home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
18 Dec 2024, 11:47 hoeven Træningsbanen En Libero taktik - Dis...
17 Dec 2024, 12:58 Broen13 Omklædning... Underlige ting
15 Dec 2024, 10:51 Broen13 Blogs The American Dream
11 Dec 2024, 19:07 andersnomanni Blogs SAF Challenge
02 Dec 2024, 19:48 andersnomanni Træningsbanen Taktikker FM24
29 Nov 2024, 16:21 Brodtgaard Challenges The real SAF Challenge
20 Nov 2024, 11:53 ydersog Klubsøgnin... Brighton & Hove Albion
Antal Registrerede Brugere: 23470
  0 Brugere, 1361 Gæster Online.

Indlæg: 1132956 over 31384 Emner
Nyeste Bruger: MarekaDype6559
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: Football Manager 2014
| |-+  Kategori: Blogs
| | |-+  [70] Die Wölfe (tidligere "The Wolves' way back into history")
0 Brugere og 2 Gæster læser i øjeblikket dette emne.
Sider: 1 ... 8 9 [10] 11 12 13 Udprint
Forfatter Emne: [70] Die Wölfe (tidligere "The Wolves' way back into history")  (Læst 74220 gange)
Broen13
FmFreaks Crew
(Forummoderator)
*

Offline Offline


 
[53] The Wolves' way back into history
« Svar #135: 26 Mar 2014, 14:17 »

Slut på sæsonen


Så er sæsonen færdigspillet, og det er igen tid til at opdatere omkring hvordan året er gået.

Hvis vi starter med ligacuppen, og FA cuppen, røg vi hurtigt ud af dem, da vi mødte stærkere modstand, allerede i tredje runde af begge turneringer. Det skal dog ses i sammenhæng med at vi fortsat bruger disse turneringer til at eksperimentere, så det var aldrig forventet at vi ville komme langt i disse.

Så kommer vi til Premier League, som jo altid skal og er det vigtigste for os. Her må jeg starte med at erkende at vores fornuftige start, ikke helt varede ved, og vi endte lidt længere nede i tabellen, men dog klart fri af nedrykning,, så jeg sidder nu med en følelse af at vi er ved at være fri af nedrykningskampe og fra nu af kun skal koncentrere os om at kigge opad i tabellen, hvilket jo selvfølgelig er en lettelse.

Chelsea er tilbage på toppen efter en enkelt sæsons nedtur. Største overraskelse i sæsonen må alt andet end lige være Stoke, der har taget en fornem fjerdeplads med dertilhørende Champions League kvalifikation i vente. I den anden ende er der ikke de store overraskelser, og det blev da også de tre oprykkere der røg lige ned igen. Swansea reddede sig kun på grund af en bedre målscore og en sejr i sidste runde.

Det ligner en mellemsæson for de flestes øjne, men jeg kan jo så sidde her og fortælle at der har været en rivende udvikling blandt spillerne, som virkelig har forbedret sig i det seneste år, hvilket får mig til at tro at vi næste sæson måske kan begynde at spille med om europæiske pladser.


På trods af at vi i årets løb har solgt en af klubbens alderbedste spillere gennem tiderne, føler jeg at vi er ved at have en trup, der ikke længere er afhængig af en spiller. Vi laver fortsat fejl og dummer os ind imellem mod såvel store som små klubber, men der begynder at være lidt længere imellem disse hændelser, og at vi så småt kan se toppen af tabellen mere tydeligt, er også et udtryk for at vi er blevet bedre som hold.

Vi har vekslet meget mellem vores to gode målmænd i sæsonen og de har hver fået godt 20 kampe. Dog er Tristan Bonner blevet brugt mest i cupkampene, mens jeg tror at vi i David Crowe har en fremtidig landsholdskeeper, hvorfor han har fået størstedelen af kampene i Premier League.

Vores topscorer i denne sæson er Wayne Cureton med 19 mål i 33 kampe. Wayne er en af klubbens egne spillere, der i et par omgange har været udlejet, men nu er kommet tilbage og har vist at han kan score mål i Premier League også. Hans forcer er klart hans hurtighed og flair for spillet, hvilket virkelig har overrasket mange forsvar i Premier League. Hvis jeg skal sætte et prædikat på ham er det nok den næste Michael Owen, der er lidt den samme type - lille og hurtig med blik for spillet.

Vores bedste spiller igennem sæsonen set i forhold til antal kampe har været Ross Gibson, der har huseret på både højre og venstre kant, samt ind imellem på Januzajs plads i angrebet. Han har spillet 34 kampe fra start, scoret 11 mål og har spillet til en fornemt 7,13 i gennemsnit pr. kamp, hvilket jeg er meget tilfreds med.

I førsteholdstruppen er der nu 22 englændere (Januzaj er herunder jfr. blogafstemning) og ud af 27 spillere giver det et nationalitetsindeks på 81,5% som er over målet vi skulle op på, dog en sæson for sent. Dog skal det siges at vi kun har solgt en enkelt udlænding siden sidste år - der er bare kommet flere med i truppen i denne sæson, hvorfor England er bedre repræsenteret procentmæssigt. Denne udvikling er jeg meget stol af, og forventer den fortsætter fremover - dog bliver det nok svært at være fuldt ud nationaliseret om et år som håbet, da vi på nuværende tidspunkt får svært ved dels at erstatte de nuværende ikke-englændere med lignende kvalitet, samt få økonomien til at hænge sammen på de pågældende spillere. Jeg satser på et år ekstra eller to.

Hvordan fremtiden tegner sig for holdet er selvfølgelig ikke nemt at spå om, men træneren er ihvertfald meget positiv, på trods af en placeringsmæssigt middelmådig sæson.

Logged

Så er jeg tilbage med en ny blog: Broen13 - FM24 - Journeyman

Broen13
FmFreaks Crew
(Forummoderator)
*

Offline Offline


 
[54] The Wolves' way back into history
« Svar #136: 27 Mar 2014, 09:06 »

Ny spiller på landsholdet


Som jeg hele tiden har spået har vi nu fået syn for sagen på at vi har en af landets bedste målmænd. David Crowe er netop blevet udtaget til EM-slutrunden i 2024, sammen med Ron Thompson.

Vi er i klubben meget stolte af at vi fortsat producerer flere spillere til det engelske landshold, og vi er sikre på at den udvikling fortsætter.

David Crowe spillede godt nok ikke under slutrunden men fik dog debut i træningskampene op til slutrunden, hvorfor han nu kan skrive denne milepæl på CV'et.


David har, på trods af at han har delt målmandsposten lige med Tristan Bonner i Wolves, vist at han hører til blandt de største, og dette bliver formentlig også medvirkende til at han i den kommende sæson konstituerer sig som den førende målmand i truppen.

Det betyder altså at vi nu har produceret tre spillere til det nuværende landshold, på trods af at vi fortsat ikke har præsteret bedre end en niendeplads i ligaen, hvilket for mig beviser at vi på trods af mangel på åbenlys sportslig succes, har et setup som udvikler nogle fremragende fodboldspillere (udover de to nævnte her i blogindlægget er der selvfølgelig tale om Dave Emery som den sidste spiller vi har udviklet indtil videre).

Logged

Så er jeg tilbage med en ny blog: Broen13 - FM24 - Journeyman

Broen13
FmFreaks Crew
(Forummoderator)
*

Offline Offline


 
Sv: [54] The Wolves' way back into history
« Svar #137: 27 Mar 2014, 16:22 »

I skal selvfølgelig ikke snydes for et SS af David Crowe .. Smiley

Logged

Så er jeg tilbage med en ny blog: Broen13 - FM24 - Journeyman

darkalf
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: [54] The Wolves' way back into history
« Svar #138: 27 Mar 2014, 17:07 »

Habil målmand og et fint eksempel på klubbens ungdoms udvikling.
Logged


Broen13
FmFreaks Crew
(Forummoderator)
*

Offline Offline


 
Sv: [54] The Wolves' way back into history
« Svar #139: 27 Mar 2014, 23:05 »

Habil målmand og et fint eksempel på klubbens ungdoms udvikling.

Jeg er slet ikke et sekund i tvivl om at han i løbet af et par sæsoner bliver uundværlig for klubben. :-) jeg tænker at en landsholdsdebut som 23-årig på mål er ganske fornuftigt. Smiley

Vi venter store ting af ham her!
Logged

Så er jeg tilbage med en ny blog: Broen13 - FM24 - Journeyman

Broen13
FmFreaks Crew
(Forummoderator)
*

Offline Offline


 
[55] The Wolves' way back into history
« Svar #140: 28 Mar 2014, 09:26 »

Fair-play betyder noget!




Som skrevet står - vi er kommet i Euro Cuppen, på trods af en 10. plads i Premier League! Smiley

For de fleste lyder det lidt mærkeligt, når vi hverken har kvalificeret os igennem Ligacuppen eller via placering i Premier League - og jeg selv var også uforstående overfor dette. Det hang sammen med at jeg uvidende gik og troede at vi var et af de hårdest spillende hold i Premier League og derfor også et af dem med flest kort, men tilsyneladende har vi det mest fair spillende hold, hvorfor vi har fået Fair-play pladsen i dette års Euro Cup.

Det har aldrig været et mål i sig selv at spille fair, og som jeg har skrevet var det ikke lige noget jeg regnede med, da jeg troede sandhenden var en helt anden med hensyn til vores kortsamling. Dog har jeg det også sådan at det i sig selv er fint at få den plads, men betyder det at vi skal skrue lidt op for tacklingerne, og at det måske er medvirkende til at vi ikke trækker sejre hjem i sidste ende, fordi vi ikke går nok til den? Hmm..

I første kamp skulle vi møde Man Utd - (dog fra Gibraltar, så der var muligheder) og det skulle vise sig at blive en walk-over for vores stærke hold. Vi vandt som 7-0 og præsterede at vinde den største sejr nogensinde i Wolves historie. Det kan jeg jo ikke rigtig klage over, så jeg er indtil videre meget tilfreds med min første internationale turnering som træner! Smiley

At vi kom i EURO Cuppen betød så også at spillernes ferie blev noget kortere end forventet, men det giver os nogle betydningsfulde kampe at spille, i stedet for at have en masse træningskampe, som i bund og grund kun er til for formens og taktikkens skyld, hvilket jeg er meget tilfreds med.

Logged

Så er jeg tilbage med en ny blog: Broen13 - FM24 - Journeyman

darkalf
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: [55] The Wolves' way back into history
« Svar #141: 28 Mar 2014, 14:48 »

Fedt med EL. Det ville aldrig blive aktuelt med brighton da den får max skrue med hårde tacklinger.
Logged


Broen13
FmFreaks Crew
(Forummoderator)
*

Offline Offline


 
Sv: [55] The Wolves' way back into history
« Svar #142: 28 Mar 2014, 18:53 »

Fedt med EL. Det ville aldrig blive aktuelt med brighton da den får max skrue med hårde tacklinger.

Hehe.. Smiley havde heller ikke lige regnet med det, men vi tager det da gerne med - med kyshånd!
Logged

Så er jeg tilbage med en ny blog: Broen13 - FM24 - Journeyman

Broen13
FmFreaks Crew
(Forummoderator)
*

Offline Offline


 
[56] The Wolves' way back into history
« Svar #143: 31 Mar 2014, 08:50 »

Profilafgang


På trods af det faktum at vi nu er med i Euro cuppen, har to af vores bærende kræfter valgt at indgive ønske om at komme til en større klub, hvilket vi har givet dem lov til. Vi vil ikke stå i vejen for det når vi ikke kan leve op til de ønsker spillerne har til klubben, og jeg gider ikke bruge min tid på spillere der har det sådan. Ingen er større end klubben, så væk med dem.

Det drejer sig om vores stærke midterforsvarer, Cillian Ryan (som snart skulle væk alligevel da han er fra Irland), som blev solgt til Juventus for 147 mio.kr. samt den engelske landsholdsspiller, Ron Thompson, som blev solgt til Manchester United for 260 mio.kr.

Det er begge eksempler på vores gode købmandsskab, da de begge blev købt for under 1 mio.kr. i tidernes morgen.

Cillian blev hentet i Dundalk i Irland for sølle 820.000 kr. hvor han var blevet spottet da min assistenttræner var på pubferie derovre, og så tænkte han hellere måtte fordrive tiden lidt fornuftogt, så han valgte at tage gutterne med ud og se noget ungdomsfodbold. Jeg fik umiddelbart derefter et opkald om, at her rendte altså en spiller rundt som ville blive vanvittig god, så ham skulle vi tage at hente.
Det gjorde vi så og efter et par lejeophold i Leeds og Q.P.R. var han klar til at gå ind på vores daværende Premier League hold, og gøre en forskel og har nu spillet over 200 kampe for Wolves. Vi har været rigtig glade for Cillian, men er også klar over at vi på nuværende tidspunkt er en rugekasse for de større klubber med penge til at købe sig til succes, hvorfor vi ofte har svært ved at holde på de store spillere.

Ron Thompson blev, som nævnt i et tidligere indlæg, hentet i Crewe for 640.000 kr. og har spillet 172 kampe for klubben. Han har aldrig rigtig været den store målscorer, men han er løbevillig og arbejder godt for holdet, dog tror jeg United har købt ham som spydspids, en plads han også udfylder på landsholdet, men det må tiden vise.

En stor tak til dem begge herfra, og et ønske om en god fremtid!

Logged

Så er jeg tilbage med en ny blog: Broen13 - FM24 - Journeyman

darkalf
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: [56] The Wolves' way back into history
« Svar #144: 31 Mar 2014, 14:31 »

Gode salg og en oplagt mulighed for at bruge flere unge fra eget akademi.
Logged


Broen13
FmFreaks Crew
(Forummoderator)
*

Offline Offline


 
Sv: [56] The Wolves' way back into history
« Svar #145: 31 Mar 2014, 16:39 »

Gode salg og en oplagt mulighed for at bruge flere unge fra eget akademi.

Og det går forrygende!! Smiley
Logged

Så er jeg tilbage med en ny blog: Broen13 - FM24 - Journeyman

Broen13
FmFreaks Crew
(Forummoderator)
*

Offline Offline


 
[57] The Wolves' way back into history
« Svar #146: 01 Apr 2014, 09:18 »

Det europæiske eventyr


Så er det tid til at gøre status på vores første internationale turnering i min tid som træner. I den forbindelse vil jeg sige tak til klubben for at få det til at lykkes, og i særdeleshed ledelsen, for at lade mig styre klubben lige i den retning jeg selv skulle ønske det. Jeg har efterhånden været i klubben i små ti år, og er nu begyndt at høste frugten af det arbejde vi har lavet i den periode.

Nu til dagens indlæg. Vi vandt sikkert over Man Utd (GIB) samlet set 11-1 efter vores historiske sejr på 7-0 i første kamp. Derefter mødte vi TNS som vi vandt 4-1 og 2-1 over. Det skal siges at mod begge hold har anden kamp været præget af at reserveholdet var taget markant i brug, samt der var plukket lidt fra U18-holdet. Dette går igen i 3. kvalifikationsrunde mod Lech, som blev sendt hjem med henholdsvis 3-0 og 6-0. I slutspillet mødte vi Kilmarnock, hvor vi valgte at stille med reserveholdet i første kamp, da jeg vurderede det var lige så meget en walk-over som de tidligere kampe, og vandt da også 1-0 på hjemmebane. Udebanekampen blev præget af vi fik et hurtigt mål og så var den kamp punkteret. Vi vandt i øvrigt denne med 4-0.

Klar til gruppespillet

Vi var seedet 2'er, hvilket betød at vi kom i en overkommelig pulje, med Olympiakos (Grækenland), AIK (Sverige), og Olimpija (Slovenien). Vi startede fornuftig med en 2-0 sejr over Olimpija men fik derefter årets første nederlag ude mod AIK på 0-1, men rejste os flot ude mod Olympiakos og vandt 1-0. Frem til og med denne kamp havde vi kun tabt den ene kamp i alle turneringer (røg ud i Capital One cuppen på straffe), hvilket betød en øjeblikkelig andenplads i Premier League, men... Herefter begyndte det at gå ned af bakke, og med 1-1 hjemme mod Olympiakos, 2-3 ude mod Olimpija, skulle vi vinde den sidste kamp hjemme mod AIK.

Vi var foran 2-0 efter første halvleg - jeg var fornøjet og fortalte gutterne i pausen, at de bare skulle køre på, for vi kunne lige så godt sikre denne vigtige sejr. Vi var ikke klar til at ryge ud på nuværende tidspunkt, så bare rend de svenskere over ende!

Tilsyneladende hørte ingen af spillerne efter, og kampen endte 2-2 hvorfor vi endte på en tredjeplads i gruppe E....


Overordnet set var det en skuffende omgang fodbold vi leverede i de sidste tre kampe i gruppespillet, specielt når jeg følte at vi var sååååå meget bedre end de øvrige hold, og havde sååååå godt et udgangspunkt, men det skulle bare ikke være. Af positive ting kan jeg dog nævne lidt personlig succes for vores frontangriber, Pat McCormack, som både blev topscorer i turneringen, samt den spiller med flest assists. Han var specielt meget flittig i kvalifikationskampe ne hvor han scorede ikke mindre end 10 af hans 12 mål i turneringen.

Vi må på den igen, og håbe på at vi får rettet op i Premier League, som efter den nævnte stime i starten af sæsonen, nu har vendt sig, og vi er på en øjeblikkelig tiendeplads i skrivende stund. Om det er det europæiske eventyr der har kostet, ved jeg ikke, men noget skal der ihvertfald ske, da jeg tvivler på vi får en Euro cup i gave igen i år.

Logged

Så er jeg tilbage med en ny blog: Broen13 - FM24 - Journeyman

Broen13
FmFreaks Crew
(Forummoderator)
*

Offline Offline


 
[58] The Wolves' way back into history
« Svar #147: 02 Apr 2014, 13:10 »

Premier League-sæsonen


Så kom turen til en gennemgang af Premier League for sæsonen 2024/25. Efter en tidligere nævnt fremragende start, har gutterne ikke helt kunne holde dampen oppe, og har måttet sande at der ikke var ressourcer til så mange turneringer, hvorfor vi nok også stille og roligt røg ud af alt det vi var med i.

Efter en hård sæson, endte vi med at spille os til en lidt skuffende ottendeplads, set ud fra at vi lå med i toppen i rigtig lang tid. Dog er det nok okay set ud fra seedninger (en tiendeplads for vores vedkommende) og årets strabadser, samt det faktum at det er min bedste placering nogensinde.


Som det kan ses var Januzaj den spiller med flest assists i sæsonen, hvilket hænger meget godt sammen med mit ønske om at han er den primære kreatør på holdet.

Vores kampe i foråret har været en blandet pose bolcher, og derfor også en ringere placering end håbet, og efterhånden som sæsonen skred frem, gik jeg egentlig bare og ventede på den kommende sæson, da jeg godt kunne se at der ikke ville være det store at hente i denne sæson, hvorfor vi er begyndt at eksperimentere med en 4-2-3-1 opstilling, som højst sandsynligt bliver fremtiden for os på trods af at jeg helst vil have to angribere.

Truppen er nu nede på at der kun er tre ikke-englændere i truppen, og der er udelukkende tale om skotter, som blev indkøbt i forbindelse med at jeg usikkert valgte forudsætningen omkring briter frem for englændere i truppen, men derefter ændrede forudsætningen til kun at indeholde englændere. Jeg forventer at ihvertfald to af disse forsvinder til den kommende sæson (er i tvivl om jeg kan finde en målscorer i egne rækker efter Pat McCormack).

Med hensyn til Adnan Januzaj har jeg besluttet mig for at han skal have lov til at trække sig tilbage her i klubben, sammen med Michael Keane, da de har ydet store præstationer for klubben. Michael Keane for sin testimonialkamp i starten af denne sæson mod hans barndomsklub, Manchester United, med en sejr som resultat.

Topscorer og bedste gennemsnit går ikke overraskende til Pat McCormack, som har leveret hele 24 mål i 38 kampe, og spillet til 7,33. Dette er selvsagt også en af grundene til at jeg ikke føler at jeg er klar til at sælge ham endnu.
Wayne Cureton er fuldstændig gået i stå med målscoringen, hvilket også er medvirkende til at jeg overvejer en ny opstilling, hvor jeg kan bruge ham til noget andet end målscorer, hvorfor vi er ved at omskole ham til venstre wing, i håb om at det vil hjælpe at skubbe ham lidt ud i siden.

Nu forbereder vi os så på en ny sæson og drengene er taget på ferie. Imens sidder jeg her på terrassen med en kold øl og funderer over de seneste mange år og hvor de er blevet af. Jeg har nu været i Wolverhampton i 11 år og har det som om at vi ikke rigtig kan komme højere op i tabellen, før nogle af spillerne modnes, og så tænker jeg ved mig selv - er det virkelig det her jeg vil med mit liv? Med kæreste og børn og Rottweilere og Range Rover, her i Wolverhampton eller skal vi ud og se verden mens vi kan? Hmmm...

Vi ved aldrig hvad der sker imorgen. Det eneste vi ved er, at hvis vi ikke rejser os fra stolen, ender vi med at sidde fast en dag.

« Seneste Redigering: 02 Apr 2014, 14:54 af Broen05 » Logged

Så er jeg tilbage med en ny blog: Broen13 - FM24 - Journeyman

darkalf
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: [58] The Wolves' way back into history
« Svar #148: 02 Apr 2014, 14:51 »

Lurer der et klubskifte i horisonten?
Logged


Broen13
FmFreaks Crew
(Forummoderator)
*

Offline Offline


 
Sv: [58] The Wolves' way back into history
« Svar #149: 02 Apr 2014, 15:25 »

Lurer der et klubskifte i horisonten?

Det er aldrig til at vide.. .. længslen efter et nyt eventyr begynder så småt at krible i fingrene, men jeg er nu heller ikke en der løber fra sin kontrakt, så tiden og de mulige tilbud vil vise om jeg kommer nogen steder lige nu.. Men jeg lover der kommer mere info snarest!  Hævet Øjenbryn
Logged

Så er jeg tilbage med en ny blog: Broen13 - FM24 - Journeyman

Sider: 1 ... 8 9 [10] 11 12 13 Udprint 
 



This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010