FC Barcelona-tråden

Jeg har sjældent haft tid til at besøge FMFreaks eller skrive indlæg de sidste mange, mange måneder, men i kølvandet på mandagens fantastisk kamp, føler jeg mig næsten forpligtet til at skrive et indlæg her i tråden.

Først og fremmest vil jeg selvfølgelig lige ønske alle jer andre Barça-folk tillykke med en historisk sejr - historisk rent resultat-mæssigt, men også historisk rent spille-mæssigt, da det nok er det mest ydmygende nederlag for Real Madrid og den mest imponerende sejr Barcelona nogensinde har vundet over Real Madrid. Historisk var den også i den forstand, at det var det 5. indbyrdes opgør Barcelona vandt, hvilket dermed er en ny rekord - aldrig før har et af holdene vundet 5 El Clásico's i træk. Så det var på mange måder en historisk kamp - også for Pep. Han har således nu været med i 15 El Clásico's - 10 som spiller, 5 som træner. Som spiller tabte han ingen, men vandt heller ikke dem alle. Som træner har han vundet rub og stub. 15 kampe mod Real Madrid og ingen af dem tabt, hverken som spiller, hverken som træner. Det, i sig selv, er en fuldstændig vanvittigt bedrift.

At det så blev gjort på den måde det blev gjort, gør det ikke mindre imponerende. Det skal dog hurtigt understreges at slet ikke var nogen stor 'taktisk' sejr, Guardiola vandt. Det var i langt højere grad en kombination af et lidet sammenspillet Real Madrid hold og et ekstremt velfungerende Barcelona hold, der jo på nærmeste vis var i symbiose. For begge hold lignede startopstillingerne de startopstillinger der er blevet brugt i de sværeste kampe indtil videre i denne sæson - men for Barcelona var startopstillingen tæt på at være præcis den opstilling der er blevet brugt de sidste 2, næsten 3 år. Valdés har haft et jerngreb i målmandsposten i mange år, dels på grund af mangel på andre bejlere i klubben, dels på grund af at Valdés har vist høj klasse igennem længere tid og altid har ageret som en sikker sidste skanse. Højrebacken har tilhørt Dani Alves lige siden man skilte sig af med Zambrotta i 2008 og hentede den brasilianske Duracell-kanin af en back til klubben. I midterforsvaret har Puyol og Piqué ligeledes været selvskrevne - Puyol siden 2001 og Piqué siden han erobrede en startplads og tog den spanske liga og resten af Europa med storm, efter hans skifte fra Manchester United tilbage i 2008. På venstrebacken var Abidal det naturlige valg, hvilket han har været siden 2007, til trods for sine mange, mange skader, hvilket han også var mærket af sidste sæson. På midtbanen var der heller ingen tvivl om at det ville blive Busquets, Xavi og Iniesta. En trio der har fungeret upåklageligt gennem længere tid, med en Busquets der slog ingen ringere end Yaya Touré af holdet, en Xavi der har brilleret i så godt som hele det snart forgange årti, samt en Iniesta der stille og roligt men meget sikkert har besteget fodboldverdenens bjerg og nu befinder sig på toppen. Messi behøver ingen nærmere kommentering, men det er netop i angrebet at der har hersket mest uro siden Guardiola kom til som træner. Først med Eto'o, så med Ibrahimovic - nu ser det dog ud til at Pep endelig har fundet sin udkårne, nemlig David Villa. Den sidste plads i angrebet har Pedro gjort krav på siden sidste sæson, hvor han debuterede med et brag og scorede hele 23 mål. Altså et hold der lignede hvad det har lignet i efterhånden mange år. En kontinuitet der har gjort at spillere som Messi og Xavi kan finde hinanden i mørke og at en mand som Dani Alves ved præcis hvor han skal løbe og hvornår han skal gøre det. Kort sagt - de kender hinanden ud og ind og ved præcis hvor de har hinanden.

Omvendt var det et Real Madrid hold, præget af Florentino Pérez's umådelige købelyst. Casillas var der intet overraskende ved. Real Madrid's loyale anfører der har været et pragteksemplar af en målmand, både for madrilenerne men også for det spanske landshold. På højrebacken var der ligeledes et kendt ansigt, nemlig Sergio Ramos som har været en fast bestanddel af Madrid-holdet siden sin ankomst fra Sevilla i 2005. Så langt så godt. Dernæst var Pepe at finde. Nuvel, han har været i Madrid siden 2007, men skader og karantæner har gjort ham til en spiller man ikke skal sætte al sin lid til, da man aldrig kan vide sig helt sikker på at han er klar - lidt som Abidal eller Milito har været det i Barcelona. Hans landsmand Ricardo Carvalho optog den anden plads i midterforsvaret - en dygtig og bundrutineret spiller, men en af de nye spillere som blev hentet i sommerens transfervindue. Venstrebacken tilhørte Marcelo, som har været i Madrid siden 2007. Han har spillet mange kampe, men ikke altid som venstreback og dette valg var da også det som overraskede mig mest. Jeg havde forventet at en Álvaro Arbeloa havde startet kampen, da denne i mine øjne besidder langt flere defensive kvaliteter end brasilianeren. På midtbanen havde Mourinho ikke overraskende valgt de tre spillere som han har foretrukket gennem hele sæsonen, nemlig en trio bestående af Alonso, Khedira og Özil. Khedira og Özil er ligesom Carvalho nye ansigter i klubben og selvom de begge har leveret flotte og solide indsatser indtil videre, mangler de stadig det sidste for at have fundet deres reelle plads i Madrid's puslespil. I front var der heller ingen overraskelser, hvad angår kanterne hvor Ronaldo og di María ikke overraskende var foretrukket. Dog var havde Mourinho overraskende nok valgt at bytte om på dem, således at Ronaldo fik udgangspunkt i højresiden, hvor han også oftest spillede i United, mens di María tog sig af venstresiden. Ikke umiddelbart optimalt, da de begge er to spillere der er farligst når de har mulighed for at trække ind i banen og bruge deres stærkeste ben. Grunden til at de blev placeret som de blev placeret, har sandsynligvis været den, at di María har et større løbepensum og er mere villig til at arbejde defensivt end Ronaldo, hvilket Mourinho mente kunne gøre gavn i en venstreside, hvor Marcelo helt sikkert ville få sine kvaler med at holde styr på Messi, Pedro eller Villa, alt afhængigt af hvem der nu lige befandt sig i Barcelona's højre side. Dette valg gjorde dog også at Özil og Ronaldo kom til at lægge langt fra hinanden, da Özil tager sit udgangspunkt i venstre side af midtbanen, og det er netop denne duo der har været ophav til meget af Madrid's spil i denne sæson - et utroligt farligt makkerpar der virkelig har fået det til at køre, men ved at placere Ronaldo modsat af Özil dræbte Mourinho dette samarbejde, i hvert tilælde i denne kamp. Helt forrest havde en skade til Higuaín gjort at Mourinho var nødsaget til at tage Benzema med. Selvom Benzema har gjort fremskridt på det sidste, blandt andet med en glimrende kamp mod Ajax, ville Higuaín have været klart at foretrække - han er ikke bare en bedre spiller en Benzema, han er også mere rutineret i den forstand at han allerede har spillet adskillige El Clásico's og også gjort det nogenlunde i disse. Alt i alt virkede det altså som et hold i ubalance - et hold der er overvejende nyt og frem for alt et hold der slet ikke er sammenspillet på samme niveau som Barcelona.

Nu har jeg allerede nævnt at Özil-Ronaldo samarbejdet ikke var at finde i denne kamp, grundet Ronaldo's placering i højre, men at Ronaldo blev placeret i højre gav også Barcelona andre fordele. Dette gjorde at man kunne skubbe Dani Alves langt frem på banen og gå over til noget, der mest af alt ligner et tremands-forsvar, bestående af Piqué, Puyol og Abidal. En taktik man har haft stor succes med mod eksempelvis Sevilla. Abidal ville således ikke gå med frem i samme omfang som Alves, men være lidt mere påpasselig med sine fremadrettede løb, således at der altid var en mand til at holde Cristiano Ronaldo i kort snor. Desuden gjorde dette at den mere rutinerede midterforsvar i Barcelona, altså Puyol, altid var ham der skulle bakke op i Ronaldo's side. Hvis Ronaldo var blevet placeret i venstre, hvor han dog så småt rykkede over, men først efter Barcelona var kommet foran 2-0, havde det betydet at Dani Alves ikke have haft ligeså meget frihed til at tage de offensive løb og at det havde været Piqué som skulle bakke op, hvilket han ikke er halvt så dygtig til som hans makker Puyol. Jeg vil mene at Mourinho led et taktisk nederlag da han begik denne fejl.

Længere fremme på banen, set med Barcelona-øjne, begik Mourinho endnu en fejl. Özil's opgave var nemlig at placere sig tæt på Xavi og forsøge at forstyrre hans spil. Desværre for Madrid, betød dette dog blot at Xavi rykkede så langt frem på banen, at Özil ikke ville gå med - Özil er i sin natur en offensiv spiller og har ikke lyst til at ligge og luske rundt nede i Alonso's område. Dette var især til at se ved 1-0 scoringen, hvor Xavi befandt sig en meget sjældent set fremskudt position. At Xavi flyttede sig så langt frem, betød også at Alonso fik mere at se til. Således gjorde Messi's ryk ind i banen, det meget svært for Alonso der nu skulle bestemme sig for, om han ville slippe sin ufrivillige markering af Xavi og forsøge at stoppe Messi, eller om han skulle blive ved Xavi. Ofte valgte han sidste mulighed, hvilket tvang Carvalho til at rykke væk fra sin position, og gå frem for at gå til Messi, hvilket efterlod et hul i forsvaret, hvor Villa kunne rykke ind, hvilket man kunne se ved 3-0 målet, eller da Xavi tog løbet i stedet for Villa, men ikke formåede at score. Endnu et taktisk nederlag for Madrid.

Altså var kampens udfald et resultat af, hvad jeg vil kalde for et dårligt taktisk oplæg af Mourinho, et sammenspillet Barcelona hold overfor en lidet sammenspillet Madrid hold og sidst men ikke mindst et resultat af det fakum at Barcelona ikke afveg fra den spillestil der har kendetegnet dem siden Guardiola's ankomst. Nyt blod kan ofte gøre underværker, men kontinuitet kan ofte gøre dig mester. Det er noget Guardiola kan skrive under på, det er noget Alex Ferguson kan skrive under på.

Slutteligt vil jeg gerne lige rose Real Madrid's fans. Langt størstedelen af de fans jeg har hørt fra, har været i stand til at se at det var det bedste hold der vandt og at Madrid havde en frygtelig kamp, omend der også har været ganske få der har kaldt det for en ringe dommerpræstation og ment at Barcelona var møg heldige - men som sagt, har det kun været ganske få, så ros til Madrid's fans.

Sidst vil jeg lige linke til en fantastisk video lavet af catalansk TV3, som virkelig giver dig alle indtrykkene fra kampen.

¡T'estimo, Barça!