Dum, gammel og senil

 

[Wester]

Det var kun blevet til et par sølle timers FM. Det var ikke pga. manglende lyst, det var mere et spørgsmål om tid. Programmet mellem jul og nytår havde været voldsomt presset, der var simpelthen ikke timer nok i døgnet, til at nå det hele. Så FM måtte pænt vente og det blev til små 10 minutter hist og pist.

Han var dog kommet igennem de første måneder af sæsonen og alt var på plads i og omkring holdet. Han havde fået samlet et fornuftigt trænerteam, hvor især hans nye assistentmanager skulle indtage en vigtig rolle. For rent taktisk satsede han på en standard taktik uden alt for mange indstillinger. Han ville i langt højere grad end tidligere benytte sig af de råd, som hans assistent ville give i løbet af kampen. Holdets taktiske indstillinger skulle bruges som i FM13, altså som shouts i løbet af kampen forløb ikke som fastlagte indstillinger. Derfor havde han brug en assistent med gode taktiske evner og valget faldt på danske Poul Erik Andreasen.

Som forventet var resultaterne i den hjemlige turnering gode indtil videre og han toppede ligaen. Han forventede mesterskabet ville blive en walk over, for forskellen mellem top og bund i Portugal var stor. Han havde da heller ikke det store fokus på ligaen, det store mål var jo netop Champions League, hvor han var kommet i en overkommelig gruppe.

[Wester]

Endnu en råkold og blæsende december aften men det gjorde ikke så meget. Han sad inde i varmen med sine nye hjemmesko på og nød en varm kop kaffe mens han nørdede FM. For første gang i juleferie var der nemlig intet på programmet og han nød de frie timer. Så nød han også sine nye indkøb, som gjorde det flot. Humøret var højt!

I jagten på succes havde han selvfølgelig været en tur på transfermarkedet. Det var blevet til et par enkelte forstærkninger. Spillere han ikke tidligere havde haft erfaring med, så han var lidt usikker på, hvordan de ville falde til. Den usikkerhed blev hurtigt gjort til skamme, for de leverede varen fra start.

Han var især tilfreds med Keisuke Honda, som i rollen som boks til boks spilleren på midtbanen leverede fantastiske præstationer. Han var noget overraskede over, hvor målfarlig den dynamiske japaner egentlig var. 7 mål i 12 kampe det var mere end godkendt. Specielt han seneste mål faldt i god jord hos vores manager. Honda havde nemlig scoret sejrsmålet i de dødende minutter i Champions League hjemmekampen mod PSG. Med et prisskilt på kun 1,5 mio. £ kunne Honda gå hen og blive en af hans bedste indkøb rigtig længe.

Et lidt andet prisskilt havde der været på Zakaria Bakkali, som kostede ham 13,5 mio. £. En høj pris for så ung en spiller, som heller ikke var tiltænkt en plads i start 11eren. Det var mere et indkøb med fremtiden i tankerne, en spiller der måske kunne følge ham rundt fra klub til klub i denne challenge. Den unge wing havde dog fået lidt kampe og gjorde det rigtig fint og det lovede fint for fremtiden.

Med de nye spillere i truppen, så stod han med en slagkraftig 11er og bænk, som han forventede sig rigtig meget af. Om holdet var godt nok til at vinde Champions League, det måtte tiden vise. Med det rigtige held i lodtrækningerne og hvis han kunne undgå alt for mange skader, så mente han ikke, at det var helt umuligt.

[Wester]

Årets sidste kamp blev spillet og målet med at komme videre til knockoutrunden i Champions League blev opnået. Det var en ganske fin afslutning på FM året og en oplagt mulighed for at sige godt nytår til alle de andre nørder…

GODT NYTÅR ALLE SAMMEN

[TobTob]

Godt nytår til dig også, Wester. Pas på øjnene og fingrene osv.

[Fogt]

Godt nytår wester.

Jeg følger med

[Est-1892]

Godt nytår wester..

[aien]

Rigtig godt nytår!

[darkalf]

Godt nytår taktik guru.

[Wester]

Han og familien kom godt ind i det nye år med alle deres fingre i god behold, så hans højre pegefinger var klar til at klikke videre i FM. Det nye år bød på knockout kampe mod Zenit i Champions League, ikke den værste modstander når man tænker på hvilke hold der ellers var i bowlen. Nu håbede han bare, at han senere i turneringen kunne blive en torn i øjet på de større hold og måske endda levere miraklet.

Han så virkelig frem til de Champions League kampe, for spændingen i den hjemlige turnering var lig nul. Det var faktisk lidt et problem med den manglende modstand, for intensiteten i savegamet var lavt og det gik ud over koncentrationen. Han jappede lidt igennem kampene og det ødelagde lidt af den genfundne lyst.

[Wester]

Som person var han ikke særlig overtroisk og han syntes helt generelt, at der var alt for meget hokus pokus til i den moderne verden, ikke mindst religion var jo helt skørt i hans hoved. En ting vidste han dog, når man gik på lokum midt i en fodboldkamp, så falder der mål og man må ALDRIG og jeg gentager, ALDRIG jinxe sit eget hold.

Han så virkelig frem til de Champions League kampe, for spændingen i den hjemlige turnering var lig nul. Det var faktisk lidt et problem med den manglende modstand, for intensiteten i savegamet var lavt og det gik ud over koncentrationen. Han jappede lidt igennem kampene og det ødelagde lidt af den genfundne lyst.

Efter den udtalelse så løb han selvfølgelig ind i 3 nederlag ud af 6 mulige i den hjemlige liga og pludselig var spændingen tilbage. Det var jo f***ing typisk! Så nu ville han holde sig helt neutralt inden kvartfinaleopgørend e i Champions League, hvor modstanderen ironisk nok var ”The Speciel One” ham selv. Som i kan regne ud så vandt han mod Zenit i knockoutrunden og det var med en samlede 4-0 sejr.

[Wester]

Han gav José ”The Speciel One” Mourinho en virtuel krammer og lidt rosende ord med på vejen. Han måtte indrømme, at han havde været oppe imod overmagten. Han slap dog ud af Champions League med æren i behold. FC Porto levede i turneringen indtil de dødende minutter men gik Chelsea videre på reglen om udebane mål efter en scoring i det 85. minut.

Det var en godkendt indsats men det stod klart og tydeligt, han havde alvorligt brug for nogle forstærkninger hvis missionen skulle lykkes. Derfor gik han også lidt i panik, da transferbudgettet til den nye sæson lød på sølle 4 mio. £. Han var jo vant til økonomien fra Premier League, det var yderst sjældent, at han bevægede sig udenfor England. Så han var nød til at sælge lidt ud og satse på, at nogle af hans unge guldfugle ville indbringe et fornuftigt overskud.

Til alt held var der nogle af de nyrige klubber der var villige til at bruge store summer, så han solgte ud og fik ikke mindre end 52,5 mio. £ for Alex Sandro og Eliaquim Mangala. Så nu var der penge til de nødvendige forstærkninger men han skulle være snu på transfermarkedet, økonomien i Portugal gav ikke plads til overpriser. Så han gik efter røverkøb og unge talenter med stort videresalgspotentia le.

[aien]

Virkelig nogle stærke salg, du har foretaget!

Spændende at se, hvilken trup du får samlet sammen.

[Wester]

Et vellykket transfervindue var netop overstået, det var gået over alt forventning. Målsætningen med at lave et par røverkøb og investere i unge talenter med store videresalgspotentia le var lykkes. Han ville også tage en ny taktisk tilgang. Det var vist tid til en trup gennemgang.

På målmandsposten lavede han nok det største scoop, da han hentede Victor Valdés på en fri transfer. Det skubbede selvfølgelig den 36 årige Hélton af pinden som førstemålmand.

På venstre back positionen havde han som nævnt tidligere solgt Alex Sandro, så han måtte finde et nyt førstevalg. Her hentede han Ricardo Rodríguez der sammen med Danilo indtog back positionerne med Jorge Fucile som back up.

I midtforsvaret havde han også ”mistede” en vigtig brik, da han solgte Eliaquim Mangala. Som erstatning hentede han Kurt Zouma, der skulle danne makkerpar med Nicolás Otamendi i midterforsvaret med Maicon som 3. valget.

Han hentede også en ny ankermand til truppen, en ung franskmand ved navn Geoffrey Kondogbia og dermed mistede Diego Reyes sin faste plads og måtte nøjes med rollen som andenviolin på den position.

På playmaker positionerne rådede han stadig over Honda og stortalentet Juan Fernando Quintero og med både Josué og den rutinerede Lucho González som back ups, så var han godt dækket ind på de centrale midtbanepositioner.

På kanterne ville han i langt højere grad satse på sidste års indkøb Bakkali. Den unge wing skulle danne par med nyindkøbte André Schürrle. De to skulle kæmpe om pladserne med Juan Iturbe og Silvestre Varela.

På 9er positionen var der ikke sket nogen ændringer. Her var det stadig Jackson Martínez der var kongen og Nabil Ghilas der var 2. valget.

Det var i alt blevet til 5 spillerindkøb og de nye forstærkninger gav fornyet håb. Troen på at Champions League triumfen kunne lykkes indenfor 1-3 sæsoner, den var stor. Kvaliteten i start 11eren og på bænken, den var i hvert fald ret fornuftig.

[Wester]

Aha, nu huskede han hvorfor han havde droppet de trup gennemgange i hans blog. Shit det var dødssygt arbejde og hvor mange nærlæser det egentligt? Nej han var meget mere til lidt hyggesludder og så i forbifarten nævne hvordan det gik i FM. Det var langt mere hans stil.

F. eks kunne han nævne, at han glædede sig som en vild til, at han skulle til indendørs fodboldturnering i morgen og han håbede, på trods af han enorm dårlige form, at hans hold ville præsterer ligeså fint som hans FC Porto hold gjorde i FM. For de stormede frem og havde fået en fin start på sæsonen og forhåbentlig ville den form forsætte i Champions League gruppespillet.

Eller han kunne nævne, at hans nye hjemmesko simpelthen var alt for gode til at holde på varmen. Han fik voldsomme sure tæer af dem, det var skide træls. Det var bare en indgangsvinkel, der var noget svære at dreje over på FM delen og så var nok også info, der nok var smartest at holde for sig selv. 

[Wester]

Lørdag eftermiddag blev han gennemkneppet på fodboldbanen af en flok unge fyre, som var han en billig so på Paradis Hotel. Modsat Paradis søerne var han ikke stolt af sin præstation. Nu vidste han, hvordan Gary Neville må have haft det i sin sidste halve sæson for Man Utd. Lysten, viljen og spilforståelsen fejlede egentlig ingenting men farten og ikke mindst teknikken fejlede hårdt. Intet gik som i de gamle dage. Hjernen ville simpelthen mere end kroppen kunne følge med til.

Da han kom hjem, lagde han sig skamfuld og fuldstændig mørbanket på sofaen. Han gik i koma i flere timer og de eneste tidspunkter, han udviste en smule liv, det var når han skreg af smerte pga. krampe. På et tidspunkt havde han krampe i sine tæer i over 20 minutter, det var SYGT!

Gud ske tak og lov var hans præstationer i den virtuelle fodboldverden meget bedre og hans FC Porto hold stormede frem. De var heldigvis ikke ligeså gamle og udslidt som ham selv og med en gennemsnitsalder på kun 24 år så fremtiden lys ud. Tempoet var højt, spillet fantastisk og det samme var resultaterne.