home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
I dag kl. 20:41:30 g00n Blogs Minimalistic 2020
06 Jan 2025, 20:57 andersnomanni Træningsbanen Taktikker FM24
06 Jan 2025, 19:25 NAsMaR Blogs Lutz Pfannenstiel FM22...
06 Jan 2025, 11:47 ydersog Klubsøgnin... Brighton & Hove Albion
01 Jan 2025, 09:52 hoeven Træningsbanen En Libero taktik - Dis...
17 Dec 2024, 12:58 Broen13 Omklædning... Underlige ting
15 Dec 2024, 10:51 Broen13 Blogs The American Dream
Antal Registrerede Brugere: 23487
  2 Brugere, 587 Gæster Online.

Indlæg: 1132973 over 31384 Emner
Nyeste Bruger: tataraagadevanaha
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: Football Manager 2014
| |-+  Kategori: Blogs
| | |-+  Dum, gammel og senil
0 Brugere og 17 Gæster læser i øjeblikket dette emne.
Sider: 1 ... 4 5 [6] 7 8 ... 13 Udprint
Forfatter Emne: Dum, gammel og senil  (Læst 54552 gange)
AndreasNord
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: Dum, gammel og senil
« Svar #75: 12 Jan 2014, 23:16 »

Ærgerligt de ikke havde brugt Serge noget mere, jeg har set ham blive den bedste spiller i spillet med en værdi på over 500 millioner!

Ellers sindsyg fed blog!
Logged

[quote=Mongolia FC]
De kommer fra FCM, ledelsen derovre er skudt, De fyrer træneren efter en overbevisende sejr over et dygtigt hold, de ansætter 14 årige nigerianske drenge der ikke engang må spille, og de køber en 35-årig voldsdømt målmand, det er talent! Opstemt

Taget fra vman

TripleX9
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: Dum, gammel og senil
« Svar #76: 13 Jan 2014, 11:44 »

Spændende med Arsenal! Det skal nok blive helt godt, og du har jo allerede fået lavet nogle gode indkøb Smiley
Logged


Wester
FmFreaks Crew
(Forummoderator)
*

Offline Offline


 
Sv: Dum, gammel og senil
« Svar #77: 15 Jan 2014, 20:56 »


Duften af nybrygget kaffe bredte sig i stueetagen og ramte hans næsebor, da han var på vej ned af trappen efter et langt, varmt og næsten mediterende bad. Han var iført FM-jakkesættet som bestod af hjemmesko, skotskternet pyjamasbukser og en slidt, vamset og alt for stor hættetrøje. Klokken var 20.37 og der var helt stille i huset, der var dæmpet belysning og han havde nu et par timer til at nørde FM. Det var ren wellness for en FM-nørd. Og han syntes selv, at han fortjente det.

De fleste forældre kender udtrykket, Ulvetimen, altså den sidste del af eftermiddagen hvor forældre har travlt med at hente børn, købe ind, rydde op, lave mad osv. Når man så kombinere det med en omgang fodboldtræning med sønnen og en syg kone der kaster mere op end en supermodel fra 90erne og der er ikke er i stand til at hjælpe. Ja så handler det om at trække vejret dybt. Det handler om at finde ind til sin indre Dahlia Lama, finde ro i kaosset, acceptere tingenes tilstand og fokusere. Ulventimen som havde strakt sig over 5 timer men var nu tilendebragt med tilfredsstillende resultat. Nu var det farmand tid. Tid til lidt FM og afkobling.

Forsættelse følger…
« Seneste Redigering: 15 Jan 2014, 21:03 af Wester » Logged

Var der nogen der sagde nørd?

Årets bruger 2012, 2013, 2014
Årets blog 2014
Blogmester 2014, 2022

Wester
FmFreaks Crew
(Forummoderator)
*

Offline Offline


 
Sv: Dum, gammel og senil
« Svar #78: 18 Jan 2014, 15:30 »


På trods af et koffein indtag der størrelsesmæssig nærmede sig et Tour de France felts forbrug af EPO, så kunne han simpelthen ikke holde så vågen. Trætheden var for overvældende og han måtte lukke FM ned. Ulvetimen havde taget alt hans energi og han havde heller ikke kræfterne til at opdatere sin blog, selvom han havde sluttet det seneste indlæg af med forsættelse følger. Planen var at læserne skulle have aftenens resultater men de måtte vente.

De efterfølgende dage var det noget sporadisk med FM, det blev til en kamp hist og her. Der var hele tiden noget andet der kom i vejen. Hvilket han syntes var lidt træls, for hans FMojo var 100 % tilbage. Og den genfundne FMojo kunne ikke ødelægges på trods af hæslige resultater i Champions League og slet ikke når pointrekorden var indenfor rækkevidde i Premier League.
Logged

Var der nogen der sagde nørd?

Årets bruger 2012, 2013, 2014
Årets blog 2014
Blogmester 2014, 2022

Wester
FmFreaks Crew
(Forummoderator)
*

Offline Offline


 
Sv: Dum, gammel og senil
« Svar #79: 18 Jan 2014, 17:57 »


I jagten på pointrekorden gik han ud i januars transfervindue for at forstærke holdet og det gik ud over Southampton, som han ellers havde stor sympati for. De havde givet ham mange gode oplevelser især i FM13. Der var dog ingen kære mor og han sendte en kindhest til sin kollega Pochettino.

Han havde nemlig set, at James Ward-Prowse ikke havde forlænget sin kontrakt som ville udløbe til sommer. Han kunne presse prisen godt i bund og Ward-Prowse var præcis den type ham manglede på midtbanen efter hans taktiske skifte, som han ville kommer ind på i et senere indlæg. Prisen blev presset ned til 5 mio. £ som er peanuts for en spiller med hans kvaliteter og så var han til og med opdrættet i England, hvilket var helt perfekt!

Han stoppede dog ikke der, han gik på jagt efter endnu et Southampton talent, nemlig Luke Shaw. Her måtte han til gengæld op med den store pengepung.  22,5 mio. £ var prisen for den unge venstre back, hvilket var mange penge men han var tilfreds, for nu havde han den position dækket ind i resten af sin Arsenal tid. Med de to Southampton talenter på plads, så var han mere end tilfreds med sin trup. Mesterskabet måtte bare ikke glippe med en trup som den. Om pointrekorden så også kunne komme i hus, det måtte tiden vise.

A-kæde                                                        B-kæde

Logged

Var der nogen der sagde nørd?

Årets bruger 2012, 2013, 2014
Årets blog 2014
Blogmester 2014, 2022

Wester
FmFreaks Crew
(Forummoderator)
*

Offline Offline


 
Sv: Dum, gammel og senil
« Svar #80: 19 Jan 2014, 10:48 »


Det var søndag morgen og næsten i samme sekund som han slå øjnene op, så tænkte han: Please lad os slå Chelsea i dag. – Med en sejr kunne United presse sig på til den livsvigtige 4. plads i Premier League. Han magtede simpelthen ikke en sæson uden United i Champions League. Det er jo også et faktum, at de hold der ikke deltager i Champions League, de har svært ved at tiltrække spillere fra øverste hylde og sådan nogle spillere havde United alvorligt brug for. Der var faktisk kun en ting, der var vigtigere end United fik den top 4 placering, det var at Liverpool for gud skyld ikke blev engelske mestre. Alle andre end dem ville være fint. Han havde alt for mange i hans omgangskreds, som var Liverpool fans og bare tanken om at skulle hører på de idioter, hvis det skete, det var en forfærdelig tanke. 

Han havde søndag formiddag fri. Konen var i mødregruppe med den mindste og sønnen var på legeaftale. For at komme i den rette stemning til eftermiddagens Premier League kampe, så han varmede han op med lidt FM. Her handlede kampen ikke om en top 4 placering, for han var med i mesterskabskampen og efter 25 kampe, så var pointrekorden i Premier League stadig indenfor rækkevidde. Der var dog ikke plads til mange fejltrin, der var kun 5 point at give af og med et program, hvor han stadig manglede at møde de andre top 4 hold, Tottenham, Chelsea og Man City. Så var det ikke en nem opgave.
Logged

Var der nogen der sagde nørd?

Årets bruger 2012, 2013, 2014
Årets blog 2014
Blogmester 2014, 2022

Wester
FmFreaks Crew
(Forummoderator)
*

Offline Offline


 
Sv: Dum, gammel og senil
« Svar #81: 19 Jan 2014, 12:19 »


Normalt var han total ligeglad med den engelske League Cup. Han anså den som en træningsturnering for b-kæden men eftersom de unge talenter leverede varen i Mælketand Cuppen og havde spillet sig frem til finalen, så kunne han ligeså godt gå efter sejren. Da modstanderen samtidig var Tottenham, Arsenals ærkerivaler, så valgte han at spille med a-kæden i finalen. Det havde han også plads til, for næste kamp var i Losers League mod Benfica. Så kunne b-kæden få lidt europæisk spilletid i stedet for. Det blev til en 2-0 sejr i finalen og han kunne dermed løfte Mickey Mouse Cuppen, som hans første trofæ med Arsenal. 
 
Helt generelt gik det ganske fint i Cup turneringerne. For han var også i semifinalen i FA Cuppen og slog Benfica med b-kæden og kom dermed i kvartfinalen. Nu håbede han bare ikke, at det tætte program ville koste for mange kræfter, for Premier League pointrekorden var sæsonens store mål.
Logged

Var der nogen der sagde nørd?

Årets bruger 2012, 2013, 2014
Årets blog 2014
Blogmester 2014, 2022

mikk1446
Reserveholdsspiller
****

Offline Offline

 
Sv: Dum, gammel og senil
« Svar #82: 19 Jan 2014, 14:45 »

En sejr over Chelsea vil sgu lune i denne kolde tid!
Men tillykke med Mickey Mouse Cuppen - det må være et tegn på at noget større er på vej!
Logged

"For me each match with Manchester United is a challenge and a dream"
"The red army is on the march and in a state of complete battle-readiness. We are united for United."

Wester
FmFreaks Crew
(Forummoderator)
*

Offline Offline


 
Sv: Dum, gammel og senil
« Svar #83: 19 Jan 2014, 16:14 »


Et par skuffende uafgjorte kampe gjorde at der ikke længere var plads til flere fejl. Nu skulle alle kampe vindes. Brighton var den næste modstander, en kamp der ikke burde være et problem. Så da Kyriakos Papadopoulos kom og bankede på døren og brokkede sig over manglende spilletid, så var han villig til at give ham chancen. Han gik ud fra at Papadopoulos ville være tændt og klar til at vise hans værd. Tændt det var han, overtændt! Efter 43 minutter modtog han sit andet gule kort og Arsenal var nede med en mand. Da kampen var slut, så stod der 3-1 på tavlen i Brightons favør.

Han tabte fuldstændig fatningen og efter kampen uddelte han en bøde til Papadopoulos. Det var den unge græker ikke tilfreds med og brokkede sig. Det gjorde ikke sagen bedre og få minutter senere var Papadopoulos sat på transferlisten og degraderet til u21 holdet.  Ikke nok med at pointrekorden var tabt, nu var mesterskabet pludselig også i fare. FU**ING IDIOT!
Logged

Var der nogen der sagde nørd?

Årets bruger 2012, 2013, 2014
Årets blog 2014
Blogmester 2014, 2022

darkalf
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Dum, gammel og senil
« Svar #84: 19 Jan 2014, 16:18 »

Det var da lige godt pokkers som Brighton kan skabe problemer først for wittingb og nu dig.
Logged


TripleX9
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: Dum, gammel og senil
« Svar #85: 19 Jan 2014, 16:25 »

Av Av Av...
Logged


Wester
FmFreaks Crew
(Forummoderator)
*

Offline Offline


 
Sv: Dum, gammel og senil
« Svar #86: 19 Jan 2014, 22:44 »


Det føltes som skæbnens hårde ironi, da han på sidste spilledag måtte nøjes med uafgjort mod Bournemouth. En sejr havde sendt mesterskabet til Arsenal men i stedet måtte han se Chelsea med Mourinho i spidsen løfte Premier League pokalen. TYPISK! Her havde han lavet en hyldest challenge til Mourinho og så var det selvfølgelig ham der skulle ødelægge det hele. Og tidligere på dagen var det selv samme Mourinho der stod i spidsen for Chelsea, da de slog et håbløst ringe United hold. Det som ellers startede som en hyggelig søndag endte som et mareridt rent fodboldmæssig. Han var helt nede i kulkælderen.
Logged

Var der nogen der sagde nørd?

Årets bruger 2012, 2013, 2014
Årets blog 2014
Blogmester 2014, 2022

Wester
FmFreaks Crew
(Forummoderator)
*

Offline Offline


 
Sv: Dum, gammel og senil
« Svar #87: 20 Jan 2014, 22:14 »


Hele dagen sad gårsdagens skuffelse som en splint i hjernen på ham. Flere gange tog han sig selv i at tænke nye transfers både til irl United og til hans virtuelle Arsenal. Hvem skulle hentes som kunne gøre forskellen? Han tænkte også i taktiske baner. Hvordan skulle han rent taktisk gribe opgaven an. Skulle han fastholde konceptet eller skulle han tænke i nye baner? En ting var sikkert, FM havde igen fået taget i ham. Nørden havde genfundet sin FMojo og var 100 % tilbage.

Da det blev aften, så tændte han op for FM. Han tog et godt langt kig på sin trup og gik derefter til taktiktavlen. Først og fremmest skulle Özil have en hovedrolle, han skulle være holdets store dirigent. Han ville afprøve en ”ny” rolle som han ikke havde brug før, nemlig Enganche. Grundtanken var, at Özil skulle holde sig i ”Smørhullet”, altså rummet mellem midtbane og angreb og derfra designe spillet. Rundt om ham ville han have spillere, der tog frie og offensive løb. Han ville have stor bevægelse rundt om Özil. Med spillere som Lukaku, Shagiri, Wilshere, Januzaj og Oxlade-Chamberlain i truppen så var det vist heller ikke noget problem.

De offensive tanker kunne dog ikke stå alene. Der var brug for balance på holdet. Han havde udtænkt 5 offensive roller og havde nu brug for at holde en solid defensiv. 5 defensive roller som ikke stormede fremad men holdte lidt igen. Nogen som kunne danne en linje som kunne samle op og sætte spillet i gang igen. Så det blev full backs i support, så han ikke ville blive fanget for meget ude af balance.

Nu havde han 5 offensiv og 5 defensive roller. Han ville spille med stor bevægelse men med en solid defensiv. Reglen om 5x5 var perfekt til hans tanker og han rev en klassiker frem. Den flydende spillestil hvor netop dette gjorde sig gældende. Nu var der måske nogen som tænkte: Det er jo russisk det der. - Alt hans nørdede snak stammede fra tidligere taktiske tråde og man skulle nok være en fast læser for at forstå det. Det stammede fra hans Gung-Ho taktik tilbage fra FM12 tiden.

Han ville starte roligt ud i kampene med en standard mentalitet, han ville elske at fange modstanderen i omstillingerne og det krævede, at han kunne lokke dem lidt frem og ikke pressede dem i bund. Han ville også holde instruktionerne til et minimum og mere bruge dem som shouts i løbet af kampen, alt efter hvordan de udviklede sig. Hvad rollerne angår, så var ideen, at de 4 offensive omkring Özil skulle bevæge sig frit og derfor havde han tilføjet den funktion hos dem, ellers havde han ikke ændre på rollerne. Han havde valgt en defensiv playmaker som holdets ”Anker”, den rolle falder nemlig en smule mere ned end andre og det var perfekt til en 4-2-3-1 formation, som han havde valgt. Så havde han jo også Ramsey i truppen og det var ikke nemt, at finde plads til både ham, Wilshere og Özil med mindre han ville droppe kanterne. Det ville han ikke, han elskede kanter. På denne måde, så kunne han finde plads til alle.



Logged

Var der nogen der sagde nørd?

Årets bruger 2012, 2013, 2014
Årets blog 2014
Blogmester 2014, 2022

KF
Landsholdsspiller
******

Offline Offline

 
Sv: Dum, gammel og senil
« Svar #88: 20 Jan 2014, 22:24 »

Spændende - og meget simpel - taktik, Wester. Skal det forstås sådan, at du har tilføjet 'roam from position' under de personlige instruktioner? (som det eneste?)
Logged

"We wouldn't buy this club at all if this wasn't West Ham. It makes no commercial sense for anyone to buy this club and it's amazing that two other people wanted to buy it."

Wester
FmFreaks Crew
(Forummoderator)
*

Offline Offline


 
Sv: Dum, gammel og senil
« Svar #89: 20 Jan 2014, 22:37 »

Spændende - og meget simpel - taktik, Wester. Skal det forstås sådan, at du har tilføjet 'roam from position' under de personlige instruktioner? (som det eneste?)

Ja hos de 4 offensive omkring Özil..

Så retter jeg til i løbet af kampen med holdinstruktionerne, altså bruger dem som Shouts.

KISS princippet er jeg blevet rigtig glad for her i FM14. Keep it simple stupid.
Logged

Var der nogen der sagde nørd?

Årets bruger 2012, 2013, 2014
Årets blog 2014
Blogmester 2014, 2022

Sider: 1 ... 4 5 [6] 7 8 ... 13 Udprint 
 



This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010