home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
22 Dec 2024, 22:25 Wester Jr. Træningsbanen En Libero taktik - Dis...
17 Dec 2024, 12:58 Broen13 Omklædning... Underlige ting
15 Dec 2024, 10:51 Broen13 Blogs The American Dream
11 Dec 2024, 19:07 andersnomanni Blogs SAF Challenge
02 Dec 2024, 19:48 andersnomanni Træningsbanen Taktikker FM24
29 Nov 2024, 16:21 Brodtgaard Challenges The real SAF Challenge
20 Nov 2024, 11:53 ydersog Klubsøgnin... Brighton & Hove Albion
Antal Registrerede Brugere: 23481
  1 Bruger, 661 Gæster Online.

Indlæg: 1132957 over 31384 Emner
Nyeste Bruger: CristiH
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: Football Manager 2014
| |-+  Kategori: Træningsbanen
| | |-+  Vær beredt! - En indgangsvinkel til en solid pre-season
0 Brugere og 2 Gæster læser i øjeblikket dette emne.
Sider: [1] 2 Udprint
Forfatter Emne: Vær beredt! - En indgangsvinkel til en solid pre-season  (Læst 28812 gange)
Jlvang
Juniorspiller
**

Offline Offline

 
Vær beredt! - En indgangsvinkel til en solid pre-season
« : 07 Nov 2013, 02:43 »

Indledning


Hej Freaks!
Jeg har længe lurket på fmfreaks, men har indtil nu afholdt mig fra at blande mig i diskutionen. I dette års udgave af FM har der været et tilbagevændende spørgsmål, nemlig hvordan man bør gribe sin pre-season an.
Dette spørgsmål har gået igen på samtlige fora jeg frekventerer, også fmfreaks. (kilde: her og her)

Jeg har arbejdet ret intenst på at skabe en solid tilgang til pre-season gennem de seneste udgaver af FM og det har jeg forsøgt at komprimere til en guide om emnet.
I denne guide har jeg valgt at spille Manchester United igennem den første sæsons pre-season. Jeg valgte at slå handler fra i dette vindue, da dette kan være et forstyrrende element, men det vender jeg tilbage til.
Som nævnt har jeg valgt United. Det har jeg gjort af to årsager. Den første er, at jeg i samme omgang kunne anvende Westers taktik i min pre-season. Den anden årsag er, at United har en assisterende manager der er udmærket til taktisk træning. Dette er relevant da god taktisk træning gør at truppen hurtigere formår at få kendskab til den valgte taktik.

Målet med pre-season


Det er vigtigt hurtigt at identificere de vigtigste mål du bør have for din pre-season. En LLM klub kan eksempelvis have som mål, eller delmål, at sikre en solid indtægt gennem venskabskampe mod større kluber, hvorimod en rig klub som United har en helt anden målsætning.

Mine mål for pre-season med United er følgende:
  • Kom ud af pre-season med en fit trup, god fysik vinder kampe.
  • Kom ud af pre-season med en god moral, der er intet værre end en efterårskamp i regnvejr og modvind når man i forvejen ikke tror på egne evner.
  • Kom ud af pre-season med et optimalt kendskab til holdets taktik eller taktikker.

Nøglen: Planlægning & Venskabskampe


For at nå den nævnte målsætning, går jeg først ind i holdets kampprogram. Der er allerede arrangeret en del venskabskampe, men disse passer ikke særlig godt, til det jeg gerne vil have ud af min pre-season. Hvorfor skal jeg rejse til Brasilien og spille en svær udekamp jeg risikerer at tabe, når jeg alternativt kunne blive hjemme i England, hente en solid sejr og en god portion moral?

Jeg aflyser derfor alle de forudarrangerede venskabskampe og arrangerer kampe mod lavere rangerede klubber. Jeg forsøger at få 3 dage mellem hver kamp, da dette svarer til én dag med fysisk træning og to dage + kampdagen til kampforberedelse (mere om dette følger).
Det ender med 7 venskabskampe inden sæsonen sparkes igang mod Wigan i Charity shield.

Der kan naturligvis også være en idé i, at spille testkampe mod jævnbyrdige modstandere. Det gælder i sagens natur, når man skal fintune sin taktik og sikre at den holder mod en habil modstander.



Bemærk: at det optimale antal venskabskampe er 12, hvis ens mål er perfekt taktisk kendskab til tre taktikker.

Træning


Det første jeg gør er at sikre mig, at min trup får den bedst mulige fysiske og taktiske træning



Jeg sætter holdet til at træne formhøj intensitet. Kampforberedelsen bliver sat til taktik og til max.
Jeg fjerner hvile både før og efter kampe i pre-season. Hviler dine spillere før en kamp, mister du værdifuld tid til kampforberedelsen og opnår derved også en forsinkelse af kendskabet til den trænede taktik.


Som nævnt tidligere er der her én fysisk træningsdag efterfulgt af to kampforberedende + kampdagen


Jeg sikrer mig derudover, at ingen af mine spillere træner personlige træk, individuelle roller, egenskaber eller nye positioner. Dette betyder at mine spillere bruger deres tid på træningsbanen på, at komme i form og forstå taktikken. Ingen bør bruge tid på at træne afleveringer eller hjørnespark, i denne del af sæsonen.

Taktik

Jeg har i eksemplet valgt, at opstille Westers 4-4-1-1 Band of Brothers taktik og KUN fokusere på denne.
Jeg tror på, at denne taktik fungerer til United og mit mål er, at sørge for at min trups kendskab til taktikken er så godt som muligt inden sæsonstart, så vi kan udnytte denne optimalt.

Der er både fordele og ulemper ved kun at satse på én taktik.
Den klare fordel er naturligvis, at truppen hurtigere lærer taktikken og har lettere ved at holde fast i kendskabet til den.
Sætter man derimod tre taktikker op med det samme, ændrer dem mange gange, spiller 4 venskabskampe og fortsætter med at ændre formation, indstillinger osv. I løbet af sæsonen vil truppens kendskab til taktikken naturligvis ikke blive ligeså godt.

Ulempen ved kun at forberede én taktik ad gangen er selvfølgelig, at der ikke er nogen klar backup plan til den første taktik. Begynder resultaterne at se sløje ud er man med andre ord hurtigt på dybt vand.
Min klare anbefaling er, at have mere end én taktik, men der skal ikke være for stor forskel på taktikkerne.

Et eksempel:
Forskellene i mine taktikker er typisk noget i stil med 3 forskellige formationer, eksempelvis 4-4-2, 4-4-1-1, 4-1-4-1. Da jeg typisk anvender stort set de samme spillere i de tre forskellige taktikker, varierer rollerne ikke synderligt. Jeg har måske 3-4 specialister og spiller derfor stift i alle tre.
Forskellen udover formationen bliver derfor typisk den startende mentalitet, samt eventuelle forskelle i personlige træk.
Mit mål med disse taktikker er med andre ord, at have tre ”gear” i samme system. Ét gear med to spillere i boksen, ét med en mand liggende bag angriberen og ét mere defensivt system til svære udekampe.

Resultat


Inden testkampene går igang, er holdets kendskab til taktikken:


Dette ser straks bedre ud ved holdudtagelsen til Charity shield opgøret mod Wigan:


Ved holdudtagelsen til den 4. træningskamp er truppens moral og fysik så småt på vej i den rigtige retning:


Da det gælder Charity shield opgøret er dette imidlertid endnu bedre. Moralen kunne være bedre, men jeg fik ikke det optimale ud af mine team talks i løbet af optakten til sæsonen:



Med en god optakt i bagagen går truppen selvsikre og fitte på banen mod Wigan og sikrer sig da også den forventede sejr:


Skulle nogen være nysgerrige ser sæsonen således ud d. 1/1-2014:

Ingen ændringer af taktikken i løbet af sæsonen


Hvad med næste sæson?

Mit spil med United slutter her. Havde jeg valgt at fortsætte, så var jeg fortsat med taktikken der tydeligvis virker udmærket, måske med den ændring, at jeg ville spille mindre offensivt på udebane mod andre storhold samt i Champions league.

Efter denne sæson ville der naturligvis komme en tilgang af nye spillere. Dels yngre spillere der kommer op fra U21 truppen, udlejede talenter der vender hjem, samt nyindkøb (en højreback der kan forsvare, Rafael!). I den kommende pre-season ville jeg tilføje de næste ”gear” i systemet.
Tilgangen til pre-season ville derudover være den samme. Når truppen begynder at være match-fit, ville jeg ændre træningen fra form til holdsammensætning for, at integrere de nye spillere i førsteholdstruppen bedre.
Målsætningen vil i min hypotetiske pre-season til sæson to være lidt anerledes.

Opsummering


En god pre-season er vigtig. Kommer ens trup velforberedt til sæsonstarten, kan man få de vigtige sejre hevet hjem i starten af sæsonen.
Med en fysisk fit trup vil man opleve færre skader og med en høj moral ved sæsonstart går truppen selvtillidsfuldt ind til de opgaver der venter.
I mit save var status ved årsskiftet at jeg med én solid, uændret taktik, som var stort set optimalt forberedt, stadig var med i alle cups, lå nr. 2 i ligaen og havde to mand i top 3 på topscorerlisten. Pointen er at disse resultater er skabt på baggrund af en solid sæsonstart og et stort kendskab til taktikken i modsætning til overraskende taktiske ændringer i løbet af sæsonen.

Det skal dog også siges, at der ikke er nogen skræddersyet løsning der virker til alle hold. Denne indgangsvinkel til sæsonoptakten er solid, ikke perfekt.
Man kan let risikere at ryge i en "broken record" mekanisme, hvor man vender tilbage til det samme hver pre-season, ,behovet for at træne taktisk kendskab, holdsammensætning osv. kan dog variere meget fra sæson til sæson.

De centrale pointer:
  • En god taktisk træner hjælper!
  • En god fysisk træner hjælper også!
  • Fysisk træning er vigtig!
  • Kampforberedelse, sat til taktik er væsentlig ift. taktisk kendskab!
  • Holdsammensætning er vigtigt ved udskiftninger i truppen!
  • Planlæg venskabskampene efter dine målsætninger for din pre-season!

Jeg svarer naturligvis på spørgsmål hvis nogen skulle være interesserede!
« Seneste Redigering: 07 Nov 2013, 12:24 af Jlvang » Logged

clubnougat
Juniorspiller
**

Offline Offline


 
Sv: Vær beredt! - En indgangsvinkel til en solid pre-season
« Svar #1: 07 Nov 2013, 04:35 »

Tak er et fattigt ord! hold nu kæft sådan en guide kan jeg godt bruge
Logged

Risom
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Vær beredt! - En indgangsvinkel til en solid pre-season
« Svar #2: 07 Nov 2013, 04:43 »

Mange gode råd, stærkt arbejde! Smiley
Logged

Inkarneret FM-, fodbold- og cykelfreak!

Heckmann
Reserveholdsspiller
****

Offline Offline


 
Sv: Vær beredt! - En indgangsvinkel til en solid pre-season
« Svar #3: 08 Nov 2013, 16:01 »

Hvordan er din tilgang til træningen når selve 1 sæson er gået i gang?
Logged

"Don't fuck with mediocrity eliminate it"

Jlvang
Juniorspiller
**

Offline Offline

 
Sv: Vær beredt! - En indgangsvinkel til en solid pre-season
« Svar #4: 08 Nov 2013, 20:15 »

Hvordan er din tilgang til træningen når selve 1 sæson er gået i gang?

Jeg går ud fra, at du mener med hensyn til udvikling af talenter?
Min tilgang er noget forskellig alt efter om jeg træner et 2. divisions hold eller et talentfokuseret hold som FCN, Ajax eller Barcelona.

LLM:


Spiller jeg en LLM klub med dårlige træningsforhold og trænere, så er min tilgang meget simplistisk.
Målet her er at have gode spillere, altså ikke for mange unge talenter der skal udvikles og derefter fokusere primært på deres mentale udvikling - altså "taktik"  og "holdsammensætning" som de to træningsfokusser jeg skifter imellem (efter en række dårlige resultater giver jeg dem 1-2 uger med holdsammensætning).
Jeg er ekstremt opmærksom på spillernes fysik og forsøger ikke at træne dem for hårdt, primært fordi 3 skader rammer en trup med 18 spillere noget hårdere end et etableret storhold med et velfungerende ungdomsakademi.

I praksis opfølger jeg pre-season tilgangen med "taktisk" træning på høj som udgangspunkt. Kampforberedelsen sætter jeg på det jeg finder mest anvendeligt i det næste opgør - dog først når kendskabet er kompetent, eller højere i alle områderne.

Falder spillernes fysiske tilstand giver jeg dem en uge eller to med fysisk træning - men det sker sjældent, da de fleste af min spillere i små klubber er inde omkring førsteholdet.
Er spillerne utilfredse med for for meget træning ændrer jeg intensiteten til medium i 1-2 uger. Bemærk dog, at dette brok er et udtryk for spillerens personlighed mere end hans egentlige træningsresultater.
Med andre ord sker min talentudvikling på dette niveau stort set udelukkende gennem førsteholdsfodbold og jeg har som regel kun få talenter, der tilgengæld er inde omkring førsteholdet.


Storklub:

Jeg havde i FM13 udviklet et ret omfattende talentudviklingssys tem som var en kæmpe succes hos FCN og Werder Bremen. Når jeg har fået styr på taktikdelen af FM14 har jeg en plan om at skrive en blog over 5-7 sæsoner om talentudvikling, så jeg skal nok vende tilbage til dette.
For at holde svaret lidt kort (jeg havde faktisk skrevet næsten 3 A4 sider som svar, men det er nu røget over i mit udkast til starten af førnævnte blog Peace).
Da jeg i mit system træner spillerne meget individuelt bliver træningen sat til balanceret og lav. Den individuelle rolle bliver derimod hård og talenterne parres med tutorer.
Så snart det taktiske fokus er flydende i alle elementer ændres kampforberedelse til 10%.
Tutorerne henter jeg i løbet af de første 2-3 sæsoner og de er der for at give talenterne boosts mod bestemte personligheder. Kan jeg skaffe tutorer der har ét af de 7 personlige træk der ikke kan trænes uden tutorer henter jeg dem, især hvis det pågældende træk er en stor hjælp til rollerne i det taktiske system talenterne formes imod.

De 7 træk der kun kan læres vha. tutorer er:

Skruer bolde
Holder sig altid tilbage
Varmer bolden
Forsøger at spille sig ud af problemer
Kommer ind på modstanderens halvdel
Kommer ind i modstanderens felt i sidste øjeblik
Diskuterer med dommerne
Dette gælder FM13, der er muligvis flere i FM14



Når jeg spiller klubber uden samme store fokus på individuel talentudvikling, eksempelvis FCK, træner jeg balanceret på hård og ingen individuel træning overhovedet. Det gør, at udviklingen er spredt jævnt over alle elementer af spillerroller frem for at forme spillerne meget specifikt, så de passer ind i en bestemt taktik (fx. Ajax irl).
Jeg kan godt stadig finde på at bruge tutorer der kan hjælpe på personlighed og førnævnte personlige træk hvis jeg skulle finde dem anvendelige i taktikken.
Nøglen er så at give talenterne så mange førsteholdskampe som muligt, uden at det koster resultater. Kan man leje en spiller fra FCK til en anden superligaklub hvor spilleren kan få førsteholdskampe på højt niveau kan dette overvejes, men jeg er ret forsigtig med at leje spillere til for dårlige ligaer og klubber der spiller systemer spilleren ikke passer ind i.
Logged

Heckmann
Reserveholdsspiller
****

Offline Offline


 
Sv: Vær beredt! - En indgangsvinkel til en solid pre-season
« Svar #5: 10 Nov 2013, 12:31 »

Jeg er godt nok blown away over den her guide.. Det er sgu en fornøjelse nogen gider bruge tid på at hjælpe os andre træningstumper. Tak...!
Logged

"Don't fuck with mediocrity eliminate it"

LarsLunde90
Lilleputspiller
*

Offline Offline

 
Sv: Vær beredt! - En indgangsvinkel til en solid pre-season
« Svar #6: 11 Nov 2013, 14:01 »

Jeg spiller med Wigan og gjorde som du gjorde med United, 7 kampe mod nemme modstandere hvor jeg vandt dem alle, havde også sat forberedelse til kun taktikker og almen træning til form på høj. Men alligevel havde de ikke fået lært taktikken fuldt ud til sæsonstart :s
Logged

26-sorensen-10
Reserveholdsspiller
****

Offline Offline

 
Sv: Vær beredt! - En indgangsvinkel til en solid pre-season
« Svar #7: 11 Nov 2013, 16:45 »

me 2 Skuffet og jeg fik endda spillet 11 kampe:( ikke engang halvvejs Skuffet
kun akavet og kompetent
Logged

b0nb0n
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: Vær beredt! - En indgangsvinkel til en solid pre-season
« Svar #8: 11 Nov 2013, 16:50 »

Kan det være fordi jeres trænere ikke er gode nok? Altså omkring det taktiske?

Jeg havde dog problemet med Wolves, men spillede også kun 4/5.kampe, så det var nok derfor, men havde dårlige trænere, og fik dem først skiftet efter nogle dage, så jeg havde 2 X 4,5 stjerne.
Logged

Wolverhampton - Klubben i England Smiley

NAsMaR
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: Vær beredt! - En indgangsvinkel til en solid pre-season
« Svar #9: 11 Nov 2013, 16:58 »

Jeg synes det hjælper meget at vælge sådan man starter 1 måneds tid før den almindelige preseason i landet starter, så kan man lige få klemt 3-4 flere træningskampe ind og nå at lære taktikken.

Med 7 som eksemplet er på, er det meget svært for mig at nå at lære  taktikken nok.
Logged


Nhg93
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: Vær beredt! - En indgangsvinkel til en solid pre-season
« Svar #10: 11 Nov 2013, 17:17 »

Godt stykke arbejde! Hvordan ser man holdets kendskab til taktikken?Smiley
Logged

26-sorensen-10
Reserveholdsspiller
****

Offline Offline

 
Sv: Vær beredt! - En indgangsvinkel til en solid pre-season
« Svar #11: 11 Nov 2013, 17:23 »

det kan måske godt være .. er lige startet op med brøndby
de har jo ikk de bedste trænere
Logged

Jlvang
Juniorspiller
**

Offline Offline

 
Sv: Vær beredt! - En indgangsvinkel til en solid pre-season
« Svar #12: 11 Nov 2013, 17:30 »

Godt stykke arbejde! Hvordan ser man holdets kendskab til taktikken?Smiley

Under taktik, der er en lille blå kasse hvor der står kendskab. Mouse-over eller klik på den.
Her er et screenshot til hjælp: http://imgur.com/a/0tzwJ Smiley

Jeg spiller med Wigan og gjorde som du gjorde med United, 7 kampe mod nemme modstandere hvor jeg vandt dem alle, havde også sat forberedelse til kun taktikker og almen træning til form på høj. Men alligevel havde de ikke fået lært taktikken fuldt ud til sæsonstart :s

Det er som nævnt formentlig fordi din træner i taktik er dårligere end uniteds. Jeg har selv gang i et save som Nordsjælland hvor jeg som det første fik en træner ind der hævede taktik træningen til 4 stjerner. Jeg havde næsten ligeså godt et kendskab til taktikken som i mit United save.
« Seneste Redigering: 11 Nov 2013, 17:35 af Jlvang » Logged

NAsMaR
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: Vær beredt! - En indgangsvinkel til en solid pre-season
« Svar #13: 11 Nov 2013, 17:31 »

Lige for at vise min preseason med Southampton i første sæson:



Og 13 kampe, styrede ikke selv holdet:


Jeg har haft en 4 stjernet coach til rådighed.
« Seneste Redigering: 12 Nov 2013, 09:06 af NAsMaR » Logged


b0nb0n
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: Vær beredt! - En indgangsvinkel til en solid pre-season
« Svar #14: 12 Nov 2013, 10:28 »

Under taktik, der er en lille blå kasse hvor der står kendskab. Mouse-over eller klik på den.
Her er et screenshot til hjælp: http://imgur.com/a/0tzwJ Smiley

Det er som nævnt formentlig fordi din træner i taktik er dårligere end uniteds. Jeg har selv gang i et save som Nordsjælland hvor jeg som det første fik en træner ind der hævede taktik træningen til 4 stjerner. Jeg havde næsten ligeså godt et kendskab til taktikken som i mit United save.

Ja, jeg kom til at starte i Juli, skulle have valgt DK, så havde jeg startet i juni, og haft bedre tid. Men det er første save, så man må godt lave lidt fejl Smiley
Logged

Wolverhampton - Klubben i England Smiley

Sider: [1] 2 Udprint 
 



This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010