livet.

Januzaj
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: FC Barcelona-tråden
« Svar #1602: 12 Jan 2012, 00:19 »

Zizinho var, og er i øvrigt stadig, brasilianer, men han spillede i Mexico i langt det meste af sin karriere. Jonathan's mor er mexicaner og de boede også i Mexico indtil de blev opdaget af Barcelona og tilbudt en plads på La Masia. Og så har Zizinho i øvrigt aldrig vundet noget med det brasilianske landshold og blev heller aldrig udtaget - det er ikke dén Zizinho, som Péle spillede sammen med i 50'erne og har rost til skyerne. Så man kan sige at jeg var ret så forkert på den da jeg skrev Zizinho. Wink

Hehe okay Wink. Selv de største fans kan jo tage  fejl.. Smiley
Logged

Manchester United

Batigol
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: FC Barcelona-tråden
« Svar #1603: 12 Jan 2012, 21:47 »

Hvis det i stedet bliver reserverne forestille jeg mig en backkæde med Montoya, Fontàs, Puyol og Adriano, med Mascherano på den defensive midtbane, Thiago og B-holdsspilleren Sergi Roberto, der er udtaget, på den centrale midtbane, med Isaac Cuenca, Pedro og Alexis som de forreste.

Det var godt nok tæt på! Opstillingen til kampen er som følger:

Pinto; Montoya - Piqué - Fontàs - Adriano; Mascherano - Thiago - S. Roberto; Pedro - Alexis - Cuenca

Som sagt er det oplagt at holde øje med Thiago, men nu hvor de spiller bør I virkelig også være opmærksomme på Montoya og Sergi Roberto. Førstnævnte er virkelig dygtig - pasningssikker, god til at tage de rigtige løb fremad banen og samtidig er han god til at placere sig rigtigt i defensiven, hvilket kompenserer for at han måske ikke er så nærkamps-stærk som de andre 3 der starter i backkæden i dag. Han scorede i 4-0 sejren over BATE i Champions League gruppespillet, hvor han også imponerede med hele 100 succesfulde pasninger ud af 107 forsøgte - for lige at give et billede af hvor mange afleveringer det egentlig er, så har Adriano til sammenligning gennemført 24 afleveringer mere i Champions League, på trods af at han har spillet 222 minutter, mod Montoya's 92. Sergi Roberto kom i øvrigt ligeledes på tavlen i den kamp, og havde flere gode chancer. Han kan sammenlignes lidt med Iniesta - dygtig i pasningsspillet, men noget mere fremadrettet og offensiv i sin spillestil end eksempelvis Xavi. Han er også en dygtig dribler og hans mere offensive spillestil gør at han ofte befinder sig i en fremskudt position med mulighed for at komme på tavlen. Begge er kæmpe talenter, der spås en lys fremtid i Barcelona.
Logged

Åh Anders Kuuure, du er mit livs kærlighed.
Åh Anders Kuuure, du gør min kæreste gravid.

Dioh Williams = Samme niveau som George Weah.

Lars Pleidrup fan klub for livet.

Batigol
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: FC Barcelona-tråden
« Svar #1604: 15 Jan 2012, 06:16 »

FC Barcelona - Real Betis

Med en hjemmebanestatistik lydende på 8 sejre og 1 uafgjort ud af 9 kampe, med en dertil hørende målscore på 39-0, virker det umiddelbart som en mission der læner sig op ad det umulige, når Pepe Mel og hans Real Betis mandskab senere på dagen skal op mod Barcelona på Camp Nou. Som jeg nævnte i mit sidste preview, op mod Copa del Rey returkampen mod Osasuna, har Real Betis dog drillet Barcelona før, og det endda i løbet af det sidste år. I det andet af de to kvartfinale-opgør i sidste års spanske pokalturnering, formåede Sevilla-mandskabet således at hive en imponerende 3-1 sejr i land, hjemme på Benito Villamarín.

Udover den ene Copa del Rey kamp, har der dog været langt mellem snapsene for Los Béticos, når det omhandler opgør mod Barcelona på Camp Nou. Ud af de sidste 10 indbyrdes opgør i Catalonien har Betis tabt de 8, mens de sidste to er blevet spillet uafgjort. Gæsterne befinder sig dog i en god stime lige pt., og har således vundet deres seneste tre La Liga kampe – først slog de på imponerende vis både Valencia og Atlético Madrid, og for en uge siden blev det så til en sikker og fortjent 2-0 sejr over Sporting Gijón.

Omvendt har Barcelona været svingende på det sidste – desværre for Betis har de store udsving dog været et udpræget udebanesyndrom, mens man på hjemmebane har kørt den ene modstander efter den anden over. Vi skal dog helt tilbage til den 3. december for at finde Barcelona's sidste hjemmebanekamp i La Liga, og her blev det til en utvetydig sejr over sæsonens helt store åbenbaring fra Levante på hele 5-0, i en kamp hvor Fàbregas var i et efterhånden ikke uvant målhumør og stod for 2 af kampens 5 mål.

Sidste møde på Camp Nou

Det sidste opgør mellem de to klubber på Camp Nou, finder vi ikke overraskende en uge inden det ovenfor omtalte Copa del Rey kvartfinale-opgør, som altså var returen til den kamp de to hold spillede, sidst de mødtes i Catalonien. Dengang blev det, ganske som i Barcelona's sidste hjemmekamp i La Liga, til en 5-0 sejr til hjemmeholdet. Messi var i hopla og scorede for en sjælden gangs skyld et lille hattrick, mens Pedro og Keita begge stod for en enkelt kasse hver. Sidstnævnte er dog i Afrika til Africa Cup of Nations, mens Pedro er ude med en mindre muskelskade i låret, så en fuldkommen gentagelse af kampen fra den 12. januar 2011, er ganske enkelt umulig.



Sådan stiller de op

Pep Guardiola vil formentlig holde fast i sin nyfundne kærlighed – et system med en backkæde bestående af tre mænd, en dybt liggende Sergio Busquets og en yderst offensiv Dani Alves, hvorfor jeg vil tro at backkæden kommer til at bestå af Puyol, Piqué og Abidal. Det er dog heller ikke utænkeligt at Mascherano får lov at tage en tørn i forsvaret, men om det i så fald bliver i stedet for Puyol eller Abidal tør jeg ikke udtale mig om. Piqué tror jeg er et sikkert navn på holdkortet. Han har leveret nogle gode præstationer på det seneste, i særdeleshed mod Espanyol i den ellers skuffende 1-1 affære. Mit bud på den defensive midtbane har jeg allerede afsløret, men spørgsmålet er hvem der skal ligge foran Busquets. Jeg vil godt skyde på at den ene af dem bliver Xavi, men om Iniesta spares til fordel for at give Thiago yderligere spilletid er jeg lidt i tvivl om. Iniesta har været lidt skadet i ny og næ på det sidste, og det sidste man ønsker er naturligvis at han er ude til onsdagens El Clásico, så jeg kunne godt forestille mig at Thiago for chancen fra start. Som allerede nævnt forventer jeg dertil at Dani Alves kommer til at ligge utroligt højt på banen i højre siden, og faktisk spille en decideret højrekant, i stedet for en højreback. Dertil tror jeg at Alexis Sánchez kommer til at søge bredt i venstresiden af banen, mens Cesc og Messi sammen kommer til at ligge centralt, hvor de har vist sig at gå rigtig godt i spænd sammen. I målet er Víctor Valdés naturligvis at finde.

Hos Betis har 29-årige Casto vogtet målet hele sæsonen, med undtagelse af en enkelt kamp, hvor den tidligere Málaga-keeper Iñaki Goitia måtte vikariere, efter at Casto i kampen forinde var blevet vist ud. På højrebacken kan Javi Chica, som nogle Barcelona-fans måske husker fra hans mange sæsoner hos Espanyol, måske drage fordel af lige netop at have dette forhold til Barcelona. Selvom Isidoro har været den foretrukne på højrebacken på det sidste, kunne jeg godt forestille mig at Pepe Mel vurderer at Chica kan præstere bedre end Isidoro, hvis man 'slipper ham løs'. På venstrebacken har rutinerede Nacho været fast inventar, så ham kan man godt forvente at se i adskillige dueller med Dani Alves. I midterforsvaret udgør Chechu Dorado i hvert fald ikke noget der faller ind! På midtbanen har Iriney præsteret nogle gode præstationer indtil videre i denne søn, og man formode at Betis får brug for hans rutine og hans dygtige evne til at tackle, mens man i den anden midtbanespiller nok vil kunne finde Cañas, som udover at være en habil defensivt spiller, også kan en del fremadrettet. Hvem der derefter skal på Betis' holdkort har jeg svært ved at regne ud. Rubén Castro og Jonathan Pereira har begge fået gode karakterer, men de er begge mere udprægede angriber typer. Og helt i front, når nu vi snakker om angribere, kan man nok forvente at finde Roque Santa Cruz, som er udlejet fra Manchester City. Med sine 191 centimeter må man formode at Pepe Mel håber at den paraguayanske tidligere Bayern München spiller, kan udgøre en trussel på de dødbolde Real Betis skulle ske at komme frem til.

Hold øje med

Hos hjemmeholdet bør man holde øje med Cesc. Ikke fordi han er et ukendt talent eller fordi folk i forvejen ikke holder øje med ham – men det man skal holde øje med, er hvor offensivt han ligger i opstillingen. Som jeg viste i dette indlæg, ender Fàbregas ofte med at være en af de allerforreste spillere i Barcelona's opstilling, hvilket hænger sammen med at han er fantastisk dygtig til at holde i bolden og skabe plads til sine medspillere via sine løb uden bold. Hold øje med dette i løbet af aftenens kamp – og så hold i øvrigt også lige øje med om han kommer frem til nogle hovedstødsdueller. Lige nu er han den spiller i La Liga der har scoret flest mål med hovedet, i alt 4, sammen med Real Sociedad's frontløber Imanol Agirretxe, der ligeledes står noteret for 4 kasser sat ind med hovedet.

Det er straks mere problematisk at udpege en af udeholdets spillere der virkelig er værd at holde øjnene på i løbet af kampen. Roque Santa Cruz ville naturligvis være oplagt at pege på, men jeg vil i stedet pege på Betis' venstreback, 31-årige Nacho, som er i gang med at spille en rigtig flot sæson. Defensivt er han dygtig – han har i gennemsnit lavet 3,7 tacklinger pr. kamp, hvilket i sig selv er flot, men det er i højere grad hans evne til at læse spillet der har imponeret. Han har således opsnappet en aflevering intet mindre end 100 gange i de 17 optrædener han har haft indtil nu. Men offensivt kan den tidligere Getafe og Málaga spiller dog også være med, og han har således lavet et enkelt mål indtil videre, mens han i gennemsnit står for 1 nøgleaflevering og 50 gennemførte afleveringer pr. kamp. Det falmer selvsagt lidt når man så ser at en Dani Alves til sammenligning gennemfører 78 afleveringer pr. kamp, men det er en imponerende bedrift, når man spiller på et hold der spiller langt størstedelen af sine kampe som underdogs.

Konklusionen

På trods af at Betis drillede Barcelona for under et år siden, at Barcelona er utroligt svingende for tiden og at nogle af Barcelona-spillerne måske allerede har sine tanker på de to kommende El Clásico's, har jeg svært ved at se hvordan Real Betis skulle kunne udfordre hjemmeholdet for alvor. Med den tidligere nævnte hjemmebanestatistik in mente, ser det blot endnu mere sort ud for gæsterne. Med risiko for at komme til at lyde for selvsikker, vil jeg gerne skyde på at kampen ender med en 3-0 sejr, eller derover, til hjemmeholdet – hver kamp på Camp Nou er tilsyneladende en scoringsfest i denne sæson, når modstanderens målmand altså ikke lige hedder Javi Varas og spiller for Betis' evige rivaler, og samtidig med det har Valdés tilsyneladende en ambition om ikke at lukke et eneste mål ind på hjemmebane i ligaen i denne sæson. Lad det endelig fortsætte!
Logged

Åh Anders Kuuure, du er mit livs kærlighed.
Åh Anders Kuuure, du gør min kæreste gravid.

Dioh Williams = Samme niveau som George Weah.

Lars Pleidrup fan klub for livet.

Sider: 1 ... 105 106 [107] 108 109 ... 171 Udprint 
 



This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010