home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
17 Mar 2024, 23:29 Fadbamsen Skadestuen ryger ud i online spil.
03 Mar 2024, 06:12 DeBuur Skadestuen Kan ikke vælge Liverpo...
23 Feb 2024, 20:56 ydersog Klubsøgnin... Manchester United
23 Feb 2024, 10:12 valverde4ever Pro Cyclin... Cycling Career - Kan d...
23 Feb 2024, 00:14 g00n Blogs Minimalistic 2020
19 Feb 2024, 14:02 rheya Omklædning... Home Grown spillere?
29 Jan 2024, 11:35 Mulle68 Nostalgi Patches CM 4
Antal Registrerede Brugere: 23280
  1 Bruger, 242 Gæster Online.

Indlæg: 1132681 over 31362 Emner
Nyeste Bruger: queenofsjaipur
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: Football Manager 2014
| |-+  Kategori: Idéfabrikken
| | |-+  FmFreaks FC vs FmFreaks United
0 Brugere og 1 Gæst læser i øjeblikket dette emne.
Sider: 1 ... 15 16 [17] 18 19 ... 32 Udprint
Forfatter Emne: FmFreaks FC vs FmFreaks United  (Læst 148231 gange)
Barfoed91
Gæst
 
Sv: FmFreaks FC vs FmFreaks United
« Svar #240: 20 Jun 2014, 01:30 »





Resumé:
Der blev slået rekorder, spillere nåede årets hold og oprykningen blev sikret - suverænt! GODT GÅET drenge!
MEN! Selvom vi allerede var sikret oprykning, blev der givet lidt for meget væk i de sidste kampe. Denne uheldige tendens skal rettes i løbet af sommerpausen, så vi kan indtage 1. Division med storm, og overleve!

Kampene:
Ligaen, Brabrand, Ude.
En kamp vi dominerede. Hawkins var tilbage i mål, med et godt forsvars-team i Warncke, Mathias Hansen, TK Zidane og JØNKE, som kun tillod modstanderne at skyde på mål 3 gange, og alle var udenfor målrammen.
Med 17 skud, heraf 6 inden for rammen, var vi gode til at presse modstanderholdet på deres hjemmebane. Dette udmyntede sig allerede efter 4 minutter, hvor den til denne kamp foretrukne angriber, Egon Olsen, scorede til 1-0 fra kanten af feltet, med et hårdt skud i modsatte hjørne. Godt opspil af hele holdet.
Herefter skal vi helt over til det 54. minut, før vi når endnu et højdepunkt. Opspillet af målet er meget imponerende, som starter med, at Warncke opsnapper en bold fra en Brabrand-kontra, og lægger den tilbage til Hawkins. Hawkins sparker herefter bolde op på midten af banen til kaptajn Lisberg, som header bolden direkte videre til Philip Budtz, som med en førstegangsafleveri ng sender Egon Olsen i dybden. Egon bliver dog presset ud på siden, men viser i situationen, at han kan andet end at score mål. Han laver et forsigtigt indlæg tilbage i banen til kaptajn Lisberg, som skruer bolden ind i det korte hjørne.
Vi springer herefter til det 90. minut, hvor vi har fået et indkast næsten lige ved siden af hjørnesparks-flaget. Da Scott Scotty kan kaste lige så langt som de fleste kan sparke, er vi altid farlige på disse indkast. Han kaster bolden ind til TK Zidane (præcis som han plejer), men hvor TK plejer at aflevere til Emil Bjerre Sørensen, valgte han i denne situation at score selv på hovedstødet. Måske fordi Emil ikke var inde, og han ikke vil aflevere til andre? Det er dog i orden med denne manager, så længe han scorer!
Slutresultat – vi vandt 0-3.

Ligaen, Skovbakken, Hjemme.
Hvis forsvaret gjorde det godt i forrige kamp, så gjorde de det fantastisk i denne kamp! Hawkins var igen startende målmand, selvom han ikke var behøvet. Vi kunne lige så godt spille med 11 markspillere. Forsvaret, som gjorde det så godt i forrige kamp fik en genvælgelse i start-11'eren - og de viste hvorfor, da de kun tillod ET ENKELT skud, som ikke engang var inden for målrammen.
Ligesom i sidste kamp, dominerede vi igen med skud - 19 af slagsen! Vi kom endda - igen ligesom forrige kamp - foran efter ganske kort tid. Vi skulle således kun bruge 3 minutter, før vi var foran 1-0 på mål af Mark Bjerring. Efter en masse spil, hvor samtlige markspillere når en berøring, ender bolden hos Nicklas Jensen, som spiller bolden frem til Ironman Staal. Han er dog presset, og laver derfor en førsteberøring i superligaklasse, hvor han giver Mark Bjerring lidt at løbe på. Bjerring løber sin modspiller op, dribler indenom ham, og sætter bolden lavt i det lange hjørne, lige ude for målmandens rækkevidde.
Efter 29 minutter stopper TK Zidane et angreb, og spiller bolden fremad. Bolden ender hos Ironman, som frækt tipper bolden over forsvaret og ind til en helt fri Egon Olsen. Mååååå- nej vent... Egon bliver taklet i skudøjeblikket - MEN bolden ender hos Mark Bjerring, og Mååååå - nej, han bliver ligeledes taklet i skudøjeblikket. Skovbakken afværger i denne omgang stormen - men godt opspil af midtbanen!
Vi springer herefter frem til det 42. minut, hvor Mikkel Kristensen sender en fin bold af sted til Egon Olsen. Men Egon brænder på groveste vis, og bolden går lige fri af stolpen.
Vi skal da helt frem til det 70. minut, før der igen er et højdepunkt. Westermann er kommet ind i stedet for Egon, som har spillet en anelse skuffende. Han vil bevise, at han fortjener en startplads, og udnytter den fine spilning fra Ironman langt oppe i banen. Efter nogle få træk vælger han at skyde uden for feltet, fladt ned i højre side af målet, og så stod den 2-0.
Slutresultat – vi vandt 2-0.

Ligaen, FC Sydvest, Hjemme.
En kamp, der bød på mere modstand end de forrige to. Hulk var tilbage i buret, og han gjorde det egentlig udmærket, med FC Sydvests 8 skud og 4 inden for rammen. I forsvaret var Nikolai Skov at finde, som ellers kun havde fået to kampe i sæsonen indtil videre, da han har været ekstremt skadesplaget. Et møde med spillertruppen, og vi blev i fællesskab hurtigt enige om, at Nikolai skulle være gæstekaptajn i kampen mod FC Sydvest. Derudover bød forsvaret på Mathias Hansen, Bo Porse Junker samt JØNKE.
Vi skal helt frem til et minut inde i overtiden før der for alvor sker noget. Bo Pose erobrer bolden nede i forsvaret og sætter et hurtigt angreb i gang med en spilning langt op ad banen til Beckham jr. Han snurrer hurtigt rundt om forsvarsspilleren, og skyder i det korte hjørne. Målmanden læser skuddet, men det er alligevel så fuld af kraft, at han kun kan parere det ind i målet.
I første minut af anden halvleg er det lige ved at gå helt galt. FC Sydvest scorer på en frispilning til deres angriber, der ved første øjekast snyder forsvaret fuldstændigt. Alles øjne var dog på linjedommeren, som korrekt dømte offside. Stormen er dermed afværget i første omgang.
I det 58. minut - efter godt spil af midtbanemotorerne Robert Sand og Nicklas Jensen, lander bolden hos Ironman, som med en 1-2 spilning med Westermann bliver spillet helt fri i feltet. Han placerer smukt bolden i det lange hjørne, og løber jublende ud mod vores fans.
I det 69. minut får FC Sydvest en kontra-chance. Mikkel Kristensen gør dog hvad han kan for at forhindre chancen, da han voldsomt ødelægger modstanderens topscorer på midten af banen. Til stor begejstring for undertegnede Smiley
Der bliver dog givet fordel, og Hulk må diske op med en redning på tæt hold for at bevare vores to-måls føring.
Det 72. minut starter faktisk med vores indirekte frispark, som dog ikke bliver til noget - udover en kæmpe kontra til FC Sydvest. Vi er alt for længe om at komme tilbage, og det er dermed 6 mod 4 i modstandernes favør. Det er den skadede klaphat, som får en stikning i dybden, da Mathias Hansen ikke får lukket ned for ham. Hulk venter alt for længe med at gå ud, og modstanderen scorer ved at sætte bolden i højre hjørnet.
Resten af kampen forløber uden dramatik større dramatik, selvom Egon Olsen dog bliver skiftet ind med tyve minutter igen og brænder en gigantisk 1-1 chance med målmanden i overtiden.
Slutresultat – vi vandt 2-1.

Ligaen, Ringkøbing, Ude.
Da vi kun formåede at score "sølle" to mål i forrige kamp, blev spillerne bedt om at sætte den store offensiv ind mod Ringkøbing. Hulk var igen at finde i målet, med Nikolaj Skov som agerende kaptajn i forsvaret, hvor spillerne fra forrige kamp blev givet en chance mere for at imponere.
Første højdepunkt kommer efter lidt over 4 minutter. Efter samtlige spillere på holdet har en boldberøring ender bolden på fløjen hos Mark Bjerring, som spiller den ind til Budtz. Han førstegangsaflevere r bolden videre til Westermann, som desværre ikke formår at omsætte chancen til et mål. En kandidat til årets forspildte chance?
Vi skal herefter frem til det 30. minut, hvor Bjerring tager en tur ude på sidelinjen. Indlægget ligger perfekt til Budtz, som dog bliver fældet. "STRAFFE" råber manageren på sidelinjen, men dommeren lever åbenbart i sin egen lille fantasi-verden, for han tænker tydeligvis på noget andet end fodbold... "Videre". Efter lidt klumpspil lander bolden for fødderne af Budtz, som sparker bolden perfekt forbi målmanden. Men nu går det op for dommeren, at det er hele 30 sekunder siden han sidst havde en total fejlbedømmelse, så han vælger at dømme offside til stor frustration for alle med øjne i hovedet.
Vi skal herefter helt frem til det 58. minut, hvor Ringkøbing har hjørnespark. Mathias Hansen ser ud til at kunne cleare bolden, men rammer desværre en modspiller lige i løgene, så den lander foran en af de andre, og de scorer. Bagud for første gang i 5 kampe, og kun 9. gang i ligaen i hele sæsonen.
Normalt ville manageren sprælle rundt på sidelinjen og råbe og skrige. Men han sidder bare helt køligt ude på bænken - et syn, der tydeligvis gør spillerne mere end almindeligt bekymrede. Frygten tager overhånd, og chance på chance udspiller sig herefter.
Det udmønter sig i et straffespark, som Erling Tønnesen tager sig af i det 69. minut. 1-1. Egon Olsen, som blev skiftet ind i det 58. minut (lige efter de scorede), udbygger føringen i det 72. minut, efter et sublimt indlæg fra højre fløj af Emil Bjerre Sørensen, som Egon header over målmanden. Efter 82. minutter vælger forsvarsspilleren Bo Porse at udbygge føringen yderligere. En fræk helflugter på et hjørnespark, ved det korte hjørne. TILLYKKE til Bo Porse for hans første mål for FmFreaks United! Vi stopper dog ikke her, for da Ringkøbing giver bolden op erobrer Nikolai Skov lynhurtigt bolden tilbage - sender den til Westermann - som stikker Egon Olsen i dybden. Egon er hurtigere end 3 modspillere og så er der kasse! I det 88. minut får vi straffe igen, og Egon cementerer sit hattrick på blot 16 minutter - og som indskifter. Man-of-the-match much?
Slutresultat – vi vandt 1-5.

Ligaen, Rishøj, Ude.
En spændende og meget lige kamp. Nummer 1 mod nummer 2!
Hawkins tilbage i målet. Vi starter godt, og kommer foran efter 10 minutter på mål af Mark Bjerring. Beckham jr. med assisten, som Egon Olsen vælger at lade gå til bagerste stolpe, hvor Mark så scorer.
Herefter blev det en kamp som vil blive husket for, hvor uheldige FmFreaks United var!
Efter 31 minutter bliver Scott Scotty skadet. 6 minutter senere udligner Rishøj 4 sekunder efter deres målmand foretog udsparket. Hawkins så ikke for godt ud da bolden blev lobbet over ham ude fra feltet, mens Bo Porse ligeledes fik et sort mærke, da han ikke formåede at holde fast i modstandernes angriber.
I overtiden af halvlegen gør Beckham jr. det dog godt igen, da han scorer på et godt opspil med Ironman som afgiver den endelige aflevering.
Størstedelen af 2. halvleg forløber smertefrit. Vi bruger vores resterende udskiftninger... og så sker katastrofen! Topscoreren bliver skadet! Egon er nede, og vi kan ikke skifte ud, med 8 minutter tilbage! De får dog ligeledes en skade nogle minutter efter, men formår altså også at score dybt inde i overtiden.
En skuffende uafgjort, og første kamp vi ikke vinder i 12 kampe.
Slutresultat – vi spillede uafgjort 2-2.

Ligaen, Aarhus Fremad, Hjemme.
Der var kun skrevet meget lidt på taktik-tavlen da spillerne kom ind til taktik-mødet mod Aarhus Fremad - tallet "3" efterfulgt af ordet "point".
Forsvaret spillede godt, og tillod kun 3 skud, hvoraf ingen var inden for målrammen.Angrebet var endvidere også skarpt, da det blev til 15 skud, og 8 var inden for målrammen.
Egon Olsen, som blev skadet sidste kamp var igen at finde i start-11'eren, da skaden ikke var alvorlig - heldigvis!
Efter 16 minutter spiller Beckham jr. 1-2 med Philip Budtz, og lægger bolden indover til Mark Bjerring, som header bolden i mål tæt ved mål.
5 minutter efter er Budtz på pletten, da han følger op på et frispark - assist af Beckham jr.
I det 35. minut bliver vi vidne til en af de bedste assists i sæsonen. (Youtube-funktion vil ikke lade mig logge ind, så jeg kan desværre ikke vise målet Skuffet ). Beckham jr. laver endnu et assist, da han tager et indirekte frispark, som Mark Bjerring helflugter i mål.
Denne gang bliver Egon Olsen desværre skadet i overtiden i første halvleg.
Efter 60 minutter er det endelig Beckham jr.'s tur til selv at score! Rasmus Ulrick erobrer bolden og lægger en fin høj aflevering til Philip Budtz, som header bolden videre til Beckham jr. Fortjent målscorer!
Efter 86 minutter er Beckham jr. på pletten endnu engang, da han laver et indlæg til Westermann, der dog lader den gå, og så scorer Beckham jr. fra sidelinjen.
Fin kamp af Beckham jr., som lavede et af sæsonens bedste assists, samt et af de bedste mål. Han havde en fod med i alle målene med 2 mål og 3 assists!
Slutresultat – vi vandt 5-0.

Ligaen, Thisted, Hjemme.
The shame of the dynasty!
De sidste 4 kampe af sæsonen har vi kun spillet, fordi vi ville prøve at vinde med så mange point så muligt, og med så mange scorede mål som muligt.
Denne kamp, var en af de mest ringe kampe i sæsonen.
I første halvleg havde vi ikke et eneste skud på mål, mens modstanderholdet havde 6.
Vi kommer bedre ind i kampen i 2. halvleg med 11 skud mod modstanderens 3, men det bliver desværre ikke til et mål. Thisted scorer på et godt forsøg i det 83. minut. Vi står simpelthen og sover på deres indirekte frispark. Hulk kunne ikke gøre meget, da de havde hele 3(!) spillere fri til at kunne score.
De vinder desværre fortjent.
Slutresultat – vi tabte 0-1.


Statistik:
Vi rykker op! Og sikkert endda! Med 4 kampe tilbage var oprykningen en realitet, og vi har således mere end levet op til forventningerne - stærkt spil gennem stort set hele sæsonen drenge!
Lykken sluttede dog brat med sidste kamp, hvor vi virkelig spillede dårligt. Forhåbentlig kan vi fikse dette inden sæsonen i 1. Division starter!

Derudover har vi slået rekorden for flest vundne kampe i træk = 11!
Vi har ligeledes en rekord for flest kampe uden nederlag i træk = 13!
Vi var desværre kun 2 sølle point fra at tangere rekorden for flest point i ligaen = Vi fik 68.
Derudover havde vi flest ligamål nogensinde i 2. Division Vest = 87!

Spillerstatistikken
Meget imponerende sæson!
Vi har alle 5 mand i Top5 over gennemsnitskarakter er over hele sæsonen.
(Victor Lisberg blev efterårets spiller i ligaen, hvor også 3 andre var med i opløbet, men fik desværre ikke lige taget et screenshot)
Egon Olsen nåede 15 ligamål, og blev dermed 3'er på topscorerlisten. Imponerende, når man tænker på, at han kun fik halvt så mange kampe som angriberne på de andre hold.
Mark Bjerring nåede lige præcis også topscorerlisten med 11 mål, og blev delt 5'er.
David Beckham jr. nåede med sine 14 assists at slå rekorden for flest assists i en enkelt sæson i 2. Division Vest. Ironman og Westermann var ligeledes godt med på en delt 3. plads med 11 hver.
Sidst kan nævnes, at Mark Bjerring havde den suverænt bedste skud på mål i procent. Han scorede således på 3 ud af 5 af de skud han sendte inden for rammen!

Holdstatistikken
KLART det bedste angreb!
Det 3. bedste forsvar må også siges at være en godkendt indsats - en forbedring i forårssæsonen fra efterårssæsonens 5. plads!

Truppen1 Truppen2


Mål for næste sæson:
Overlev i 1. Division.
Slut over FmFreaks FC i tabellen i 1. Division.
Vind mindst 2 ud af de 3 kampe mod FmFreaks FC.




« Seneste Redigering: 20 Jun 2014, 12:08 af Barfoed91 » Logged

Barfoed91
Gæst
 
Sv: FmFreaks FC vs FmFreaks United
« Svar #241: 20 Jun 2014, 01:32 »

Næste update indeholder flere facts om hver spiller, optur/nedtur m.m.
Forventes oppe senest søndag.
Logged

Crazy-Poul
Freelance Projekt
******

Offline Offline

 
Sv: FmFreaks FC vs FmFreaks United
« Svar #242: 22 Jun 2014, 01:39 »




Målmænd
Mikhail Jensen - Juni 2013 - Mikhail Jensen - Juni 2014 - ogasogas

Mikhail har spillet 18 af 32 kampe og må siges at have været min fortrukne keeper her i første sæson, og han har været en stor del af den gode defensiv vi har præsteret i år. I de 18 kampe har han kun lukket 11 mål ind, og samtidig har han holdt målet rent hele 11 gange. Som man kan se på hans SS har han udviklet sig ganske pænt, og jeg håber den udvikling fortsætter i næste sæson.

Mathias Appelquist - Juni 2013 - Mathias Appelquist - Juni 2014 - Mathi89

Selvom Mikhail har været det fortrukne valg har Mathias bestemt også fået sine kampe, og det blev til 14 styks i løbet af sæsonen, hvor han også fik begge kampe i pokalturneringen. I ligaen blev det til 12 kampe, hvor det blev til 9 mål lukket ind og 6 gange rent bur. Rent statsmæssigt har hans udvikling været minimal og jeg håber da mere spilletid i næste sæson vil hjælpe på dette. Selvfølgelig har klubben heller ikke de bedste trænere og faciliteter til, at udnytte alle jeres talenter, så pt. er spilletiden det eneste parameter der er at rykke på.


Højre backs
F (H) Kennedinho - Juni 2013 - Kennedinho - Juni 2014 - klint

Kennedinho har holdt sig helt fri af skader i modsætning til sin backkollega Remy Danton, så Kennedinho har fået masser af spilletid i denne sæson. Også på grund af der har været så mange skader på venstre backen, så har Kennedinho vikarieret derover og dermed har han fået spillet en masse kampe. Han har spillet 6 kampe på venstre backen, og har faktisk fået en bedre gennemsnitskarakter her end når han har spillet på højre backen. I forhold til hans sæsonsstatistik kom han op på 21(4) kampe og fik samtidig lavet 4 assist. En ganske fin sæson af Kennedinho må man sige.

F (H) Remy Danton - Juni 2013 - Remy Danton - Juni 2014 - Tuxtla

Remy Danton nåede at spille 11(6) kampe inden han fik en skade i en kamp, der holdt ham ude resten af sæsonen. Inden da nåede han at bidrage med 2 mål, hvilket jo er ganske flot af en højre back. På landsholdsplan blev det til 1 enkelt kamp for det amerikanske U20 landshold, og når han bliver fri af sin skade, skal der nok vente flere kampe til ham her i fremtiden.


Centrale forsvarsspillere
F (HC) Demi Lovato - Juni 2013 - Demi Lovato - Juni 2014 - Nicki Minaj

Demi har i min optik haft en fin sæson selvom hendes gennemsnit ikke er imponerende med 6,62 i 18(5) kampe. En enkelt gang blev Demi også kampens spiller. Ligesom Kennedinho har der også været brug for Demi på andre pladser end hendes faste plads i midterforsvaret. En enkelt gang har hun optrådt på venstre backen og det blev også til 5 optrædener på højre backen. Demi fik jo også debut på det amerikanske landshold, og har også fået Jürgen Klinsmann som favoritpersonale.

F (C), DM Jonas Elsbøl - Juni 2013 - Jonas Elsbøl - Juni 2014 - Renehenriksen

Jonas har holdt skadesfri næsten hele sæsonen, bortset fra her til sidst og det blev i alt til 18(1) kampe og også en enkelt assist. Jonas har ligesom mange andre i klubben også spillet en del på det danske U19 hold, mens debuen på U21 holdet altså lader vente på sig. Bedste kamp for Jonas var mod Skive, hvor han spillede til 7,2.

F (C) Lars Krimi - Juni 2013 - Lars Krimi - Juni 2014 - Batigol

Lars har spillet 13(3) kampe i denne sæson, og det er færrest af de 4 centrale forsvarsspillere. Der har været en enkelt karantæne tidligt på sæsonen, der gav de andre chancen, og derfor er Lars måske faldet lidt bag i køen. Selvom jeg går efter at rotere så meget som muligt så er midterforsvaret et sted jeg ikke er ligeså tryg ved at rotere, og det er måske lidt udover Lars. Samtidig kan nogle af de andre også dække flere pladser og så har de jo som nævnt fået spilletid når andre har været ude med skader. Til gengæld har Lars haft det bedste gennemsnit af de 4, og han skal nok også være klar i næste sæson, hvor jeg går efter at give ham mere spilletid.

F (C) Medina Hansen - Juni 2013 - Medina Hansen - Juni 2014Medina

Medina har været en rimelig fast del af forsvaret i denne sæson, hvor det er blevet til 19(2) kampe. En enkelt gang nettede Medina mens det også blev til 2 gange kampens spiller. Medina har spillet ganske stabilt sæsonen igennem med et snit på 6,79. Medinas bedste kamp i sæsonen var mod B 1908, hvor det blev til en enkelt basse og et flot snit på 8,5.


Venstre backs
F (V) Tobias Bjerring - Juni 2013 - Tobias Bjerring - Juni 2014 - PuumBaa

Tobias har været en af de mere uheldige freaks på holdet i denne sæson. Han var fint med den første halvdel af sæsonen, men så i oktober blev han skadet i kamp og den skade holdt ham ude i 3 måneder. Så var han ude resten af efteråret. Desværre blev foråret også ødelagt af skader. Hver gang han var ved at komme tilbage skadet igen. 2 gange i foråret blev han skadet i kamp, og begge gange var han ude 3 uger. Tobias fik spillet 12(3) kampe, hvor han også lavede et mål og en assist. Jeg håber for Tobias skyld man ikke kan være så uheldig i 2 sæsoner i streg, så jeg satser på han kan være mere med i næste sæson.

F/WB/M/OM (V) Benjamin Vinje - Juni 2013 - Benjamin Vinje - Juni 2014 - Benjamiin

Benjamin har ikke haft den mest stabile sæson. Skader har gjort han har været ude 2 måneder og 6 dage. Oveni det har Benjamin også fået et rødt kort i sæsonen som selvfølgelig gav ham karantæne. I alt blev det til 13(1) kampe, hvor der også blev vikarieret i offensiven, både på venstre og højre fløjen med 1 kamp på hver plads. Med et snit på 6,88 har Benjamin været stabil nok når han endelig har spillet og ligesom med flere af de andre freaks satser jeg på Benjamin har været igennem de værste skader og at han kan spille meget mere næste sæson.


Defensive midtbanespillere
DM Thomas Hejbøll - Juni 2013 - Thomas Hejbøll - Juni 2014 - Hcan

Thomas fået ganske fint med spilletid og det blev til 14(5) kampe med et ok snit på 6,8. En enkelt assist blev det da også til. Thomas bedste præstation var i 4-0 sejren mod Svebølle, hvor han spillede til 7,4. 2 klubber er rygtet interesseret i Thomas og det er APOEL fra Cypern og Sion fra Schweiz. Planen er selvfølgelig at ingen bliver solgt, og det gælder også Thomas.

DM, M (C) Jens Risom  - Juni 2013 - Jens Risom - Juni 2014 - Risom

Jens har spillet 16(3) kampe og selvom han har spillet næsten ligeså meget som Thomas har Jens været mit fortrukne valg idet hans stats simpelthen er bedre. Jens har scoret 2 mål og er blevet kampens spiller 2 gange. Det ene mål var jo denne fremragende kasse mod GVI, et mål der nok var sæsonens bedste.


Centrale midtbanespillere
M (C) Emil Gisleson - Juni 2013 - Emil Gisleson - Juni 2014 - BarcaFreaken

Emil har været en af sæsonens helt store oplevelser. Emil spillede 18(6) kampe og han optrådte på begge de 2 centrale midtbanepladser som felt-felt midtbane og fremskudt playmaker. Hans fine sæsonstatistik lyder på 7 mål, 4 assist og 3 gange kampens spiller. Hans bedste kamp var mod Søllerød-Vedbæk, hvor han også scorede et fremragende mål og spillede til 8,4.

M/OM (C) Alfredo Luigi Bonaducci - Juni 2013 - Alfredo Luigi Bonaducci - Juni 2014 - Corvette

Alfredo havde også en rigtig god sæson, og var sammen med Emil den bedste midtbanespiller i sæsonen. Faktisk havde han det bedste snit i hele truppen på 7,15. Ikke et fantastisk snit, men nok til at være bedst i truppen. 17(5) kampe blev det til, og i de kampe scorede 5 mål og lavede 6 assist. På landsholdsplan går det også godt, og det er blevet til 3 kampe på det italienske U21 hold, hvilket må siges at være meget flot. Forsætter han det gode spil i den nye sæson skal der nok også vente flere kampe her.
 
M (C) Frederik Schröter - Juni 2013 - Frederik Schröter - Juni 2014 - Roxer

Frederik har været lidt i skyggen i forhold til de 2 midtbaneprofiler Emil og Alfredo, men alligevel har han også fået sin del af spilletiden og det blev til 14(5) kampe. 2 mål og 4 assist samt 2 gange kampens spiller opnåede han i de kampe og det er jo ganske okay. Frederiks bedste kamp var 4-0 sejren mod Svebølle, hvor han lavede en enkelt assist og han spillede til 8,4.

M (C) Joakim Bekker - Juni 2013 - Joakim Bekker - Juni 2014 - JoakimBekker

Joakim er sidste mand på midtbanen, og står umiddelbart også bag de 2 midtbaneprofiler Emil og Alfredo. Alligevel har han fået næsten ligeså meget spilletid som de 2, og han har da også gjort det fornuftigt når han har spillet. 16(6) kampe, 3 mål, 3 assist og 1 gang kampens spiller lyder sæsonstatistikken. Hans bedste kamp var mod GVI, hvor han spillede til 8,3 og lavede denne drømmekasse.


Højre fløje
OM (H) Elliott Goulding - Juni 2013 - Elliott Goulding - Juni 2014 - Birkedahl

Elliott har som nævnt i de tidligere opdateringer været absurd uheldig. Han har haft 5 forskellige skader, alle sammen i kamp, og det har gjort han nærmest konstant har været ude af kampform. 6(6) kampe var sæsontotalen og Elliott fik da lavet 1 mål og 1 assist og det er da en okay total når man tager hans skader i betragtning.

OM (H) Oliver Cunego - Juni 2013 - Oliver Cunego - Juni 2014 - tottenhamfrem

Oliver er den spiller i truppen, der har spillet færrest minutter. Sølle 712 minutter blev det til i hele sæsonen, men hans sæsonstatistik er alligevel ganske imponerende. 3 mål og 4 assist og 1 gang kampens spiller blev det til i 5(7) kampe. Oliver laver altså ca. 1 mål/assist pr. 100. minut og det er sgu godt gået. Hvis han kan følge op på det her snit i den nye sæson så er der store ting i vente for Oliver og holdet.


Venstre fløje
OM (V) Nicklas van Dockum - Juni 2013 - Nicklas van Dockhum - Juni 2014 - Skovlyst

Nicklas er den freak i truppen, der har spillet suværent flest minutter. 2192 minutter blev det til, og det er selvfølgelig på baggrund af alle de skader der har været på de 2 højre fløje, så derfor har de 2 venstre fløje Nicklas og Christoffer fået masser af spilletid. 27(5) kampe, 5 mål, 6 assist og 1 gang kampens spiller blev det til for Nicklas. 16 kampe var på venstre fløjen og 13 på højre fløjen og det giver vidst et meget godt billede på skaderne på fløjene.

OM (V) Christoffer Troldfod - Juni 2013 - Christoffer Troldfod - Juni 2014 - BelthazorDK

Christoffer var efterårets helt store oplevelse på holdet, hvor han biddrog med mål og assist. Foråret blev ødelagt af en skade der holdt ham ude i 2 måneder. Sæsonstatistikken lyder på 20(2) kampe, 6 mål, 5 assist og 1 gang kampens spiller. Christoffers bedste kamp var den næstesidste kamp mod B 1908, hvor han kom ind og scorede og spillede til 8,2.


Angribere
An (C) Andreas Svart - Juni 2013 - Andreas Svart - Juni 2014 - Svartovich

Andreas Svart og Tim de Bolinovich, holdets 2 angribere, har næsten delt spilletiden fuldstændig lige mellem hinanden. Andreas fik lige 10 minutter mere end Tim. Andreas fik 14 kampe fra start og 10 som indskifter. Scoringstotalen lød på 10 mål og det blev også til 4 assist. 3 gange blev det til kampens spiller, og Andreas bedste kamp var uden tvivl mod Svebølle, hvor det blev til 4 basser.

OM (C), An (C) Tim de Bolinovich - Juni 2013 - Tim de Bolinovich - Juni 2014 - Bimmand

Tim har spillet 19(4) kampe, scoret 8 mål og lavet 6 assist og 1 gang blev det til kampens spiller. Som skrevet ved Andreas, så har de 2 angribere delt spilletiden ret lige i mellem sig, og de er også ret ens statsmæssigt. Målscoringsmæssigt har de ikke været så imponerende, og jeg håber på vi kan få lidt flere mål fra dem i næste sæson.

Sæsonens hold ud fra gennemsnitskarakter

Mikhail Jensen (6,84)
Remy Danton (6,94) - Lars Krimi (6,89) - Jonas Elsbøl (6,81) - Benjamin Vinje (6,88)
Jens Risom (6,85)
Alfredo Luigi Bonaducci (7,15) - Emil Gisleson (7,03)
Oliver Cunego (6,95)                                        Christoffer Troldfod (6,95)
Andreas Svart (6,94)



Sæsonens hold i 2. Division Øst

Sæsonens hold i 2. Division Øst ser således ud. Jeg glemte at tage det med i sidste update. Vi havde som i kan se 3 freaks med, nemlig højre backen Kennedinho og de 2 midtbanespillere Emil Gisleson og Alfredo Luigi Bonaducci.


Logged

Nyeste projekt fra min hånd

Din Vej 2019

Mit bidrag til årets blogkonkurrece
San Marino og de 12 supertalenter

Barfoed91
Gæst
 
Sv: FmFreaks FC vs FmFreaks United
« Svar #243: 22 Jun 2014, 15:07 »





Sæsonopsummering:

Målmænd:
Frederik “hulk” Nielsen, Juni 2013 - Frederik "hulk" Nielsen, Juni 2014
Hulk har spillet i 15 kampe i denne sæson.
Hans fine præstationer har endvidere gjort, at flere klubber er interesserede i ham.
Han har holdt buret rent i 5 af de 15 kampe han har spillet, mens han har indkasseret 17 mål.
Hulks bedste præstation skal findes i 6-0 nedsablingen over HIK, hvor han havde to fantastiske pareringer i træk.

Martin Hawkins, Juni 2013 - Martin Hawkins, Juni 2014
Hawkins har spillet i 15 kampe i denne sæson.
Én enkelt klub, Augsburg, er interesseret i Hawkins, men han skal ingen vegne!
Han har holdt buret rent i 6 af hans 15 kampe i sæsonen, mens han har indkasseret 16 mål.
Hans bedste præstation skal findes i vores 3-2 sejr over FC Skanderborg, hvor Hawkins' to vigtige redninger i 2. halvleg holdt os inde i kampen.
Derudover har Hawkins været utrolig stabil, da han har spillet samtlige kampe med en maksimal vurdering på 7.10 og en minimal vurdering på 6.70.

Forsvar:
Bo Porse Junker, Juni 2013 - Bo Porse Junker, Juni 2014
Bo har spillet 16 kampe i sæsonen.
Bo har imponeret så meget, at flere andre klubber har fået øjnene op for ham.
Bos bedste præstation skal findes i 5-1 kampen over Ringkøbing, hvor han sluttede en god præstation af med hans første og eneste mål i sæsonen.

Nikolai Skov, Juni 2013 - Nikolai Skov, Juni 2014
Nikolai har kun fået 8 kampe, da han har været en del skadet, på nogle uheldige tidspunkter.
Det er derfor svært at skrive om en særlig god præstation.
Hele klubben håber, at Nikolai kan holde sig skadesfri, så han kan få mere spilletid i den kommende sæson, og dermed få chancen for at brillere.

Warncke, Juni 2013 - Warncke, Juni 2014
Warncke har på bekostning af den ofte skadede Nikolai Skov fået en del kampe. 21 af slagsen.
På trods af alle de kampe, er han en af de kun 3 markspillere, som ikke har scoret et mål.
Der er dog alligevel nogle klubber, der har set sig varme på ham.
Hans bedste præstation faldt i 4-0 sejren mod Aarhus Fremad, hvor han lavede hans eneste assist i sæsonen.

Hans-Jørgen ”JØNKE” Andersen, Juni 2013 - Hans-Jørgen ”JØNKE” Andersen, Juni 2014
Jønke har spillet 15 kampe fra start.
Han har formået at score et enkelt mål, som har været med til at få en del klubber til at se hans vej.
Selvom Jønke formåede at score et enkelt mål, falder hans bedste præstation i en anden kamp, hvor han blev man of the match efter flere vundne nøglehovedstød, samt tacklinger.

Scott Scotty, Juni 2013 - Scott Scotty, Juni 2014
Scotty har startet inde i 15 kampe.
Han er en af de få spillere, der ikke har scoret, men han er stadig en ombejlet herre i England.
Scotty har lavet 4 assists og er blevet man of the match en enkelt gang i 2-0 sejren over Brabrand.

Mathias Hansen, Juni 2013 - Mathias Hansen, Juni 2014
Mathias har spillet 17 kampe fra start.
Han har lavet 2 mål, 1 assist og er blevet man of the match en enkelt gang, hvilket er meget imponerende.
Dette synes et par andre klubber også.
Især i efterårssæsonen har Mathias spillet mere stabilt, med kun nogle få svipsere.

Rasmus Ulrick, Juni 2013 - Rasmus Ulrick, Juni 2014
Rasmus har spillet 16 kampe fra start.
Han har scoret et enkelt mål og lavet 2 assists.
Hans stabile spil har også tiltrukket lidt opmærksomhed.
På trods af Rasmus' vigtige defensive indgreb, har han også ofte været med til at sætte angreb i gang.
Han er dog en af de få spillere, der har været så uheldig at lave et selvmål.

TK Zidane, Juni 2013 - TK Zidane, Juni 2014
TK Zidane har spillet 18 kampe fra start.
Det er blevet til hele 4 mål og en enkelt kamp som kampens spiller.
Flere større klubber har set sig varm på TK.
Ligesom Rasmus Ulrick, er TK Zidane også en af de få spillere, der har scoret et selvmål - endda i samme kamp som Rasmus!

Midtbane:
Viktor Lisberg Andersen, Juni 2013 - Viktor Lisberg Andersen, Juni 2014
Viktor er kaptajn, og går for det meste under navnet Kaptajn Lisberg.
Kaptajn Lisberg har startet inde i 16 kampe, hvor stort set alle kampe har været på den faste plads som OMV.
Det er dog dejligt med en spiller, der kan spille flere positioner! Interesse fra klubber.
Viktor har scoret hele 6 mål, hvilket er meget imponerende som fløj.
Derudover har han lavet 3 assists og er blevet kampens spiller en enkelt gang.

Nicklas Jensen, Juni 2013 - Nicklas Jensen, Juni 2014
Nicklas har spillet 17 kampe fra start.
Han har scoret 3 gange og har lavet en enkelt assist.
Der er en del interesse for Nicklas, men han skal ingen steder.
Nicklas er desuden den perfekte indskifter, da han kan spille flere positioner!
Nicklas er endvidere en af de får spillere, der har fået et uheldigt rødt kort. Det faldt dog i samme kamp som han scorede i, så rygterne lyder på, at manageren hurtigt tilgav ham.

Robert Sand, Juni 2013 - Robert Sand, Juni 2014
Robert har fået 17 kampe fra start.
Han har formået at score et enkelt mål, mens han har leveret dobbelt så mange assists.
Derudover er der en del klubber, som ville ønske, at Robert spillede for dem.

Mikkel Kristensen, Juni 2013 - Mikkel Kristensen, Juni 2014
Mikkel har startet inde i 16 kampe, mens han også er en af udskiftningsfavorit terne.
Mikkel har endvidere nogle fine stats, som har hjulpet ham godt på vej, blandt andet ved at lade ham score 2 mål.
Han har lavet lige så mange assists.
Der er også flere klubber interesserede i Mikkel, hvor Manchester United må siges at være den mest prominente.
Derudover blev Mikkel Kristensen valgt til årets bedste spiller i 2. Division Vest.

Erling Tønnesen, Juni 2013 - Erling Tønnesen, Juni 2014
Erling har spillet 17 kampe fra start.
I de 17 kampe har han formået at score hele 5 gange, hvoraf de 3 gange var på straffespark.
Derudover har han lavet 2 assists, og er blevet kampens spiller en enkelt gang.
Interessen er ikke så stor for Erling, hvilket blot betyder, at han er nemmere at holde på.

David Beckham jr., Juni 2013 - David Beckham jr., Juni 2014
Beckham jr. har spillet 15 kampe fra start.
Han har scoret hele 9 mål i disse kampe! Meget imponerende for en fløjspiller.
Beckham jr. har også rekorden for assists, da han har lavet ikke mindre end 14 af disse! Det vil sige næsten en assist per kamp, han har startet inde.
Han er endvidere blevet kampens spiller 2 gange og har opnået den højeste gennemsnitskarakter ikke bare på holdet, men i hele 2. Division Vest!
Det er derfor også UTROLIGT, at der ikke er én eneste klub, der har udvist interesse for ham.

Emil Bjerre Sørensen, Juni 2013 - Emil Bjerre Sørensen, Juni 2014
Emil har spillet 15 kampe fra start.
I disse kampe er det blevet til 8 scoringer.
Emil kan endvidere spille på flere pladser, hvilket har medført, at han har været brugt lidt på begge kanter, samt i angrebet.
Det er blevet til 2 assists og en enkelt kamp, hvor han blev kampens spiller.
Klubberne stor også i kø for at få fat i Emil.

Mathias "Ironman" Staal, Juni 2013 - Mathias "Ironman" Staal, Juni 2014
IRONMAN!
Staal har spillet 15 kampe fra start.
Det er blevet til 6 mål i disse kampe.
Hele 11 assists har Ironman lavet, mens det er blevet til 2 gange kampens spiller.
Mathias er også meget ombejlet.

Phillip Budtz, Juni 2013 - Phillip Budtz, Juni 2014
Philip Budtz har spillet 15 kampe som starter.
Det er blevet til 5 mål.
Han har lavet 4 assists og er blevet man og the match hele 3 gange.
Klubberne står i kø for at få fingrene i Philip.

Mark Bjerring, Juni 2013 - Mark Bjerring, Juni 2014
The mighty Bjerring!
Mark Bjerring har startet inde i 17 kampe.
Han har scoret hele 11 mål, og er dermed klubbens #2 angående målene. Det er meget imponerende, og kaptajn Lisberg skal måske til at kæmpe lidt mere for sin plads!
Bjerring har endvidere lavet 5 assists og er blevet kampens spiller en enkelt gang.
Interessen er stor for Mark, ikke mindst på grund af alle målene.

Angribere:
Thomas Westermann, Juni 2013 - Thomas Westermann, Juni 2014
Thomas har spillet 15 kampe fra start.
I disse kampe er det blevet til 7 mål.
Heldigvis kan Thomas også bruges som OMC, hvilket gør, at han næsten altid er med i truppen.
Selvom han er angriber har Thomas lavet hele 11 assists og det har også ført til titlen som kampens spiller hele 3 gange.
Der er også interesse for Thomas i det store udland.

Egon Olsen, Juni 2013 - Egon Olsen, Juni 2014
Egon Olsen har spillet 15 kampe fra start.
Det er blevet til ikke mindre end 16 mål fra Egon i disse kampe, og han er dermed klubbens topscorer.
Derudover har han også lavet hele 9 assists og er blevet kampens spiller ikke mindre end 4 gange, hvilket er klubrekord.
Egon har endvidere rekorden i 2. Division Vest for flest mål i én kamp (4 mål i 6-2 sejren over Jammerbugt FC).
Der er naturligvis også stor efterspørgsel omkring Egon.


Største skuffelse:
Der har været 2 meget store skuffelser i sæsonen.
Den første, er Nikolai Skov.
Dette skal ikke forstås, som at Nikolai har spillet skuffende. Han har simpelthen bare fået 2 længerevarende skader, på nogle meget uheldige tidspunkter, og har derfor kun spillet i sidste halvdel af forårssæsonen. Hele klubben ser derfor frem til, at Nikolai skal spille mere i den kommende sæson.
Den anden store skuffelse, er den spillemæssigt største. Nederlaget til FC Roskilde i pokalturneringens kun 2. runde. Vi ser dermed frem til kommende sæson, hvor målet er at nå til mindst 3. runde.

Mest imponerende:
En af de meget imponerende ting ved klubben er, at næsten samtlige spillere har været kampens spiller på et tidspunkt.
Den mest imponerende spiller må dog være Egon Olsen, som formåede at score flere mål end kampe han startede inde. Dette kunne dog kun lade sig gøre på grund af hele holdets samlede fantastiske angrebsspil, der resulterede i en rekordslående 87 scoringer.
Nævneværdig er også Mark Bjerring, samt Mikkel Kristensen, der blev valgt til årets spiller i 2. Division Vest.

Årets hold:
Alle har gjort det virkelig godt!
Det er derfor svært at vælge årets hold.
Der var dog nogle, der nåede på årets hold i 2. Division Vest. Jeg ved ikke om jeg er helt enig, da jeg i hvert fald også gerne så Mark Bjerring på holdet. Men stor cadeau til forsvaret! Mikkel Kristensen kunne ligeledes sagtens have fundet vej til årets hold, når man nu tænker på, at han blev valgt til årets spiller.
Husk, at dette er på baggrund af halvt så mange kampe, som alle de andre spillere i divisionen!



Logged

El Cubo
Ynglingespiller
***

Offline Offline


 
Sv: FmFreaks FC vs FmFreaks United
« Svar #244: 22 Jun 2014, 15:16 »

Rigtig gode og flotte updates begge to!
Logged

Ariana Grande
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: FmFreaks FC vs FmFreaks United
« Svar #245: 22 Jun 2014, 15:27 »

Skide godt arbejde, drenge!
Logged


NHL19
Ynglingespiller
***

Offline Offline


 
Sv: FmFreaks FC vs FmFreaks United
« Svar #246: 22 Jun 2014, 15:52 »

Kan du finde på at sælge nogle spillere? :-)
Logged

BelthazorDK
FmFreaks Crew
(Projekt)
*

Offline Offline


 
Sv: FmFreaks FC vs FmFreaks United
« Svar #247: 22 Jun 2014, 16:11 »

Har bidt mærke i at Troldfod har taget 2 kilo på, er det noget man tager sig af i klubben? og så er han egentlig ikke steget alverden :/ trænes han mon rigtigt? :O
Logged

I've always been crazy and the trouble that it's put me through,
I've been busted for things that I did, and I didn't do,
I can't say I'm proud of all of the things that I've done,
But I can say I've never intentionally hurt anyone!

Crazy-Poul
Freelance Projekt
******

Offline Offline

 
Sv: FmFreaks FC vs FmFreaks United
« Svar #248: 22 Jun 2014, 16:46 »

Rigtig gode og flotte updates begge to!

Skide godt arbejde, drenge!

Vi takker mange gange Smiley

Har bidt mærke i at Troldfod har taget 2 kilo på, er det noget man tager sig af i klubben? og så er han egentlig ikke steget alverden :/ trænes han mon rigtigt? :O

Haha Opstemt Nej det er umiddelbart ikke noget klubben tager sig af, men hvis tendensen fortsætter kan det godt være vi skal skrue op for den fysiske træning Wink

I forhold til træningen er klubben jo desværre lidt begrænset i forhold til træningsfaciliteter og ordentlige trænere, så lige nu får vi ikke det optimale ud af jeres potentiale.
Logged

Nyeste projekt fra min hånd

Din Vej 2019

Mit bidrag til årets blogkonkurrece
San Marino og de 12 supertalenter

HansenLFC
Gæst
 
Sv: FmFreaks FC vs FmFreaks United
« Svar #249: 22 Jun 2014, 16:53 »

Jeg synes at jeg burde være anfører og være fast makker med Demi.
Logged

Renehenriksen
Reserveholdsspiller
****

Offline Offline

 
Sv: FmFreaks FC vs FmFreaks United
« Svar #250: 22 Jun 2014, 17:03 »

Endnu en fantastisk og fyldestgørende update. Fremtiden ser lys ud for drengene.
Regner stærkt med fast plads i midterforsvaret i næste sæson
Logged

darkalf
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: FmFreaks FC vs FmFreaks United
« Svar #251: 22 Jun 2014, 17:16 »

Fremragende update.
Logged


Crazy-Poul
Freelance Projekt
******

Offline Offline

 
Sv: FmFreaks FC vs FmFreaks United
« Svar #252: 22 Jun 2014, 17:46 »

Jeg synes at jeg burde være anfører og være fast makker med Demi.

Endnu en fantastisk og fyldestgørende update. Fremtiden ser lys ud for drengene.
Regner stærkt med fast plads i midterforsvaret i næste sæson

Der er hård konkurrence om pladserne i det centrale forsvar, men det er klart et forsvar med Demi og Medina burde alle angribere frygte  Thumbs Up

Fremragende update.

Tak skal du have darkalf Smiley
Logged

Nyeste projekt fra min hånd

Din Vej 2019

Mit bidrag til årets blogkonkurrece
San Marino og de 12 supertalenter

Ariana Grande
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: FmFreaks FC vs FmFreaks United
« Svar #253: 22 Jun 2014, 18:04 »

Jeg synes at jeg burde være anfører og være fast makker med Demi.

Klart enig. Vildeste makkerpar ever.
Logged


Barfoed91
Gæst
 
Sv: FmFreaks FC vs FmFreaks United
« Svar #254: 22 Jun 2014, 22:04 »

Kan du finde på at sælge nogle spillere? :-)
Jeg vil prøve så vidt muligt at beholde alle så længe som muligt Smiley
Logged

Sider: 1 ... 15 16 [17] 18 19 ... 32 Udprint 
 



This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010