Så blev det også tid til at jeg skulle have gang i et spil med hjerteholdet, for man kan selvfølgelig ikke eje en version af Football Manager, uden at spille med favoritholdet.
Jeg er startet med ti kampe i ligaen, med ni sejre og et enkelt nederlag - betydende at vi er i front med fem point ned til nummer to (Chelsea), og har scoret 11 mål flere (31 i alt) end det næstmestscorende hold (Everton på tredjepladsen), alt imens der kun er gået 6 ind (ingen i de seneste 6 kampe, kun overgået af Chelsea med 5 mål. Van Persie er topscorer med 13 mål indtil videre.
I Champions League har vi spillet tre kampe, med to sejre (PAOK og Leverkusen) og et nederlag (Atletico Madrid), hvilket giver en øjeblikkelig andenplads efter Madrid.
Sidste nederlag indtil videre kom i tredje runde af Capital One Cuppen mod Crystal Palace, så den skal vi ikke bruge mere tid på.
Alle træningskampe blev vundet, inklusiv Rio Ferdinands testemonial mod Chelsea, og ligeledes Charity Shield kampen mod Wigan.
Jeg har ikke ønsket at tilføre en masse spillere til førsteholdet, og eneste indkøb der er kommet ind på holdet er Lucas Romero fra Velez Sarsfield, da jeg følte at holdet manglede en ordentlig central midtbanespiller, udover Mikrofonhår, Carrick og Phil Jones (som jeg synes er bedst som opryder på den defensive midtbane - også ind real life). Ellers har jeg købt talenter, herunder Youri Tielemans fra Anderlecht, som virkelig er vanvittig og som jeg helt sikkert forventer at overtage Carricks plads på holdet om et par år.
Eneste større afgang er Nemanja Vidic til Napoli for 55 millioner kroner, da jeg ikke kan bruge ham til noget når han ikke gider skrive kontrakt, så han har forladt holdet. Udover ham, forventer jeg at sælge topfloppet Ashley Young, Nani, Kagawa og Darren Fletcher, da jeg ikke har plads til dem på mit hold af forskellige årsager (manglende evner, overflødighed, manglende indstilling). Jeg har valgt at beholde Anders Lindegaard, da han er en fuldblodserstatning for De Gea, og jeg ikke vil ud og investere i en ny målmand (har investeret 2,5 millioner kroner i Frederik Rønnow om et år).
Jeg har valgt at følge trænernes råd fra starten af spillet og stille op i en smal 4-1-2-1-2, med offensive backs, da jeg er meget modstander af at man ikke vælger at spille med både Rooney og Van Persie på toppen på samme tid hvor de er bedst, og så med Mata lige bagved.
Sweepermålmand: David De Gea (Anders Lindegaard) - Kunne ikke lide ham til at starte med, men han er blevet fysisk bedre, og skal nok vise hans talenter
Komplet wingback - Højre: Rafael (Antonio Valencia) - Begge har vist sig som rigtig gode wingbacks, hvor Rafael dog fortsat får alt for mange dumme kort. Kan varmt anbefale at omskole Valencia!
Komplet wingback - venstre: Patrice Evra (Alexander Büttner) - Siger sig selv at Evra er klasse, og han har da også fået forlænget sin kontrakt. Büttner er bestemt ikke så dårlig som han bliver gjort til, og er en ganske udmærket erstatning for Evra.
Central midterforsvarer: Chris Smalling, Jonny Evans (Rio Ferdinand, Michael Keane): måske ikke det stærkeste forsvar, men det har nu vist sig rigtig solidt indtil videre. Smalling blive vild, og jeg forventer at der her skal findes en ny spiller til - så snart der er penge til det.
Defensiv midtbane: Phil Jones (Lucas Romero) - Efter min mening den vildeste og vigtigste spiller i hele truppen! Han er så vildt når han spiller denne plads, og har blandt andet vist det overfor flere af de store spillere (Messi, Ronaldo m.fl.) Han er også en dygtig midterforsvarer, men jeg synes nu stadig han er bedre som opryder for resten af holdet - Phil Jones = første mand på holdkortet!
Midt-midt: Marouane Fellaini, Michael Carrick (Tom Cleverly, Lucas Romero, Youri Tielemans, Ryan Giggs) - Jeg er mest til Power og hurtighed, fremfor Barcaspil på tværs af banen, hvor der ikke sker noget, og dette skal holdet også udstråle. Derfor er Lucas Romero også indhentet, da han er fysisk stærk og kan flytte spillet hurtigt. Fellaini er heldigvis noget bedre i FM end i virkeligheden, så i første omgang er det ham og Carrick der er mine to felt-til-felt spillere på midten. Carrick mest i kraft af hans rutine, overblik og evne til at spille roligt rundt med bolden - endnu en undervurderet spiller i truppen. Ryan Giggs bruges fortsat, da han ligesom Carrick har hvad der skal til for at holde hovedet koldt i pressede situationer. Tielemans på 16 år er med for at lære i første omgang.
Offensiv midtbanespiller - Trequartista: Hvem andre en Juan Mata (Adnan Januzaj). At Chelsea lod ham gå er mig en gåde ud over det sædvanlige, og det har da også vist sig i mit save, at han virkelig binder holdet sammen. Januzaj er bedst som fløj i min erfaring, men jeg er slet ikke i tvivl om at han på sigt kommer til at fylde ud efter Juan Mata. I første omgang er han dog kun på bænken og spiller mindre vigtige kampe.
Falsk 9'er: Wayne Rooney (Danny Welbeck): denne plads er skabt til spillere som Rooney, der går dybt i banen og spiller med midtbanen for at finde plads fremad banen. På trods af at han ikke scorer så mange mål som jeg ellers gerne ville er 7 mål og fem assists i 13 kampe ganske fornuftigt.
Targetmand: Robin Van Persie (Chicarito): Ord er efterhånden overflødige for denne angriber. Han scorer bare hele tiden, og er på 13 kampe oppe på fantastiske 16 mål og 7 oplæg. Dette er nok også hovedårsagen til at den lille mexikaner ikke har fået så meget spilletid og rigtigt er kommet i gang endnu.
Mentaliteten er Standard for det meste (kontra ved større hold), og det fungerer fantastisk! Organisationen er meget frit, så spillerne selv tænker spillet på banen. Af holdinstrukser er jeg tilhænger af ordsproget "Less is more", og har kun valgt fire her: Meget højere tempo, Spil mere direkte, Chikaner modstander og Søg overlap.
Jeg melder tilbage når jeg er kommet lidt længere hen.