home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
I går kl. 19:04:23 Brodtgaard Challenges The real SAF Challenge
20 Nov 2024, 11:53 ydersog Klubsøgnin... Brighton & Hove Albion
19 Nov 2024, 11:24 Lars Pedersen Omklædning... Ang. Spcs
14 Nov 2024, 20:58 andersnomanni Blogs SAF Challenge
24 Okt 2024, 21:05 Broen13 Blogs Rejsen gennem Portugal
24 Okt 2024, 17:05 Bubbles Blogs #2 - Et sidste save - ...
17 Okt 2024, 23:31 Svartowiz Omklædning... Sommer opdatering
Antal Registrerede Brugere: 23453
  1 Bruger, 1090 Gæster Online.

Indlæg: 1132948 over 31382 Emner
Nyeste Bruger: Seraphinang
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: Andet
| |-+  Kategori: Fodbold
| | |-+  FC Barcelona-tråden
0 Brugere og 9 Gæster læser i øjeblikket dette emne.
Sider: 1 ... 134 135 [136] 137 138 ... 171 Udprint
Forfatter Emne: FC Barcelona-tråden  (Læst 458915 gange)
Batigol
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: FC Barcelona-tråden
« Svar #2025: 14 Mar 2013, 09:22 »

Det ville givetvis blive straffet mod en bedre modstander end Milan, hvilket i øvrigt er sagt med al respekt for Milan. Jeg vil dog omvendt også stille spørgsmålstegn ved om Madrid ville grave sig ligeså meget ned, som Milan forsøgte at gøre det. Nok har vi tidligere set Mourinho forsøge sig med den slags mod Barcelona, men i løbet af de sidste 2 sæsoner, har han indset at det næppe er den rigtige taktik at smide nedover et Madrid-hold, der trods alt har sine tydelige forcer i offensiven. Så mens det givetvis ville blive straffet at have Alves liggende så højt på banen mod Madrid, vil jeg også tillade mig at tvivle på om dette er nødvendigt. Selvom det var et godt redskab at benytte i kampen mod Milan, var det ikke altafgørende og udslagsgivende. Det var presspillet og den mere vertikale tilgang derimod, og hvis Barcelona havde spillet på samme måde i de sidste tre opgør mod Madrid, tror jeg ikke at Madrid havde vundet de to af dem, selvom det naturligvis blot er hypotetisk.
Logged

Åh Anders Kuuure, du er mit livs kærlighed.
Åh Anders Kuuure, du gør min kæreste gravid.

Dioh Williams = Samme niveau som George Weah.

Lars Pleidrup fan klub for livet.

Batigol
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: FC Barcelona-tråden
« Svar #2026: 17 Mar 2013, 23:17 »

God sejr mod et ellers flot spillende Rayo hold. Jeg har stor respekt for den måde de greb kampen an på. De havde mere boldbesiddelse end jeg husker noget andet hold have mod os. 53-47 hedder boldbesiddelsen, naturligvis i vores favør. Det er dog et nærmest uhørt lavt overtag i boldbesiddelsen. Til gengæld blev der skabt en overflod af chancer, men som traditionen efterhånden byder det, fik vi kun omsat en brøkdel af dem til scoringer.

Alexis spiller dog endnu en super god kamp. Han har en enkelt situation hvor han egentlig bare skal sparke på mål, hvor han ender med at fumle bolden væk og det ender ud i ingenting, samt en afslutning tæt forbi mål, hvor målmanden var væk. I Alexis' forsvar skal det dog siges at der stod 3-4 Rayo spillere mellem ham og målet, hvorfor han forsøgte at placere den helt ude ved opstanderen. Desværre strøg den lige forbi. Villa fortsætter de fine takter fra Milan-kampen, med en scoring og to oplæg. Messi vender lige denne statistik om, og scorer i stedet to og lægger op til et.

Forsvaret ser dog stadig noget ustabilt ud. Mascherano er ikke altid lige vågen, og i flere situationer ender Dani Alves af uforklarlige årsager med at skulle dække Mascheranos mand op. Dani Alves spiller i øvrigt en god kamp igen, præcis som han gjorde i tirsdags. Pinto skal i øvrigt også have ros for sin præstation. Han havde et enkelt usikkert moment, efter en afslutning langt udefra, men udover det var han meget sikker i sin indgriben. Det er måske meget fint at Valdés lige får en puster her inden de vigtige Champions League kampe mod PSG. Det burde i hvert fald betyde at han ikke er i fare for at blive skadet.
Logged

Åh Anders Kuuure, du er mit livs kærlighed.
Åh Anders Kuuure, du gør min kæreste gravid.

Dioh Williams = Samme niveau som George Weah.

Lars Pleidrup fan klub for livet.

Risom
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: FC Barcelona-tråden
« Svar #2027: 03 Apr 2013, 00:00 »

Så er Messi ude i tre uger...

Bliver spændende at se, om Barca kan holde resultaterne på et lige så højt niveau. Her tænker jeg primært på CL, da mesterskabet er så godt som afgjort efterhånden.

EDIT: Indlæg kl. 00.00.00  Cool Har jeg sgu ikke prøvet før  Smiley
Logged

Inkarneret FM-, fodbold- og cykelfreak!

mathiasnh
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: FC Barcelona-tråden
« Svar #2028: 03 Apr 2013, 00:45 »

Så er Messi ude i tre uger...

Bliver spændende at se, om Barca kan holde resultaterne på et lige så højt niveau. Her tænker jeg primært på CL, da mesterskabet er så godt som afgjort efterhånden.

EDIT: Indlæg kl. 00.00.00  Cool Har jeg sgu ikke prøvet før  Smiley

Som du selv siger så er mesterskavet afgjort, desværre for os Real-fans ticked off

Barca uden Messi i tre uger?  - det er virkelig en svækkelse, der vil noget. Alene af den grund tror jeg PSG har fået forstørret deres chance for videre avancement betragteligt.

I øvrigt, har du en kilde Risom?  Peace
Logged

Neal Caffrey!

Batigol
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: FC Barcelona-tråden
« Svar #2029: 03 Apr 2013, 13:32 »

Alle meldingerne der lød på 3 uger, har været uofficielle og ubekræftede kilder. Messi er blevet testet og undersøgt i løbet af formiddagen. Det seneste er at RAC1 skriver at Messi i værste fald er ude i 10 dage, og ikke nødvendigvis er ude af returopgøret mod PSG. Værre ser det ud med Mascherano, der er ude i 6 uger med en knæskade. Det var også et stort og grimt sår han havde. Det er skidt, for nu har vi nærmest ingen centrale forsvarsspillere tilbage. Piqué og Bartra. Puyol er formentlig færdig for sæsonen. Abidal er godt nok meldt klar igen, men det er jo ikke til vide hvilket niveau han er på. Alternativerne lyder på Song, Adriano og Busquets. De har alle spillet dernede før, Song og Adriano begge i denne sæson, hvor Busquets ikke har spillet dernede i et godt stykke tid.
Logged

Åh Anders Kuuure, du er mit livs kærlighed.
Åh Anders Kuuure, du gør min kæreste gravid.

Dioh Williams = Samme niveau som George Weah.

Lars Pleidrup fan klub for livet.

TMazz
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: FC Barcelona-tråden
« Svar #2030: 23 Apr 2013, 22:55 »

Der er vel ikke så meget at sige til den her kamp. Bayern er det bedste hold lige i øjeblikket, det er der ingen tvivl om. Og det er også fuld fortjent de vinder en her kamp, at den så bliver 4-0 er måske lige overkanten, men det er Barcelonas egen fejl den blev så meget.
Det er ret tydeligt når de får lidt modstand som de jo ikke gør i La Liga, så er der problemer med defensiven som i dag viser hvad deres niveau virkelig er. Bartra er slet ikke klar til det niveau endnu, skræmmende ringe opdækning ved dødboldene, Pique ligner nærmest en der ikke gider mere og er træt, han er endda blevet så træt af at sætte sit hår at han har fjernet det. Alvés og Alba er ok, til det defensive på nær hovedstøddueller som i dag kostede 2 mål. Og det har været niveauet hele foråret for Barca i CHL, det var jo heldigt de kom videre først fra Milan, og især Paris og nu ja er det nok slut, og syntes heller ikke de fortjener en plads i finalen.

- Messi skulle heller ikke have spillet i dag, det var klart tydeligt hans skade var i tankerne hos ham. Men man sætter selvfølgelig ikke verdens bedste spiller på bænken i en CHL semi.. Men det jo nemt at være bagklog.

Man kan diskutere deres spillestil, men de tror på deres koncept hele vejen igennem og det kan jeg egentlig godt lide. Man må også tænke på hvad Barca har lavet af resultater de sidte 5-6 år kommer vi aldrig til at se nogle andre hold gøre med det koncept. De har vist vejen og det flotteste bold nogen har set.
Men i dag mødte de lige et hold der pt. er det bedste i Europa. Og håber de går hele vejen og vinder det.
« Seneste Redigering: 23 Apr 2013, 23:00 af TMazz » Logged

Ibraa
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: FC Barcelona-tråden
« Svar #2031: 23 Apr 2013, 23:35 »

Det er svært ikke at tage hatten af for Bayern. Man følte at de var OVERALT og det gav kæmpe problemer. Samtidig med at de holder os fra fadet, er de selv pisse farlige gang på gang, og man havde ingen idé til hvordan fanden man skulle kunne skabe noget. Jeg synes vi mangler nok fysik, på trods af at vi har klaret os i så lang tid uden. Men nu går den ikke længere. Vi mangler noget styrke nede bagerst.
Logged

Am I the only one around here who gives a shit about the world?

Batigol
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: FC Barcelona-tråden
« Svar #2032: 23 Apr 2013, 23:55 »

I øvrigt fortsatte den pinlige tendens her til aften: Dommerindsatsen. Bayern bliver velsagtens snydt for 3 straffespark. Herudover er der offside på 2-0 målet og åbenlyst frispark til Alba på 3-0 målet. Det er 5 graverende fejl. 5 fejl som en topdommer ikke må begå. Alligevel har vi set netop disse fejl begået gang på gang på gang i dette års Champions League. Det er gået udover et helt dusin hold, alt lige fra Galatasaray til Manchester United. UEFA må gøre noget. Den ekstra mand på baglinjen virker totalt overflødig. Han ser ikke noget af det som de andre ikke ser, og hans eneste funktion lader til at være at han i ny og næ går ned i knæ og læner sig fremover, for at kunne se målstregen. Der skal noget video-analyse til. Ikke NFL-tilstande, men der skal være mulighed for at enten dommeren selv eller en 5. dommer i et lokale med TV-billeder, kan træffe beslutninger baseret på materiale fra TV. Det har simpelthen været historisk og pinligt lavt, det niveau vi har været vidne til i denne sæsons Champions League.
« Seneste Redigering: 24 Apr 2013, 00:00 af FC Barcelona » Logged

Åh Anders Kuuure, du er mit livs kærlighed.
Åh Anders Kuuure, du gør min kæreste gravid.

Dioh Williams = Samme niveau som George Weah.

Lars Pleidrup fan klub for livet.

hamderspiller
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: FC Barcelona-tråden
« Svar #2033: 24 Apr 2013, 09:24 »

forsvaret er lort lige pt. den eneste der gør noget er victor valdes.
Logged

Barcelona = Passionen
Odense Boldklub = De Lokale Helte
Arsenal = Ny kærlighed

TMazz
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: FC Barcelona-tråden
« Svar #2034: 24 Apr 2013, 11:25 »

Forsvaret har været lort rigtig længe, vi har ingen styrke i luftrummet og vi har ekstrem langsomme klodsede midterforsvarer. Den eneste grund til ingen kan røre dem i La Liga er at de har bolden så meget i egne rækker og score en masse mål. Det sjældent modstanderen er gæst i forsvaret.
Men der er allerede rygter omkring indkøb til forsvaret til sommer, bla. Hummels i Dortmund og nogle vil ikke dræbe det rygte med Ramos i Real. Så der kommer noget til forsvaret til sommer heldigvis, for det er slet ikke godt nok til det niveau som det var på i går.
Logged

Magn
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: FC Barcelona-tråden
« Svar #2035: 24 Apr 2013, 11:33 »

En midterforsvarer er et must til sommerens transfervindue. Puyol er tit skadet, og Bartra er ikke god nok endnu, men en god back-up. Marscherano har fungeret fint, men har ingen styrke i luftrummet, hvor det går dårligt for Barcelona. Dortmund vil næppe slippe Hummels efter salget af Götze, men hvis de sælger, har de uden tvivl fået en fremragende pris. Så hvis Hummels skal hentes skal de op med pengepungen. Hummels ville dog være en drømmespiller. FC Barcelona har dog ikke nogen tradition for tyskere, den eneste tysker jeg kender, der har spillet i FC Barcelona, er Bernd Schuster. Bliver spændene at se hvem de køber til sommer.
Logged

Vil du have tilføjet en kamp til oddssektionen? Så send en PM til mig, og jeg skal se, hvad jeg kan gøre.

Batigol
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: FC Barcelona-tråden
« Svar #2036: 24 Apr 2013, 11:55 »

Hummels er mindst ligesom langsom som Piqué. Han er rigtig sårbar overfor bolde i dybden, så hvis Hummels bliver hentet, er det ikke for at spille ham sammen med Piqué i forsvaret. Det ville gå alt, alt, alt for langsomt. Hummels og Mascherano kunne muligvis være et fint match, for problemet for Piqué er at han kun kan holde koncentrationen i 90 sekunder af gangen. Han har simpelthen være ufatteligt flagrende siden 2010-2011 sæsonen, og jeg er generelt ved at være træt af ham og min tålmodighed med ham er snart opbrugt.

Grundlæggende er det bare tydeligt at Puyol har manglet. Der har manglet en styrmand, en til at organisere forsvaret, en der går ind og tager ansvar og en der går forrest. Piqué kan ikke finde ud af det, under nogen omstændigheder, det er begrænset hvor meget Valdés kan gøre fra sin post mellem stængerne, Xavi er god på et rent taktisk plan til at lede holdet, men har hverken indpisker-genet eller evnen til at organisere i forsvaret, primært qua hans position på banen, og Busquets er ikke rigtigt krigerisk nok, og er ligesom Xavi lige lidt for langt fremme til rigtigt at kunne deltage i organiseringen af defensiven. Puyol er en unik spiller og han vil være savnet utroligt meget i fremtiden. Han er oppe i årene, og er rent fodboldmæssigt faldet utroligt meget i niveau de sidste par år, men hans tilstedeværelse er guld værd, for han kan finde ud af at holde de andre spillere i ørerne og piske en stemning op på holdet.
Logged

Åh Anders Kuuure, du er mit livs kærlighed.
Åh Anders Kuuure, du gør min kæreste gravid.

Dioh Williams = Samme niveau som George Weah.

Lars Pleidrup fan klub for livet.

Scholesy
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: FC Barcelona-tråden
« Svar #2037: 24 Apr 2013, 12:10 »

Er Hummels virklig så god, som så mange fans gør ham til? Nærmest på alle sider med forskellige klubber, er der snak om, at Hummels bare skal hentes ind, hvorefter cleensheets i mindst 90 % af kampene er garanteret. Jeg har selv fuldt lidt med i Dortmunds kampe i år, ligesom mange andre tror jeg, og jeg må da sige, at han for mig at se ikke er oppe i ypperste klasse af forsvarsspillere. Ja, han ser da fin ud og det hele, men personligt synes jeg, at han bliver overvurderet ekstremt. Nu blev det lige denne tråd jeg tilfældigvis skrev i, det kunne ligeså godt havde været så mange andre.

Det kan godt være, det bare er mig der har set de forkerte kampe med ham og dermed fået en helt forkert indtryk af ham, men han har nu ikke imponeret mig i den grad han åbenbart imponere en del andre. Han er god ja, men ikke helt i toppen, IMO.
Logged

sebbe
Reserveholdsspiller
****

Offline Offline

 
Sv: FC Barcelona-tråden
« Svar #2038: 24 Apr 2013, 12:12 »

En midterforsvarer er et must til sommerens transfervindue. Puyol er tit skadet, og Bartra er ikke god nok endnu, men en god back-up. Marscherano har fungeret fint, men har ingen styrke i luftrummet, hvor det går dårligt for Barcelona. Dortmund vil næppe slippe Hummels efter salget af Götze, men hvis de sælger, har de uden tvivl fået en fremragende pris. Så hvis Hummels skal hentes skal de op med pengepungen. Hummels ville dog være en drømmespiller. FC Barcelona har dog ikke nogen tradition for tyskere, den eneste tysker jeg kender, der har spillet i FC Barcelona, er Bernd Schuster. Bliver spændene at se hvem de køber til sommer.
Jeg forstår stadig ikke, hvorfor Barcelona ikke valgte at gå benhårdt efter Thiago Silva for bare et år tilbage.
Manden er verdens bedste forsvarsspiller og han ville virkelig passe ind i Barcelona, specielt med hans kølighed og boldbesiddende egenskaber.
Dog tror jeg næppe, at PSG har særlig meget lyst til slippe ham. Dertil er han bare for dygtig og god. Det eneste som skulle tale for et skifte ville være de nye skatteregler i Frankrig.
Logged

Messi1987
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: FC Barcelona-tråden
« Svar #2039: 28 Apr 2013, 06:12 »

<a href="http://www.youtube.com/v/_-j4qP9vtyE?version=3&amp;amp;hl=da_DK&amp;amp;rel=0&quot;&gt;&lt;/param&gt;&lt;param name=&quot;allowFullScreen&quot; value=&quot;true&quot;&gt;&lt;/param&gt;&lt;param name=&quot;allowscriptaccess&quot; value=&quot;always&quot;&gt;&lt;/param&gt;&lt;embed src=" target="_blank">http://www.youtube.com/v/_-j4qP9vtyE?version=3&amp;amp;hl=da_DK&amp;amp;rel=0&quot;&gt;&lt;/param&gt;&lt;param name=&quot;allowFullScreen&quot; value=&quot;true&quot;&gt;&lt;/param&gt;&lt;param name=&quot;allowscriptaccess&quot; value=&quot;always&quot;&gt;&lt;/param&gt;&lt;embed src=</a>
Logged

Sider: 1 ... 134 135 [136] 137 138 ... 171 Udprint 
 



This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010