Dum, gammel og senil

 

[Wester]

Han havde overvejet om han var blevet for gammel? Måske var der noget om snakken, at man i hans alder ikke burde bruge spilde sin tid på computerspil. En ting var sikkert, hans lyst til FM havde været lig nul. Eller var det selve spillet den var gal med? Han havde følelsen af, at der var noget med FM14, der ikke var som det skulle være. Var han vokset fra det, eller var FM vokset fra ham? Var han faktisk mere til de klassiske plug&play dage og var FM14 blevet for realistisk og for omfattende?

Måske handlede det om noget helt andet. Han havde i hvert fald haft enormt travlt på det seneste og overskuddet i hverdagen havde ikke været stort. Han havde svært ved at fokusere og havde mere lyst til bare at flade ud om aftenen, når dagens pligter var overstået. Han var mere eller mindre blevet til en rigtig sofakartoffel, som bare zappede rundt på tv’et og tog selv i flere gange at lande på TV2 Charlie. Det var et sørgeligt syn.

Han plejede ellers at elske FM især i vinterhalvåret men han havde ikke gamet i flere uger, hvilket ikke var normalt for ham. December var normalt højsæson for FM, specielt efter han havde fået børn og aftenerne ligesom var ”fastlåste” og juledruk var blevet reduceret til et par enkelt ture frem for hver eneste fredag og lørdag december igennem. Og så savnede han det gode vejr og turene på golfbanen i aftensolen. Det håbløse grå vintervejr, det var ved at tage pippet fra ham. Han var træt! Var han løbet ind i en mindre vinterdepression?

[darkalf]

Det her kunne godt gå hen og blive episk.

[Wester]

Efter nogle travle måneder som blandt andet bød på et nyt job, så var det endelig blevet juleferie. Det var som om, at overskuddet kom lidt tilbage og humøret igen var højt. Der var kommet lidt ro på, tingene var faldet på plads og til hans fordel. Så nød han også, at der nu var tid til ungerne og julestemningen var høj. Han nød at se, hvordan hans børn, især den store var helt oppe at kører og slet ikke kunne vente til juleaften.

Han havde ellers i det meste af hans voksenliv ikke gået skide meget op i julen, han havde mere set det som en oplagt undskyldning for at drikke hjernen ud. Han nød selvfølgelig julemaden, samværet osv. men han gik ikke Gertrud Sand amok og han syntes faktisk, at det gavebytteri var lidt åndssvagt. Han forslog et år, at de voksne skulle droppe de interne gaver og give pengene til et godt formål. Det faldt ikke i god jord og alle gloede på ham, som om han var Ebenezer Scrooge. Podernes entusiasme denne jul smittede dog voldsomt. Han havde ikke glædet sig så meget til jul, siden han selv var barn.

Julefreden havde sænket sig og FM igen tillokkende. Så sofaen blev skiftet ud. De mørke aftener når ungerne var puttet, de skulle da bruges på FM, kaffe og musik mens konen vimsede rundt med hendes nørderier.

[Est-1892]

Ja, kan kun blive godt det her..

[Wester]

Takker

[Dehli]

Er altid med, når det er dig der blogger wester ser frem til endnu en fremragende blog!

[Wester]

Han begav sig ud i det oplagte valg, nu ville han gennemfører den Mourinho challenge, som han havde fejlet så hårdt på i FM13 sæsonen. Han var også godt træt af hans signatur. Den challenge passede godt til hans humør, han var slet ikke til LLM. For som han altid sagde: Store managers træner store hold.

Det var ikke sådan, at han aldrig havde gamet LLM. Han havde ført Woodstock Sports fra liganiveau 10 frem til succes for et par sæsoner siden, AFC Wimbledon havde også oplevet succes med ham ved roret for en del sæsoner siden. Han havde også stor respekt for de FManagers der magtede projektet med LLM. Det var bare ikke ham. Han ville spille med om de store pokaler fra start eller i hvert fald indenfor en overskuelig fremtid.

De gange han havde gamet LLM, så mistede han tålmodigheden og syntes spillet blev en ørkenvandring. Han mistede følingen med spillet og indlevelsesevnen forsvandt. Han jappede igen for at nå frem til hovedmålet. De kortere savegames med store målsætninger, det var mere ham. Det var som om den Mourinho challenge var designet præcis til ham.

[Wester]

Det var som om, at der var noget galt med FM14. Det fangede ham slet ikke på samme måde som de tidligere versioner. Det nye taktiske system var mere intuitivt og realistisk, hvilket selvfølgelig også er formålet men han var ikke tosset med det. De sidste mange sæsoner havde ham kamp nørdet det taktiske men det var helt forsvundet nu. I de tidligere versioner kunne man nørde taktikkerne ned i mindste detalje, så man endte med en taktik som kunne bruges igen og igen. Sådan er det ikke længere og det havde dræbt det lidt for ham.

Spillet var simpelthen blevet for realistisk til hans smag. Han kunne godt lide plug&play stilen fra tidligere, hvor man i starten af sæsonen kunne designe en taktik ned i detaljen, og derefter ellers bare misbruge continue knappen. Nu skulle han rette langt mere til før og i kampene, hvilket selvfølgelig er formålet med det nye system, for sådan fungere det nok også i virkeligheden. Det faldt bare ikke i hans smag.

Måske var han bare blevet for gammel til at lærer nye tricks?

[Wester]

Han var faktisk lidt på herrens mark angående det taktiske, han havde slet ikke nørdet nok. Han havde dog haft middelmådig succes med en United taktik og Mourinho’s taktiske tilgang. Så han tænkte: Det kan ikke gå helt galt, hvis jeg kombinere det bedste fra de bedste. Hvis jeg tager det bedste fra Sir Alex Ferguson og Mourinho, så må jeg da opnå nogenlunde resultater.

Med det i tankerne så satte han sig til tegnebrættet. Han ville bruge SAF’s balanceret tilgang, for det skulle ikke være så stramt som Mouriho’s. Han ville dog bruge Mourinho’s direkte spillestil og så ville han gerne være i kontrol. Modstanderen skulle selvfølgelig presses hårdt og gerne i en blanding mellem SAF 4-4-2 og Mourinho 4-3-3 formationerne. Han ville vende Mourinho’s trekant på midten om men beholde de offensive kanter. Så en 4-2-3-1 måtte være løsningen.

Derefter ville han tage de spillertyper, han bedste kunne lide fra de to taktikker.

I forsvaret fortrak han Vidic / Ferdinand makkerparret frem for Terry og Cavalho hvor den ene agere cover og den anden stopper, det havde han sjældent haft succes med. Så to klassiske midtforsvarer blev valgt. På back positionerne valgte han full backs i support, hvor de på skift kunne stemple med frem, for han ville gerne holde en stærk defensiv struktur. Det ville være i både Ferguson og Mourinho’s ånd. De skulle holde bredden i spillet, for længere fremme ville de offensive kanter tit trække ind, så han krydsede run wide with ball af. På den måde ville de også komme i de klassiske overlaps, som man kender fra både United og Chelsea i form af Cole og Rafael.

På den centrale midtbane skulle der selvfølgelig være en Lampard altså boks til boks spilleren og en mand i ”Ankeret” hullet mellem forsvar og midtbane, som Makélélé så fantastisk udfyldte i sin tid i Chelsea og som Carrick også løser på fornem vis i United. Det ville ske i form af en central midtbanespiller i defensiv funktion, som skulle presse mindre og spille korte nemme bolde rundt på trods af den mere direkte spillestil.

Han ville også rigtig gerne finde plads til en Paul Scholes, desværre var de centrale positioner nu optaget. En playmaker skulle han dog have og eftersom han også ville have en 10er på holdet a la Rooney, så kunne man måske kombinere lidt. Så på den offensive midtbane valgte han en playmaker i support rolle, hvilket betyder han falder dybt i banen og vil designe spillet dybt i ”Smørhullet”, hullet mellem angreb og midtbane.

På kanter ville han have wings, som man kendte dem fra United, for det var grunden til han forelskede sig i Engelsk fodbold. Ryan Giggs var simpelthen fantastisk. Han ville dog også gerne have offensive kanter som Mourinho er kendt for. Der skulle jo gerne være plads til Ronaldo, hvis det skulle lykkes at hente ham i løbet af savegamet. Wings på AMRL positionerne trækker langt frem og dermed og lidt ind i banen, hvilket er fint, så bliver der plads på sidelinjen til backs. De kommer også ind i scoringspositionern e som en Inside Forwards også gør, især hvis du har en højrebenet spiller i venstre side og omvendt. Derfor ville han gerne have en af hver som kunne skifte side, så han fik det bedste fra begge verdener.

Drømmen ville selvfølgelig være at have en angriber, der havde Drogba’s styrke, hovedspil og evne til at spille med ryggen mod forsvaret og kombinere det med RvP’s teknik, Nistelrooy’s målnæse og dynamikken fra York og Cole. En komplet angriber der kan det hele. Sådan nogle findes der ikke mange af, så han måtte nok nøjes med en af typerne og alt efter hvor han landede henne, så måtte den position være åben.

Nu havde han sin nye taktik klar, som han kreativt døbte MAF. Næste trin var at finde holdet som skulle få æren at vinde Champions League. Det skulle være et hold som havde de typer han søgte, det skulle også være i en større liga, for han magtede ikke en omgang dansk Superliga bold. Han var fristet af tanken om Holland eller Portugal.

[Est-1892]

Ud af det blå er du tilbage, og ja nu kan man ikke engang gå fra pc'en

Elsker din måde at skrive på det er bare så fantastisk ….

[Fynbo]

Gad vide om det ikke bliver med Benfica

[TripleX9]

Dejligt du også kommer i gang Wester

[Wester]

Ja nu får den et forsøg

[Wester]

Han var ikke engang kommet i gang, før han kedede sig bravt, for mens han testede taktikken, så var han ved at falde i søvn flere gange. Et hav af gange startede han savegamet op og alle gange blev det lukket ned igen. Der var noget helt galt! Var han simpelthen helt færdig med FM? Skulle FM14 sæsonen blive hans sidste?

Han var ved at gå i panik, havde TV2 Charlie allerede gjort ham til en permanent sofakartoffel? Jovist, syntes han, at Niels Huasgaard var en sympatisk ældre herre med en underfundig humor men tanken om, at det skulle være god underholdning en lørdag aften, det var opkastfremkaldende. 

Han overvejede kraftigt at give helt op og han lukkede endnu engang FM ned…

[Wester]

Vanen tro, så havde han en FM-blog kørende, hvor han kombinere små anekdoter fra hverdagen i familie Danmark med de eventyr han drog ud på i FM. Problemet var bare, at hans blog mere mindede om en hjemmegående husmors Facebook profil med statusopdateringer omkring bagning og andre fjollerier. For FM var der intet af, hvilket ikke var optimalt i en FM-blog.

Han havde utroligt svært ved at komme i gang og det blev ikke bedre af, at han var blevet hooked af en ny bog. Han var i gang med, Jeg er Zlatan, som han fandt utrolig underholdende. Han elskede især passagerne fra hans barndom, hvor kårende var ret barske. Det var faktisk påfaldende, at den barske barndomsfortælling med fordrukne fædre og fattige kår, ofte gik igen hos de allerstørste fodboldstjerner.

Alle børn har drømme, om hvad de skal være, når de bliver stor, brandmand, astronaut, filmstjerne osv. Hans egen søn drømte om livet som professionel fodboldspiller. Så måske greb han selv forældrerollen helt forkert an, måske var kærlighed, omsorg og anerkendelse ikke vejen frem. Måske skulle han sige sit job op, og så bare drikke kontanthjælpen op. Han grinte højlydt ved tanken om følgende scenarie.

En lille dreng kommer glad hjem fra fodbold, han glæder sig til at fortælle om det flotte mål han har scoret. Han finder sin far sovende døddrukken på gulvet og med lort i sine bukser. Han bliver ked af det og begynder at græde.

Med tårer i øjnene, vækker han sin far og spørger: Far hvorfor skal du altid være fuld?

Hvorpå faren svare: Det er for din skyld, dit utaknemmelige skarn. Han knokler man hver dag for at blive den bedste alkoholiker man kan blive, så din drøm kan gå i opfyldelse.

Herefter stikker han sønnen en syngende lussing med ordene: Gå over i naboens skraldspand og find dig noget at spise, så du kan blive stor og stærk som Zlatan og smut så på fodboldbanen med dig, far skal nemlig have ro til sit druk.