Som nævnt var WBA for første gang nogensinde i besiddelse af et så stort transferbudget som nu, hvilket også skulle vise sig at betyde en kraftig øgelse i holdets kvalitet. Fra start blev det besluttet at pengene så vidt muligt skulle bruges på keeperpladsen hvor sidste sæsons lån Toranzo aldrig rigtig var blevet erstattet selvom Areola har gjort det godt. Samt på de offensive pladser hvor der blev trukket et alt for stort læs af de samme 3 spillere.
Der blev dog startet forsigtigt i PSG hvor
Hervin Ogenda blev hentet for kun 425k, og skal agere 3 angriber, så talentet Hutchings kan komme ud og få regelmæssig spilletid et andet sted. Men det var tilgengæld startskuddet. I Gremio fandt vi den nye keeper i
Djair, der blev hentet for hele 15 mio. En relativ dyr pris med tanke på alder, potentielle problemer med sprog osv. Men med gode evner på alle de områder jeg vægter højt hos min keeper har jeg høje forventninger!
Længe lignede det desværre at armbevægelserne omkring indkøb havde været for store fra WBA, men på deadline day kom der heldigvis yderligere aktivitet. Endnu engang gik vejen til Frankrig og Paris hvor PSG var indstillet på at sælge højrekanten
Fernando. Prisen endte på 7 mio. En god pris for en stærk backup for Bojic samt mulighed for at flytte Bojic i andre roller, hvis det bliver nødvendigt. I Benfica blev der fundet endnu en brasilianer, til den modsatte side.
Lucas blev købt for 13,5 mio og bliver formentlig førstevalg på venstrefløjen/inside forward rollen, hvor han vil være noget mere bedre overall, uden at miste for meget af de spidskompetencer som Sterling har været stærk i.
På salgsiden var der også en smule aktivitet. Sommerkøbet
Jose Ramos var allerede blevet utilfreds i klubben i løbet af det halve år, og da han i forvejen ikke passede godt ind i min venstreback prototype, blev han sendt videre til Arsenal for 9 mio. Kort efter det europæiske transfervindue var lukket henvendte Internacional sig også omkring
Carlao. En spiller jeg ikke havde planlagt at sælge, men 11 mio blev alligevel for godt til at sige nej til.
Sæsonen bød på pokaler og masser af succes for WBA. Den første pokal kom i hus allerede i Carling Cup finalen hvor WBA endelig formåede at slå Man City. Derved var trænerens første pokal i hus efter næsten 9 år.
I Europa røg vi som bekendt ud i CL gruppespillet og derfor skulle spille EL i foråret. Efter
resultaterne at vurdere var det dog et WBA hold der spillede mod langt dårligere hold. Både spanske, italienske og franske hold blev let sat til vægs inden Newcastle også blev slået i finalen og en double var i hus.
Halvvejs inde var vi jo lidt bagefter Chelsea. Men med et godt forspring ned til EL pladserne og med de forventede forstærkninger blev forventningerne til sæsonen også sat op. Med en stærk konstant form gennem hele sæsonen og kun ét liganederlag i 2022, var der ingen der kunne følge med og WBA fansene kunne glæde sig over klubbens første mesterskab siden 1920, samt en historisk treble.
Som højdepunkt for sæsonen kan man ikke komme udenom den store profil Bojic. En længerevarende skade i løbet af foråret forhindrede ham i den helt store sæson, men med hele 27 assists oveni sine 15 mål var han absolut den store afgørende spiller. Men
holdet over hele linjen har også leveret et meget højt niveau.
