home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
20 Nov 2024, 11:53 ydersog Klubsøgnin... Brighton & Hove Albion
19 Nov 2024, 11:24 Lars Pedersen Omklædning... Ang. Spcs
14 Nov 2024, 20:58 andersnomanni Blogs SAF Challenge
03 Nov 2024, 19:31 Brodtgaard Challenges The real SAF Challenge
24 Okt 2024, 21:05 Broen13 Blogs Rejsen gennem Portugal
24 Okt 2024, 17:05 Bubbles Blogs #2 - Et sidste save - ...
17 Okt 2024, 23:31 Svartowiz Omklædning... Sommer opdatering
Antal Registrerede Brugere: 23453
  0 Brugere, 1383 Gæster Online.

Indlæg: 1132947 over 31382 Emner
Nyeste Bruger: Seraphinang
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: FmFreaks.dk
| |-+  Konkurrencer
| | |-+  Blogkonkurrencer
| | | |-+  Kategori: Blogkonkurrencen, 2013
| | | | |-+  30. Afslutning - Blue Vikings
0 Brugere og 2 Gæster læser i øjeblikket dette emne.
Sider: 1 ... 5 6 [7] 8 9 Udprint
Forfatter Emne: 30. Afslutning - Blue Vikings  (Læst 40373 gange)
JimmyGP
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: 19. Taktikken - Blue Vikings
« Svar #90: 19 Apr 2013, 23:40 »

Det er faktisk også en stor del af hemmeligheden bag vores succes brightonblog. Vi gør rigtigt meget ud af at tale  med spillerne ligesom dig  både under kampene og undervejs i løbet af ugen.

Ja jeg havde det faktisk på fornemmelsen.. Wink Det synes jeg er super vigtigt at I gør det og man kan da bestemt se hvordan det går i jeres blog.. Wink

Jeg er sikker på at det giver bedre spil, moral og store resultater..  Thumbs Up
Logged

- Veni, vidi, vici -

JimmyGP
Manager
********

Offline Offline


 
20. Årets træner - Blue Vikings
« Svar #91: 20 Apr 2013, 14:24 »


20. Årets træner - Blue Vikings
af JimmyGP



Det har været et stille transfervindue hos Lyngby med blot et køb og et salg. Derudover har man udlejet tre spillere til første divisionsklubber for at give dem spilletid og erfaring. Jimmy Poulsen har forsøgt at tilknytte Christian Nørgaard, Pierre-Emil Højbjerg og Kenneth Zohore på halvårlige lejeaftaler. Alle tre spillere har dog afslået og Lyngby vil derfor bruge det næste halve år på at overtale Zohore til at vende hjem til Danmark. Det samme gør sig gældende for Jacob Barrett Laursen, der var milimeter fra at skifte på en fri transfer, men han valgte i sidste ende at skifte til AC Horsens til sommer. 

Lyngbys mest hotte navn har været midtbaneslideren Simão, men med bud på sølle tre millioner kroner er det endnu ikke lykkes at købe Simão fri fra sin kontrakt i Lyngby. Simão har dog ytret ønske om at skifte til en større klub, men Poulsen har manet til ro og overtalt den afrikanske slider til at tage en tørn mere i den ambitiøse klub. Truppen er derfor stort set uændret og eneste tilføjelse på førsteholdet er den 25-årige nordirer Andy Little. Den arbejdsomme angriber er hentet ind på en fri transfer fra den skotske storklub Glasgow Rangers. Lyngby har derimod sagt farvel til Lukas Fernandes, Emil Christensen og Christopher Baude, som er blevet lejet ud til Silkeborg, Næstved og Viborg. Derudover har man solgt Jannik Becker til FC København for et symbolsk beløb på 70.000 kroner.

Afslutningsvis er det værd at nævne at Jimmy Poulsen har gjort sit indtog på den danske fodboldscene ved at blive kåret til Årets træner, mens Nicklas Højlund og Uffe Bech har spillet sig på årets hold.


Logged

- Veni, vidi, vici -

nicolajtmadsen
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: 20. Årets træner - Blue Vikings
« Svar #92: 20 Apr 2013, 15:41 »

Det fandme nogle imponerende resultater du har leveret.
Jeg har kigget med her fra starten, og man bliver sgu aldrig skuffet, når man læser en blog fra din hånd. Fortsæt endelig det fine arbejde!
Logged

FCK

JimmyGP
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: 20. Årets træner - Blue Vikings
« Svar #93: 21 Apr 2013, 03:19 »

Det fandme nogle imponerende resultater du har leveret.
Jeg har kigget med her fra starten, og man bliver sgu aldrig skuffet, når man læser en blog fra din hånd. Fortsæt endelig det fine arbejde!

Tak for det Nicolaj Thumbs Up

Jeg siger stor tak for den flotte ros og jeg skal endelig fortsætte Thumbs Up Tak for kommentaren Thumbs Up
Logged

- Veni, vidi, vici -

JimmyGP
Manager
********

Offline Offline


 
21. Lige ved og næsten - Blue Vikings
« Svar #94: 21 Apr 2013, 15:38 »


21. Lige ved og næsten - Blue Vikings
af JimmyGP



En stor sæson er netop færdigspillet og Lyngby gjorde sig positivt bemærket i både Superligaen og i Europa League. I Europa League leverede man flere store overraskelser og flotte resultater, hvilket har givet Lyngby stor international anerkendelse og erfaring. I pokalturneringen leverede Lyngby endnu engang ikke varen og måtte skuffende forlade turneringen før de "sjove" kampe. Lyngby har igennem de sidste tre sæson været meget sikre i de første par kampe, men de har ikke formået at tage deres styrke fra første division, Superligaen og Europa League med over i pokalturneringen. Det er nu tredje år i træk, hvor Lyngby ikke når kvartfinalerne og i år blev man sendt ud af et velspillende FC Midtjylland-mandskab, der sejrede med sikre 2-1 i Herning.

Lyngby har været i toppen af ligaen hele sæsonen og ved vinterpausen lagde Lyngby på tredjepladsen. Lyngby har ufortrødent kløet på i foråret anført af sliderne Simão og Kirill Pavlyuchek , mens Helstrup og Højlund har lukket af bagtil. Patrick Mortensen har dog været den store messias, der slutter øverst på topscorerlisten med 23 mål i 29 kampe. Mortensen havde lidt opstartsproblemer i foråret, hvor nyerhvervelsen Andy Little i stedet var garant for et par mål, men ellers har Mortensen været den helt store helt. Det har dog endnu ikke givet plads på Kent Nielsens landshold og Mortensen må derfor stadig se sig overgået af Nicklas Bendtner (CSKA Moskva), Nicklas Helenius (Twente) og Andreas Cornelius (Inter). Mortensen har dog leveret varen i 2014/2015 og det må uden tvivl give landstræneren et luksusproblem frem mod de svære udekampe i EM kvalifikationskampe ne i juni, hvor landsholdet skal op imod Bosnien & Herzegovina og Irland.

Mortensen kan sammen med resten af sine holdkammerater se tilbage på en flot sæson, hvor man endnu engang formåede at imponerende og afslutningsvis fik man hentet medaljer.  Lyngby sluttede fem point foran Brøndby, der for første gang siden 2010/2011 sæsonen hentede bronze. Lyngby måtte dog se sig blive overgået af de regerende mestre fra FC København, der nu har hentet tre mesterskaber på striben. Lyngby har derved opgraderet sidste sæsons bronzemedaljer til sølvmedaljer, men hvis man kigger sæsonen efter i sømmene, så kunne det ligeså godt have været guld, man havde hængt om halsen. Men nok om det for det skal ikke ødelægge glæden over at have vundet sølv og at man i den kommende sæson igen skal prøve kræfter med Europa League.

Det har været min bedste sæson i Lyngby indtil videre og jeg er stolt af hvad mine spillere har opnået. Jeg tror ikke at der var nogen ud over os selv, der troede på at vi kunne levere varen igen og vi kan se tilbage med stolthed. Vi skal fortsat tro på egne evner og fortsat udvikle vores spil. Vi er pt. førsteudfordrer til FCK og derfor skal vi presse dem endnu mere i næste sæson”  - Jimmy Poulsen.



Logged

- Veni, vidi, vici -

JimmyGP
Manager
********

Offline Offline


 
22. Indkøb - Blue Vikings
« Svar #95: 22 Apr 2013, 13:01 »


22. Indkøb - Blue Vikings
af JimmyGP



Jimmy Poulsen har sikret sig fremtidens stjerner og det vidner indkøbene også op til denne sæson. Der er således kun indkøbt en spiller over tyve år og der er sågar bare tale om en lejeaftale af en gammel kending. Det drejer sig om den 31-årige Mikkel Beckmann, der er lejet i AGF for resten af sæsonen. Beckmann spillede i Lyngby fra 2003 til til 2008, hvor han var med til at vinde første division. Beckmanns alsidighed er med til at øge den offensive bredde og med hans alder er han én af de mest rutinerede på et fortrinsvis ungt Lyngby mandskab. Nicolaj Beck er den yngste af sommerens transaktioner med sine blot 17 år og teenageren er "fisket" hos rivalerne fra Brøndby. Beck beskrives som én af Danmarks største talenter på den defensive midtbane og han bliver uden tvivl et spændende bekendtskab.

Eike Russ var allerede på tale i Lyngby sidste sommer, men man kunne ikke nå til enighed om en kontrakt, men et år senere var det en anelse nemmere at finde hinanden. Russ er et talent fra Bayern Münchens akademi og han kan nå rigtig langt. Hans force er uden tvivl hans fart og hans evne til at løbe på det rigtige tidspunkt, men der er plads til store forbedringer, hvis Russ skal indfri sit potentiale, som en af Superligaens bedste kantspillere. Han får følgeskab af en tidligere holdkammerat i form af Vedin Sabic, der heller ikke klarede cuttet i det sydtyske. Sabic har et kæmpe udviklingspotential e og den unge tysker kan overgå Lyngbys førstekeeper Højlund med flere niveauer, hvis han får spilletid og plads til at udvikle sig.

Nitten kampe i Serie A og vinder af Europa League i 2014. Historien taler sit tydelige sprog og det er et scoop af dimensioner at Tulio Russo er ny mand i Lyngby. Den arbejdsomme italiener, der kan løbe solen sort med og uden bold bliver uden tvivl et af sommerens mest interessante indkøb i Superligaen. Russo får dog kamp til stregen af Aabech og Kromann om spilletiden på den offensive midtbane, men Russo kender vilkårene fra Roma og han kan være med til at presse de to til at gøre det endnu bedre. Russo får følgeskab på midtbanen af franske Christophe Colin, der kan blive manden, som tager overfor den defensive stjerne Simão. Colin er hentet i Bordeaux og med den rigtige vejledning kan han blive bedre end Simão.

Darren Zondo, Jimmy og Iñaki Sangroniz er de kommende stjerner i Lyngby-forsvaret og de to spanske drenge hæver en betydelig større hyre end de andre nye. Det kan diskuteres om det er rimeligt, men når man "stjæler" de to spiller for snuden af flere spanske topklubber. Det samme gør sig gældende for Zondo, der havde flere tilbud fra Premier League. Det er måske tre af de største talenter, der nogensinde har spillet på dansk jord og forventningerne er enorme.


Logged

- Veni, vidi, vici -

JimmyGP
Manager
********

Offline Offline


 
23. Europæisk exit - Blue Vikings
« Svar #96: 23 Apr 2013, 17:28 »


23. Europæisk exit - Blue Vikings
af JimmyGP


FH* 3:2 Lyngby
1:0 Guðnason '9
2:0 Pálsson '19
3:0 Rúnarsson '27
3:1 Jepsen '35
3:2 Russo '38

Lyngby 3:0 FH*
1:0 Little '17
1:0 Sigurðsson '45 udvist
2:0 Lyng '56
3:0 Jepsen '70

Lyngby 3:0 Hajduk Split
1:0 Kromann '4
2:0 Kromann '25
3:0 Guðmundsson '50

Hajduk 3:2 Lyngby
1:0 Kurtovic '12
2:0 Kurtovic '14
2:1 Little '21
2:2 Bech '29
3:2 Caktas '85

Lyngby 1:0 Beşiktaş
1:0 Jepsen '25

Beşiktaş 3:0 Lyngby
1:0 Almeida '22
2:0 Drage '28
3:0 Sahan '62

Der var enorme forventninger til Lyngby inden holdet indtrådte i Europa League og jublen ville ingen ende tage, da man trak Fimleikafélag Hafnarfjarðar i 2. kval runde. De islandske kæmper var dog ikke interesseret i at "blive kørt over" og fightede det bedste de have lært over to x halvfems minutter. Det gav pote på hjemmebane, hvor Lyngbys norske reservekeeper Lasse Staw havde en rædselskamp uden én eneste redning. Staw måtte derimod hente bolden ud af netten tre gange indenfor den første halve time. Men et rigtigt centerforwardmål fra Mads Jepsen sendte danskerne tilbage i kampen og "B-kæden" burde have vundet kampen på Island. Det blev i stedet til et sikkert 3-0 resultat på hjemmebane, hvor Jepsen blandt flere igen var målfarlig og hvor klasseforskellen på de to hold blev udstillet. Jepsen må dog ærgre sig over at det kunne lykkes ham at score en enkelt gang.

De kroatiske vicemestre fra Hajduk Split kom herefter til Farum Park, hvor endnu et stortalent foldede sig ud og med to flotte aktioner kunne Kristoffer Kromann sikrede en fortjent pauseføring på 2-0. Kromanns scoringer faldt efter to gode soloaktioner, hvor han sprintede fra forsvaret og trykkede af på kanten af feltet. I anden halvleg lagde han bolden til rette for Guðmundsson, der med et fladt spark lukkede og slukkede til 3-0. I returen blev Lyngby sat under voldsomt pres fra både spillere, fans og dommer, der ikke var meget for at fløjte i danskernes favør. Kurtovic bragte hurtigt spænding tilbage i opgøret med to hurtige scoringer, men danskerne kom tilbage og kampen døde ud. Kampen blussede dog op, da Caktas i en tydelig offside scorede til slutresultatet 3-2 og til trods for store protester blev scoringen anerkendt. 

Den blot 17-årige Mads Jepsen headede sensationelt Lyngby foran efter et frispark mod mægtige Beşiktaş og flot dansk fight sikrede et stort resultat på hjemmebane. På mægtige Inönü mødte Lyngby overmagten og foran 27.750 fanatiske fans blev Lyngby spist af overmagten. Beşiktaş udspillede Lyngby og specielt de to første mål vidnede om klasseforskellen. Almeida afsluttede et velspillet angreb, mens Drage med et tørt hug fra distancen afgjorde kampens udfald inden Sahan lidt heldig lukkede og slukkede til 3-0. I løbet af kampen havde Lyngby flere chancer til at score på, men den tyrkiske mur holdt hjem.

Lyngby er derfor færdige i Europa League med en sejrsratio på 50 % og en målscore på 11-9. De to teenagere Kristoffer Kromann og Mads Jepsen har været blandt de bedste spillere sammen med Guðmundsson og Pavlyuchek, mens Lasse Staw var et skuffende bekendtskab i europæisk sammenhæng.

*=Fimleikafélag Hafnarfjarðar
Logged

- Veni, vidi, vici -

Magn
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: 23. Europæisk exit - Blue Vikings
« Svar #97: 23 Apr 2013, 17:34 »

Forsæt det gode arbejde! Smiley

Er de danske og skandinaviske talenter/spillere virkelig så dårlige, at du kun har hentet Nicolaj Beck og Mikkel Beckmann på leje?
Logged

Vil du have tilføjet en kamp til oddssektionen? Så send en PM til mig, og jeg skal se, hvad jeg kan gøre.

JimmyGP
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: 23. Europæisk exit - Blue Vikings
« Svar #98: 23 Apr 2013, 23:34 »

Forsæt det gode arbejde! Smiley

Er de danske og skandinaviske talenter/spillere virkelig så dårlige, at du kun har hentet Nicolaj Beck og Mikkel Beckmann på leje?

Det vil jeg gøre Thumbs Up

Ja det er de faktisk..  Sur Det er skræmmende.. Jeg har da heldigvis Jepsen & Kromann fra egne rækker.. Jeg håber det bliver bedre i fremtiden..  Wink

EDIT: der er kommet en midterforsvarer i FCK og en kant i FCN, som jeg meget gerne vil have fingrene i, men de vil selvfølgelig ikke til Lyngby.. Sur
Logged

- Veni, vidi, vici -

JimmyGP
Manager
********

Offline Offline


 
24. Krise - Blue Vikings
« Svar #99: 24 Apr 2013, 23:56 »


24. Krise? - Blue Vikings
af JimmyGP



Indledningvis har Lyngby udvist krisetegn og til tider har Lyngby skuffet fælt. Patrick Mortensen har gemt målnæsen væk, mens Nicklas Højlund har smurt sæbe på handskerne. Spillet har ikke været prangende og deltagelsen i Europa League har tæret på det urutinerede Lyngby-mandskab. Det er måske også derfor at efter nederlaget til Beşiktaş, at man pludselig ser en ændring på holdets engagement, vilje og held. Det er måske derfor at Lyngby har hentet tretten ud af femten mulige point i ligaen i de sidste fem kampe og har spillet sig videre i pokalturneringen uden de store problemer.

Som sædvanligt er det den bagerste garde i form af Helstrup og Pavlyuchek, der fører an med godt spil og Helstrup står pt. noteret for fire scoringer, hvilket er nok til at være ligatopscorer for Lyngby. Han er dog skarpt forfulgt af Mads Jepsen, som pt. står noteret for tre Superligamål. Sigurjónsson har også spillet sig varm efter to skadespauser hen over sommeren og islændingen kan blive afgørende for Lyngbys sæson med hans arbejdsiver og løbevilje. Uffe Bech og Kristoffer Kromann er også to, der er ved at spille sig i form i Superligasammenhæng og de to er så små begyndt at tage de positive takter fra Europa League med tilbage på den nationale scene.

Lyngby er efter elleve runder placeret på en tredjeplads efter en god "slutspurt" med mange vigtige point. Randers er det overraskende tophold skarpt forfulgt af bl.a. FC Nordsjælland og Lyngby. Randers ligner ikke et hold, der kan stå distancen, men derimod ser FC Nordsjælland skarpe ud sammen med FC København og netop Lyngby. FC Midtjylland er heller ikke uden chancer, men det kræver mere stabilitet, hvis mesterskabet endnu engang ikke skal ende på sjælland.


Logged

- Veni, vidi, vici -

JimmyGP
Manager
********

Offline Offline


 
25. Toppen af poppen - Blue Vikings
« Svar #100: 25 Apr 2013, 16:12 »


25. Toppen af poppen - Blue Vikings
af JimmyGP



Det er ikke første gang at Jimmy Poulsens tropper topper Superligaen og denne gang er det med stil. Lyngby har distanceret sine forfølgere med fem, fem og otte point, hvilket i den grad må siges at være en magtdemonstration. Lyngby har alle kort på hånden, når det går løs i slutningen af februar og de kongeblå vikinger indleder deres march mod titlen med et arvefjendeopgør. Man rejser nemlig nord på til Farum for at gæste FC Nordsjælland, der pt. er på andenpladsen og den kamp kan virkelig sætte gange i mesterskabsdrømmen.

Lyngby er pt. Superligaens mestscorende hold med enogtredivie mål i de første nitten runder, men Lyngby har modsat i sidste sæson ikke en målmager a la Patrick Mortensen. Flere spillere har budt ind med mål og de to med flest ligamål er pt. Uffe Bech (7) og Mads Jepsen (5). Lyngby er immervæk også det hold, der har lukket færrest mål i sammen med FC Nordsjælland. Lyngby havde dog chancen for at have den statistik for sig selv, men i 19. spillerunde indkasserede man fire mål på udebane mod Randers FC, da man vandt 5-4 takket være en velspillende duo i form af Uffe Bech og Kristoffer Kromann. Kromann har indtil videre spillet fireoghalvtreds kampe for Lyngby med ni mål til følge og stortalentet har i den grad sat Kim Aabech af holdet.

Lyngby går en hård tid i møde og flere spillere er allerede jaget vildt. Lyngby har indtil videre afvist bud på William Kvist på 6.500.000 kroner, 5.000.000 kroner på Simão og 4.500.000 kroner på Jóhann Berg Guðmundsson. Simão og Guðmundsson har luftet tanken om at prøve noget nyt, men Poulsen vil kæmpe med næb og klør for at holde på spillerne i det mindste frem til sommeren.


Logged

- Veni, vidi, vici -

Svartovich
Gæst
 
Sv: 24. Krise - Blue Vikings
« Svar #101: 25 Apr 2013, 21:25 »

Husk lige at opdatere overskriften! Smiley Men du klart min favorit, her til sidst i konkurrencen er det kun dig jeg stadig følger med i.
Logged

JimmyGP
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: 24. Krise - Blue Vikings
« Svar #102: 25 Apr 2013, 23:16 »

Husk lige at opdatere overskriften! Smiley Men du klart min favorit, her til sidst i konkurrencen er det kun dig jeg stadig følger med i.

Det er åbenbart glippet i farten.. Ved ikke lige hvad der er sket - men jeg har da husket at opdatere indholdsfortegnelse n crazy

Tak for din kommentar og det er jeg da stolt over.. Tak Thumbs Up

Logged

- Veni, vidi, vici -

darkalf
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: 25. Toppen af poppen - Blue Vikings
« Svar #103: 26 Apr 2013, 06:33 »

Det ser jo stadig godt ud Jimmy og da vi har 3 stemmer til afstemningen er det da ikke umuligt at den ene ender her ved dig.
Logged


JimmyGP
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: 25. Toppen af poppen - Blue Vikings
« Svar #104: 26 Apr 2013, 16:40 »

Det ser jo stadig godt ud Jimmy og da vi har 3 stemmer til afstemningen er det da ikke umuligt at den ene ender her ved dig.


Fedt.. Thumbs Up Jamen det er jeg da glad og stolt at høre..  Thumbs Up Jeg krydser fingre..  Thumbs Up Og jeg er nød til at sige live over.. I er også med til det sidste når jeg skal smide min stemme..  Peace

Logged

- Veni, vidi, vici -

Sider: 1 ... 5 6 [7] 8 9 Udprint 
 



This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010