Velkommen
Gæst
SENEST AKTIVE EMNER
Dato
Forfatter
Forum
Emne
18 Dec 2024, 11:47
hoeven
Træningsbanen
En Libero taktik - Dis...
17 Dec 2024, 12:58
Broen13
Omklædning...
Underlige ting
15 Dec 2024, 10:51
Broen13
Blogs
The American Dream
11 Dec 2024, 19:07
andersnomanni
Blogs
SAF Challenge
02 Dec 2024, 19:48
andersnomanni
Træningsbanen
Taktikker FM24
29 Nov 2024, 16:21
Brodtgaard
Challenges
The real SAF Challenge
20 Nov 2024, 11:53
ydersog
Klubsøgnin...
Brighton & Hove Albion
Antal Registrerede Brugere:
23470
1 Bruger, 1271 Gæster Online.
Indlæg: 1132956 over 31384 Emner
Nyeste Bruger:
MarekaDype6559
FORUM
FmFreaks Forside
Forum: Andre Managerspil
Nostalgi
FM2013
Kategori: Blogs
Rambling | Step Eleven.. Stop Eleven.. Stop?
0 Brugere og 2 Gæster læser i øjeblikket dette emne.
Sider:
[
1
]
2
Forfatter
Emne: Rambling | Step Eleven.. Stop Eleven.. Stop? (Læst 11419 gange)
Indsæt_Navn
Førsteholdsspiller
Offline
Rambling | Step Eleven.. Stop Eleven.. Stop?
«
:
07 Okt 2013, 03:57 »
Rambling
Efter et år eller to hvor jeg nærmest ikke har befundet mig her på siden, har jeg igen fået mod på at blogge om FM. Meget er sket, og selvom det nok er de færreste der har nogen som helst idé om, hvem jeg er (jeg har jo oftest holdt mig lidt i skyggen på FMFreaks, selv da jeg kiggede forbi flere gange dagligt) efter den lange pause, kan jeg da nævne at lysten til FM i en lang periode var helt forsvundet. En gang i mellem startede jeg saves, for hurtigt at droppe dem igen. For nylig begyndte jeg dog et save sammen med en kammerat, og det har virkelig givet mig blod på tanden. Desværre har vi dog sjældent tid til spas samtidig, og derfor har jeg valgt at starte et spil på siden.
At starte med et storhold siger mig sjældent noget, men mindre hold har jeg forsøgt mig med rigeligt af gange over de sidste måneder, blot for at droppe spillet hver eneste gang. Derfor har jeg denne gang besluttet mig for at
starte som klubløs
, med den lavest mulige reputation. I FM12 forsøgte jeg på noget lignende en gang eller to, og jeg erfarede at man nærmest var tvunget til at starte i en lille dansk klub, eller til nød en svensk, hvis man havde vores blågule brødres lavere divisioner med i spillet. Jeg har dog hang til eksotiske ligaer, og derfor har jeg nogle lidt alternative ligaer med i spillet, i stedet for de skandinaviske. De store europæiske er naturligvis også med på listen, for det ultimative mål må jo være at vinde de store trofæer.
Det bliver sjovt for mig at se, hvordan jeg kommer til at gribe det an, da jeg normalt holder mig til en enkelt klub gennem hele savet, om det så er islandske Valur i 20+ sæsoner, eller japanske Verdy i 10 er et spørgsmål om målene for karrieren, men at skulle agere nomade er noget helt nyt for mig.
Ligaerne er som følger:
Argentina (Premier Division, First Division)
Brasilien (First Division, Second Division)
China (Super League, First Division)
England (Premier Division, Championship, League 1, League 2, Blue Square Bet Premier, Blue Square Bet North/South)
Frankrig (Ligue 1, Ligue 2, National)
Tyskland (First Division, Second Division)
Holland (Eresdivisie)
Italien (Serie A, Serie B, Serie C1, Serie C2)
Japan (J1, J2, JFL, Regional League Division 1, Regional League Division 2)
Sydkorea (K-League, N-League)
Spanien (LIGA BBVA, LIGA adelante, Second Division B)
Nå jo, det er nok også værd at nævne, at jeg kommer til at skrive nogenlunde som jeg tænker. Altså ikke alt for sammenhængende. At rette for meget orker jeg heller ikke rigtig. Jeg vil gerne bare spille FM, og ligesom skrive lidt ned, så jeg senere kan huske spillet. Forhåbentlig vil nogle af jer finde det underholdende. Ellers kommer jeg til at have en hel tråd for mig selv. Det er heller ikke værst!
«
Seneste Redigering: 28 Okt 2013, 21:30 af Indsæt_Navn
»
Logged
Indsæt_Navn
Førsteholdsspiller
Offline
Sv: Rambling
«
Svar #1:
07 Okt 2013, 03:58 »
Snupper lige denne plads til at agere overbliks-indlæg i fremtiden.
Logged
Indsæt_Navn
Førsteholdsspiller
Offline
Sv: Rambling
«
Svar #2:
07 Okt 2013, 04:02 »
Step One
Jeg kan lige så godt røbe, at jeg allerede har spillet den første sæson færdig, og da jeg ikke havde tænkt mig at skrive om savet, har jeg hverken noter eller screenshots fra det første år. Gennemgangen, som nok kommer til at dække et par indlæg, bliver derfor meget lidt detaljeret. At jeg ikke har nogen intention om at skabe noget grafisk vidunder af en blog, eller nogen fabelagtig historie, men i stedet en super simpel, letlæselig blog betyder også, at de fremtidige sæsoner
næppe heller
(kan man sige det? Whatever, nu kan man – nej man kan ej, jøsses, hvor det lyder dumt) formentlig også vil blive omtalt med enormt mange ord.
Nu må vi se hvad der kan huskes: Jeg startede med at sende nogle jobansøgninger rundt. Først til en klub i Kina. De var ikke interesserede. Måske var der også en midterklub i den næstbedste koreanske række, eller måske var den også i Kina. De gad mig heller ikke. Lysten til at starte i Europa var ikke stor. Jeg forestiller mig, at det vil føles lidt tomt at hoppe fra en semi-stor europæisk klub til en mindre en af slagsen i Asien, og derfor vil jeg gerne starte med at skabe mig et ry i Østen. Derfra forestiller jeg mig, at jeg tager til en lille klub i Europa, så til en stor i Asien, for til sidst at vende tilbage til Europa. Da Changwon fra N-League (det koreanske svar på første division) modtog en ansøgning fra en flot, ung dansk mand, brugte de et par dage på at overveje denne, før jeg blev hyret. Hurra. Ham den flotte endte som bolddreng.
Changwon
lå i den nederste halvdel af tabellen, og spillermaterialet var mildest talt ringe. Jeg blev hyret den 12. juli 2012, og den 14. havde jeg hevet fire nye spillere ind på fri transfer. To dage senere tiltrådte atter to, og den 21. spillede klubben sin første kamp med mig ved roret. Det blev til en flot 2-0 sejr over Chungju Hummel (gad vide, om de har Hummel som ejere/sponsorer, eller om det er et tilfælde?), som på daværende tidspunkt var placeret på en af play-off pladserne, så vidt jeg husker. Ikke at det siger så meget, da nummer 2-6 er playoff, mens der i alt kun er 14 hold i rækken (og ingen nedrykning). Nu kommer jeg faktisk i tvivl om hvorvidt de overhovedet lå til play-off, men over os var de, og nu har I fået lidt viden om ligaens struktur.
Jeg var glad, og endnu en 2-0 sejr blev det til mod Ansan H FC, som lå placeret et eller andet sted under Changwon, hvilket gav tro på tingene. Dernæst led vi et nederlag mod Daejeon KHNP (sjovt nok med cifrene 0-2), som godt nok var et af de bedre hold i rækken, men det skræmte mig lidt. Måske de to første modstandere blot var patetisk dårlige. Daejeon-kampen var den første af tre i rap mod tophold. Nu skulle vi til at tabe, få selvtilliden ødelagt, og lide en fyring. Sådan gik det dog ikke. En meget lidt fortjent 1-0 sejr ude mod Ulsan samt en 0-0 mod Goyang Kookmin Bank gav fire point i den svære sekvens. Ufortjent men dejligt.
Så kom atter tre sejre mod nogle irrelevante klubber, et tragisk 2-3-nederlag til et af divisionens værste hold, Suwon City, en 3-2 sejr mod Gimhae, et 0-2 nederlag til Yongin City, som senere endte på tredjepladsen, og så var der ellers for alvor nerver på til de sidste to kampe mod to af rækkens dårligste hold, Mokpo og Cheonan City. Den gode stime før Suwon-kampen havde nemlig placeret Changwon i en position, hvor der var mulighed for playoff. Men det krævede point i de sidste opgør. Mokpo blev slagtet 4-1, og så var 0-0 i den sidste kamp nok til
6. pladsen
.
I play-off’en er der fire runder. Sjovt nok er det dog ikke alle hold der er med fra start. Jeg tror, de laveste 4 er med i de to første runder, og så træder 3’eren til i semi-finalen, før 2’eren leger med i finalen. Vinderen af hele showet snupper en oprykningsbillet. Jeg regnede ikke med at vinde hele molevitten, og uanset hvad ville jeg videre efter det var afgjort.
Jeg blev tilbudt en ny kontrakt, men bad bestyrelsen vente, da jeg gerne ville spille play-off’en færdig først. Skulle det lykkes at vinde det hele, ville holdet blive banket i smadder i landets bedste række, medmindre 20~ nye spillere trådte til, og det orkede jeg simpelthen ikke. At misse oprykning ville ligeledes være fandens træls. Anyway, den onde ånd, Yongin City, bød os velkommen på deres stadion i første runde. Kampen endte 0-0, men i overtiden hev vi en sejr hjem. Jeg kan nu se, at den må have været fortjent, da skudstatistikken var 16-5 i vores favør. Godt gået, Changwon!
Længere rakte det dog ikke, for trods en tidlig føring ude mod Busan TC, fik en fyr ved navn Cha Chul-Ho hyret nogle af vores hoer, vores defensiv tilsyneladende bestod af, og banket to mål i kassen. Ok, det var en forfærdeligt dum joke. Undskyld.
Logged
Indsæt_Navn
Førsteholdsspiller
Offline
Sv: Rambling | Step One
«
Svar #3:
07 Okt 2013, 15:12 »
Step Two
Efter nederlaget til Cha Chul-Hos Busan TC lod jeg kontrakten løbe ud, og efter blot et halvt år var det tid til at finde en ny klub.
Ansøgninger blev der igen sendt rundt. Et par stykker røg til Kina, men jeg nænnede ikke at søge job hos andre klubber i Korea. Changwon var blevet min klub i N-League, og K-League er nok et stykke fremme i tiden. Jeg søgte hos et par klubber i Italien, blandt andre Lecce, som stod foruden træner, men fik et par afslag. Japan blev vendt, men J2 var en tand for højt, JFL var sådan lidt ”måske lidt senere”, for den eneste klub uden træner lignede en synkende skude, med mange lånespillere, skader, samt en elendig moral, og det ville nok have medført en fyreseddel, skulle jeg have fået jobbet. I stedet kiggede jeg atter mod Italien, og denne gang med mere held.
Reggiana
lå dårligt placeret i Serie C1/A, og Luigi Apolloni var blevet fyret den 19. januar. Holdet var i en elendig situation, for ligesom JFL-klubben var mange på lån (som det lader til oftest at være tilfældet i Italien), ligesom moralen var ringe. Alligevel virkede klubben dog attraktiv. Jeg ved ikke rigtig hvorfor, men jeg sendte en ansøgning af sted, og den 4. februar fik jeg jobbet.
Truppen så som sagt forfærdelig ud. Der var én back på holdet, men et væld af centrale forsvarsspillere. Midtbanen lignede noget der var løgn, men angrebet så fornuftigt ud. Målmandsposten var nok den bedst besatte position i klubben, og det skulle nok blive sjovt. Taktisk faldt valget på en flad 3-5-2. Aldrig før har jeg spillet med 3 forsvarsspillere, og jeg havde sådan set besluttet mig for, at når det skulle prøves, skulle det være med wingbacks, men det var der ikke noget af i Reggiana. Da der gik fire mål ind i de to første kampe mod Trapani og Virtus Entella var jeg derfor en anelse panisk. Godt nok scorede lejesvenden Tempesti to mod Trapani, hvilket resulterede i en uafgjort, men sådan ville det næppe gå i samtlige kampe. Hvad havde jeg dog rodet mig ud i?
Oprejsningen kom dog runden efter, da Carpi blev slået 3-0, før Tritium fik en øretæve på hele 5-0 på deres egen bane. Så kom et smalt nederlag mod Lumezzane, før der kom gang i den uovervindelige ånd. Seks kampe blev spillet uden nederlag. At fire af kampene endte uafgjort (tre af dem med cifrene 2-2) siger vi ikke til nogen, vel?
Til slut var Reggiana dog, trods en godkendt pointhøst under mig (regnede det faktisk til, at hvis jeg havde stået ved roret fra start, og haft det samme pointsnit, så var holdet endt som 3’ere), i fare for nedrykningsplay-off. Der var behov for to sejre i de sidste to kampe. Pavia blev banket 5-3, men Feralpi Salò slog os 1-2. Ups. Tid til fyring!
Jeg forsøgte at finde ud af, hvordan play-off’en fungerede, men som den klovn jeg er, lykkedes det ikke. Så måtte vi bare spille kampen ude mod Como og tage det derfra. De blev slået med hele 5-1, og jeg var lykkelig. Så fandt jeg ud af, at der skulle spilles både ude og hjemme. Fint nok, hjemmebanekampen bør være let, og så må det blive den næste runde af play-off, der sender os ned i C2. Vi kom dog bagud med 0-2 i første halvleg. Åh nej, ikke allerede!
I anden halvleg kom der fart over feltet, og Reggiana fik reduceret. Como scorede til 1-3. Please, ikke 1-5. Så fik vi reduceret endnu en gang, og kampen endte 2-3, hvilket betød 7-4 sammenlagt. Udmærket. Så til næste ka--- nej, åbenbart skal man kun spille en runde i nedrykningsplay-off, og de andre runder, jeg havde rodet rundt med var i forbindelse med oprykningsspillet. Så forstår jeg bedre, jeg ikke kunne finde ud af, hvordan det foregik! Men mon resultatet var nok til at beholde jobbet? Jeg havde jo egentlig lovet bestyrelsen, at vi ville ende i midten af rækken, for some reason.
Logged
Risom
Manager
Offline
Sv: Rambling | Step Two
«
Svar #4:
07 Okt 2013, 19:26 »
Din skrivestil fanger mig virkeligt, jeg følger helt klart med!
Btw., lækkert at se dig tilbage på FmF.
Logged
Inkarneret FM-, fodbold- og cykelfreak!
Indsæt_Navn
Førsteholdsspiller
Offline
Sv: Rambling | Step Two
«
Svar #5:
07 Okt 2013, 22:16 »
Citat af: Risom 07 Okt 2013, 19:26
Din skrivestil fanger mig virkeligt, jeg følger helt klart med!
Btw., lækkert at se dig tilbage på FmF.
Tak & tak.
Glad for at du kigger med, og jeg håber på at kunne underholde dig og andre, der skulle kigge forbi.
Logged
Indsæt_Navn
Førsteholdsspiller
Offline
Sv: Rambling | Step Two
«
Svar #6:
07 Okt 2013, 22:59 »
Step Three
Min jobsikkerhed var ”very insecure”. Flot. En fyring i Serie C1 ville nok gøre det umuligt at finde et nyt job i Europa. Tilbage til Korea, hvor jeg ifølge spillet havde lært sproget flydende under mit korte ophold. Inden da forsøgte jeg dog på at overtale bestyrelsen til, at lade mig beholde jobbet i Reggiana. ”Vi havde bare en dårlig sæson, og det skal nok blive meget bedre næste år!”
Svaret lød kryptisk ”der er mange andre managers i samme situation.” Ok? Betyder det, at mange andre whiner på samme måde, eller at mange andre er uheldige nok til, at de bliver ansat i en håbløs situation, henter fint med point, men ender lige under stregen alligevel, fordi angriberne er fucking inkompetente foran mål, og rammer træværket mindst tre gange hver kamp?
Heldigvis stod jeg med et år tilbage af kontrakten. Bosserne havde åbenbart stolet nok på mig ovenpå Changwon-situationen til, at jeg fik 1½ år til at starte med. Med økonomiske problemer ville klubben måske lade være med at fyre mig. Det kan godt være, jeg blot forsøgte at overbevise mig selv om, at det nok skulle gå, men pludselig kom sæsonopdateringen. Ved I hvad det betyder? Det betyder at bestyrelsens tilfredshed med ligapræstationen genstartes, da den opdateres til den kommende sæson. Fantastisk. Dernæst blev jeg tilbudt en ny kontrakt. Helt sikkert, så er der ingen fare. Til 2015 er jeg nu i Reggiana, halvdelen af holdet er på vej tilbage til deres egne klubber, og jeg er i gang med at få sendt et dusin 1-2 stjernes spillere ud af klubben.
Spillet er mere eller mindre indhentet nu, og jeg er i gang med transfervinduet i øjeblikket. En række handler er gennemført, men jeg agter ikke at skrive om dem før der er mere at fylde på en opdatering.
Se frem til flere gøglerier sometime soon.
Logged
Indsæt_Navn
Førsteholdsspiller
Offline
Sv: Rambling | Step Three
«
Svar #7:
08 Okt 2013, 04:43 »
Step Four
Transfervinduet er overstået, og 13 spillere er forsvundet på fri transfer, mens 13 andre er kommet til. Syv af de nye er lejesvende, mens de resterende seks er permanente signings. Jeg føler ikke, der er nogen årsag til at remse spillerne op, da der næppe er nogen der kender mere end en enkelt eller to af dem, selvom lejespillerne normalt tjener til føden i Serie A-klubber. Der er jo en grund til, de er blevet lejet ud. Eller lånt, hedder det vel nok, da der ikke er penge involveret. Økonomien er nemlig ad helvede til, og netop derfor måtte en række spillere væk, særligt nogle af de løntunge oldinge, hvis evner alligevel var slidt væk år tilbage.
En af de nye er dog værd at highlighte:
Manlio Di Blasio
, hedder den 16-årige (A)MC, som naturligvis er en regen. Montereale havde på mirakuløs vis fået denne dejlige knægt op gennem ungdomsrækkerne, og det overraskede mig virkelig helt ekstremt, da jeg så en amatørspiller på U20-landsholdet, og naturligvis slog jeg til med det samme. Heldigvis sov de større klubber i timen, og han skrev under på en kontrakt, der netter ham fantastiske £130 om ugen. Han skal nok ikke læse business efter karrieren på banen, for han kunne nok have fået mere end ti gange så mange penge, hvis han havde ventet på en lidt større klubs tilbud.
Godt nok er den unge Man..lio ikke nogen verdensstjerne, men for en 16-årig er han et ganske stort talent, og jeg går ud fra, han vil kunne klare sig i Serie A, når hans potentiale er nået. For at sammenligne hans potentiale (ifølge min lettere håbløse assistent), er Inter-talentet
Daniel Bessa
, som er en af de bedste af låne-spillere, vurderet til 4½* potentiale (og 3½* CA). Drengen Manlio er derimod set som en vaskeægte 5’er.
Det eneste problem ved signingen er, at jeg føler mig tvunget til at bruge en udviklingsspiller med så meget talent, og det ender garanteret med, at jeg kommer til at have svært ved at smutte fra klubben når den tid kommer. Måske han bare skal med.
For lige at runde kapitlet om transfers i sommeren 2013 af kan det nævnes, at jeg har fået truppen til at se ud nogenlunde præcis, som jeg ønskede. Der er sparet omkring £10k/week, holdet er langt stærkere end sidste år, og der er tilstrækkelig mange spillere til samtlige pladser. Jeg var nær gået i panik, da jeg på vinduets sidste dag opdagede, at der manglede en enkelt backup DC, når jeg nu spiller med tre af slagsen, men heldigvis var der en knægt, der hurtigt underskrev en lejeaftale. Sublimt.
Perfekt trup = perfekt sæson, forhåbentlig. Oprykning ville være vanvittigt, men mere sandsynligt er det nok, at ironien kicker ind og sørger for, Reggiana ender nærmere ned- end oprykningspladserne
.
Logged
Indsæt_Navn
Førsteholdsspiller
Offline
Sv: Rambling | Step Four
«
Svar #8:
08 Okt 2013, 20:26 »
Step Five
Sæsonstarten fik Reggiana til at virke som en Ferrari i et ræs mod en hær af 80’er Skodaer. Først var der to Serie C Cup-kampe, som begge blev vundet 2-1 mod C2-hold, og begge gange var vi så meget i kontrol, at det var til grin, ikke at vinde med mere end 5. Ligaen blev indledt mod Tritium, og billedet var det samme. 4-1 blev de slået i egen hule, og Pavia blev runden efter sendt hjem med et 0-1 nederlag. Så blev det til en uafgjort mod Borgo a Buggiano (wow for et navn – lyder som Børge og Buggy-Luciano, og Buggy må næsten være en klovn, så Børge og Klovne-Luciano, men Luciano er lidt et gangster-navn, så Børge og Klovne-Gangsteren) i en kamp, der burde have resulteret i en sejr, men 0-0 var ok. Bassano blev slået ud i Serie C Cup’en, og så blev Rimini væltet i ligaen. Seks kampe i de første syv kampe, var det altså blevet til.
Som altid skal det gå galt på et tidspunkt, og når det går galt for mig, går det altid meget galt. 0-1 mod Lumezzane var måske ikke verdens ende, for de endte højt i rækken sidste sæson, men at tabe 2-3 til et C2 hold i Serie C Cup’en var elendigt. Det blev revancheret med en 4-1 sejr i den næste ligakamp, men så var det tilbage til elendighed. To uafgjorte og to nederlag blev det til i de næste fire kampe.
Dernæst kom der atter gang i Reggiana, og det er blevet til fire sejre i de seneste seks kampe, og blot et enkelt nederlag. Senest er det blevet til 5-0 over Carpi og 3-1 over Venezia. Ikke værst.
Det hele lyder umiddelbart godt, og Reggiana ligger da også på en flot
3. plads
, men kun nummer et rykker direkte op, og problemet ved det er bare, at både nummer et og to har 41 point. Vi har på 3. pladsen 28. Der er spillet 16 af 32 kampe, så det er nærmest umuligt. Jeg forventer at de kommende 16 kampe bliver noget kedelige, da der også er et stykke ned til pladserne under play-off (ok, 4 point, men alligevel!), så det bliver nok noget med, bare at holde sig fra at det går helt galt.
Da det gik skidt tidligere på sæsonen fandt jeg hurtigt på en undskyldning. Klubbens bedste angriber havde nemlig svært ved at finde sig til rette i Italien, og fik lov at smutte på ferie i en måned. To dage senere bliver den næstbedste skadet i 10-11 måneder. To angribere til to pladser tilbage. Fint nok. En kamp senere bliver den ene af de to så skadet, og en 16-årig knægt ender med at dække rollen som spydspids i tre-fire kampe. Anyway, ham der tilsyneladende har 0 i adaption eller noget i den stil, er tilbage i truppen nu, og forhåbentlig er det nok til at resten af sæsonen foregår på cruise control.
Noget interessant men komplet ligegyldigt er, at ”jeg” i spillet nu også taler flydende italiensk. Jeg burde måske prøve at ”samle” på sprog. Det kunne være sjovt at se, om man kan nå f.eks. 30 sprog.
Logged
Grün
Landsholdsspiller
Offline
Sv: Rambling | Step Five
«
Svar #9:
08 Okt 2013, 20:50 »
Utroligt sjovt save, elsker din ironiske skrivemåde
Logged
Indsæt_Navn
Førsteholdsspiller
Offline
Sv: Rambling | Step Five
«
Svar #10:
08 Okt 2013, 22:42 »
Citat af: Grün 08 Okt 2013, 20:50
Utroligt sjovt save, elsker din ironiske skrivemåde
Det er jeg rigtig glad for at høre. Mange tak!
Sjovt nok frygter jeg næsten, at det begynder at gå for godt i savet på et tidspunkt. Er bange for, det kunne ende med at fjerne lidt af morskaben.. men omvendt skal jeg nok formå at ødelægge det hele på en eller anden måde, så det er nok ikke mere end et enkelt indlæg eller to, der ville mangle gnisten.
Logged
Fogt
Landsholdsspiller
Offline
Sv: Rambling | Step Five
«
Svar #11:
08 Okt 2013, 23:31 »
God blog so far - jeg læser med.
Logged
Gry Marie 11.03.12
Nor 19.04.15
Anna Eline 31.08.21
Indsæt_Navn
Førsteholdsspiller
Offline
Sv: Rambling | Step Five
«
Svar #12:
09 Okt 2013, 03:01 »
Citat af: Fogt 08 Okt 2013, 23:31
God blog so far - jeg læser med.
Og jeg takker. Håber, jeg kan holde dig med ombord på skuden. Så må vi se hvornår den synker!
Logged
martindue
Lilleputspiller
Offline
Sv: Rambling | Step Five
«
Svar #13:
09 Okt 2013, 09:27 »
Jeg er også med... Sad sgu lige og grinte da jeg læste din blog :-)
Det er da gået ok, når man tænker på at 13 mand skal spilles ind på holdet.
Logged
Brøndby IF - Siden 1985
Liverpool - Siden Jan Mølby
Football manager - Fordi det er fedt
Indsæt_Navn
Førsteholdsspiller
Offline
Sv: Rambling | Step Five
«
Svar #14:
09 Okt 2013, 15:19 »
Citat af: martindue 09 Okt 2013, 09:27
Jeg er også med... Sad sgu lige og grinte da jeg læste din blog :-)
Det er da gået ok, når man tænker på at 13 mand skal spilles ind på holdet.
Det er også den reaktion, jeg håber på at kunne få ud af folk, så det gør mig rigtig glad at høre. Mange tak!
Holdet klarer sig udmærket, men jeg tror egentlig at mange af konkurrenterne er i lignende situationer, da der, mig bekendt, lejes helt sindssygt i Italien. Forhåbentlig rækker det til en oprykning via playoff.
Logged
Sider:
[
1
]
2
Vælg et område:
-----------------------------
Football Manager 2024
-----------------------------
=> Omklædningsrummet
=> Blogs
=> Træningsbanen
=> Skadestuen
=> Klubsøgning og -erfaring
=> Spillersøgning og -erfaring
=> Challenges
-----------------------------
Football Manager 2023
-----------------------------
=> Omklædningsrummet
=> Challenges
=> Træningsbanen
=> Blogs
=> Skadestuen
=> Klubsøgning og -erfaring
=> Spillersøgning og -erfaring
-----------------------------
Football Manager 2022
-----------------------------
=> Omklædningsrummet
=> Blogs
=> Skadestuen
=> Klubsøgning og -erfaring
=> Spillersøgning og -erfaring
=> Træningsbanen
=> Challenges
-----------------------------
Football Manager 2021
-----------------------------
=> Omklædningsrummet
=> Blogs
=> Træningsbanen
=> Skadestuen
=> Klubsøgning og -erfaring
=> Spillersøgning og -erfaring
=> Challenges
=> Idéfabrikken
-----------------------------
Football Manager 2020
-----------------------------
=> Omklædningsrummet
=> Skadestuen
=> Træningsbanen
=> Klubsøgning og -erfaring
=> Spillersøgning og -erfaring
=> Blogs
=> Challenges
-----------------------------
Football Manager 2019
-----------------------------
=> Omklædningsrummet
=> Skadestuen
=> Træningsbanen
=> Klubsøgning og -erfaring
=> Spillersøgning og -erfaring
=> Blogs
=> Challenges
=> Idéfabrikken
-----------------------------
Football Manager 2018
-----------------------------
=> Omklædningrummet
=> Lower League Management
=> Skadestuen
=> Træningsbanen
=> Klubsøgning og -erfaring
=> Spillersøgning og -erfaring
=> Blogs
=> Challenges
===> November challenge
===> December challenge
===> Januar/februar challenge
===> Journey for the money
-----------------------------
Football Manager 2017
-----------------------------
=> Omklædningsrummet
=> Træningsbanen
===> Det taktiske panel
=> Spillersøgning og -erfaring
=> Klubsøgning og -erfaring
=> Skadestuen
=> Blogs
=> Månedens anbefaling
=> Lower League Management
=> Challenges
===> Europæisk Outsider
===> Galiciens helte
===> Genrejsningen af Østtyskland
===> Journey for the money
===> Mine FM17 saves
=> Designerfreaks
=> Idéfabrikken
-----------------------------
Football Manager 2016
-----------------------------
=> Omklædningsrummet
=> Træningsbanen
=> Spillersøgning og -erfaring
=> Klubsøgning og -erfaring
=> Skadestuen
=> Blogs
=> Månedens anbefaling
=> Lav din egen klub
=> Lower League Management
=> Idéfabrikken
=> Designerfreaks
=> Netcaféen
=> Challenges
-----------------------------
Football Manager 2015
-----------------------------
=> Omklædningsrummet
=> Træningsbanen
=> Spillersøgning og -erfaring
=> Klubsøgning og -erfaring
=> Lower League Management
=> TV-Stationen
=> Netcaféen
=> Challenges
=> Skadestuen
=> Blogs
=> Idéfabrikken
=> Designerfreaks
=> Månedens anbefaling
=> FmFreaks anbefaler
-----------------------------
Football Manager 2014
-----------------------------
=> Omklædningsrummet
=> Træningsbanen
=> Spillersøgning og -erfaring
=> Klubsøgning og -erfaring
=> Skadestuen
=> Netcaféen
=> Challenges
=> Lower League Management
=> TV-Stationen
=> Blogs
=> Idéfabrikken
=> Designerfreaks
=> Månedens Anbefaling
-----------------------------
Andre Managerspil
-----------------------------
=> Nostalgi
===> Blogs fra de ældre udgaver
===> FM2013
=====> Omklædningsrummet
=====> Træningsbanen
=====> Spillersøgning og -erfaring
=====> Klubsøgning og -erfaring
=====> Skadestuen
=====> Netcaféen
=====> Challenges
=====> Lower League Management
=====> TV-Stationen
=====> Blogs
=====> Idéfabrikken
=====> DesignerFreaks
=====> Månedens anbefaling
===> FM2012
=====> Omklædningsrummet
=====> Træningsbanen
=====> Spillersøgning og -erfaring
=====> Klubsøgning og -erfaring
=====> TV-stationen
=====> Skadestuen
=====> Lower League Management
=====> DesignerFreaks
=====> Netcaféen
=====> Blogs
=====> Idéfabrikken
=====> Månedens anbefaling
===> FM2011
=====> DesignerFreaks
=====> TV-stationen
=====> Annonceringer
=====> Idéfabrikken
=====> Omklædningsrummet
=====> Træningsbanen
=====> Spillersøgning og -erfaring
=====> Klubsøgning og -erfaring
=====> Skadestuen
=====> Lower League Management
=====> Netcaféen
=====> Blogs
===> FM2010
=====> Blogs FM2010
=====> Netcaféen FM2010
=====> Annonceringer FM2010
=====> Omklædningsrummet FM2010
=====> Træningsbanen FM2010
=====> Spillersøgning og -erfaring FM2010
=====> Klubsøgning og -erfaring FM2010
=====> Skadestuen FM2010
=====> Lower League Management FM2010
=====> Idéfabrikken FM2010
===> FM2009
=====> Idéfabrikken FM2009
=====> Træningsbanen FM2009
=====> Blogs FM2009
=====> Lower League Management FM2009
=====> DesignerFreaks FM2009
=====> Skadestuen FM2009
=====> Netcaféen FM09
=====> Omklædningsrummet FM2009
=====> Spillersøgning og -erfaring FM2009
=====> Klubsøgning og -erfaring FM2009
=> Pro Cycling Manager
=> Football Manager Live
===> Blogs
=> DesignerFreaks
=> Annonceringer FM2012
-----------------------------
Andet
-----------------------------
=> Fodbold
===> VM 2010
===> EM 2012
===> VM 2014
===> EM 2016
=> Baren
===> Cykling
===> Redskabsrummet
=> Børnehaven
-----------------------------
FmFreaks.dk
-----------------------------
=> Introduktionsforum
=> Mødelokalet
===> Måneds awards
=> FmFreaks Blogs Hall of Fame
=> Konkurrencer
===> Premier League Picks
===> Champions Freak
===> Supertipperen
===> FmFreaks Awards 2007
===> Nekrolog Konkurrence 2008
===> Digtkonkurrence
===> VM-Konkurrence
===> Fmfreaks Tour de France konkurrence
===> Nekrologkonkurrencen, 2010
===> Nekrologkonkurrencen, 2011
===> Månedens mål
===> FMF Fantasy League
===> EM Last Man Standing
===> DM i Football Manager 2013
===> Prediction Mastery
===> Blogkonkurrencer
=====> Blogkonkurrencen 2016
=====> Blogkonkurrencen 2015
=====> Blogkonkurrencen, 2014
=====> Blogkonkurrencen, 2013
=====> Blogkonkurrencen, 2012
=====> Blogkonkurrencen, 2009
=====> Blogkonkurrencen, 2011
=====> Blogkonkurrence FM2008
=====> Blogkonkurrencen 2017
=====> Blogkonkurrencen 2018
=====> Blogkonkurrencen 2019
=====> Blogkonkurrencen 2020
=====> Blogkonkurrencen 2021
=====> Blogkonkurrencen 2022
=====> Blogkonkurrencen 2023
=====> Blogkonkurrencen 2024
===> FmF Mesterskabet
===> FmFreaks årsawards 2013
===> VM Last man standing
===> FmFreaks' årsawards 2014
-----------------------------
Administrator forum
-----------------------------
=> test
This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only.
« More Info »