[70] Die Wölfe (tidligere "The Wolves' way back into history")

 

[Broen13]

Fremtiden

Med et sidste skub fik han presset den sidste kasse ind i flyttebilen, og sendt den af sted til opmagasinering. Indtil parret vidste hvor de havnede, kunne de ikke rigtig tillade sig at leve i luksus med masser af plads, og villaen på Hampton Road var solgt, så deres møbler og ting i øvrigt skulle væk.

Han havde netop sat sig i bilen, og kørte nu ned af A449 for sidste gang i denne omgang. Han tænkte ved sig selv, at han sagtens kunne se sig selv komme tilbage hertil en gang, men for nu var det slut. Ned af Waterloo Raod og ind på parkeringspladsen, for han skulle ind og aflevere de sidste ting til Steve Morgan, og sige tak for denne gang.

Han var drænnet allerede inden han steg ud af Range Roveren. Tanken om at dette havde været hans hjem de sidste 12 år og at det nu ikke længere skulle være sådan, var lige ved at få ham til at fortryde hans beslutning. Han havde været med til at forme så mange spillere og kendte klubben ud og ind, og det var med vemod i stemmen, da han gav hånd til Steve.

"Well, I guess that's it mate, thank you for everything, and you know my door is always open to you"

Han fældede en tåre da Steve sagde dette til ham, da han altid havde haft Steve at gå til, hvis der var noget der skulle diskuteres omkring strukturen af klubben. Det var slut nu.

Spillerne var sendt på ferie, og havde fået beskeden efter den sidste Premier League kamp, så nu var der ikke andet at gøre, end at sætte sig i bilen, køre "hjem" og hente familien og trille derud af. Hen af A449 kom han til at tænke på hvor meget han havde nydt dette sted - nydt at køre denne vej hver dag på arbejde, for at lave det han elskede allermest i hele verden. Han forventede at det fortsat var det han skulle beskæftige sig med, men endnu vidste han ikke om der var andre klubber af en fornuftig kvalitet derude. Alt omkring den nuværende situation var usikkert. Måske de bare skulle købe et lille landsted hjemme i Danmark, og så leve der resten af livet. Hmm..

Familien var pakket, nøglerne afleveret til ejendomsmægleren, og afsted det gik. Ingen vidste hvor de endte, men for nu kørte de sydpå. GPS'en viste 1.777 kilometer til destinationen - de tænkte det var tid til at holde ferie, så de kunne lige så godt tage et sted hen de elskede at være. Så måtte de se om der kom tilbud i området, eller det bare var ren fornøjelse.

Nye eventyr venter.....

[Broen13]

Turen går til...

Vi var ikke engang kommet ud af Calais før telefonen begyndte at jamre for at få mig til at samle den op. Jeg magtede det ikke lige nu - alting kørte rundt i hovedet på mig lige nu, og jeg havde bare brug for ferie og på at slappe af. Jeg tog lyden af og lagde den i handskerummet, så jeg havde en ting mindre at tænke over. Det hjalp bare ikke... Tankerne blev ved og om muligt værre, da jeg nu vidste at SMS'er hamrede ind hvert minut. Godt nok mange af dem kun for at ønske held og lykke fremover og tak for de år der er gået fra dem jeg har efterladt i England, men forstyrrende alligevel.

Vi nåede dog ikke at køre mere end en halv time, før jeg mere eller mindre rystede af nysgerrighed over hvad der egentlig stod i alle beskederne. Jeg sagde til ungerne at der var is næste gang deres mor holdt ind, og så ved I godt hvad der sker. Børn der plager er noget af det værste, så vi holdt ind, og jeg aflyttede beskeder på telefonsvareren og læste SMS'er i et væk, mens børnene fik sig en is på tanken.

Specielt tre beskeder var usædvanlige i forhold til de øvrige "Standardbeskeder". Der var opkald fra Cercle Brugge, Gent, og Brussel, der alle ønskede at få mig til samtale om et eventuelt job som deres nye manager. Jeg tænkte ved mig selv, at jeg hellere måtte ringe tilbage og fortælle dem hvordan tingene forholdt sig lige nu. Jeg var lige stoppet i Wolves, og der var ikke lige energi til et nyt job lige med det samme.

Det er lidt at sammenligne med et forhold man har været i efter flere år - af respekt for modparten venter man lige et passende stykke tid med at gå ud og vise interesse efter noget nyt.

Jeg lovede dog at jeg nok skulle vende tilbage hvis jeg skulle ændre mening, og vi kørte da også lige omkring de tre byer, bare lige for at se om by og stadion var noget for os, men der var ikke nogen af os der rigtig synes det var noget i første omgang.

Vi holdt ind for natten på et hotel i Stuttgart - navnet husker jeg ikke. Børnene blev lagt i seng og kæresten blev installeret med den sidste nye Hugh Grant film på iPaden, og jeg gik i baren og fik mig en Gin & Tonic, mest for at dulme nerver og få tankerne lidt væk, selvom det var svært. Nemmere blev det ikke af at tjeneren insisterede på at tale tysk med mig, og det jeg bedst kan huske fra handelsskolen var -

Ein mahl Gin und Tonic mehr bitte

 - på mit lettere gebrokne tysk. Jeg har altid hadet det sprog, så derfor blev det ikke til meget mere snakken den aften en den sætning et par gange.

Næste morgen kørte vi hurtigt videre, da vi lige så godt kunne komme afsted, fremfor at spilde tiden i Tyskland. Vi trillede forbi skilte der viste til store, flotte byer som München, Basel og Zürich - se det var måske noget, hvis der kom jobtilbud fra disse byer. På trods af det forfærdelige sprog de taler hernede...

Men ingen herfra havde ringet. Til gengæld var der en yderst interessant mail fra Barcelona, som kunne tænke sig at få mig til samtale... Jeg havde godt nok lovet familien at vi ikke skulle af vores rute.. Hmmm..

Skaaaaat...? Kan jeg låne din bærbar?

Det tog heldigvis ikke mange minutters overtalelse før jeg kunne sidde her i bilen og holde en total uprofessionel jobsamtale med Barcaledelsen, og jeg fik da heller ikke jobbet. De var mere tilhængere af jakkesættet Ciro Ferrara, hvilket jeg egentlig godt forstod. Han havde trods alt prøvet mere i karrieren end jeg, men til gengæld blev et af mine drømmejobs hermed ledigt, efter at Hr. Ferrara forlod hans post - i Juve!! Jeg var jo allerede på vej derned af så jeg kunne vel lige så godt vise min interesse...

Juventus
Att.: Giovanni Cobolli Gigli
Strada comunale di Altessano, 131
Torino
Italy

Dear Mr. Gigli

I have recently heard that an opening for your position as Manager has .. .. .........

Sincerely

Casper Broen

Ooooog "Send"

Jeg vil aldrig kunne tilgive mig selv, hvis ikke jeg i det mindste gav Juve chancen for at ansætte mig. Det har været en drøm i lang, lang tid at komme derned så hvorfor ikke nu.

Jeg blev stille og sad i mine egne tanker, og ænsede slet ikke at vi nåede over den tysk/italienske grænse...

Jeg var bare så spændt på at få et svar...

[Broen13]

Jobs i sigte?

"Dear Mr. Broen

Thank you for your mail.

It is correct that we at this point are looking for candidates for the job as manager for the club. We are very pleased by your interest, and would very much like to interview you for the job.

Please call us for further details about . ... ... .... ...

Sincerely

Giovanni Cobolli Gigli
CEO"

FEDT!! Alle skulle have sådan en besked at vågne op til. Jeg kunne næsten ikke vente med at komme til Torino, og snakke med Mr. Gigli! Jeg vidste selvfølgelig at de havde andre til samtale også, men bare det at få chancen var virkelig en stor ære for mig. Næst efter Manchester United, er Juventus den bedste klub, så det var virkelig en drøm for mig.


Samtalen gik godt - jeg sagde endda at jeg slet ikke behøvede alle de penge de ville give mig - hverken til transfers eller lønninger, og jeg synes egentlig vi svingede rigtig godt sammen. Jeg håber håber håber at dette er en ny mulighed for mig til at vise mit værd!
   Jeg var eldevild! At få muligheden for at leve i den italienske storby, gå på en af de mange caféer hver da med kæresten, køre store, smarte biler og shoppe i de riges gader i Torino....

Med et sæt vågnede jeg og så på min telefon - Mr. Gigli ringede.. Var det nu?? Skulle jeg indstille mig på at jeg skulle finde et hjem i Torino? Skulle vi til italiensk for begyndere?

Men ak.. Mr. Gigli beklagede og fortalte at de var gået en anden vej, og det altså ikke blev mig der skulle styre klubben.. Jeg var skuffet - ikke over svaret, men jeg havde virkelig sat mig op til at dette skulle være den næste udfordring på min vej.
   Jeg takkede for opkaldet og lagde på.. Endnu engang stilhed i bilen - ihvertfald i mit hoved. Jeg var tom for ord. Sad bare og stirrede ud i luften - så de italienske veje suse forbi. Der var gået tre måneder og jeg begyndte efterhånden at savne noget at lave. Måske jeg skulle kigge mig om efter et andet job. Cykelsmed hos Michael Rasmussen måske? Så kunne jeg da blive i Italien.. Vi kørte videre mod destinationen Napoli, hvor vi før havde holdt nogle gode ferier, og ferie var virkelig hvad jeg havde brug for lige nu. Slå alt fra og bare være mig.

På trods af jobtilbud fra Olympiakos, Bilbao og Leverkusen var jeg fortsat arbejdsløs. Det var ikke lige de rigtige match for mig. Jeg var efterhånden træt af at arbejde uden penge til spillerkøb.

Jeg vil købe profiler fra nu af!

Men var det overhovedet muligt at få sådan et job nu? Vejen føltes længere og længere jo mere vi kørte.

Hvad skal jeg stille op med mig selv?

[Broen13]

Nyt job?

Den store Range Rover rullede op af alléen til det store grønklædte stadion. Ud steg en lyshåret mand i jakkesæt - lidt for stramt, da han efterhånden havde haft ferie i et år uden at lave det store.

Man kunne se ud fra hans mine at tilstedeværelsen var alvorlig, så der måtte være noget på færre. Den tidligere træner havde fundet et andet job han hellere ville have, og nu var det tid til at finde den nye manager i klubben, og her var Casper Broen altså en af kandidaterne.

Han kiggede ud over den tomme parkeringsplads og nød synet af fred og harmoni her ved siden af floden som løb ved siden af stadion. Han havde aldrig været her før, men alligevel fik han fornemmelsen af at han nemt kunne falde til et sted så fredfyldt som dette sted.

Om tre timer ville parkeringspladsen være fyldt, da holdet han måske skulle træne skulle spille deres første kamp i sæsonen, og det var planen at de skulle holde møde først, og såfremt ledelsen og Hr. Broen kunne sammen, var han inviteret til at se kampen, og møde nogle af de spillerne efter kampen.


Bestyrelsesformande n: Er vi alle enige om at det er ham her vi skal have? Han har vist at han virkelig vil det her, og har sat sig rigtig godt ind i klubben allerede inden han ankom. Derudover har han udvist loyalitet i hans tidligere klub, som han første op igennem det engelske ligasystem og konsoliderede dem i Premier League. Vi kan vel ikke være uenige om at det er noget af det vi søger.
Direktøren: Jeg er helt enig! Vi må skal stræbe efter at få en ambitiøs og sulten træner, som ønsker at få klubben tilbage til der hvor vi hører til. Euro Cuppen er ikke nok for os!
Bestyrelsesformande n: Så lad os få kaldt Casper ind igen, skrevet under på kontrakten og se noget bold!


Logen var fantastisk!

For en fodboldelsker var dette en af de bedste pladser jeg nogensinde havde haft på et stadion af denne størrelse. Vi havde åben bar, lænestole indenfor OG udenfor lige ud til det nyslåede, grønne græs. Det duftede af forår helt ind i logen! Jeg glædede mig til at se mit nye hold i aktion og finde ud af hvad det egentlig var for nogle spillere jeg skulle til at have under mine vinger. Selvfølgelig var jeg nogenlunde klar over hvad de kunne med en bold, men at se dem på nærmeste hold og ikke bare på en tv-skærm er noget helt andet.

På dette tidspunkt føler jeg mig helt klar og glæder mig bare til at komme igang igen! At det så bliver i en klub i et land hvor jeg ikke taler sproget særlig godt, er en mindre udfordring, men en jeg hellere end gerne vil klare. Der er jo trods alt tale om et hold af en fornuftig europæisk størrelse og med Euro Cup-deltagelse som standard. Jeg har virkelig store forventninger til dette klubophold og glæder mig til at komme igang!

Kampen endte 2-0 til mit nye hold, så vi er da startet rigtig godt selvom jeg intet havde med det at gøre.

[Broen13]

En ny (hver)dag venter

Som overskriften fortæller, skal der til at ske noget nyt i mit liv, da jeg jo netop har underskrevet en kontrakt med min nye klub. Derudover har jeg jo været væk fra gamet i godt et år, så jeg er efterhånden ved at være træt af at holde ferie hver dag - ikke fordi jeg ikke kan lide min familie, men det bliver rart at have noget at stå op til hver morgen!

Jeg fortalte ikke engang familien at jeg havde skrevet under. Jeg smed bare et bilkatalog foran dem og spurgte så:

"Nå, hvilken firmabil skal jeg så vælge?"

De var slet ikke i tvivl om hvordan mødet var gået, så nu kunne vi igen begynde at tænke på hvor vi skulle bo, og få lært sproget. Egentlig snakkede vi ikke så meget om klubben og hvordan mødet var foregået.


Range Roveren rullede ind til bilforhandleren, på sin sidste tur for denne familie. Manden havde fået nyt job og i den forbindelse skulle han finde en firmabil - en bil der altså skulle være af samme fabrikat som klubbens sponsor. De havde været glade for deres gamle bil, men skulle nu til at udtrykke noget andet i en ny klub, så der skulle mere stil til.

Manden havde på forhånd fundet den bil han ville have, så de skulle sådan set bare have den nye bil og så afsted igen. Han satte familien af på hotellet og kørte en tur. Han skulle lige vænne sig til at han igen var noget indenfor fodboldverdenen og havde lige brug for luft og stilhed til tankerne...

Kort tid efter parkerede han foran det store stadion. Det var noget HELT andet end Molineux i Wolverhampton, på trods af at størrelsen var nogenlunde den samme. Her så alting nyt ud, og farverne passede sammen. Alt var tænkt ned i mindste detalje og arkitekterne havde virkelig været på overarbejde for at få det optimale ud af placeringen i forhold til floden og neonlysene på stadion.

Han gik en tur ved flodbredden og beundrede naturen omkring stadionet, som om at det altid havde været meningen at netop dette område skulle være reserveret til at der skulle komme tusinder af mennesker hver uge for at nyde et fodboldhold spille spillet så smukt som omgivelserne. På trods af et det egentlig lå meget tæt på et industriområde, ænsede man det ikke mens man gik her ved det stille vand, mens en enkelt turistbåd og en jolle med et par drenge i sejlede forbi.

Dette var hans nye hjem - her skulle han vinde titler, som aldrig før.

[darkalf]

Bliver godt det her

[Broen13]

Bliver godt det her

Du har måske en ide om hvor jeg er landet..?

[darkalf]

Faktisk ikke nej, men uanset hvad så bliver det godt det er jo totalt ynglingsblog det her.

[Hcan]

Du har måske en ide om hvor jeg er landet..?

Wolfsburg...

[Broen13]

Faktisk ikke nej, men uanset hvad så bliver det godt det er jo totalt ynglingsblog det her.

Jeg siger mange tak! Altid godt med ros. Jeg selv er dog lidt overrasket over hvor relativt "nemt" det har været at holde bloggen i live så længe, da det for det første er første forsøg jeg har haft på dette, samt at jeg normalt mister lysten til et save forholdsvis hurtigt.

Wolfsburg...

Hvad har jeg fået formuleret så du fik den ide?

[r-mand]

Det ligner meget Volkswagen Arena

[Broen13]

Det ligner meget Volkswagen Arena

Hmm.. Nok bare mig der aldrig har vist interesse for tyske fodboldstadions, for ja I har selvfølgelig ret. Jeg er nu hos de TYSKE ulve - Die Wölfe! Kunne jo egentlig godt have beholdt titlen på bloggen så.. .. Men det var ikke nemt at vide efter et år som arbejdsløs..

[r-mand]

Fed blog ellers!
Meget spændende og interessant.

[Hcan]

Hvad har jeg fået formuleret så du fik den ide?

Flere ting

1) Jeg er Wolfsburg fan, så kunne med beskrivelserne af området, samt det grønne tænke mig til det.
2) På dit billede inde fra selve stadion står der et SB (spejlvendt) i billederne og ruden til den åbne dør.
3) Stadion kunne jeg hurtigt genkende.

Og fedt valg, nu fik du ihvertfald en følger mere, nu skal jeg bare igennem hele bloggen (Der er jo mange updates jeg skal igennem)

[Broen13]

Fed blog ellers!
Meget spændende og interessant.

Rigtig mange tak! Det er rart med noget feedback fra nogle af de brugere der læser det man skriver, selvom man jo helst skal skrive for sin egen skyld. Det giver bare lige lidt ekstra at vide at andre kigger med, og det gælder self til alle dem der skulle følge med. Darkalf har i særdeleshed været med til at holde mig til ilden, så rigtig mange tak!

Flere ting

1) Jeg er Wolfsburg fan, så kunne med beskrivelserne af området, samt det grønne tænke mig til det. så er det heller ikke nemt at skjule det!
2) På dit billede inde fra selve stadion står der et SB (spejlvendt) i billederne og ruden til den åbne dør. - ØV! Håbede ingen så det.. 
3) Stadion kunne jeg hurtigt genkende.

Og fedt valg, nu fik du ihvertfald en følger mere, nu skal jeg bare igennem hele bloggen (Der er jo mange updates jeg skal igennem) - og jeg beklager endda, for det er ikke alle der stadig er der. den side jeg brugte til at indlæse billeder (skrev indlæg i andre formater og lavede det så til ét stort billede) gik ned på et tidspunkt, og jeg tog ikke back-up - lesson learned!

Men fedt at det har gjort at du gider bruge tiden på at læse de resterende 60 indlæg igennem - mere eller mindre!